Isla Cristina: Fiskerbyen med auktion, karneval og brede strande

Isla Cristina ligger ved mundingen af Carreras-floden, og strandene følger kysten østpå fra havnen. Pinjeskov og klitter står bag de fleste af dem, ikke en tæt række højhuse, og sandet er lyst og fint. Det er Atlanterhavet, så der er tidevand, og stranden ændrer bredde i løbet af dagen.

Strandene ved byen

• Playa del Cantil ligger inde i flodmundingen ved lystbådehavnen. Her er næsten ingen bølger, kun små skvulp fra bådene, og du kigger ud over marsken mod Punta del Moral på den anden side af floden.
• Punta del Caimán og Isla de las Gaviotas når du over en træbro gennem marsken. Det er en bred strand på en sandtange, som har fået navn efter mågerne, der samles der om vinteren. Gåturen over broen er halvdelen af oplevelsen.
• Playa Central er bystranden lige foran centrum og hotellerne. Den har livreddere, strandbarer og liggestole om sommeren og er den travleste af dem alle, især i weekenderne i juli og august.

Længere mod øst

Øst for Playa Central bliver kysten vildere. Playa del Hoyo fortsætter med fint sand og pinjeskov bag sig langs vejen mod Islantilla. Navnet kommer af et hul i havbunden, som strømmen graver ud, og der har været drukneulykker her. Her er ingen fast livredder, så bad hellere ved Playa Central, når der er bølger.

Endnu længere ude ligger Playa de la Casita Azul, opkaldt efter et lille blåt hus på sandet. Den er mere øde, og selv i august er der langt mellem håndklæderne. Kysten fortsætter uden afbrydelse til Islantilla, så du kan gå mange kilometer langs vandkanten ved lavvande.

Forskellen til hotelstranden i Isla Canela vest for floden er, at du her bader foran en by, der lever af andet end turisme. Byen ligger tæt på Playa Central, og fiskerbådene sejler ud forbi den vestlige ende af strandene.

Playa del Cantil inde i flodmundingen er den roligste strand til helt små børn, fordi der næsten ikke er bølger. De brede strande har plads til gravning og boldspil, og ved lavvande kommer der lave pytter frem. På den åbne kyst kan bølgerne og strømmen være kraftige, især ved Playa del Hoyo, så hold øje med flaget.

Byen er flad, og der er brede gader og pladser, hvor spanske familier går tur om aftenen med børnene. Det er nemt at komme rundt med klapvogn langs strandpromenaden.

Isla Cristina er mere hverdagsby end feriested. Der er få hoteller med egentlige børneklubber og intet vandland i byen. Vil du have et hotel med pool og animation lige ved stranden, har Isla Canela og Islantilla flere af den slags. Turen over træbroen til Isla de las Gaviotas og et kig på fiskerbådene i havnen er gode afvekslinger fra stranden.

Om sommeren lever aftenen på terrasserne i centrum og langs strandpromenaden. Spanske familier spiser sent, og pladserne er fulde af mennesker i alle aldre til efter midnat. Der er et par barer med musik, men ingen diskoteksgade, og publikummet er mest spanske feriegæster fra Sevilla og Huelva.

Uden for juli og august er der stille om aftenen. Hotellerne ved stranden ligger lidt fra centrum, så du sover roligt de fleste steder.

Byens store fest er karnevallet i februar eller marts. Hele byen er ude i en uge med optog, udklædning og konkurrencer mellem sanggrupperne, og det regnes for et af de største karnevaler i Andalusien efter Cádiz. Det ligger uden for chartersæsonen, men det fortæller noget om byen: festen her er lokal og har været det i generationer.

Roen findes på strandene øst for byen. På Playa de la Casita Azul og den østlige del af Playa del Hoyo er der klitter og skov bag dig, og om morgenen er der næsten ingen. Isla de las Gaviotas på den anden side af træbroen er også rolig, fordi du skal gå et stykke for at nå den.

Selve byen er ikke stille om dagen. Fiskerhavnen har trafik med lastbiler og både, gaderne i centrum er fulde af lokale ærinder, og i juli og august fylder spanske familier Playa Central. Om aftenen falder byen til ro i de fleste kvarterer, når terrasserne lukker.

