Alaró: Skomagerbyen under borgklippen

Her er hverken sand eller hav. Landsbyen ligger inde i landet, hvor sletten møder bjergene, og fra torvet kan du ikke se kysten. Det er det første, du skal vide, hvis du overvejer at bo her en sommeruge.

Den nærmeste kyst er bugten ved Palma, og vil du bade i roligt vand i en lukket bugt, er Port de Sóller på den anden side af bjergene det oplagte mål. Begge dele kræver bil eller en tur med offentlig transport med skift, så en badedag bliver en udflugt og ikke noget, du gør før frokost.

Vil børnene have sand og lavt vand, så følg motorvejen forbi Inca mod nordøst til de lange strande i bugten ved Alcúdia. Det er længere væk end Palma, men stranden er en helt anden.

Mange, der bor i landsbyen om sommeren, har derfor pool i deres finca eller lejlighed. Tjek det, når du booker, for i juli og august er det varmt herinde på sletten, og en pool gør stor forskel.

Små gæster får en helt almindelig mallorquinsk hverdag. Der er en legeplads ved torvet, og om aftenen løber lokale børn rundt på pladsen, mens forældrene sidder på caféerne. Det er en rolig og tryg ramme, og trafikken i centrum er begrænset.

Men landsbyen er ikke indrettet til børn, og her er hverken strand, vandland eller familiehoteller. Lørdagsmarkedet og festugen for Sant Roc i august, med kæmpefigurer og djævle i gaderne, er det, børn husker bedst. Turen op til borgen er en rigtig vandretur med stejle, ujævne trin til sidst, så den passer til større børn, der er vant til at gå, og ikke til en klapvogn.

Børnefamilier, der vil bo her, bør have bil og pool. Så kan landsbyen fungere som et stille sted at sove, og dagene bruges ved kysten eller på udflugter.

Natteliv er der ikke i Alaró. Aftenen foregår på Plaça de la Vila, hvor caféer og restauranter har borde ude på pladsen foran kirken. Folk spiser sent, børnene leger, og ved midnatstid er der stille. Der er ingen barer med musik og intet diskotek.

Undtagelsen er festugen omkring Sant Roc midt i august. Den slutter den 16. august og har optog med vogne, folkedans med cossiers, kæmpefigurer, koncerter og ild, og de aftener er der fyldt i gaderne til sent.

Resten af året skal du til Palma, hvis du vil i byen. De gamle gader og Santa Catalina-kvarteret er det nærmeste rigtige natteliv. Det kræver bil eller taxa tilbage, for den offentlige transport går ikke om natten.

Den stille aften er en del af grunden til at vælge Alaró. Du spiser, går en tur over torvet og er tidligt oppe til næste dags vandretur.

Alaró er stille på en anden måde end de kendte bjerglandsbyer. Der kommer ikke store busgrupper, fordi landsbyen ikke har én enkelt attraktion i centrum. De besøgende, der kommer, skal op til borgen og forsvinder hurtigt ud af byen igen ad vejen mod bjerget.

Hvad du hører

Det, der larmer, er hverdagen. Knallerter i de smalle gader, varebiler om morgenen, kirkeklokker og stemmer fra torvet om aftenen. Lørdag formiddag fylder markedet pladsen. Det er lyden af en by, der lever, og ikke af en ferieby.

Om natten er der meget stille. Du hører hunde fra fincaerne, måske et æsel, og om sommeren cikaderne i olivenlundene.

Hvor du bor roligst

Inde i centrum kan der være lyd fra torvet til omkring midnat en sommeraften. Vil du have helt fred, så vælg et hus eller en finca i udkanten, hvor gaderne går over i mandel- og oliventerrasser, eller i dalen mod Orient, som ligger få kilometer væk ad en snoet bjergvej.

Om dagen bliver det travlere ved parkeringen og på stien til borgen, især i weekenden, når mallorquinerne selv går derop. Kom tidligt, hvis du vil have stien for dig selv.

Køkkenet her er traditionelt og solidt, mad fra den mallorquinske bjerglandsby og ikke turistmenuer.

