Santa Cruz de La Palma: Balkoner og hverdagsliv i øens hovedstad

Santa Cruz har én strand, og den er anlagt. Den sorte sandstrand strækker sig godt en kilometer langs havnefronten fra havnen mod syd, og en lang dæmning af lavasten ude i vandet holder bølgerne væk. Derfor er vandet som regel roligt, også på dage, hvor Atlanterhavet ellers slår hårdt mod østkysten.

Stranden er bred nok til, at der sjældent er trængsel. De fleste badende er fastboende, der kommer efter arbejde eller i weekenden, og om formiddagen på hverdage er der god plads. Der er brusere, og i sæsonen holder livreddere opsyn. Sandet er mørkt og fint, og det bliver varmt under fødderne, når solen står højt.

Strande uden for byen

• Bajamar i Breña Alta ligger lige syd for byen og er en strand med fint sort sand, mest brugt af lokale.
• Los Cancajos et par kilometer mod syd har flere små bugter bag bølgebrydere og er øens mest brugte badested på østkysten.
• Playa de Nogales nord for byen i Puntallana ligger vildt under høje klipper. Den er smuk at se på, men strømmen kan være stærk, og der er en stejl sti ned.

Stranden i byen er en badestrand ved en hovedstad, ikke et ferieområde. Bag den kører trafikken på Avenida Marítima, og udsigten mod nord er havnen med færger og krydstogtskibe.

Bystranden er det bedste for børn i Santa Cruz. Dæmningen gør vandet roligt, sandet er blødt, og der er ikke langt fra stranden til is og skygge i den gamle by. Små børn kan pjaske i strandkanten, når havet er stille, men hold øje med dem, når der kommer dønninger ind over dæmningen.

Barco de la Virgen, den store kopi af et sejlskib på Plaza de la Alameda, er det, børn husker. Du kan gå om bord, og inde i skibet er der et lille søfartsmuseum med skibsmodeller og navigationsinstrumenter. Ved siden af ligger Castillo de Santa Catalina, en gammel fæstning, som er spændende at se udefra.

Ud over det er der ikke meget, der er lavet til børn. Der er intet vandland, og byens hoteller har sjældent store poolområder. Maroparque, en lille zoologisk have bygget på skrænterne af en kløft i Breña Alta, ligger en kort køretur væk og kan fylde en formiddag. Trafikken langs havnefronten og de stejle sidegader op ad bjerget kræver opmærksomhed med klapvogn.

Om aftenen sidder byens folk på terrasserne omkring Plaza de España, langs Calle O'Daly og ud mod Avenida Marítima. Det er caféer og små barer, hvor du får et glas vin eller en øl efter middagen, og hvor gæsterne er fastboende i alle aldre. På hverdage er der stille i gaderne allerede ved sengetid.

I weekenderne bliver der lidt mere liv, og et par steder har musik til efter midnat. Der er ingen festgade, ingen strip med barer for turister og intet, der minder om aftenlivet i Playa de las Américas på Tenerife. Den store undtagelse er karnevallet og især Los Indianos, hvor hele byen fester.

Til gengæld sover du roligt de fleste steder i centrum. Aftenlivet er en middag i den gamle by og en drink på en plads, og sådan er det hele året.

Om dagen er Santa Cruz en arbejdende hovedstad. Avenida Marítima er byens hovedfærdselsåre langs havet, og trafikken kører tæt fra morgenen, med busser og lastbiler til og fra havnen. Bor du ud til havnefronten, får du havudsigten og balkonerne, men også motorstøjen.

Når et krydstogtskib ligger i havn, fyldes gågaderne af grupper fra skibet, især formiddag og tidlig eftermiddag. På de dage er der kø ved Barco de la Virgen og trængsel på Plaza de España. Skibene sejler typisk igen før aftenen, og så falder byen tilbage til sin egen rytme.

De roligste steder er gaderne lidt oppe ad bjergsiden bag Calle O'Daly og de små pladser omkring kirkerne. Om aftenen er der stille i den gamle by, og om natten hører du mest havet og en enkelt knallert. Søger du ro uden byliv omkring dig, finder du den lettere i landsbyerne nord for byen eller oppe i Breña Alta.

Santa Cruz spiser kanarisk. Menukortene i den gamle by er bygget på fisk fra øens både, papas arrugadas med rød og grøn mojo, gedekød, kanin i krydret sauce og gofio, det ristede mel, som øboerne har spist i århundreder. Restauranterne er mest små familiesteder og kvartersrestauranter, der også lever af frokostgæster fra kontorerne.

Øens egne råvarer

Queso palmero er La Palmas gedeost, og den er værd at søge efter. Den serveres frisk, lagret eller grillet med mojo. Vinen kommer fra øens sydlige skråninger, hvor den søde Malvasía er kendt, og fra vinmarker højere oppe.

