Sardinien: Granitbugter, nuraghi og en ø med eget sprog
Sardinien er Italiens næststørste ø og har nogle af Middelhavets klareste badebugter, fra granitkysten i nordøst til de lange klitstrande i syd, mange af dem med lavt vand for børnefamilier. Inde i landet ligger kalkbjerge med kløfter og klatrevægge og tusindvis af stentårne fra bronzealderen. Øen er stor, så en lejebil og en plan for, hvilken del af kysten du vil bo på, betyder mere her end de fleste andre steder.

- Flyvetid fra København
- ca. 2 t 45 min
- Lufthavn
- Alghero-Fertilia
- Prisniveau
- Middel
- Bedste måneder
- Juni og september
Godt valg, hvis I er
- Badegæster, der vil have klart vand og et nyt badested hver dag i bil
- Børnefamilier, der søger lavvandede sandstrande som La Cinta og Chia
- Vandrere og klatrere, der vil til Orosei-bugten og Supramonte
- Par, der rejser i juni eller september
Overvej et andet sted, hvis I er
- Rejsende uden bil, der vil se meget af øen
- Festglade uden for juli og august (prøv San Teodoro i august)
- Rejsende med stramt budget i august, især på Costa Smeralda
Strande
Hvidt sand og granit hele vejen rundt
Badebugterne ligger ikke samlet ét sted. Kysten er lang, og næsten hver del af den har sin egen type strand: granitbugter i nordøst, lange klitstrande i syd, kalkklipper og småstensbugter i øst og en lavvandet bugt med hvidt sand helt ude mod nordvest. Vandet skifter fra lysegrønt til dybblåt over få meter, fordi bunden ofte er lyst sand.
Nordøst: Gallura og Costa Smeralda
Granitten former kysten mellem Olbia og Santa Teresa Gallura. Klipperne er slebet runde af vind og vand, og mellem dem ligger små bugter med fint, lyst sand.
- Costa Smeralda har Capriccioli, Liscia Ruja og Spiaggia del Principe, hvor vandet er lavt og klart, men parkeringen er betalt, og bugterne er små i august.
- San Teodoro har La Cinta, en lang sandtange mellem hav og lagune med meget lavt vand, og Cala Brandinchi lidt mod nord.
- Santa Teresa Gallura har bystranden Rena Bianca lige under husene og granitlandskabet ved Capo Testa få kilometer væk.
Nordvest: Alghero og Stintino
Alghero har en lang sandstrand nord for den gamle bymur, og i naturparken ved Porto Conte ligger Le Bombarde, Lazzaretto og Mugoni med pinjeskov bag sig. Ude ved Stintino ligger La Pelosa, som mange kalder øens smukkeste strand: lavt, turkis vand og et gammelt vagttårn på en klippe ud for kysten. Om sommeren kræver den forhåndsbooking og en måtte under håndklædet, og antallet af gæster pr. dag er begrænset.
Øst: Orosei-bugten
Mellem Cala Gonone og Baunei falder kalkbjergene lodret i havet. Her ligger bugter som Cala Luna, Cala Mariolu og Cala Goloritzé, som du når med båd eller ad stier. Strandene er af småsten og hvidt grus, vandet er påfaldende klart, og der er skygge under klipperne. Nogle af bugterne har begrænset adgang med booking om sommeren.
Syd: Villasimius og Chia
Sydkysten har de lange, lyse strande. Ved Villasimius ligger Simius, Porto Giunco og Punta Molentis rundt om kappen, og vest for Cagliari har Chia klitter og laguner bag sandet. Her er det lettere at finde plads end i nordøst, også i august, fordi strandene er større.
Vestkysten
Vestkysten er vildere og mere udsat for vinden. Ved Sinis-halvøen nær Oristano ligger strande med små korn af kvarts i stedet for sand, blandt andet Is Arutas, hvor det er forbudt at tage sandet med hjem. Længere mod syd har Costa Verde nogle af Europas højeste sandklitter ved Piscinas. Her er der langt mellem husene og plads på stranden, men også bølger, når mistralen blæser, og få steder at bo.