Det, landsbyen er kendt for, er lammet. Halvvejs oppe ad den stejle vej mod borgen ligger en stor, gammel kro, der langtidssteger lammeskulder i en brændeovn, og mallorquinske familier kører derop til søndagsfrokost. Oppe på toppen ved borgen serverer det lille herberg enkel mad som sandwich, kage og drikke. Vil du have varm frokost deroppe, skal den bestilles i forvejen.

Nede i landsbyen ligger restauranterne rundt om torvet og i gaderne omkring. Kig efter sopes mallorquines, kålsuppe med tynde skiver brød, frit mallorquí og tumbet med aubergine og kartoffel.

Alaró ligger tæt på vinområderne på sletten mod Santa Maria og Binissalem, og flere vinhuse i nærheden tager imod gæster efter aftale. Til morgenmad og eftermiddagskaffe er der bagerier med ensaïmada.

Det store syn er Castell d'Alaró, ruinerne af en middelalderborg på toppen af bjerget over landsbyen. Den ligger på en klippetop med stejle sider til næsten alle kanter, og det gjorde den til en af øens stærkeste fæstninger.

Til borgen hører en legende, som alle i landsbyen kender. To forsvarere, Cabrit og Bassa, nægtede at overgive borgen til en aragonsk konge i 1200-tallet og blev ifølge fortællingen brændt levende for deres troskab. Kilderne er uenige om detaljerne, så tag den for det, den er: en lokal heltehistorie.

Oppe på toppen ligger også kapellet Mare de Déu del Refugi og herberget, hvor vandrerne spiser frokost. Udsigten går ud over sletten mod Palma og ind over bjergene.

Nede i landsbyen er sognekirken Sant Bartomeu ved torvet det vigtigste. Den er barok og præger hele pladsen. Ud over det er der ikke meget at se, og landsbyen er mere et sted at være end et sted at gå på museum.

Vandrestøvlerne er det vigtigste at pakke. To næsten ens toppe rejser sig over landsbyen, Puig d'Alaró med borgen og Puig de s'Alcadena ved siden af, og de giver landsbyen dens silhuet.

Op til borgen

Den klassiske tur går fra torvet ad en lille asfaltvej gennem mandel-, johannesbrød- og oliventræer, forbi kroen halvvejs oppe og videre ad en gammel brolagt sti med trin til toppen. Regn med en halv dags tur med pauser. Det sidste stykke er stejlt og glat i vådt vejr, så brug vandresko. Vil du gøre det kortere, kan du køre op ad den smalle vej og gå det sidste stykke.

Længere ture

Fra Alaró kan du gå videre over til dalen ved Orient og ind i Tramuntana-bjergene. Mange vælger at kombinere borgen med Orient, og vil du gå langt, kan du derfra fortsætte ind i bjergene mod Bunyola.

Cykelryttere kender vejene herfra, især stigningen mod Orient. Vandsport og bådture kræver en tur til kysten.

Butikkerne lever af de fastboende, ikke af turister. Der er bagerier, slagtere, små supermarkeder og et par butikker med lokale varer, men ingen butiksgade til en eftermiddagstur.

Det bedste er lørdagsmarkedet på Plaça de la Vila om formiddagen. Her sælger producenter fra området frugt og grønt, oliven, olivenolie, ost, honning, pølser og brød, og et par boder har kunsthåndværk. Det er et marked for de fastboende, og netop derfor er det værd at gå på.

Landsbyen har en lang historie som skomagerby med op mod 30 fabrikker, og en enkelt større skovirksomhed er tilbage.

Til kufferten er olivenolie fra bjergene, mandler og en flaske vin fra vinområdet omkring Binissalem de oplagte ting. Vil du på rigtig shopping med tøj og kendte mærker, så kør til Palma.

Her bor og arbejder folk hele året, og det er landsbyens styrke. Turismen er en lille del af økonomien, og det kan du mærke overalt. Du hører mest mallorquinsk på gaden, caféerne er fulde af lokale, og landsbyen ser ens ud i januar og i juli.