Vil du have helt stille omgivelser hele døgnet, er hotelzonen i Isla Canela mere afskærmet. I Isla Cristina får du til gengæld en by med liv omkring dig og stille strand inden for gåafstand.

Mange spaniere kører hertil for at spise. Fiskerflåden lander fangsten i havnen på hverdage, og auktionshallen er en af de største i Andalusien for frisk fisk. Fisken går fra kajen til køkkenerne i byen samme dag, og det kan du smage.

Retter fra havnen

• Raya en pimentón er rokke i en sauce med paprika og hvidløg, byens mest kendte ret.
• Atún fra de store tun i Atlanterhavet serveres stegt, i stuvning eller som mechado, tun spækket og kogt langsomt.
• Mojama er lufttørret tunfilet, skåret tyndt og spist med mandler og olivenolie. Mojama de Isla Cristina har beskyttet geografisk betegnelse.
• Gamba blanca fra Huelva-kysten er hvide rejer, der koges eller steges hele.
• Choco er sepia, stegt eller med hestebønner som choco con habas, en klassiker i hele provinsen.

Hvor du spiser

De bedste steder at spise fisk ligger omkring havnen og i gaderne i den gamle fiskerby. Her er det barer og enkle restauranter med fiskedisken fremme, og du bestiller tapas eller halve portioner og deler. Strandbarerne på Playa Central griller sardiner og fisk om sommeren.

Tørret og konserveret tun og makrel har en lang tradition her, fordi byen voksede op omkring saltning og konservesfabrikker. Til kaffen får du coca, en sød kage, der menes at stamme fra de catalanske fiskere, som grundlagde byen.

Spisetiderne er spanske: frokost først på eftermiddagen og aftensmad sent. Fisken tilberedes enkelt og uden meget pynt.

Isla Cristina er en ung by. Den voksede op i 1700-tallet, da fiskere fra Catalonien og Valencia slog sig ned på en ø i marsken, og fik sit navn i 1800-tallet efter dronning Maria Cristina. Der er derfor ingen borg eller gammel katedral.

Det mest interessante er havnen. Fiskerbådene, nettene og auktionshallen er byens hjerte, og der arrangeres guidede ture gennem havnen og auktionen. Karnevalsmuseet ligger i en restaureret gårdhave fra 1800-tallet i centrum og viser kostumer og plakater fra byens karneval gennem årene. Det er lille og tager ikke lang tid.

Vil du have mere kultur, skal du på udflugt. Ayamonte ved Guadiana-floden mod vest har en gammel bydel, og Sevilla kan nås på en dagstur. Over grænsen ligger Vila Real de Santo António på den portugisiske side af Guadiana.

Øst for Huelva ligger klostret La Rábida og havnen i Palos de la Frontera, hvor Columbus forberedte sin første rejse. Turen tager en halv dag i bil og giver den historie, byen selv mangler.

Byen er omgivet af Marismas de Isla Cristina, et beskyttet marskområde med saltenge, kanaler og saltværker. Her ser du vadefugle, hejrer og ofte flamingoer, og området kan opleves til fods, på cykel eller fra en båd, der sejler ud fra havnen.

Vía Verde del Litoral følger den gamle jernbane mellem Huelva og Ayamonte og går gennem marsken ved Isla Cristina. Den er flad og god til cykling, og du kan køre mod vest til Ayamonte eller østpå mod Lepe. Cykler kan lejes i området, fx i Islantilla.

Ellers handler aktiviteterne mest om stranden: lange gåture ved lavvande, kajak- og paddleboardture i flodmundingen og vandsport om sommeren. Golf spilles på banerne i Islantilla og Isla Canela, der begge ligger tæt på.

Ved lavvande kan du gå langt ud på sandbankerne i flodmundingen, og fra træbroen til Isla de las Gaviotas ser du ofte fugle i marsken under dig. Om sommeren er det bedst at gå eller cykle tidligt om morgenen eller sidst på dagen, fordi der er lidt skygge i marsken.

Isla Cristina har ingen gågade at shoppe i. Butikkerne i centrum er dem, de fastboende bruger: tøj, sko, apoteker og supermarkeder. Om søndagen er der marked på Avenida del Carnaval med tøj, sko og husholdningsting.