Fælles for hele øen er, at de bedste bugter sjældent ligger midt i en by.
Børnevenlighed
Lange køreture, men lavt vand
Til små børn har øen mange gode badesteder. Mange af sandstrandene er lavvandede langt ud, og bølgerne er små på de beskyttede sider af kysten. La Cinta ved San Teodoro, Rena Bianca i Santa Teresa Gallura, Simius ved Villasimius og strandene ved Chia er gode eksempler: sandet er fint, og der er livreddere og udlejning af parasoller på de organiserede strækninger.
Hvor børnefamilier bor bedst
Pula og Santa Margherita di Pula i syd har de store familieresorter med pool og børneklub, og det er den nemmeste ferie med små børn, hvis du helst vil blive på hotellet. San Teodoro og Villasimius er overskuelige byer med lavt vand tæt på. Alghero er et godt valg for familier, der også vil have en by med gader, is og en strand, du kan gå til.
Costa Smeralda har rolige bugter, men området er spredt og dyrt, og det meste er indrettet til voksne. Cala Gonone er tryg og stille, men stranden i byen er af småsten.
Det, du skal tage højde for
Øen er stor, og der er langt mellem de gode steder. Vejene er snoede i bjergene, og små børn bliver hurtigt trætte af en dag i bilen. Der er få forlystelser, og de bedste oplevelser for børn er naturen: båden til Neptungrotten, de hvide æsler på Asinara, flamingoerne i lagunerne ved Cagliari og en snorkeltur i en stille bugt.
Granitbugterne i nordøst har ofte klipper, som større børn elsker at klatre på og snorkle omkring, mens de mindste har det bedst på de lange sandstrande med lavt vand.
Midt på dagen i juli og august er sandet varmt, og solen er stærk. Mange italienske familier holder pause ved middagstid og vender tilbage til stranden sidst på eftermiddagen.
Natteliv
Jetset i nordøst, stille resten af øen
Som helhed er Sardinien ikke en festø. Det meste af kysten går stille i seng, og aftenen handler om middag på en piazza, en is og en gåtur langs havnen. Der er to undtagelser, og de ligger begge i nordøst og topper i august.
Porto Cervo og Baja Sardinia
Costa Smeraldas natteliv er kendt for sine dyre klubber i bakkerne omkring Porto Cervo, hvor der er dresscode, bordreservation og kendte gæster i højsæsonen. Baja Sardinia har barer ud mod vandet, hvor folk samles til solnedgang. Sæsonen er kort: fra midten af juli til slutningen af august er der liv, før og efter er der stille.
San Teodoro
San Teodoro trækker unge italienere i august med barer i centrum og et par store diskoteker uden for byen. Det er mere afslappet og billigere end Porto Cervo, men også mere larmende.
Byerne med aftenliv
Alghero har barer på bastionerne ved havet og liv i gaderne til sent, men få egentlige klubber. Cagliari har studenter og barer i de gamle kvarterer og er øens eneste sted med natteliv hele året. Santa Teresa Gallura, Villasimius, Pula og Cala Gonone har et par barer om sommeren og ikke meget mere.
Vil du have ro om natten, er det nemt at finde. Vil du feste hver aften, skal du vælge San Teodoro eller Costa Smeralda i august og regne med en høj pris.
Ro og afslapning
Lav bebyggelse og lange kyster
Store dele af Sardiniens kyst er ikke bygget til. Der er strækninger med macchia-krat, granitklipper og små bugter, hvor der kun ligger nogle få villaer eller et enkelt hotel. Øen er stor, og der bor relativt få mennesker, så selv i højsæsonen kan du finde en strand med god plads, hvis du er villig til at køre lidt.
Hvornår det er travlt
Juli og især august er anderledes. Italienerne holder ferie, færgerne fra fastlandet er fyldte, og de kendte strande som La Pelosa, La Cinta og bugterne på Costa Smeralda er pakket fra formiddagen. Omkring den store italienske helligdag midt i august er der flest mennesker overalt, og priserne er højest.
