Santa Maria: Hvid sandstrand og passatvind på Sal

Santa Maria blev feriested på grund af stranden. Den begynder ved den gamle mole midt i byen og fortsætter vestpå langs bugten i flere kilometer, forbi den ene hotelhave efter den anden. Sandet er lyst og fint, vandet er turkis på solskinsdage, og selv i de travleste uger er der plads til at gå langt uden at træde over nogen.

Stranden ved molen

Ved molen, som lokalt hedder pontão, er der mest liv. Fiskerbådene lægger til her, og børn springer fra træplankerne ud i vandet. Inderst i bugten ved molen er vandet som regel roligst.

Bugten er vendt mod syd, væk fra passatvinden, og derfor er havet her ofte fladere end på resten af øen. Det er alligevel Atlanterhavet: nogle dage ruller der bølger ind, og strømmen kan være kraftig et stykke ude. Hold øje med flagene, og gå i vandet, hvor der er livredder.

Strandene vest for byen

• Praia de Santa Maria er den lange hovedstrand foran byen og de første hoteller. Her ligger solsenge, vandsportscentre og strandbarer tæt.
• Algodoeiro ligger længere mod vest, hvor de store resorter står. Sandet er lige så fint, og stranden føles mere åben, fordi der er længere mellem husene.
• Ponta Preta er pynten ude mod vest, kendt for en kraftig bølge, der bryder tæt på klipperne. Det er et sted for erfarne surfere og et godt sted at se på dem, men ikke til badning.

Skygge er der næsten ingen af, ud over parasollerne. Vinden gør, at solen føles mildere, end den er, så det er let at blive forbrændt på en enkelt formiddag.

Kite Beach

Nordøst for byen, ved Ponta da Fragata, ligger den strand, der kaldes Kite Beach. Den er bred og åben, med vind ind fra havet og små bølger, og den er mere et sted for kitesurfere end for badegæster. Uden for kitesæsonen og på stille dage er den en af øens mest øde strande.

Med børn fungerer Santa Maria, når du vælger det rigtige hotel. Sandstranden er lang og blød, og bugten vest for molen er ofte rolig nok til at plaske i strandkanten. Men vandet bliver dybere end på De Kanariske Øers lavvandede familiestrande, og på dage med bølger og strøm er det ikke et sted, hvor mindre børn kan bade alene.

Skygge er et problem. Der er næsten ingen træer på stranden, og solen står højt hele året, så parasol, solhat og UV-trøje er nødvendige.

Uden for hotellerne er der få ting, der er lavet til børn. Der er intet vandland og ingen forlystelser at tale om. Det meste af underholdningen foregår derfor ved poolen og i hotellernes miniklubber, og det er værd at vælge efter dem.

Ture, som større børn kan få noget ud af:

• Citronhajerne i Shark Bay, hvor du vader ud på lavt vand og ser de unge hajer svømme rundt. Der er klipper at gå på, så sko til vand er en god hjælp.
• Saltkrateret ved Pedra de Lume, hvor du flyder ovenpå vandet. Det er sjovt, men saltet svier i små rifter og øjne.
• Skildpaddeture om natten i redesæsonen om sommeren, med guide og uden lys.

Selve byen er lille og flad, og bilerne kører langsomt i de sandede gader. Det gør det let at gå til is og aftensmad, også med klapvogn, så længe du holder dig til de brostensbelagte gader frem for de sandede.

Aftenerne i Santa Maria handler mere om musik end om dans. I gaderne bag stranden ligger en række barer, hvor der spilles levende kapverdisk musik, ofte en guitar, en cavaquinho og en sanger. Du hører morna, de langsomme og vemodige sange, som øgruppen er kendt for, og den hurtigere coladeira og funaná, når stemningen løfter sig.

Byens centrum er lille, så du går fra bar til bar på få minutter. Det bliver sent, før musikken for alvor kommer i gang, og i weekenderne er der flere fastboende ude. Der findes et par steder at danse, men de er få.