Desserterne er palmeriske. Rapaduras er små kegler af gofio, mandler og sukker eller rørhonning, almendrados er sprøde mandelkager, og bienmesabe er en mandelcreme, der ofte spises med is. Du finder dem i bagerier og på dessertkortet.

I markedshallen i centrum sælges frugt, grøntsager, fisk, kød og ost fra øen, og der er små boder, hvor du kan få en kop kaffe mellem indkøbene. Det er det sted i byen, hvor du kommer tættest på, hvad øboerne selv spiser.

Santa Cruz var engang en af de vigtigste havne i det spanske imperium, og den gamle by viser det. Husene er velbevarede, gaderne smalle, og de vigtigste seværdigheder ligger inden for gåafstand af hinanden langs Calle O'Daly, byens gamle hovedgade, der også kaldes Calle Real.

I den gamle by

• Plaza de España er byens hjerte, med rådhuset i renæssancestil og kirken El Salvador fra 1500-tallet.
• Avenida Marítima har en række gamle huse med farvede træbalkoner ud mod havet, byens mest fotograferede facade.
• Barco de la Virgen på Plaza de la Alameda er en kopi af et sejlskib, bygget til festen for Jomfruen. Indenfor ligger søfartsmuseet.
• Castillo de Santa Catalina er en fæstning ved havnefronten, som skulle beskytte havnen mod angreb fra havet.
• Museo Insular ligger i det gamle franciskanerkloster ved kirken San Francisco og har samlinger om øens historie, natur og kunst, og en klostergård, der er værd at se i sig selv.

Lige uden for byen

Real Santuario de Nuestra Señora de las Nieves ligger omkring tre kilometer oppe i en kløft over byen. Her står øens skytshelgen, Jomfruen af Sneen, en af de ældste helgenfigurer på De Kanariske Øer. Fra Mirador de la Concepción i Breña Alta, på kanten af et gammelt vulkankrater, ser du ned over hele byen og havnen.

Fra Santa Cruz kan du gå direkte ud i terrænet. En stejl sti fører fra byens nordlige del op gennem kløften til helligdommen i Las Nieves, og derfra fortsætter stierne op ad bjerget. Det er en god halv dags tur med udsigt over byen, men varm og uden meget skygge midt på dagen.

Øens store natur

Øens store attraktioner ligger på den anden side af bjergene eller langt mod nord og syd, og de kræver bil, bus eller en arrangeret udflugt.

• Caldera de Taburiente er nationalparken midt på øen, et kæmpemæssigt krater med vandreruter. Udsigtspunktet La Cumbrecita ligger over El Paso.
• Ruta de los Volcanes følger højderyggen Cumbre Vieja fra refugiet El Pilar mod syd til fyret i Fuencaliente. Det er en lang og hård dagstur over vulkankratere.
• Los Tilos nord for byen ved San Andrés y Sauces er en tæt laurbærskov, hvor turen gennem tunnellerne ved Marcos y Cordero er en af øens mest populære.
• Roque de los Muchachos er øens højeste punkt med observatoriet og udsigt over skyerne.

Ved vandet er der mindre at lave i selve byen. Dykning og snorkling foregår især ved Los Cancajos syd for byen, og øens stjernehimmel er så mørk, at der arrangeres stjernekiggerture i bjergene.

Shopping i Santa Cruz foregår på Calle O'Daly og i gaderne omkring. Her ligger små butikker med tøj og sko, boghandlere, apoteker og forretninger, som byens egne folk bruger. Der er intet stort indkøbsområde for turister, og det meste er lukket om søndagen.

Det, der er værd at kigge efter, er det håndlavede fra øen. La Palma har en lang tradition for håndrullede cigarer, puros palmeros, med rødder i Breña Alta. Håndbroderede duge og linned, især i richelieu-teknik, er en anden palmerisk specialitet, og meget af det kommer fra Villa de Mazo syd for byen.

Madvarer at tage med

Markedshallen er stedet for queso palmero, mojo på glas, honning og øens sødsager som rapaduras og almendrados. Vin fra øens vinområder kan du købe i specialbutikker. Det er nok til en eftermiddag med indkøb, men ikke en grund til at vælge byen.

Santa Cruz er først og fremmest La Palmas administrative centrum, med øens forvaltning, kontorer og skoler, og det er de fastboende, der sætter rytmen. Om morgenen er caféerne fulde af folk på vej på arbejde, ved frokost spiser kontorfolk i de små restauranter, og om aftenen går familier tur langs havnefronten.

Det er et af de få steder på De Kanariske Øer, hvor du som charterturist er i mindretal. Byen er den samme i januar og i august, og der er ikke en sæson, hvor den lukker ned. Det er også her, øboerne kommer ind fra landsbyerne for at handle, gå til læge eller ordne papirer.

