Perissa: Sort strand under klippen med Oldtidens Thera

Perissas strand begynder helt inde ved foden af Mesa Vouno, den lodrette kalkstensklippe, der skiller byen fra Kamari mod nord. Herfra løber den sorte strand mod syd langs hele byen og glider uden synlig grænse over i Perivolos. Underlaget er vulkansk sand blandet med småsten, og ude i vandkanten bliver stenene større.

Nordenden under klippen er den mest særprægede del. Her ligger klippevæggen tæt på, og kysten er lidt mere i læ. Længere mod syd er stranden bredere og helt dækket af rækker af solsenge og parasoller, som hører til strandbarerne og tavernaerne bag promenaden. Der er også stykker uden solsenge, hvor du kan lægge dit håndklæde. Om morgenen ligger klippen som en mørk væg bag stranden, og det er et af de bedste tidspunkter at bade, før sandet bliver varmt.

Det varme sand

Sort sand optager varmen, og midt på dagen i juli og august er det for varmt at gå barfodet på. Tag badesko eller sandaler med helt ned til vandet, også fordi stenene i vandkanten kan være glatte. Vandet bliver dybt et stykke ude, og når vinden står på fra nord, kan der komme bølger.

Vil du have mere plads og strandbarer med musik, går du bare sydpå mod Perivolos. Vil du se en anden slags strand, ligger Vlychada med sine vindslidte pimpstensklipper længere mod vest. Og for en dag ved Kamaris strand på den anden side af klippen kan du tage båden rundt om Mesa Vouno.

Perissa er let at have med børn. Promenaden bag stranden er flad og lang, byen er lille nok til, at du hurtigt kender vejen, og der er solsenge med skygge næsten overalt. Mange steder kan du spise frokost med fødderne i sandet og børnene i synsvidde.

Det, der trækker ned, er selve stranden. Det sorte sand bliver brændende varmt midt på dagen, stenene i vandkanten gør det ubehageligt at gå ud uden badesko, og bunden falder hurtigere end på en lavvandet sandstrand. Små børn skal holdes tæt ved, især på dage med bølger.

Større børn plejer at synes, at bådturen rundt om klippen til Kamari er en oplevelse i sig selv, og den sorte strand er noget andet end det, de kender hjemmefra.

Der er heller ikke meget skygge på selve stranden ud over parasollerne, og stien op ad Mesa Vouno er for stejl og varm til små ben om sommeren. Bor du inde i landsbyen, er der lidt længere ned til vandet, men også mindre trafik om aftenen. Langs promenaden kører der biler og ATV'er, så hold børnene i hånden, når du går over vejen.

Aftenlivet i Perissa foregår langs promenaden. Strandbarerne skifter fra solsenge til drinks, når solen går ned, og et par cocktailbarer holder liv i stemningen med musik i et roligt leje. Der er ingen egentlige diskoteker i byen.

Det mest livlige sker sydpå mod Perivolos, hvor strandbarerne ligger tættere og spiller højere musik i højsæsonen. Vil du mere end det, er Kamari på den anden side af klippen og Fira med øens tætteste barliv de oplagte steder at tage hen.

Du spiser ved vandet, går en tur på promenaden og kan sove uden basrytmer fra gaden, især hvis du bor inde i landsbyen omkring kirken.

Om dagen er stranden fyldt i juli og august, med musik fra enkelte strandbarer og en jævn strøm af gående på promenaden. Det er ikke en stille strand i højsæsonen, men den er lang nok til, at folk fordeler sig.

Den roligste del ligger mod nord ved foden af Mesa Vouno, hvor klippen lukker kysten af. Inde i den gamle landsby bag kirken er der også mere stille end ved stranden, og her mærker du aftenen falde på uden meget larm.

Om aftenen falder tempoet mærkbart, og byen er klart mere afdæmpet end Kamari og Fira. I maj, juni og i september er der langt færre mennesker på stranden, og så er Perissa et godt sted til lange dage med en bog.

Spisestederne ligger tæt langs promenaden. Mange er tavernaer med græske klassikere som grillet fisk, blæksprutte, moussaka og græsk salat, mens andre satser på pizza, burgere og menuer på flere sprog. Det kan godt betale sig at kigge på, hvad de græske familier spiser.

