Playa Blanca: Rolige bystrande med Papagayo om hjørnet

Playa Blanca har to slags strande. Inde i byen ligger tre små sandstrande, som mest er bygget eller beskyttet af moler, så vandet er roligt det meste af året. Øst for byen begynder Los Ajaches, et fredet område af gamle, nedslidte vulkaner, hvor Papagayo-strandene ligger i en række bugter med lyst sand og lysegrønt vand.

Strandene i byen

• Playa Flamingo ligger i den vestlige ende af promenaden og er beskyttet af bølgebrydere. Vandet er lavt og stille, og der er solsenge, bruser og livredder i sæsonen.
• Playa Blanca, bystranden, er en lille strand midt i byen tæt ved den gamle havn. Den bliver hurtigt fyldt.
• Playa Dorada ligger øst for centrum på vej mod lystbådehavnen. Et kunstigt rev holder bølgerne ude, og stranden er bred nok til, at der er plads også midt på dagen.

Bystrandene er hyggelige, men de er ikke store. I juli og august og i skolernes ferier ligger der mange på lidt sand, og ved Flamingo kan vandet indimellem stå lidt stille og grumset bag molerne.

Papagayo og Los Ajaches

Papagayo-strandene er grunden til, at mange vælger sydspidsen. Fra vest mod øst ligger de i denne rækkefølge:

• Playa Mujeres er den største, med en bred sandstrand og parkering tæt ved.
• Playa del Pozo er lang og som regel den mest stille.
• Playa de la Cera er lille og i læ.
• Playa de Papagayo er den berømte, halvmåneformede bugt under klippen, hvor der står et spisested på toppen.
• Puerto Muelas og Caleta del Congrio ligger længst ude, og her bader nogle uden tøj.

Der er ingen bebyggelse, kun klipper og ørken bag strandene, og meget få faciliteter. Tag vand, mad og skygge med. Du kan gå derud ad kyststien fra lystbådehavnen, sejle med en af bådene fra havnen eller køre ad en grusvej gennem naturområdet, hvor der betales et lille gebyr pr. bil ved indkørslen. Parkeringspladserne bliver fyldt i weekenderne, hvor også øens egne indbyggere tager herned.

Playa Blanca fungerer godt for familier med mindre børn. Bystrandene er beskyttet af moler og rev, så der sjældent er bølger, og vandet bliver kun langsomt dybere. Playa Flamingo og Playa Dorada er de bedste valg, fordi der er plads, livredder i sæsonen og kort vej til toiletter og is.

Byen har også et vandland med bølgebassin, en langsom flod og et område for de mindste. Det hører til et hotel, men er åbent for alle mod betaling, og det er en god plan for de dage, hvor vinden blæser for meget på stranden.

Papagayo og afstandene

Papagayo-strandene er smukke, men der er ingen skygge og få faciliteter, og stierne ned til nogle af bugterne er stejle og løse. Til små børn er Playa Mujeres den letteste, fordi du kan parkere tæt på sandet.

Byen er spredt ud over en lang kyststrækning, og fra mange hoteller er der langt til centrum. Vælg et sted tæt ved promenaden, så du kan gå til stranden med klapvogn. Aftenerne er stille, og der er ikke meget larm fra barer, så børnene kan sove.

Playa Blanca er ikke stedet for en byferie med fest. Aftenerne handler om middag, et glas vin og en gåtur langs vandet. Der ligger et par barer langs promenaden og ved lystbådehavnen, hvor der nogle aftener spilles levende musik, men der er ingen diskoteker af betydning, og de fleste steder lukker tidligt.

Mange gæster bor på hoteller med all inclusive, og her er underholdningen ofte showprogram og musik i hotellets egen bar. Det betyder, at gaderne bliver stille ret tidligt, også i højsæsonen.

Det travleste hjørne om aftenen er lystbådehavnen, hvor folk sidder længe ved bordene på kajen efter middagen, og hvor der kan være et par steder med musik. Langs promenaden i centrum ligger nogle små barer med sport på skærmen, som mest besøges af briter og andre nordeuropæere, der bor her om vinteren.

Vil du i byen, er Puerto del Carmen mod nordøst det nærmeste sted med et større udvalg af barer og steder, der holder åbent sent. Turen kræver taxa eller bil, og bussen kører ikke hele natten.

Ro er en af Playa Blancas største styrker. Byen er bygget som et spredt feriested med lave hoteller og lejligheder, og der er ikke den tætte bebyggelse, du finder i de ældre turistbyer længere mod nord. Om aftenen er promenaden fuld af folk, der går tur, men der er ingen musik.

Hvor det er stillest

Kvartererne mod vest omkring Montaña Roja og mod fyret ved Punta Pechiguera er mest boligområder og hoteller med egne haver. Her hører du mest vinden. Mod øst ved Las Coloradas og videre ud mod Papagayo er bebyggelsen lav, og om morgenen har du promenaden næsten for dig selv.

Promenaden følger vandet over mange kilometer, og fra næsten hele strækningen ser du over Bocaina-strædet til Fuerteventura og den lille ø Isla de Lobos.

