Glyfada: Sandstranden under fyrreklipperne på vestkysten

Glyfada er stranden. Der er ingen by bag den, kun en lang, bred bue af gyldent sand på Korfus vestkyst mellem stejle, fyrreklædte klipper. Sandet er fint, og vandet får en blågrøn farve over den lyse bund. Det er en af øens største sandstrande, og der er plads til at gå en lang tur langs vandkanten.

Bunden skråner jævnt, så du kan gå et stykke ud, før du mister fodfæstet. Til gengæld ligger stranden åben mod Det Ioniske Hav, og vestenvinden sætter ofte bølger i gang om eftermiddagen. Nogle dage er det fint svømmevand hele dagen, andre dage er det mere bølgeleg end svømning.

Stranden fra ende til ende

Den midterste del er fuldt organiseret med liggestole, parasoller, brusere, beachvolley og vandsport, og her ligger også strandbarerne.

• Den nordlige ende har klipper og små undervandshuler, som er sjove at snorkle ved på en rolig dag.
• Den sydlige ende ligger mere for sig selv og er det sted, du går hen, hvis du vil have lidt mere plads til håndklædet.
• Midten har faciliteterne, musikken og de fleste mennesker.

Nabostrandene

Glyfada ligger midt i en stribe af vestkystens strande. Mod nord ligger Myrtiotissa, som Lawrence Durrell i Prospero's Cell kaldte måske den smukkeste strand i verden. Den er stadig uudbygget, fordi du skal gå ned ad en stejl vej for at komme dertil, og dele af den bruges af nøgenbadere. Mod syd ligger Kontogialos under landsbyen Pelekas, og længere mod sydøst ligger den brede bugt ved Agios Gordios.

For børn, der elsker at grave og bygge, er Glyfada et godt valg. Sandet er fint og blødt, og der er masser af det, også når stranden er fuld. Den jævne bund gør det let at gå ud i vandet, og på rolige morgener er det fint at plaske ved kanten.

Det, der trækker ned, er bølgerne. Stranden ligger åben mod vest, og om eftermiddagen kan der være en del brænding, som er sjov for større børn og for meget for de små. Hold øje med vejret og bad om formiddagen, når havet typisk er roligst.

Der er ikke meget andet at lave for børn end stranden. Der er ingen landsby med legepladser og ingen gågader, så dagene handler om sand, vand og hotellets pool. Vejen ned til stranden fra Pelekas er snoet og ikke en gåtur for små ben, så regn med at bruge bil, bus eller taxa, når du skal andre steder hen.

Glyfada har en særlig plads i Korfus strandliv. Det var her, øens første strandbarer åbnede, og traditionen lever stadig. Om sommeren spiller barerne musik fra eftermiddagen, og ved solnedgang fyldes de med folk, der vil se den med en drink i hånden.

I højsæsonen holder barerne fester og aftener med dj, især i weekenderne, og stranden trækker unge fra resten af øen. Men Glyfada er ikke en festby. Der er ingen gade med klubber, og det meste af aftenlivet foregår ved selve stranden.

Uden for juli og august er der langt mere stille, og flere af barerne lukker tidligt. Vil du have et rigtigt byliv, skal du ind til Korfu by, som kræver taxa eller bil om aftenen. Mange par er godt tilfredse med et par glas ved stranden, mens solen går ned, og så en stille aften på terrassen.

Glyfada har to ansigter. Om dagen kommer folk fra hele den midterste del af øen, og midten af stranden kan være fuld af liggestole, musik fra barerne og lyden af vandscootere. Det er ikke stedet for dig, der vil have stilhed på stranden i juli.

Om aftenen ændrer det sig. Når dagsgæsterne er kørt op ad bakken igen, bliver der hurtigt roligt, og de fleste, der overnatter, bor i hoteller og lejligheder spredt på skråningen. Der er ingen trafik igennem, fordi vejen ender ved stranden.

Hvor du finder roen

Den sydlige ende af stranden er roligere end midten, også midt på dagen. Tidligt om morgenen har du næsten hele stranden for dig selv. Og i maj, juni og september, når der er færre gæster på øen, er Glyfada et helt andet og mere afslappet sted end i højsæsonen.

Ved stranden spiser du på strandbarerne og i hotellernes restauranter. Menuen er typisk salater, pasta, burgere, grillet kød og fisk, og stederne er bygget til at servere mange gæster hurtigt. Det er fint til frokost i skyggen, men sjældent noget, du husker. Til gengæld er en kold drink i strandbaren ved solnedgang en del af grunden til at bo her.

Den bedre græske mad ligger oppe ad bakken i Pelekas. Landsbyens tavernaer serverer korfiotiske retter som sofrito, tynde skiver kalvekød i en sauce med hvidløg, eddike og persille, pastitsada med kød i tomatsauce over pasta og bourdeto, en krydret fiskegryde med rød peber.

Har du bil, er en aften i Pelekas eller i Korfu by den bedste måde at spise godt på. Uden bil kan en taxa op ad bakken være en god investering et par aftener i løbet af ferien.

Ved selve stranden er der intet at se ud over landskabet. Der er ingen kirker, ingen ruiner og ingen gamle huse, kun hoteller, lejligheder og klipper med fyrretræer.

Den nærmeste kultur ligger i Pelekas oppe på bakken. Over landsbyen ligger udsigtspunktet Kaiserens Trone, opkaldt efter kejser Wilhelm 2., der kom herop for at se solen gå ned over vestkysten. Herfra ser du ud over store dele af øen, og om aftenen samles folk her. Vejen er kort, men stejl, så de fleste kører.