Santorinis egne råvarer

Øens tørre vulkanjord giver nogle særlige råvarer, og de dukker op på mange menukort. Hold øje med:

• Fava er en mos af en lokal bælgfrugt, øens mest kendte ret, ofte med løg og kapers.
• Tomatokeftedes er friturestegte tomatfrikadeller lavet på de små, søde cherrytomater fra øen.
• Assyrtiko er øens hvide vindrue, dyrket på vinstokke bundet i kurve tæt ved jorden for at modstå vinden.

Vingårdene ligger i landsbyerne inde i landet, blandt andet omkring Pyrgos og Megalochori, og flere holder vinsmagning.

Morgenmaden klarer de fleste på caféerne ved promenaden med græsk yoghurt, honning og frisk juice. Om aftenen er det værd at gå ind i landsbyen omkring kirken, hvor der ligger enkelte grillbarer med souvlaki og gyros, som de fastboende også bruger. Spørg efter dagens fisk, og lad dig ikke presse af tjenere, der står ved indgangen og lokker med menukortet.

Det første, du ser, når du kommer ind i byen, er kirken Timios Stavros på torvet. Det er en stor kirke med flere blå kupler, og den blev genopbygget efter jordskælvet i 1956. Kirken er landsbyens midtpunkt og samlingssted ved helligdage.

Agia Irini og øens navn

I Perissa ligger også resterne af Agia Irini, en tidligkristen basilika, som blev fundet, da en kirke på stedet skulle forstærkes. Kirken er viet til den hellige Irene, og ifølge den mest udbredte forklaring er det hende, øen er opkaldt efter: middelalderens sømænd kaldte den Santa Irini, og det blev til Santorini.

Byen på klippen

Oven på Mesa Vouno ligger Oldtidens Thera, ruinerne af den by, der var øens hovedstad i antikken. Du går rundt mellem fundamenter af huse, templer, et teater og en markedsplads med udsigt ned over begge strande. Stien derop starter i Perissa, og fra Kamari kan du køre det meste af vejen.

Fundene fra bronzealderbyen ved Akrotiri udstilles på Museet for det forhistoriske Thera i Fira. Selve Akrotiri, den udgravede bronzealderby under et stort tag, ligger på sydvestspidsen af øen og er en oplagt halvdagstur fra Perissa.

Den store tur fra Perissa er stien op ad Mesa Vouno til Oldtidens Thera. Den er ikke lang, men stejl og stenet, og en stor del af den ligger uden skygge. Undervejs passerer du Panagia Katefiani, et lille kapel bygget ind i klippen, hvor øboerne søgte tilflugt under pirattogter. Der er udsigt ned over Perissa og sydkysten hele vejen.

Gå tidligt på dagen, mens skrænten ligger i skygge, og tag gode sko, solhat og rigeligt vand med. Kan du lide at gå længere, fortsætter stierne videre op mod Profitis Ilias, øens højeste punkt, og ned til Pyrgos.

På vandet

Fra stranden er der vandsport som jetski, paddleboard og trækbåd, og byen har flere dykkerskoler. Den mørke vulkanske bund giver dykningen et andet udseende end ved en lys sandstrand, og skolerne tager både begyndere og erfarne dykkere med ud. Små både sejler i sommersæsonen rundt om klippen til Kamari, og det er en fin måde at komme derover på.

Ellers er det en god idé at leje en bil eller en ATV en dag og køre op til Pyrgos og videre mod Profitis Ilias, hvor der er udsigt over hele øen. Bådture til vulkanøen i krateret og rundt om Santorini sælges overalt i byen, men de sejler fra andre havne, blandt andet Vlychada og havnene under kraterkanten.

Langs promenaden og hovedgaden ligger minimarkeder, butikker med strandtøj, badesko og oppustelige dyr, og et par souvenirbutikker med keramik og smykker med vulkansten.

Til det daglige er der det, du har brug for: vand, solcreme, frugt og morgenmad. Vil du have mere, er Fira øens indkøbssted med guldsmede, kunsthåndværk og tøjbutikker, og vinen køber du bedst direkte hos vingårdene inde i landet. Kapers, fava og tørrede cherrytomater fra Santorini fylder ikke meget i kufferten.

