Gå til indhold

Apulien: Hvide byer, olivenlunde og to sandkyster

Apulien er hælen på den italienske støvle, en lang og mest flad region med Adriaterhavet på den ene side og Det Joniske Hav på den anden. Sandstrandene ligger i Salento mod syd og på Gargano mod nord, og imellem dem ligger klippebyer som Polignano a Mare, trullierne i Itria-dalen og storbyerne Bari og Lecce. Maden er en af Italiens bedste, og med bil kan du kombinere strand og byer på samme ferie.

Trullihusene i Alberobello set fra luften
Flyvetid fra København
ca. 2 t 40 min
Lufthavn
Bari Karol Wojtyła
Prisniveau
Middel
Bedste måneder
Juni og september

Godt valg, hvis I er

  • Par, der vil kombinere strand, mad og små byer på én ferie
  • Madglade, der vil spise lokalt og købe olivenolie direkte fra gårdene
  • Bilister, der gerne kører for at se Lecce, Alberobello og Castel del Monte
  • Badegæster i juni og september, når vandet er varmt og strandene har plads

Overvej et andet sted, hvis I er

  • Rejsende uden bil, der vil se mere end én by
  • Børnefamilier, der vil have vandland og børneklub tæt på hotellet
  • Festglade uden for juli og august (prøv Gallipoli i højsæsonen)
  • Badegæster i august, der ikke vil dele strand med halvdelen af Italien

Strande

Sand i syd og nord, klipper på midten

Apuliens kyst er lang, og den skifter karakter flere gange. Groft sagt har regionen sandstrande i de to ender, på Gargano-halvøen i nord og i Salento i syd, og en klippekyst med små bugter på strækningen omkring Bari, Polignano a Mare og Monopoli. Hvor du bor, afgør derfor mere end noget andet, hvordan dine stranddage bliver.

Salento: de lange sandstrande

Halvøen yderst i hælen har regionens bedste badning. På vestsiden mod Det Joniske Hav ligger lange strækninger med lyst sand og lavt vand, især omkring Gallipoli og videre sydpå mod Ugento, hvor sandet fortsætter i kilometervis. Østsiden mod Adriaterhavet er mere klippefuld, men omkring Otranto ligger sandbugterne ved Baia dei Turchi og ved Alimini-søerne.

  • Gallipoli har brede sandstrande, blandt andet ved Baia Verde, hvor strandklubberne også ligger.
  • Otranto har en lille bystrand og bedre sandstrande et kort stykke nord for byen.
  • Porto Selvaggio nord for Gallipoli er en naturpark med en klippebugt og fyrreskov, hvor du bader fra sten.
  • Torre dell'Orso på østkysten har en bugt med fint sand og to klippesøjler i vandet ud for stranden.

Længst mod syd ved Santa Maria di Leuca, hvor de to have mødes, er kysten høj og klippefuld, og badningen foregår mest fra klipper og badebroer.

Gargano: sand under kalkklipperne

Mod nord stikker Gargano-halvøen ud i Adriaterhavet. Her ligger Vieste med brede sandstrande på begge sider af byen, blandt andet under den høje kalksøjle Pizzomunno. Vandet er lavt, og der er god plads uden for august. Længere ude langs halvøen ligger små bugter, som mange når med båd. Gargano ligger langt fra Bari, så det er et sted at bo, ikke et sted at tage på dagstur til.

Kysten mellem Bari og Brindisi

Omkring Polignano a Mare og Monopoli er kysten lav og klippefuld med små bugter, hvor du ligger på sten eller en smal stribe sand. Lama Monachile i Polignano er smuk, men lille og hurtigt fyldt. Syd for Monopoli og videre forbi Torre Canne mod Ostuni bliver sandet bredere, og her ligger lange strande med klitter bag. Ved Torre Canne og Marina di Ostuni er sandet lyst og vandet lavt, og det er her, familier fra Itria-dalen kører ned for at bade.

