Isla Canela: Strand og marsk ved grænsefloden til Portugal

Isla Canela er en lav ø af sand og marsk mellem Guadiana-floden og Atlanterhavet, og hele sydsiden er strand. Bag den brede strand med fint, lyst sand ligger klitter og en strandpromenade. Hotellerne står i anden række bag klitterne, så du går fra poolen til vandkanten på få minutter uden at krydse en vej.

Stranden skifter navn undervejs, men det er den samme lange strækning:

• Playa de Isla Canela ligger foran hotelzonen. Her er promenade, solsenge til leje, livreddere i sæsonen og adgang for kørestol. Det er den travleste del, men bredden gør, at der stadig er luft mellem håndklæderne.
• Playa de los Haraganes ligger østligere, adskilt fra promenaden af en lav klitrække. Her er færre mennesker og mest lejligheder bag ved.
• Playa de Punta del Moral ligger ved fiskerlandsbyen i den østlige ende. Du går ned ad træstier gennem klitterne, og vandet er som regel roligt.

Vand, tidevand og bølger

Bunden skråner meget langsomt, så du kan gå langt ud, før vandet når til livet. Tidevandet gør stor forskel: ved lavvande bliver stranden endnu bredere, og der kan stå lave vandpytter, som børn kan lege i. Ved højvande er der mindre tørt sand, især i den østlige ende.

Om sommeren er bølgerne som regel små, men stranden ligger åbent ud mod Atlanterhavet, og især i vinter- og forårsmånederne kan der være bølger og returstrøm, så følg flagene. Om eftermiddagen kan vinden fra havet tage til. Vandet kan enkelte dage være uklart og lugte af alger, og vandmænd forekommer i perioder.

Mod flodmundingen

Mod vest løber stranden ud mod flodmundingen og Portugal på den anden side. Den del er mere øde, og nær mundingen kan der være strøm fra floden og tidevandet, så de fleste bader foran hotellerne, hvor der er opsyn. Til gengæld er gåturen mod mundingen en af de fineste på øen, med klitter på den ene side og udsigt over floden til den portugisiske kyst.

Selv i august er der som regel plads. Stranden er bred nok til, at selv de travleste dage ikke føles trange, og vil du være mere for dig selv, går du blot ti minutter langs vandkanten væk fra hotellerne.

Det lave, langsomt skrånende vand er den største fordel for familier. Små børn kan plaske et godt stykke ude, langt fra hvor det bliver dybt. Livredderne holder til foran hotelzonen i sæsonen.

Lidt sand og en spand rækker langt her. Tidevandet efterlader krabber og muslingeskaller i strandkanten. Stranden er så bred, at der er plads til fodbold og sandslotte uden at komme i vejen for nogen.

Hotelzonen har næsten ingen gennemkørende trafik. De fleste familiehoteller har store poolområder med børnebassin, og flere har børneklub. Promenaden er flad og god til klapvogn og løbecykel.

Svagheden er udvalget ud over strand og pool. Der er intet vandland eller zoo i nærheden, og de større forlystelser på Algarvekysten kræver en lang tur. Stranden har næsten ingen naturlig skygge, og i juli og august er middagssolen hård, så en parasol er nødvendig. En bådtur i marsken eller en tur over floden til Portugal er de udflugter, der oftest fanger børnene.

Isla Canela har ingen nattelivsgade. Aftenerne foregår på hotellerne med underholdning ved poolen, et show eller musik i baren, og ved midnat er der ro i hotelzonen.

I Punta del Moral er der et par barer og terrasser ved lystbådehavnen, hvor spanske familier sidder længe om sommeren. Det er hyggeligt, men ikke et sted at gå i byen.

Vil du have mere liv, så tag en taxa til Ayamonte. I sommermånederne er terrasserne omkring de gamle pladser fulde om aftenen, og byen har flere barer, især i weekenderne. Det er stadig en spansk provinsby, ikke en festby, og til diskoteker skal du længere væk.

For par og familier, der vil sove tidligt, er det stille aftenliv en fordel.

Øen er en blindgyde. Vejen fra Ayamonte krydser marsken, løber gennem hotelzonen og ender ved Punta del Moral, så her kommer ingen trafik, der skal videre. Bag hotellerne ligger golfbanerne og saltmarskerne, og om aftenen er det mest bølgerne og fuglene, du hører.