I juni og september er der langt færre mennesker, og vandet er stadig varmt. Det er de måneder, hvor øen er roligst, uden at feriestederne er lukket.
De roligste steder
Cala Gonone er en lille by mellem bjerge og hav, hvor dagen begynder med bådene i havnen, og aftenen slutter tidligt. Santa Teresa Gallura er stille om natten, selv om piazzaen er livlig om aftenen. Pula og resorterne i syd er rolige omkring poolen. Det travleste og mest larmende er San Teodoro i august og trafikken omkring Porto Cervo, når yachterne ligger i havnen.
Vestkysten omkring Oristano og Sinis-halvøen er også rolig, fordi der er få hoteller og ingen store feriebyer.
Indlandet er stille hele året. En nat i en landsby i bjergene giver en anden slags ro end kysten: ingen strandbarer, kun kirkeklokker og fårenes bjælder.
Mad og restauranter
Et køkken fra bjergene og havet
Sardinien har sit eget køkken, og det skiller sig ud fra resten af Italien. Det bygger på hyrdernes mad fra indlandet, på fisk og skaldyr langs kysten og på brød, ost og vin, der næsten kun findes her. Mange af de bedste måltider får du på enkle steder i landsbyerne og på agriturismi, gårde, der serverer egne råvarer.
Retterne fra indlandet
- Porceddu er pattegris, der steges langsomt over bål eller i ovn, til sværen er sprød. Den bestilles ofte på forhånd og serveres på et lag myrteblade.
- Culurgiones er håndlavede pastapuder fyldt med kartoffel, pecorino og mynte, lukket med en flettet kant som et aks. De hører til i Ogliastra på østkysten.
- Malloreddus er små riflede gnocchi af durumhvede, ofte med en tomatsauce med pølse.
- Pane carasau er et tyndt, sprødt brød, som hyrderne tog med på de lange ture. Dryppet med olie og salt og varmet hedder det pane guttiau.
- Seadas er en friturestegt dejlomme med frisk, syrlig ost indeni og honning hældt over. Den spises til dessert.
Fra havet
Langs kysten er der fisk, blæksprutte og skaldyr, og to ting går igen på menukortene:
- Fregola er små ristede kugler af durumhvede, som koges med muslinger eller andre skaldyr, så retten minder om en tyk suppe.
- Bottarga er tørret og saltet multerogn, især fra lagunerne ved Cabras, som rives fint over pasta.
I Alghero er languster tilberedt på catalansk vis byens specialitet.
Ost og vin
Pecorino sardo er fåreost, frisk eller lagret, og den står på hvert bord. Af vin er Cannonau den kraftige røde fra øens østside, og Vermentino er den friske hvide, der har sin bedste udgave i Gallura i nordøst. Til sidst får du ofte et glas mirto, en mørk likør af myrtebær.
Hvor du spiser godt
Den bedste sardiske mad finder du sjældent på strandpromenaderne, hvor menukortet ofte er internationalt. Gå efter steder med kort menu og retter fra egnen. Alghero og Cagliari har det største udvalg, og på Costa Smeralda er der gode fiskerestauranter, men til høje priser.
Kultur og seværdigheder
Nuraghi, borge og bymure
Sardiniens kulturhistorie er ældre og mere særpræget, end mange forventer. Øen er fyldt med nuraghi, kegleformede tårne af kæmpemæssige stenblokke, som en bronzealderkultur byggede for over 3.000 år siden. Der er tusindvis af dem, og de står på marker, bakketoppe og ved vejkanten over hele øen.
Nuraghi og gigantgrave
- Su Nuraxi ved Barumini er den mest kendte nuraghe og står på UNESCO's verdensarvsliste. Et centralt tårn er omgivet af en bastion og en landsby af runde stenhytter. Den ligger midt på øen og er en dagstur fra de fleste feriesteder.
- Arzachena i nordøst har gigantgrave, store fællesgrave med en høj stenstele foran, og nuraghe-landsbyen La Prisgiona. De ligger en kort køretur fra Costa Smeralda.