Hvad der larmer

Trafikken ved færgehavnen i centrum er den største uro, med biler og busser til og fra hver afgang. Midt i byen er der flere mennesker og lidt mere liv om aftenen, men ikke egentlig larm.

Playa Blanca har mange restauranter, men de fleste ligger ved promenaden og i lystbådehavnen og laver mad til turister: grill, pizza, pasta og internationale retter. Kanarisk mad findes, men du skal lede efter den.

Det lokale køkken

Kig efter frisk fisk fra dagens fangst, typisk cherne og vieja, der serveres grillet eller kogt med mojo, den røde eller grønne sauce af hvidløg, olie og krydderier. Lapas, albueskæl grillet med hvidløg, er en øspecialitet. Gedeost fra Lanzarote serveres ofte som forret, gerne med honning eller mojo.

Vinen er det, der skiller Lanzarote ud. Den dyrkes i sorte lavamarker i La Geria midt på øen, hvor hver vinstok står i sin egen grube med en lav mur af sten mod vinden. Prøv især den hvide malvasía, som du finder på næsten alle vinkort.

Hvor du spiser godt

Restauranterne i lystbådehavnen har den flotteste beliggenhed og de højeste priser. Rundt om den gamle fiskerhavn i centrum ligger nogle mere enkle steder med fisk. Den mest lokale mad får du ofte uden for byen, i landsbyerne Femés og Yaiza oppe i landet.

Playa Blanca er et moderne feriested, og i selve byen er der ikke meget at se ud over strandene. Det mest markante er Castillo de las Coloradas, også kaldet Torre del Águila, et rundt vagttårn fra 1700-tallet på Punta del Águila øst for lystbådehavnen. Det blev bygget til at holde øje med pirater i strædet. Du kan gå derud ad promenaden og nyde udsigten over vandet til Fuerteventura.

Ved Papagayo ligger resterne af San Marcial del Rubicón, den første europæiske bosættelse på De Kanariske Øer, grundlagt af de normanniske erobrere i begyndelsen af 1400-tallet. Her lå også øgruppens første bispesæde. Der er ikke meget at se ud over et gammelt brøndanlæg, men stedet forklarer, hvorfor området hedder Rubicón.

Med bil

Det meste af øens kultur kræver bil. I bjerglandsbyen Femés står kirken San Marcial del Rubicón, som overtog navnet fra den gamle katedral. Mod nord ligger saltværket Salinas de Janubio, det grønne krater ved El Golfo og nationalparken Timanfaya med øens yngste vulkaner.

Playa Blanca ligger godt for aktive ferier. Byen er omgivet af vulkanlandskab på tre sider og hav på den fjerde, og færgerne til Fuerteventura sejler fra havnen midt i byen.

Vandring

• Montaña Roja er den røde vulkankegle nordvest for centrum. Stien op er kort og let, og fra kanten af krateret ser du ud over hele sydspidsen. Der er ingen skygge, og der blæser ofte på toppen.
• Promenaden til Punta Pechiguera følger kysten mod vest til fyret, hvor kysten bliver sort og klippefuld. Det er en lang, flad tur, som de fleste kan gå.
• Los Ajaches er de gamle, eroderede bjerge øst for byen. Stierne går fra landsbyen Femés ned gennem kløfterne til Papagayo-strandene, og der er længere ture omkring Hacha Grande. Ruterne er stenede og varme midt på dagen.

På og i vandet

Fra lystbådehavnen Marina Rubicón sejler både og katamaraner ud langs kysten til Papagayo, ofte med stop til snorkling. Her er også dykkerskoler og udlejning af kajak og paddleboard. Vandet ved sydspidsen er roligere end på øens nordkyst, så det er et godt sted at prøve det for første gang.

Fuerteventura og lavakysten

Færgen til Corralejo på Fuerteventura tager omkring en halv time, og en dagstur med de hvide klitter og byen er let at lave. Med lejebil når du på kort tid Los Hervideros nord for byen, hvor bølgerne slår ind i huler og kløfter i lavaen. Nord for fyret ligger Los Charcones, en kyst med naturlige klippebassiner. Der er ingen skilte eller faciliteter, og bølgerne kan være farlige, så hold dig væk fra kanten, når havet er uroligt.

Shopping i Playa Blanca foregår mest langs promenaden og i lystbådehavnen. Her finder du badetøj, sommertøj, solbriller og mange souvenirbutikker. Der er også et par mindre indkøbscentre i byen, hvor du kan supplere med det praktiske.

Marina Rubicón holder marked to formiddage om ugen. Boderne står langs kajen mellem restauranterne og sælger smykker, kunsthåndværk, tøj og souvenirs. Det er hyggeligt at gå rundt, men det meste er det samme, som du finder på markeder på resten af øerne.

Det, der kommer fra øen

Lokale ting er værd at lede efter. Vin fra La Geria og havsalt fra Salinas de Janubio er gode at tage med hjem, og det samme er gedeost, hvis du kan holde den kold. Smykker med olivin, den grønne sten fra lavaen, sælges i mange butikker, og aloe vera dyrkes på øen og laves til cremer.