Los Indianos

Om mandagen i karnevallet holder Santa Cruz Los Indianos, byens helt egen fest. Tusindvis af mennesker klæder sig i hvidt linned og stråhatte som de udvandrere, der i 1800-tallet kom hjem fra Cuba med penge og fine manerer. Til cubansk musik kaster alle talkum på hinanden, til gaderne er hvide, og Plaza de España bliver i en dag til en plads i Havana. Byen bliver fyldt med gæster fra de andre øer.

Bajada de la Virgen

Hvert femte år, om sommeren, bæres Jomfruen af Sneen ned fra sin helligdom til El Salvador-kirken. Festen strækker sig over flere uger med optog, teater og Danza de los Enanos, hvor dansere på få sekunder forvandles til dværge og danser polka. Det er øens største begivenhed, og hele La Palma samles i byen.

Uden for de store fester er det de små ting, der viser byen: torvedagene i markedshallen, pensionisterne på bænkene på pladserne og færgerne, der hver dag forbinder øen med Tenerife.

Santa Cruz er billigere end de store turistområder på Tenerife og Gran Canaria. Restauranterne lever af fastboende og kontorfolk, og priserne følger det. En frokost på en kvartersrestaurant koster mindre end et tilsvarende måltid ved strandpromenaden i et ferieområde, og kaffe og et stykke kage på en café er billigt.

Den kanariske afgift er lavere end den spanske moms, så mange varer i butikkerne er billigere end på fastlandet, især alkohol og tobak.

Det, der kan trække op, er transport. Ønsker du at se øens natur, skal du regne med lejebil eller udflugter, fordi der næsten ingen busser kører til nationalparken og Roque de los Muchachos. Overnatningen er begrænset i selve byen, og udvalget af charterhoteller er lille sammenlignet med de større øer.

Santa Cruz har et jævnt klima uden store udsving. Dagene har omkring 21 grader i januar og februar og 26-27 grader i august og september. Nætterne er milde hele året, fra omkring 15 grader om vinteren til knap 22 grader i august.

Havet er koldest i marts med omkring 19 grader og varmest i september med omkring 24 grader. Fra juni til november ligger vandet omkring 21-24 grader, og det er de måneder, hvor de fleste synes, badningen er behagelig.

Byen ligger på østsiden af øen, som får passatvinden fra nordøst. Det betyder flere skyer end på vestkysten, fordi skyerne ofte hænger fast på bjergene bag byen. Juli har flest soltimer med omkring 7 om dagen, mens december kun har omkring 4.

Regnen falder mest fra november til januar, med omkring syv-otte regndage i december. Om sommeren regner det stort set aldrig. Maj, juni, september og oktober er gode til en kombination af bad og vandring, mens vintermånederne passer bedre til bytur og vandreture end til strandliv.

Charterflyet lander i La Palma Airport, der ligger ved kysten syd for byen, omkring 6 kilometer i luftlinje fra centrum. Transferen er kort, og vejen går langs kysten forbi Los Cancajos.

Flyvetiden er lang, ca. 5 timer og 40 minutter fra København og ca. 5 timer og 25 minutter fra Billund. Der er færre afgange til La Palma end til de store øer, så book i god tid.

Fra lufthavnen kører der bus til Santa Cruz og videre, og taxaerne holder ved ankomsthallen. Mange kommer også til byen med færge fra Los Cristianos på Tenerife, der sejler dagligt til havnen i Santa Cruz. Overfarten tager fra to en halv til godt tre timer, afhængigt af rederiet, og kan bruges, hvis du flyver til Tenerife Syd i stedet.

Den gamle by er lille, og alt fra stranden til Plaza de España og Barco de la Virgen ligger inden for kort gåafstand. Gaderne bag havnefronten stiger dog stejlt op ad bjerget, så turen tilbage til et hotel højere oppe kan blive hård i varmen.

Byen er centrum for øens busnet. Busserne, som lokalt hedder guaguas, kører fra centrum ved havnen til lufthavnen, til Los Cancajos omkring 4 kilometer i luftlinje mod syd og videre ud over øen. Til de større byer på vestkysten er der jævnlige afgange, men til nationalparkens udsigtspunkter og Roque de los Muchachos kører der næsten ingen busser.

Lejebil

Vil du se øen, er lejebil den nemmeste løsning. Puerto Naos på vestkysten ligger kun omkring 18 kilometer i luftlinje væk, men vejen går gennem bjergene midt på øen og er længere. Fuencaliente på sydspidsen ligger omkring 26 kilometer i luftlinje mod syd. Vejene er snoede og stejle, og parkering i den gamle by er svær, så vælg gerne en lille bil.

Taxa er en god løsning til kortere ture, fx op til Las Nieves eller ud til stranden ved Los Cancajos.