- Palmavera er en nuraghe-landsby lige uden for Alghero, og nekropolen Anghelu Ruju har grave hugget ind i klippen.
- Santu Antine ved Torralba mellem Sassari og Oristano er et af de højeste bevarede tårne, med gange og trapper inde i de tykke mure, som du kan gå op ad.
- Tiscali er resterne af en nuraghe-landsby skjult inde i en sammenstyrtet kalkgrotte i bjergene bag Orosei-bugten, og den nås kun til fods.
Fønikiere og romere
Ved kysten ligger byer, som fønikerne grundlagde, og som romerne byggede videre på. Nora ved Pula har et teater og mosaikgulve helt ned til vandet, og Tharros på Sinis-halvøen i vest har søjler, der står mod havet.
Byerne
Cagliari har det gamle borgkvarter Castello på en bakke over havnen med katedralen, bastionerne og udsigt over lagunerne. Det arkæologiske museum i byen har nogle af øens vigtigste fund. Alghero har en catalansk præget gammel by med ringmur, tårne og en katedral med et ottekantet klokketårn. Sassari er øens næststørste by og har en livlig gammel bydel.
Byerne med de fleste seværdigheder ligger ikke ved de mest populære strande. Fra Costa Smeralda og San Teodoro kræver det en bil og en halv eller hel dag. I Alghero og Cagliari går du rundt i historien fra hotellet.
Aktiviteter og natur
Kløfter, klatring og sejlads
Få øer i Middelhavet har så meget at lave for aktive som Sardinien. Kysten har havreservater og øgrupper at sejle i, og indlandet har kalkbjerge, kløfter og ensomme stier. Det meste kræver en bil eller en båd.
Orosei-bugten og Supramonte
Østkysten er øens friluftscentrum. Fra Cala Gonone sejler både og kajakker langs klipperne til grotter og bugter, der ikke har vejadgang. Bag kysten ligger Supramonte-bjergene med kløften Su Gorropu, en af Europas dybeste, og vandreruten Selvaggio Blu, en flerdages tur langs klipperne, der kræver erfaring og ofte en guide. Klatrere kommer fra hele Europa for kalkvæggene omkring Cala Gonone.
Sejlads og øgrupper
- La Maddalena-øgruppen mellem Sardinien og Korsika er nationalpark. Bådture fra Palau, Cannigione og Santa Teresa Gallura sejler rundt mellem granitøerne med stop til badning. Den lyserøde strand på Budelli kan kun ses fra båden; den er lukket for gæster.
- Tavolara er en stejl kalkø ud for San Teodoro og Olbia, og havet omkring den er beskyttet havreservat med god snorkling.
- Asinara ved Stintino er en tidligere fængselsø og nu nationalpark, kendt for sine hvide æsler. Adgangen er begrænset, og turen skal bookes.
Grotter
Neptungrotten ved Capo Caccia nær Alghero nås med båd fra havnen eller ad en lang trappe ned ad klippen. Ved Cala Gonone ligger grotten Bue Marino, og inde i landet er der flere drypstensgrotter med guidede ture. De er et godt valg på en dag med vind eller skyer.
Vind og dykning
Porto Pollo mellem Palau og Santa Teresa Gallura er et af Middelhavets kendte steder for windsurf og kitesurf, med en bugt på hver side af en sandtange. Chia i syd har også gode forhold. Dykning er god ved Capo Carbonara ved Villasimius, ved Capo Caccia nær Alghero og ved Tavolara.
På land
Vandreture går gennem macchia-krat og korkegeskove, langs kystklipper ved Capo Testa og ud til fyrtårne og vagttårne. Der er flamingoer i lagunerne ved Cagliari og Villasimius. Om foråret er der blomster overalt i bakkerne, og det er den bedste tid til lange ture; om sommeren er det for varmt til at gå langt midt på dagen.