Playa Blanca var en lille fiskerlandsby, til turismen kom. Det meste af byen er bygget siden, og i dag arbejder næsten alle, du møder, på hoteller, i restauranter eller i butikker. Lokal hverdag er der ikke meget af.

Det tydeligste levn er den gamle havn i centrum, hvor der stadig ligger fiskerbåde ved siden af færgerne. Hvert år i juli fejres Virgen del Carmen, fiskernes skytshelgen, med procession gennem byen og en sejlads, hvor figuren bliver båret ud i en båd, fulgt af mange andre både.

Vil du se mere af øens eget liv, så kør op i landet. Yaiza er kommunens hovedby med hvide huse og en kirke på pladsen, og Femés ligger højt oppe med udsigt ned over Playa Blanca. Byen lukker ikke ned uden for sæsonen. Vinteren er højsæson for nordeuropæere, der flygter fra kulden, og sommeren bringer spanske familier fra de andre øer og fastlandet. De mest stille uger er sidst på foråret.

Playa Blanca koster det samme som de fleste charterbyer, bortset fra havnen, hvor det er dyrt. Byen har mange store hoteller, ofte med all inclusive, hvilket holder ferien forudsigelig, men gør det svært at spare.

Restauranterne i lystbådehavnen og på promenaden med udsigt over vandet har de højeste priser. Spiser du i sidegaderne eller i landsbyerne oppe i landet, får du mere for pengene. Supermarkederne er velassorterede, og en lejlighed med køkken skærer betydeligt i udgifterne.

Den kanariske afgift er lavere end den spanske moms, så især spiritus, tobak og elektronik er billigere end på fastlandet. Udflugterne, lejebilen og gebyret for at køre ud til Papagayo løber op, hvis du vil se meget af øen. Rejserne er dyrest i skolernes vinter- og efterårsferie og omkring jul og påske.

Sydspidsen af Lanzarote er tør og mild året rundt. Om vinteren er det omkring 21-22 grader om dagen og 14-15 grader om natten, nok til at ligge i solen, men havet er køligt med 18-19 grader fra januar til april.

Fra maj stiger temperaturen til omkring 25 grader, og i juli og august ligger den omkring 28-30 grader med op mod 10 soltimer om dagen. Det føles sjældent hedt, fordi passatvinden blæser frisk, især om sommeren. Den kan gøre en strandparasol svær at holde fast, men bystrandene ligger mere i læ end nordkysten.

Havet er varmest i september og oktober med omkring 23 grader, og dagene er stadig omkring 27-29 grader. Det er de bedste måneder til ren badeferie. Regn er sjælden, og de få regnvejrsdage kommer mest fra november til februar. Af og til kommer støv fra Sahara ind over øen og gør himlen diset i nogle dage.

Charterlufthavnen, César Manrique-Lanzarote Airport, ligger cirka 24 km mod nordøst i luftlinje, lige sydvest for øens hovedstad Arrecife. Flyvetiden er ca. 5 timer og 20 minutter fra København og ca. 5 timer og 10 minutter fra Billund.

Transferen kører ned gennem øen ad hovedvejen og forbi landsbyen Yaiza, og med bil tager turen omkring en halv time. Mange hoteller ligger spredt langs kysten, så turen bliver længere med en transferbus, der stopper flere steder.

Fra lufthavnen kører også en direkte bus til Playa Blanca med stop undervejs. Turen tager omkring en time. Taxaer holder uden for ankomsthallen.

Playa Blanca har også øens færgehavn mod syd. Færgerne fra Corralejo på Fuerteventura sejler mange gange om dagen, så det er let at kombinere de to øer eller starte ferien på den ene og slutte på den anden.

Playa Blanca er flad, men lang. Fra Playa Flamingo i vest til lystbådehavnen i øst går du omkring 40-45 minutter ad promenaden, og fra hotellerne ved fyret eller ved Las Coloradas er der endnu længere. En vandbus sejler mellem den gamle havn og Marina Rubicón, og taxaer er lette at finde.

Bus

Øens busselskab IntercityBus Lanzarote har flere linjer fra Playa Blanca til Arrecife, enten via Yaiza og Puerto Calero eller via Puerto del Carmen. Puerto Calero ligger cirka 14 km væk i luftlinje mod nordøst og Puerto del Carmen cirka 19 km. Bussen kører sjældnere i weekenderne.

Lejebil og færge

Vil du se øen, er lejebil den nemmeste løsning. Timanfaya, El Golfo, La Geria og Costa Teguise på østkysten, cirka 36 km væk i luftlinje, ligger alle inden for en dagstur. Grusvejen til Papagayo er ujævn og støvet, så kør langsomt og læs lejeaftalen, inden du kører derud.

Corralejo på Fuerteventura ligger kun cirka 14 km mod syd i luftlinje, og færgen er den hurtigste måde at komme over til naboøen. Tjek, om din lejebil må tage med færgen, før du bestiller.