Ved klippekysten er vandet klart, fordi der ikke er sand til at gøre det uklart, og mange bader fra flade klippeplader med stiger ned i vandet. Tag sko med, der kan tåle sten.

Badeanstalter og frie strande

Som i resten af Italien er mange strande delt op i lidi, private badeanstalter, hvor du lejer solseng og parasol for dagen. Imellem dem ligger frie strande, spiaggia libera, hvor du lægger dit eget håndklæde. I august er begge dele fulde, fordi italienerne selv holder ferie her.

Børnevenlighed

Familiestrandene ligger i enderne

Apulien fungerer for familier, men det kræver, at du vælger sted med omtanke. De lavvandede sandstrande ligger i nord og syd, mens de mest fotograferede byer har klipper, trapper og trange gader, som er hårde med klapvogn.

  • Vieste er regionens mest oplagte familiested med brede sandstrande, lavt vand og mange campingpladser og familiehoteller langs kysten.
  • Ostuni fungerer med børn, hvis du bor ved kysten nedenfor byen. Ved Torre Canne er vandet lavt, og ved Fasano ligger en safaripark og en forlystelsespark.
  • Otranto er overskuelig, og ved Alimini er vandet lavt og sandet fint.
  • Polignano a Mare er svær med små børn. Klippekanterne er høje, og bystranden er en stenbugt. Monopoli har bedre sandbugter syd for byen.

Det, der gør det svært

Afstandene er det største problem. En udflugt fra Bari-kysten til Salento eller Gargano tager en hel dag i bil, og du skal bruge bilen til næsten alt. Dertil kommer varmen midt på dagen i juli og august og de sene spisetider, hvor restauranterne først fylder op, når mange børn burde sove.

Grotterne i Castellana er en god udflugt med større børn, fordi der er køligt nede under jorden, og trullierne i Alberobello ligner noget fra en børnebog. Til gengæld er der ikke mange vandlande eller aktivitetssteder, og de fleste dage handler om strand og is. Bor du på en masseria, så tjek, om poolen er indhegnet, og om der er plads til at lege, for mange af dem er indrettet til par.

Natteliv

Gallipoli om sommeren, pladserne resten af tiden

Apuliens natteliv er mest italiensk og mest sommer. Der er ikke festgader med happy hour og engelske pubber. Aftenen foregår i stedet på torve, i gamle bydele og på strandklubber, og den begynder sent.

Gallipoli og Salento

Gallipoli er regionens festby. I juli og især i august samles unge italienere ved strandklubberne ved Baia Verde, hvor der spilles musik fra eftermiddagen til ud på morgenen. Det er larmende, ungt og meget italiensk, og diskotekerne ligger mest uden for byen. Uden for de to måneder er byen langt roligere. Resten af Salento har sommerfester i landsbyerne, hvor pizzica, regionens hurtige folkedans til tamburin, spilles på pladserne.

Bari, Lecce og Polignano

Bari og Lecce er store byer med studenterliv og barer hele året. I Bari samles folk i den gamle by og langs havnefronten, og i Lecce på pladserne mellem barokkirkerne. Polignano a Mare har barer i den gamle by og en livlig aftenstemning om sommeren, og i Monopoli sidder folk ude omkring den gamle havn til sent. Om sommeren holder mange byer koncerter og festivaler på pladserne, og sidst på sommeren samler den store pizzica-festival i Salento tusindvis af mennesker.

De stille steder

Ostuni, Otranto og Vieste har barer og aftenliv på gaden, men ingen store klubber. Bor du på en masseria inde i landet, er aftenen stille, og vil du ud, skal nogen køre. Det passer mange par fint, men tænk over det, hvis du rejser med teenagere.

Ro og afslapning

Olivenlunde og tomme bugter uden for august

Apulien kan være meget stille, hvis du bor inde i landet og rejser uden for august. Roligst er landet mellem kysterne, hvor de gamle gårde, masserierne, ligger mellem olivenlunde og stengærder. Mange er bygget om til hoteller, og om aftenen hører du mest cikader. Om dagen hører du ofte kun poolen, og nærmeste by ligger et stykke væk ad smalle veje.