Shopping
Koral, kurve og ost på markedet
Til shopping rejser du ikke til Sardinien, men øen har håndværk, du ikke finder andre steder i Italien. Det største butiksudvalg finder du i de største byer: Cagliari har handelsgader og indkøbscentre, Sassari har en lang hovedgade, og Alghero har gågader med både kæder og små butikker. Ved de mindre feriesteder er der mest strandtøj og souvenirs.
Håndværk og lokale varer
- Koral fra havet ud for Alghero bliver til smykker i byens guldsmedeforretninger. Kysten her hedder Riviera del Corallo.
- Filigran i guld og sølv er traditionelle sardiske smykker, ofte med knapper og ringe i et fint trådmønster.
- Kurve flettet af dværgpalme, raffia og asfodel er en tradition i små byer i nordvest som Castelsardo.
- Kork fra korkegeskovene i Gallura bliver til alt fra skåle til tasker.
- Knive med horngreb og foldeblad, de sardiske hyrdeknive, laves stadig i håndværksværksteder i indlandet.
Mad at tage med
Pecorino, bottarga, pane carasau, honning og en flaske mirto eller Cannonau er de oplagte ting at pakke i kufferten. Markederne i byerne og supermarkederne har det samme til lavere priser end souvenirbutikkerne.
Porto Cervo er en verden for sig med luksusmærker omkring havnepladsen. Butikkerne er fine at kigge i, men har ikke meget med øen at gøre.
Lokalt præg
Sardisk sprog og stærke traditioner
Sardinien er en ø med en tydelig identitet. Mange sardere taler sardisk, et romansk sprog med egne ord og lyde, og flere egne har deres egen variant: i Gallura hører du gallurese, i Sassari sassarese, og i Alghero er der stadig catalansk på gadeskiltene. Det sardiske flag med fire maurerhoveder hænger fra mange altaner. Ude på øen San Pietro i sydvest taler beboerne i Carloforte endda en gammel ligurisk dialekt, fordi byen blev grundlagt af efterkommere af ligurere.
Traditioner og fester
Øen har mange fester med kostumer, heste og processioner. Sant'Efisio i Cagliari er en stor procession om foråret, hvor helgenens statue føres fra byen til Nora og tilbage. Sartiglia i Oristano er et rytterstævne i karnevallet, og i bjergbyen Mamoiada går mændene i mørke træmasker og fåreskind som mamuthones. Cavalcata Sarda i Sassari samler folkedragter fra hele øen. Mange landsbyer holder desuden deres egen sommerfest med musik og mad.
Kysten og indlandet
Der er stor forskel på kysten og indlandet. Mange feriesteder på kysten, særligt Costa Smeralda og San Teodoro, er vokset op med turismen og bliver næsten tomme om vinteren. Byer som Alghero, Cagliari, Sassari og Oristano har hverdagsliv hele året.
Det sardiske hverdagsliv mærkes stærkest i bjergene i Barbagia og Ogliastra, hvor hyrdetraditionen stadig lever. Området er kendt for sine mange meget gamle indbyggere. En tur gennem en bjerglandsby med en frokost på en agriturismo er en god måde at opleve den side af øen.
Prisniveau
Nordøst og august er dyrest
Prisniveau: Middel
Sardinien er generelt dyrere end mange andre charterrejsemål i Middelhavet, men prisen svinger meget efter sted og måned. Det dyreste er Costa Smeralda, hvor hoteller, restauranter og solsenge ligger på et helt andet niveau end resten af øen. Alghero, Santa Teresa Gallura og sydkysten er langt mere moderate.
August er den dyreste måned overalt, fordi italienerne holder ferie, og efterspørgslen på hoteller, færger og lejebiler topper. I juni og september er priserne lavere, og der er flere ledige værelser.
På strandene betaler du for solsenge og parasoller på de organiserede strækninger, og prisen stiger med nærheden til de kendte bugter. Parkering ved populære strande koster også penge om sommeren. Hotellerne opkræver turistskat pr. person pr. nat, typisk få euro.
Maden er billigst i landsbyerne og på steder, hvor de fastboende spiser. En lejebil er næsten nødvendig og en betydelig post i budgettet, især i højsæsonen, så book den i god tid.