Mod nord, tæt ved Myrtiotissa, ligger klosteret Myrtidiotissa. Til den gamle by i Korfu by, med fæstningerne og de venetianske gader, skal du med bus, taxa eller lejebil, og det kræver en halv dag. Glyfada er et sted, du bor for stranden, og kulturen tager du som udflugter.

Aktiviteterne i Glyfada foregår på og i vandet. På stranden er der forskellig vandsport. Når vinden sætter bølger i gang, er det også et sted for dem, der kan lide at lege i brændingen.

På rolige dage kan du snorkle ved klipperne i den nordlige ende, hvor der er små undervandshuler tæt på land.

Gåture

Der går veje og stier op ad bakken mod Pelekas, og fra landsbyen kan du gå ned til Kontogialos. Turene er stejle og varme midt på dagen, så tag dem tidligt eller sent. Ud over det er der ikke meget at lave i Glyfada, og vil du vandre mere, skal du have bil til bjergene længere inde på øen.

Butikker er der næsten ingen af i Glyfada. Du finder et par minimarkeder med vand, snacks, solcreme og badetøj, men ingen gade med butikker, ingen marked og intet at gå på opdagelse i.

Pelekas har et par små butikker med souvenirs, lokal olivenolie og andre småting, og det er det nærmeste, du kommer til shopping uden bil.

Vil du købe mere end det nødvendige, skal du ind til Korfu by. I den gamle bys smalle gader ligger butikker med olivenolie, sæbe, smykker og kumquat-likør, som er øens kendte specialitet, og det er her, de fleste køber gaver med hjem. Tag gerne ind en formiddag, før varmen bliver for slem, og kombinér det med frokost i byen.

Glyfada er ikke en landsby. Stedet består af hoteller, lejligheder og villaer spredt på skråningen over stranden, og næsten alt er bygget til turister. Der er ingen torv, ingen kirke i centrum og intet fastboende liv at tale om.

Om vinteren lukker det meste, og stranden ligger øde hen.

Vil du se, hvordan folk lever på denne del af Korfu, så tag op til Pelekas. Landsbyen ligger på bakkekammen med en lille plads, gamle huse og tavernaer, og her bor folk hele året. Den nærmeste landsby ligger altså kun en kort køretur væk, selvom den føles langt fra strandlivet.

Prisen i Glyfada afspejler, at stranden er en af øens mest populære. Der er ikke mange steder at spise og købe ind ved stranden, og strandbarerne tager turistpriser for både mad og drinks.

Overnatningen spænder fra lejligheder på skråningen til et stort hotel nede ved stranden, og det er beliggenheden direkte ved sandet, du betaler for.

Prisniveauet falder mærkbart i maj, juni og september, hvor der er færre gæster og flere ledige værelser. Du sparer også ved at bo i en lejlighed med køkken, købe ind i et større supermarked på vejen fra lufthavnen og spise et par aftener i Pelekas for at få lidt variation.

Badesæsonen i Glyfada går fra juni til september. I juni er der omkring 29 grader om dagen og havet omkring 22 grader, og det er en af de bedste måneder: varmt nok til at bade og endnu ikke for meget.

Juli og august er de varmeste måneder med 32 grader om dagen og næsten ingen regn. Havet når op på 24-25 grader. På stranden er der varmt, men vinden fra havet tager ofte lidt af det værste, og det er den samme vind, der giver bølgerne.

I september er der stadig omkring 28 grader, og havet er varmere end i juni. Fra oktober bliver det køligere, og regnen tager til. Om vinteren er Korfu en grøn og våd ø med 9-11 regndage om måneden, og i Glyfada er næsten alt lukket.

Flyet fra København eller Billund lander efter ca. 3 timer i Corfu Ioannis Kapodistrias International Airport lige syd for Korfu by.

Lufthavnen ligger kun omkring 9 km fra Glyfada i luftlinje, men vejen går over bakkerne i midten af øen og til sidst ned ad en snoet vej fra Pelekas. Køreturen tager derfor sin tid, men er stadig en af de kortere transfers på øen.

De fleste kommer med rejseselskabets transfer eller tager en taxa fra lufthavnen. Lejer du bil, kan du hente den i lufthavnen og køre direkte ud. Kør roligt på den sidste del ned mod stranden: vejen er smal og stejl, og i højsæsonen møder du busser og mange biler, der skal samme vej. Kommer du fra lufthavnen sent på aftenen, er vejen mørk og uvant, så tag det første stykke i dagslys, hvis du kan.

Glyfada ligger for enden af en vej, og det mærker du, når du vil videre. Den grønne bus fra Korfu by kører til stranden. Det er nok til en tur ind til byen, men ikke til at komme rundt på øen.

Pelekas ligger kun lidt over en kilometer væk i luftlinje mod øst, men vejen derop er stejl. Mange går den om morgenen eller tager en taxa.

Med bil

En lejebil gør stor forskel. Med bil kan du nå:

• Agios Gordios mod sydøst på vestkysten, omkring 6,5 km væk i luftlinje.
• Danillia på den anden side af bakkerne, omkring 6 km mod nordøst.
• Kontokali og Gouvia på østkysten, omkring 7 km væk.

Husk, at vejene på denne del af øen er smalle og snoede, så køreturene tager tid. Taxaer kan bestilles, men holder ikke i kø ved stranden.