Hvor det er roligst

  • Itria-dalen omkring Locorotondo, Cisternino og Ostuni har små hvide byer og trulli spredt i landskabet. Her er det stille om aftenen, også om sommeren.
  • Gargano uden for Vieste har campingpladser og hoteller langs kysten, der er rolige, når byen er livlig.
  • Salentos sydspids mod Santa Maria di Leuca er mindre bebygget end strækningen omkring Gallipoli.

Hvad der larmer

August er den store undtagelse. Omkring Ferragosto midt i måneden holder hele Italien fri, og kystbyerne fyldes med italienske familier. Strandene er pakkede, trafikken står, og hotellerne er dyrest. Gallipoli larmer af strandfester, og Polignanos gamle by er fyldt med dagsturister hele sommeren. Vil du have ro, så rejs i juni eller september, hvor vandet stadig er varmt, og byerne har plads.

Selv i højsæsonen er der stille timer. Tidligt om morgenen er strandene tomme, og midt på eftermiddagen trækker italienerne hjem til frokost og hvil. De gamle bydele er roligst, før dagsturisternes busser kommer, og efter at de er kørt.

Mad og restauranter

Pasta, ost og olivenolie fra egen jord

Apulien er en af Italiens bedste regioner at spise i, og det skyldes mest råvarerne. Regionen dyrker en stor del af landets olivenolie, og hvede, grøntsager, ost og fisk kommer fra egnen. Køkkenet kaldes ofte cucina povera, fattigmandskøkken, fordi det bygger på få og billige ting, der er lavet godt.

Pasta og ost

Orecchiette er regionens pasta: små ører af durumhvede og vand, som formes med en kniv og tommelfingeren. Den klassiske ret er orecchiette med cime di rapa, de bitre grønne toppe af en kålplante, kogt med hvidløg, chili og ansjos. I Bari Vecchia sidder kvinder stadig i gaden og laver pastaen i hånden.

Burrata er regionens anden berømte specialitet: en skal af frisk mozzarella, der er fyldt med fløde og trevlet ost, så den flyder ud, når du skærer i den. Den skal spises samme dag, den er lavet, og smager derfor bedst her.

Fisk og gadekøkken

Langs kysten spises fisk og skaldyr rå. I havnebyerne omkring Bari og Polignano sælges søpindsvin, rejer og muslinger direkte fra bådene. I Salento er Gallipoli kendt for sine røde rejer. Gademad er focaccia med tomat og oliven, panzerotti, en friturestegt halvmåne med mozzarella og tomat, og taralli, små sprøde kringler, der spises til et glas vin.

Kød og vin i baglandet

I Itria-dalen, især i Cisternino, griller slagterne kødet, du peger på i disken, og serverer det ved borde på gaden. Bombette, små ruller af svinekød med ost, er egnens specialitet. Vinen er kraftig og rød, især primitivo og negroamaro, og rosévinen fra Salento er god til fisk. Til dessert spises pasticciotto i Lecce, en lille tærte af mørdej fyldt med vaniljecreme, ofte lun til morgenkaffen.

Hvor du spiser

De bedste måltider får du ofte i almindelige trattorier, hvor gæsterne mest er lokale, og på masserier, der laver mad af egne afgrøder. Mange masserier tager imod gæster udefra til middag, især i weekenderne, og her får du flere små retter med grøntsager, ost og pålæg fra gården, før pastaen kommer. Steder ved de mest kendte udsigter i Polignano er dyrere og ikke nødvendigvis bedre.

Kultur og seværdigheder

Trulli, barok og kejserens borg

Apulien har flere steder på UNESCO's verdensarvsliste og mange andre, der kunne have været det. Historien er lagdelt: grækere, romere, byzantinere, normannere, Hohenstaufen-kejsere og spaniere har alle sat spor. Afstandene gør, at du sjældent når det hele på én ferie, så vælg efter, hvor du bor.