Spiselige souvenirs er byens specialitet. Mojama, tun og makrel på dåse og andre konserves fra byens fabrikker sælges i fiskebutikker og specialbutikker i centrum, og de tåler at komme med i kufferten.

Vil du shoppe mere, er Huelva den nærmeste større by, og Ayamonte har flere butikker i den gamle bydel. Mange tager også over grænsen til Portugal efter håndklæder, keramik og portugisisk vin.

Fiskedisken i byens butikker er i sig selv værd at se. Her ligger dagens fangst fra auktionen, og har du lejlighed med køkken, er det her, du køber ind. Spørg gerne, hvad der er kommet ind samme dag.

Isla Cristina er først og fremmest en fiskerby. Flåden sejler ud på hverdage, og købere samles til auktionen i havnen, sardinbådenes om morgenen og trawlernes om eftermiddagen. Byen voksede op omkring saltning og konserves, og en del af den industri findes stadig. Du mærker det på lugten ved havnen, på lastbilerne og på fiskedisken i alle barerne.

Turisterne er mest spaniere, mange fra Sevilla og Huelva, som har lejlighed her. Byen lukker ikke ned om vinteren, fordi den ikke er bygget til sæsonen. Karnevallet i februar eller marts er årets højdepunkt for de fastboende, og sanggrupperne øver i månedsvis forinden.

Historien fra grundlæggelsen sidder stadig i byen. Fiskerne fra Catalonien tog deres efternavne med, og havnen er stadig centrum for livet.

Isla Cristina er en af de billigere byer at spise i på kysten. Restauranterne sælger mest til spanske gæster og lokale, fisk og skaldyr er billigere her end på Costa del Sol, og tapas i barerne omkring havnen er en billig måde at spise sig mæt på. Dagens menu til frokost er udbredt i centrum.

Hotellerne ved Playa Central ligger på et mellemniveau, og prisen stiger i juli og august, når spanierne har ferie. Supermarkederne har almindelige spanske priser. Transfer til og fra Faro kan trække prisen op, hvis den ikke er med i rejsen.

Dagtemperaturen ligger omkring 33 grader i juli og august, og der falder næsten ingen regn. Havet når omkring 22 grader i august, et par grader under Middelhavet. Ved stranden køler en brise fra havet, så varmen føles mildere end inde i landet.

Juni og september er de bedste måneder til en strandferie. Dagene ligger omkring 29-30 grader, og havet er omkring 20 grader i juni og godt 21 i september. I maj er luften omkring 26 grader, men havet stadig køligt med omkring 18 grader.

Fra oktober kommer der flere regndage, men dagtemperaturen er stadig omkring 25 grader, og havet holder sig omkring 20. Vinteren er mild med omkring 16-17 grader om dagen og kølige nætter. Det er også tiden for karnevallet og for de mange trækfugle i marsken.

Du flyver til Faro i Portugal, som ligger cirka 61 km fra Isla Cristina i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 55 minutter fra København og ca. 3 timer og 45 minutter fra Billund.

Transferen tager typisk omkring en time: motorvejen gennem Algarve, broen over Guadiana-floden og så ind i Spanien. På den spanske side er klokken en time mere end i Faro.

Er transfer ikke med, er taxa eller lejebil fra lufthavnen de nemmeste løsninger. Med offentlig transport skal du skifte en eller flere gange, fx i Vila Real de Santo António og Ayamonte, og turen tager væsentligt længere.

Centrum, havnen og Playa Central ligger inden for gåafstand af hinanden, og byen er flad. Til de østlige strande og Islantilla er cyklen det bedste valg, og cykelstien langs kysten og Vía Verde gennem marsken gør det nemt.

Busser fra Damas kører fra busstationen til Islantilla, Lepe, Ayamonte, Huelva og Sevilla. Isla Canela ligger knap 6 km væk i luftlinje, men vejen går rundt om flodmundingen og marsken, så det er en kort køretur og ikke en gåtur. El Rompido ligger cirka 18 km og Punta Umbría cirka 32 km mod øst i luftlinje.

Lejebil er praktisk til dagsture til Sevilla, Huelva eller Portugal. I centrum er parkering svær om sommeren, mens der er bedre plads ved strandene øst for byen.