Hvor det er mest stille

Hotellerne nærmest de åbne klitter og golfbanerne er de roligste. Ved Playa de los Haraganes ligger mest lejligheder, som er tomme store dele af året, og stranden er her ofte halvt så befolket som foran de store hoteller. Går du mod vest langs vandkanten mod flodmundingen, kan du gå længe uden at møde mange.

Hvad der larmer

Den største støjkilde er hotellernes egen aftenunderholdning, så vælg et værelse væk fra poolen, hvis du er følsom over for musik. I juli og august kommer mange spanske familier fra Sevilla og Huelva, især i weekenderne, og så er der mere liv på stranden og ved havnen i Punta del Moral.

Stillest er der i maj, juni og efter midten af september, hvor vejret stadig er varmt, men hotellerne er mindre fyldte. Om vinteren er der næsten øde, og en del steder holder lukket.

Golfbanerne og marsken giver også ro om dagen. En tidlig morgentur langs stranden eller ad stierne ved marsken, før solsengene bliver sat frem, er nogle af de stilleste timer, du får på kysten her.

Mange gæster spiser mest på hotellet, og bufferen er hotelzonens almindelige aftensmad. Det er synd, for to af kystens bedste steder at spise fisk ligger tæt på.

Punta del Moral

Fiskerlandsbyen i den østlige ende har restauranter og strandrestauranter, der får fisk fra de lokale både. Her står gamba blanca, Huelvas søde hvide rejer, øverst på kortet, kogt eller grillet med groft salt. Andre klassikere er coquinas, små muslinger med hvidløg, friturestegt blæksprutte (chocos fritos), atún encebollado, tun i løgsauce, og arroz a la marinera, en saftig ris med skaldyr.

Ayamonte

Ayamonte har flere tapasbarer og restauranter omkring de gamle pladser og langs floden. Her kan du prøve raya en pimentón, rokke med paprika, og den lokale coca ayamontina, et bagværk fra byen. Spaniere spiser sent, og restauranterne fyldes først ud på aftenen. Over floden i Vila Real de Santo António er køkkenet portugisisk med grillet fisk og bacalhau.

I selve hotelzonen er der intet gammelt at se. Det nærmeste er Torre de Isla Canela, et rundt vagttårn fra omkring år 1600 ved vejen mellem Ayamonte og Punta del Moral, bygget til at holde udkig efter pirater. Du kan se det udefra.

Resten ligger få kilometer væk:

• Ayamonte har en gammel bydel ved Guadiana med hvide huse og flisebelagte pladser. På Plaza de la Laguna ligger rådhuset og en flisevæg med en gengivelse af Sorollas maleri af tunfiskeri. Iglesia del Salvador er en mudéjarkirke ved resterne af borgen, og Iglesia de las Angustias ligger nede ved floden.
• Vila Real de Santo António på den portugisiske side blev anlagt i 1770'erne med lige gader og en stor plads, Praça Marquês de Pombal, efter samme model som genopbygningen af Lissabon efter jordskælvet i 1755. Færgen fra Ayamonte gør det til en let halvdagstur.
• Castro Marim lidt nord for Vila Real har en borg på en bakke med udsigt over saltmarsken og grænsefloden.

Sevilla er den store kulturudflugt i området, men det er en lang dagstur med bus eller bil.

De to golfbaner ligger mellem hotellerne og marsken og er hotelzonens vigtigste aktivitet. Banerne er flade med vandhuller, og fra den ene er der udsigt over Guadiana. Flere hoteller sælger golfpakker. Om vinteren og i foråret er det mest golfspillere, der bor her.

På vandet

Fra lystbådehavnen ved Punta del Moral sejler mindre både ud i kanalerne i marsken og op ad Guadiana forbi fiskerihavnen i Ayamonte og hen mod broen til Portugal. Nogle ture holder sig i marsken mod Isla Cristina, andre sejler et godt stykke op ad grænsefloden.

Fugle og cykler

Marsken mellem Isla Canela og Isla Cristina er beskyttet natur med saltværker og kanaler, hvor du ser hejrer, storke og vadefugle. På den portugisiske side har Sapal de Castro Marim flamingoer hele året og afmærkede stier til gang og cykel.

Landskabet er fladt, så cykel er en god måde at komme rundt på. Du kan leje cykler og cykle langs promenaden til Punta del Moral eller ind til Ayamonte.

Udvalget i Isla Canela er småt. I hotelzonen og ved havnen i Punta del Moral er der et lille butikscenter, minimarkeder og nogle få butikker med strandudstyr, solcreme og souvenirs.