De fleste butikker ved stranden er sæsonbutikker, der lukker om vinteren. Gå ind i landsbyen, hvis du leder efter et bageri eller en almindelig købmand, hvor de fastboende handler.

Perissa er to steder i ét. Bag stranden ligger et kvarter, der er bygget til turismen, med lejligheder, pensioner og restauranter, som mest lever om sommeren. Inde omkring kirken på torvet ligger den oprindelige landsby, hvor der bor fastboende hele året.

Det lokale liv er tydeligst omkring kirken, hvor folk mødes ved gudstjenester og helligdage. Vil du se mere af det gamle Santorini, ligger landsbyen Emporio lidt inde i landet med smalle gyder, vindmøller og et middelalderligt kastel, og Pyrgos ligger højere oppe på bjerget.

Uden for sæsonen lukker det meste af strandkvarteret, og byen bliver meget stille. Det er ikke stedet for en vinterferie med liv i gaderne. Til gengæld får du et indtryk af, hvordan sydkysten var, før turisterne kom, med tomme strande og fiskere, der arbejder på deres både.

Perissa er en af øens mere jordnære badebyer. Overnatningen er mest små hoteller, pensioner og lejligheder med køkken, ofte familiedrevne og et stykke fra stranden, og der er få store luksusanlæg.

Restauranterne på promenaden er bygget til turisterne, især dem med solsenge og havudsigt. Inde i byen og lidt væk fra stranden findes tavernaer og grillbarer, hvor græske familier spiser. Bor du med køkken, kan du handle i minimarkederne og spise noget af maden hjemme. Solsenge ved stranden hører som regel til en strandbar, hvor du forventes at købe noget.

Badesæsonen i Perissa går fra juni til september, hvor havet er omkring 22-24 grader og dagtemperaturen ligger mellem 27 og 30 grader. Juli og august er de varmeste måneder med omkring 30 grader om dagen og næsten ingen regn.

Maj er behagelig til vandring og sightseeing med omkring 23 grader, men havet er stadig køligt, under 20 grader. Oktober er overraskende god: luften er omkring 23 grader og havet stadig omkring 22, så mange kan bade endnu.

Santorini er en blæsende ø, og om sommeren kan den nordlige vind give bølger på stranden og gøre turen op ad Mesa Vouno mindre varm. Fra november kommer der flere regndage og kortere dage, og fra december til marts ligger dagtemperaturen omkring 15-17 grader.

Charterflyet lander i Santorini International Airport, der ligger cirka 5 km nord for Perissa i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 40 minutter fra København og ca. 3 timer og 50 minutter fra Billund.

Vejen fra lufthavnen er længere end luftlinjen, fordi den går rundt om bjerget Mesa Vouno, men turen er stadig overskuelig. Rejsebureauerne kører transfer med bus til hotellerne, og ellers er der taxa ved lufthavnen. I højsæsonen kan der være kø til taxaerne, så bestil gerne på forhånd, hvis du ikke har transfer med.

Kommer du sejlende, ligger færgehavnen Athinios på vestkysten under kraterkanten, og derfra er der busser og taxaer til byen.

I selve Perissa går du overalt. Promenaden fører sydpå til Perivolos, der ligger cirka 2 km sydvest for i luftlinje, og det er en god gåtur langs vandet.

Busserne kører fra Perissa til Fira, øens trafikknudepunkt, hvorfra der er forbindelse videre til Oia og resten af øen. I højsæsonen kan de være fyldte. Til Kamari, cirka 2 km nord for i luftlinje, er båden rundt om klippen den sjoveste vej, for landevejen går hele vejen rundt om bjerget.

Lejebil og scooter

Vil du se de omkringliggende steder, giver en lejebil eller en ATV frihed. Inden for kort afstand ligger:

• Pyrgos cirka 4 km nordvest for i luftlinje, en bjerglandsby med kastel og udsigt.
• Megalochori cirka 4 km vestnordvest for i luftlinje, med vingårde og et lille torv.
• Vlychada cirka 4 km sydvest for i luftlinje, med lystbådehavn og pimpstensklipper.

Parkering kan være svær i Fira og Oia om aftenen, så til de to byer er bus eller taxa ofte nemmere.