Bor du på et resort langt mod vest, er aftenlivet mest hotellets eget show og baren ved poolen. Turen ind til byen er kort i taxa, og mange tager den en eller to gange i løbet af ugen for at høre musik. Søger du klubber, hvor der danses til morgen, er Santa Maria det forkerte valg.

Santa Maria er bygget lavt. Der er ingen højhuse, og de fleste huse i byen har to eller tre etager i pastelfarver. Det giver en afslappet stemning, og det lokale motto "no stress" står på skilte og T-shirts, fordi det nogenlunde passer.

De roligste steder er resorter vest for byen ved Algodoeiro og Ponta Preta, hvor du kan gå en lang tur på stranden om morgenen og kun møde løbere og fiskere. Om aftenen er det stille, ud over hotellets egen musik.

Inde i byen er det anderledes. Musikken fra barerne kan høres langt, og i gaderne nær molen er der liv til sent. Bor du centralt, er et værelse ud mod en sidegade det roligste valg. Om dagen er det sælgerne på stranden og i gaderne, der kan føles påtrængende, især i området omkring molen. Et venligt nej er normalt nok.

Det, du hører mest, er vinden. Den blæser næsten altid, og nogle dage fyger sandet hen over stranden.

De fleste, der rejser til Santa Maria, bor på et all inclusive-hotel, og en stor del af måltiderne bliver derfor spist ved en buffet. Det er hotellets mad og ikke Kap Verdes, og den smager mere af Europa end af øerne.

Kapverdisk mad skal du ind i byen efter. Hver formiddag kommer fiskerbådene ind ved molen med tun, wahoo og andre fisk, som renses og sælges direkte på træplankerne. Den samme fisk ender om aftenen på grillen i byens restauranter, og det er det bedste, du kan spise her.

Retterne at kende

• Cachupa er nationalretten: en langtidskogt gryde med majs, bønner og grøntsager, ofte med fisk eller kød. Rester steges op dagen efter med et spejlæg og spises til morgenmad.
• Grillet tun er den mest almindelige ret på menukortene, ofte serveret enkelt med ris eller kartofler.
• Grogue er den lokale brændevin af sukkerrør. Den drikkes ren eller som pontche, rørt op med honning eller sirup.

Det meste af frugten og grøntsagerne kommer fra andre øer eller fra udlandet, for Sal er flad og tør, og der dyrkes næsten ingenting. Det mærkes på udvalget og på priserne i supermarkederne.

Der er næsten intet at se i Santa Maria i klassisk forstand. Byen har en lille kirke ved torvet og nogle få gader med gamle huse, men ingen museer, borge eller monumenter, der er værd at planlægge en dag efter.

Historien ligger i saltet. Byen blev grundlagt omkring saltudvindingen, og molen var oprindeligt bygget til at laste salt på skibe. De lave saltbassiner bag byen minder om den tid, selv om der ikke længere er et egentligt saltværk.

Det nærmeste, der ligner en seværdighed, er saltkrateret ved Pedra de Lume på østkysten nord for Santa Maria. Krateret i en udslukt vulkan blev brugt til saltudvinding, og du kommer ind gennem en tunnel i kraterkanten. Rester af det gamle anlæg står stadig, og i saltsøen kan du bade og flyde som i Det Døde Hav.

Kultur på Sal er mere noget, du hører end ser, især musikken om aftenen.

Det er vinden og havet, der gør Sal til noget særligt for aktive rejsende. Passatvinden blæser det meste af året, og den er mest stabil og kraftig om vinteren og i foråret. Derfor er Santa Maria et af de steder i Atlanterhavet, hvor kitesurfere og windsurfere kommer igen og igen.