Ayamonte har almindelige spanske butikker i de smalle gader i den gamle bydel og et overdækket marked i centrum, hvor du kan købe fisk, frugt og lokale specialiteter. I byens butikker kan du også finde mojama, saltet og tørret tun. Det er her, du handler ind, hvis du bor i lejlighed.

Mange tager færgen til Vila Real de Santo António, hvor gaderne omkring den store plads har butikker med håndklæder, sengetøj og andre tekstiler, som portugisere og spaniere kommer efter. Portugisisk keramik og dåser med sardiner fra Algarve fylder ikke meget i kufferten.

Hotelzonen blev bygget fra 1990'erne og især efter årtusindskiftet, og det er tydeligt. Her er hoteller, lejlighedskomplekser, golfbaner og palmer, men næsten ingen fastboende. Spansk hverdag findes to steder: i Punta del Moral og i Ayamonte.

Punta del Moral er stadig en fiskerlandsby med både på stranden, selvom den er vokset sammen med ferielejligheder. Ayamonte er en grænseby, der har levet af fiskeri, konserves og handel over floden, og her møder du byens liv på pladserne om aftenen og ved markedet om formiddagen.

Gæsterne er i høj grad spaniere, mange fra Sevilla og Huelva, og om vinteren kommer golfspillere fra Nordeuropa. Uden for sæsonen er hotelzonen næsten tom, og flere steder holder lukket, mens Ayamonte lever videre som før.

Prisniveauet er mellemklasse for en charterrejse. Hotellerne er store og ofte med all inclusive, hvilket gør budgettet forudsigeligt, fordi der ikke er meget andet at bruge penge på i hotelzonen.

Fiskerestauranterne i Punta del Moral er prissat til spanske feriegæster og er sjældent dyre, men hvide rejer og andre skaldyr prissættes pr. kilo, og en stor tallerken kan blive dyr. Tapas i Ayamonte er billigere end ved stranden, og på den portugisiske side er kaffe og frokost ofte billigere end i Spanien. Solsenge og parasoller på stranden koster leje. Golf er det, der for alvor kan trække regningen op.

Varmen holder længe, og sommeren er næsten tør. I juli og august er det omkring 33 grader om dagen og omkring 19 grader om natten, og der falder næsten ingen regn. Havet når omkring 22 grader i august, hvilket er lunt for Atlanterhavet, men et par grader køligere end Middelhavet. På stranden tager havvinden toppen af varmen.

Bedst at bade i er juni og september, med omkring 29-30 grader i luften og 20-21 grader i vandet. Oktober har stadig 25 grader om dagen og havtemperatur omkring 20, men flere regndage. Maj er varm i solen, men havet er kun omkring 18 grader.

Fra november til marts er dagene milde med 16-21 grader, mens nætterne falder til 6-10 grader, og der kommer regn på omkring hver femte dag. Det er golfvejr, ikke badevejr.

Isla Canela ligger lige ved grænsen, og charterlufthavnen er Faro på den portugisiske side, omkring 55 km væk i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 55 minutter fra København og ca. 3 timer og 45 minutter fra Billund.

Transferbussen følger motorvejen langs Algarve mod øst, krydser Guadiana på grænsebroen og drejer ned mod kysten ved Ayamonte. Turen tager omkring en time. Grænsekontrol er der ikke, men uret skal stilles en time frem midt på broen.

Taxa direkte fra lufthavnen er det letteste alternativ til transferbussen, og lejebil kan også hentes i Faro. Bus og tog kræver flere skift.

Inden for hotelzonen går du til fods langs promenaden, og Punta del Moral i den østlige ende kan nås til fods eller på cykel. Ayamonte ligger nordvest for øen, få kilometer væk, og en taxa er den hurtigste vej. Offentlig transport på øen er sparsom.

Fra Ayamontes havn sejler en lille færge over Guadiana til Vila Real de Santo António på en kort overfart. Herfra går toget langs Algarvekysten, så Tavira og andre portugisiske byer kan nås uden bil. Fra Ayamonte kører busser videre til Huelva og Sevilla.

Lejebil er nyttig, hvis du vil se mere af kysten. Isla Cristina ligger knap 6 km mod øst i luftlinje, El Rompido omkring 23 km og Punta Umbría omkring 36 km væk i luftlinje. Sevilla ligger omkring 125 km væk i luftlinje.