Kaffe ved disken, en pizza eller en tallerken pasta på en almindelig trattoria koster ikke mere end andre steder i Italien. Det er hotellet, bilen og strandens solsenge, der får budgettet til at vokse, og det er dem, du sparer mest på ved at rejse uden for august.
Vejret måned for måned
Kølig vind og lang sommer
Sardinien har en lang, tør sommer. I juli og august ligger dagene omkring 31 grader, og der falder næsten ingen regn. Havet når omkring 24 til 25 grader i august. Inde i landet kan det være betydeligt varmere end ved kysten, og midt på dagen er det for varmt til lange gåture.
Juni og september er de bedste måneder for de fleste. I juni er dagene omkring 27 grader, og havet er lige over 20 grader. September er næsten lige så varm i luften, og havet er varmere end i juni, omkring 23 grader, fordi det har haft hele sommeren til at varme op.
Maj er god til vandring med omkring 23 grader om dagen, men havet er stadig køligt. Oktober har omkring 23 grader og et hav på cirka 21 grader, men flere regndage, og mange feriesteder begynder at lukke.
Vinteren er mild med dage omkring 14 grader, men grå og våd, og den er ikke en badesæson.
Vinden er en del af øens vejr. Mistralen, maestrale, blæser fra nordvest og kan være kraftig på nord- og vestkysten, også om sommeren. Den giver bølger og kølig luft, men østkysten og de sydvendte bugter ligger ofte i læ. Med bil kan du flytte badedagen til den side af øen, hvor vandet er stille.
Søjlerne viser dagtemperaturen, stregen havet.
| Måned | jan | feb | mar | apr | maj | jun | jul | aug | sep | okt | nov | dec |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Dag, grader | 14 | 14 | 16 | 19 | 23 | 27 | 31 | 31 | 27 | 24 | 19 | 15 |
| Nat, grader | 6 | 5 | 7 | 9 | 12 | 16 | 19 | 19 | 16 | 13 | 10 | 7 |
| Havet, grader | 14 | 14 | 14 | 15 | 18 | 21 | 24 | 25 | 23 | 21 | 18 | 16 |
| Nedbør, mm | 98 | 72 | 75 | 65 | 35 | 40 | 7 | 8 | 41 | 99 | 119 | 76 |
| Regndage | 9 | 7 | 7 | 6 | 4 | 3 | 1 | 1 | 4 | 8 | 10 | 9 |
| Sol, timer pr. dag | 4,3 | 5,4 | 6,3 | 7,2 | 8,8 | 10,3 | 11 | 10,2 | 8 | 6,4 | 4,7 | 4 |
Temperatur 1991-2020 fra vejrstationen Alghero, rettet til stedet med NASA POWER. Nedbør 1991-2020 fra TerraClimate. Regndage skønnet ud fra nedbøren. Gennemsnit 1991-2020 fra vejrstationen Capo Caccia. Havtemperatur fra NOAA. Data: Meteostat (CC BY 4.0), TerraClimate (Abatzoglou et al. 2018) (CC0), NASA POWER og NOAA OISST.
Sådan kommer du dertil
Tre lufthavne at vælge imellem
- Fly fra København
- ca. 2 t 45 min
- Lufthavn
- Alghero-Fertilia Airport (AHO)
- Andre lufthavne
- Du kan også flyve til Olbia Costa Smeralda Airport (OLB) eller Cagliari Elmas Airport (CAG).
Sardinien har tre lufthavne, og hvilken der passer, afhænger af, hvor på øen du skal bo. En direkte flyvning fra København til Alghero tager ca. 2 timer og 45 minutter. Fra Billund er der ingen direkte fly til øen, så derfra rejser du med et skift. Uret skal ikke stilles, for Italien har samme tid som Danmark.
- Alghero i nordvest har i nogle sæsoner også charter fra Danmark, så tjek afgangene, før du planlægger. Lufthavnen ligger tæt på byen og er nærmest for Stintino og Bosa.