Skomagerne

Alaró levede i mange år af at lave sko. Det forklarer, hvorfor landsbyen har et mere industrielt og mindre pyntet præg end de bjerglandsbyer, der lever af turister.

Nye tilflyttere

I de senere år er der flyttet en del udlændinge, kunstnere og folk, der arbejder i Palma, til Alaró. De har bragt et par nye caféer og restauranter med sig, men de har ikke ændret byens rytme.

Sant Roc

Landsbyens store fest er Sant Roc i august, til minde om en pest, der ifølge traditionen sluttede i 1600-tallet. Der er optog med pyntede vogne, cossiers, der danser gamle folkedanse, kæmpefigurer og djævle med fyrværkeri. Det er en fest for landsbyen selv, og gæster er velkomne til at være med.

Hverdagspriserne er lavere end i de kendte bjerglandsbyer mod vestkysten. Mad og drikke på torvet ligger på lokalt niveau, og markedet og bagerierne har almindelige priser, fordi de handler med de fastboende.

Overnatningen trækker op. Der er ingen charterhoteller, og sengene er små hoteller, gæstehuse, fincas og ferielejligheder. De koster ofte mere pr. nat end et stort hotel ved kysten, og der er ikke mange af dem.

Til frokost har mange restauranter en dagens menu på hverdage, og den er den billigste måde at spise godt på. Regn også med lejebil, som næsten er nødvendig her. Kroen på bjergvejen og vinhusene ligger i den dyrere ende, men ikke på niveau med de mest eksklusive steder ved kysten.

Alaró ligger inde i landet, og om sommeren er det varmt. I juli og august ligger dagtemperaturen omkring 31 grader, og nætterne er omkring 20 grader. Det er for varmt til lange vandreture midt på dagen, så gå tidligt eller vent til efteråret.

De bedste måneder til vandring er april, maj og oktober. April har omkring 20 grader om dagen og maj omkring 24, og oktober ligner maj. Nætterne er kølige i foråret, så tag en trøje med til aftenen på torvet.

Om efteråret kommer regnen. Flest regndage falder i oktober og november, og vinteren er mild om dagen, men kold om natten. Havet er varmt nok til at bade fra juni, hvis du kører til kysten.

Efter ca. tre timers flyvning fra København eller Billund lander du i Palma de Mallorca Airport (PMI), knap 18 km fra Alaró i luftlinje.

Fra lufthavnen kører du uden om Palma og ud ad motorvejen mod Inca og drejer af ved Consell. Det er en af de korteste transfers til en bjerglandsby på øen, typisk under en time.

Der er sjældent fælles transfer, fordi der ikke er charterhoteller i landsbyen. Dine muligheder er:

1. Lejebil fra lufthavnen. Det er det mest praktiske, både til ankomst og resten af ferien.
2. Taxa hele vejen.
3. Offentlig transport med bus ind til Palma, tog fra Palma mod Inca til stationen i Consell og en lokal bus det sidste stykke op til Alaró. Det er billigt, men omstændeligt med kufferter.

Til fods når du alt i centrum, som er lille, og der er kort fra torvet til markerne.

Alaró har ingen togstation selv. Den nærmeste er Consell-Alaró nede på sletten, på linjen mellem Palma og Inca, og en TIB-bus kører i pendulfart mellem landsbyen og stationen. Det gør Palma nem at nå uden bil, men turen til kysten kræver skift.

Med lejebil er du friest, og den er næsten nødvendig, hvis du vil bade eller køre ud i bjergene. Vejene mod Orient og op til borgen er smalle og snoede.

Nabobyerne i luftlinje:

• Orient, 4,1 km, en lille bjerglandsby i dalen mod nordvest.
• Bunyola, 7,9 km, på togvejen mellem Palma og Sóller.
• Sóller, 9,3 km, på den anden side af bjergene.
• Fornalutx, 9,5 km, over Sóllerdalen.
• Inca, 10,4 km, markedsby på sletten.
• Deià, 13 km, ved vestkysten.