Kitesurf og windsurf

Der er tre slags steder tæt på byen:

• Bugten ved Santa Maria er det roligste sted, med fladt vand inde ved molen og et godt sted at lære windsurf, foil eller stand up paddle.
• Kite Beach ved Ponta da Fragata nordøst for byen er der, hvor skolerne underviser og de øvede kører.
• Ponta Preta vest for byen er bølgestedet for de erfarne, kendt fra internationale konkurrencer, og begyndere bør nøjes med at se på.

Der er flere skoler i byen, og de fleste lejer udstyr ud til dem, der allerede kan.

Under vandet

Vandet omkring Sal er klart, og der er dykkercentre i byen og på de store hoteller. Dykningen foregår ved lavaklipper, grotter og vrag med fisk og skildpadder. Snorkling fra stranden er mindre oplagt, fordi bunden ved bugten mest er sand.

Citronhajer i Shark Bay

På østkysten syd for Pedra de Lume ligger Shark Bay, en lavvandet bugt, hvor unge citronhajer svømmer rundt mellem klipperne. Du vader ud til knæene eller lidt længere og ser dem fra få meter. Hajerne er små og ufarlige for mennesker, og turen er en af de mest populære på øen. Den sælges som udflugt fra hotellerne, gerne sammen med saltkrateret.

Det blå øje og øen rundt

• Buracona på nordvestkysten er en naturlig pool i den sorte lava. Ved siden af ligger en grotte, hvor sollyset omkring middag kan få vandet til at lyse helt blåt, det der kaldes det blå øje.
• Palmeira er fiskerlandsbyen og øens havn på vestkysten, og den ligger ofte på ruten til Buracona.
• Terra Boa er sletten nord for Espargos, hvor varmen kan give et luftspejl, så det ligner en sø i ørkenen.

Om sommeren går havskildpadder i land på strandene for at lægge æg. Ture med guide om natten er den eneste måde, du bør se dem på, fordi strandene er beskyttede og lys forstyrrer dyrene. Vandring er der derimod ikke meget af: Sal er flad og stenet, og det højeste punkt er Monte Grande på 406 meter i den nordlige del.

Shoppingen i Santa Maria er beskeden. I gaderne bag stranden ligger små butikker med souvenirs, malerier, smykker og tøj, og omkring torvet og molen står boder, hvor mange af sælgerne kommer fra Vestafrika. Udvalget ligner sig selv fra bod til bod: træfigurer, masker, kurve og stoftasker.

Det, der faktisk kommer fra øerne, er det mest interessante:

• Salt fra Pedra de Lume, ofte solgt i små poser.
• Grogue og pontche fra de andre øer.
• Kaffe fra vulkanøen Fogo, som kan købes i byen.
• Musik af kapverdiske kunstnere, som du har hørt dem spille i barerne.

Der er forhandling ved boderne, men ikke i butikkerne. Ellers er der minimarkeder til vand, solcreme og snacks, men ingen indkøbscentre, og tøj og elektronik er dyrere end hjemme.

Santa Maria har fastboende fra hele øgruppen, men byen lever næsten kun af turismen. Mange er flyttet hertil fra andre øer for at arbejde på hotellerne, og det meste af hverdagen drejer sig om turisterne. Det betyder ikke, at stedet føles kunstigt, men du skal ikke forvente en gammel landsby.

Det lokale liv ses bedst ved molen om formiddagen, når fiskerne kommer ind, og kvinderne renser fisken på plankerne. Om eftermiddagen spiller drengene fodbold på stranden, og om aftenen fylder musikken gaderne. Kapverdianerne kalder deres gæstfrihed for morabeza, og ordet står mange steder i byen.

Øens skytshelgenfest i september fejres med messe og fest, og samme måned holdes en musikfestival på stranden i byen, som trækker publikum fra hele øgruppen.

Vil du se, hvordan øen ellers lever, så tag en tur til Espargos, øens hovedby ved lufthavnen. Den har ingen seværdigheder, men et marked og hverdagsliv uden turister. Palmeira på vestkysten har det samme i lille format, med fiskerbåde i havnen.