- Olbia i nordøst er den nærmeste lufthavn for Costa Smeralda, San Teodoro, Santa Teresa Gallura og Cala Gonone. Om sommeren er der direkte rutefly fra København; resten af året og fra Billund flyver du med et skift.
- Cagliari i syd er den nærmeste for Villasimius og Pula. Også hertil er der direkte rutefly fra København om sommeren, mens andre afgange kræver et skift.
Mange vælger en pakkerejse med fly og hotel, og så er transfer ofte med. Tjek det, før du bestiller, for afstanden fra lufthavnen til feriestedet kan være stor.
Vælg lufthavnen ud fra feriestedet og ikke kun ud fra prisen på flybilletten. Lander du i Alghero og skal til Cala Gonone, har du det meste af en dag i bil foran dig.
Der er også færger fra fastlandet, blandt andet fra Genova, Livorno og Civitavecchia til Olbia, Golfo Aranci, Porto Torres og Cagliari, og fra Bonifacio på Korsika til Santa Teresa Gallura. Færgerne bruges mest af dem, der kører i egen bil gennem Europa.
Sådan kommer du rundt
Bilen er nøglen
Sardinien er en ø, hvor en lejebil gør ferien. Busserne kører mellem byerne, men sjældent ud til strandene og med få afgange, og der er langt mellem de bedste steder. Hovedvejen SS131 går fra Cagliari til Sassari og Porto Torres gennem øens midte, og en anden hovedvej forbinder Olbia med Nuoro og østkysten. Resten er mindre veje, ofte snoede og smukke.
Afstande mellem feriestederne
I luftlinje er der cirka 42 km fra San Teodoro til Costa Smeralda, cirka 55 km til Cala Gonone og cirka 66 km til Santa Teresa Gallura. Alghero ligger cirka 117 km fra San Teodoro på den anden side af øen, og Villasimius i syd cirka 182 km. Ad vejen er afstandene længere, og turen fra nordøst til sydkysten tager det meste af en dag.
Bus, tog og færger
Regionale busser kører mellem byerne og fra lufthavnene, og om sommeren er der ekstra busser til nogle strande. Der er tog mellem Cagliari, Oristano, Sassari og Olbia og en lokal bane mellem Sassari og Alghero, men toget er sjældent den hurtigste vej.
Færgerne til La Maddalena sejler fra Palau, og overfarten er kort. Fra Santa Teresa Gallura sejler færgen til Bonifacio på Korsika, en populær dagstur.
Parkering og trafik
Ved de populære strande er parkeringen betalt om sommeren og kan være fuld fra formiddagen i august. Kom tidligt, eller vælg en mindre kendt bugt. Taxaer er dyre og findes mest i byerne og ved lufthavnene.
Byer i området
Nordvestkysten
Sydkysten
Gallura
Spørgsmål og svar
Hvilken lufthavn skal du flyve til på Sardinien?
Det afhænger af, hvor du skal bo. Olbia er nærmest for nordøst og østkysten, Alghero for nordvest og Cagliari for sydkysten. Turen på tværs af øen er lang, så vælg lufthavnen efter feriestedet.
Kan du tage på charterrejse til Sardinien?
I nogle sæsoner er der charter til Alghero, men tjek afgangene, før du planlægger. Til Olbia og Cagliari rejser du med rutefly, ofte som pakkerejse med hotel.
Skal du have bil på Sardinien?
Ja, hvis du vil se mere end stranden ved hotellet. Busserne kører sjældent ud til de gode bugter, og afstandene er store. Book bilen i god tid, hvis du rejser i juli eller august.
Skal du booke for at komme på nogle strande?
Ja, nogle af de mest kendte strande har begrænset adgang om sommeren, blandt andet La Pelosa ved Stintino og Cala Goloritzé. Reglerne kan ændre sig fra år til år, så tjek kommunens side, før du kører derud.
Hvornår er havet varmt nok til at bade?
Fra slutningen af juni til slutningen af september er havet over 20 grader. Det er varmest i august med omkring 25 grader, og september er ofte den mest behagelige måned at bade i.