Kap Verde er ikke et billigt rejsemål. Flyveturen er lang, og de fleste rejser er all inclusive, så selve rejsen koster typisk mere end en uge på De Kanariske Øer.

Inde i byen er prisniveauet blandet. Grillet fisk og kapverdisk mad koster ikke meget på et enkelt sted, og det samme gælder en øl i en bar. Restauranterne ved stranden og på hovedgaderne har derimod turistpriser. Alt, der skal fragtes til øen, er dyrt: frugt, mejeriprodukter, solcreme og importerede drikkevarer i supermarkederne koster ofte mere end i Danmark.

Valutaen er escudo, som er knyttet fast til euroen, og euro tages de fleste steder i Santa Maria. Du får ofte byttepenge i escudo. Oven i rejsens pris kommer en mindre turistafgift pr. nat, som hotellet opkræver.

Santa Maria er varm året rundt. I januar og februar ligger dagtemperaturen omkring 25 grader og nætterne omkring 19, så aftenerne er milde, men en let trøje er rar, når det blæser. Varmen stiger langsomt gennem foråret, og fra august til oktober er det omkring 30 grader om dagen og varme nætter.

Havet er den store forskel mellem årstiderne. Om vinteren og i foråret ligger det omkring 22 grader, hvilket er friskt, når vinden blæser. Fra august når det op på omkring 26 grader og holder sig varmt ind i november.

Der falder næsten ingen regn. Øen er en tør ørken, og de sjældne byger hører sensommeren og efteråret til. Passatvinden blæser det meste af året og er stærkest om vinteren og i foråret. Den gør varmen behagelig, men kan også gøre en strandeftermiddag kølig. Om vinteren kan harmattan bringe støv fra Sahara, som slører udsigten og solen i et par dage.

For badning er oktober, november og december de bedste måneder, når havet stadig er varmt og vinden ikke er på sit stærkeste. For kitesurf og windsurf er det januar til maj.

Charterflyene lander i lufthavnen på Sal ved Espargos, cirka 17 km nord for Santa Maria i luftlinje. Der er fly fra både København og Billund, og flyveturen tager ca. 7,5 timer. Kap Verde er dermed et af de længste charterrejsemål fra Danmark, og det er især i vinterhalvåret, at det sælges. Danske rejsebureauer sælger Sal, ikke de andre øer.

Transfer til byen og hotellerne tager kort tid ad en lige vej gennem et fladt, nøgent landskab. Er transfer ikke med i rejsen, holder der taxaer foran lufthavnen, og det er klogt at aftale prisen, før du kører.

Danskere skal ikke have visum til et kortere ferieophold. Til gengæld skal du registrere rejsen online på Kap Verdes officielle side i god tid før afrejse og betale lufthavnsafgiften dér. Rejsebureauet ordner det ofte, så spørg, før du gør det selv.

Santa Maria er så lille, at du kan gå rundt i hele centrum på et kvarter. Fra de store hoteller vest for byen er der længere, og mange går langs stranden frem for vejen.

Øens offentlige transport er aluguer, delte minibusser, der kører mellem Santa Maria, Espargos og Palmeira. De har ingen fast køreplan og kører, når de er fyldt. Du vinker dem ind på hovedvejen og betaler kontant. Det er billigt, men kræver lidt tålmodighed.

Taxaer er den nemmeste måde at komme rundt på. Aftal prisen, før du kører, for der er sjældent taxameter. Lejebil kan du få i lufthavnen og i byen, men det er sjældent nødvendigt. De fleste ser resten af øen på en halvdagstur med jeep, der samler Pedra de Lume, Buracona og Shark Bay på én tur.

Vil du videre til en anden ø, er Boa Vista nærmest, cirka 47 km mod syd i luftlinje. Dertil går der indenrigsfly og færge fra Sal, men forbindelserne er få og ændrer sig ofte, så tjek dem i god tid.