Itria-dalen og trullierne

Alberobello er byen med trulli, runde hvide stenhuse med kegleformede tage af flade sten, lagt uden mørtel. Hele kvarterer af dem er på verdensarvslisten. Byen er meget besøgt, så kom tidligt eller sent. Omkring den ligger de hvide byer Locorotondo, Cisternino og Martina Franca og længere mod øst Ostuni, den hvide by på bakken.

Lecce og Salento

Lecce i syd er kendt for sin barok, hugget i den bløde, gyldne lokale sten. Basilica di Santa Croce har en facade fuld af figurer, og byen har et romersk amfiteater midt på hovedtorvet. Otranto har en katedral med en stor gulvmosaik fra middelalderen og en borg ved havnen, og Gallipolis gamle by ligger på en ø med borg og barokkirker. Martina Franca i Itria-dalen har sin egen barokke hovedgade med balkoner af smedejern.

Bari og kysten mod nord

Bari Vecchia, den gamle bydel, er et net af smalle gader omkring Basilica di San Nicola, hvor relikvierne af den hellige Nikolaj ligger. Inde i landet står Castel del Monte, en ottekantet borg bygget af kejser Frederik II i 1200-tallet, alene på en bakke. Langs kysten nord for Bari ligger Trani med en romansk katedral helt ude ved havet. Bari har desuden en borg fra normannisk tid, Castello Normanno-Svevo, i kanten af den gamle by.

Kysten mellem Bari og Brindisi

Polignano a Mare og Monopoli har gamle bydele bygget helt ud til klippekanten, og Monopoli har en borg ved den gamle havn. Mellem Monopoli og Fasano ligger Egnazia, en ruinby med romerske gader, et forum og et museum lige ved kysten. Ostuni har en katedral fra 1400-tallet med et stort rosevindue i facaden.

Gargano og naboregionen

På Gargano ligger Monte Sant'Angelo med en helligdom for ærkeenglen Mikael i en grotte, som er en del af verdensarvsstedet for langobardernes bygninger. Lige over grænsen til Basilicata ligger Matera med huleboligerne Sassi, en lang, men populær dagstur fra Bari-kysten.

Aktiviteter og natur

Grotter, skov og cykelveje

Strand, mad og byer kommer først i Apulien, men naturen kan fylde nogle dage. Landskabet er fladt eller let bakket det meste af vejen, og det gør regionen god at cykle i.

  • Gargano har mest natur. Foresta Umbra er en stor bøgeskov midt på halvøen med stier og skygge, og fra Vieste sejler bådene langs kysten til havgrotterne og ud til Tremiti-øerne.
  • Grotte di Castellana er et stort grottesystem under jorden mellem Bari og Itria-dalen med guidede ture gennem dryppestenshallerne.
  • Torre Guaceto nord for Brindisi er et beskyttet naturreservat med klitter og klart vand, hvor du kan snorkle.
  • Itria-dalen er god til cykelture mellem trulli, stengærder og små byer, og flere masserier lejer cykler ud. Langs kysten mellem Ostuni og Fasano går cykelruter gennem et regionalt naturområde med klitter og olivenlunde ned til havet.

På havet

Langs klippekysten ved Polignano a Mare sejler både og kajakker ind i havgrotterne, og i Salento går turene langs kysten mod Santa Maria di Leuca, hvor der er grotter i klipperne. Ved Grotta della Poesia nord for Otranto ligger et naturligt bassin i klippen, men badning og udspring er forbudt. Vandsport som paddleboard og windsurf findes ved de større strande, mest i sæsonen. Snorkling er bedst ved klippekysten og i de beskyttede reservater, hvor fisk og havbund er fredet.

Vandring er beskeden i forhold til bjergregionerne i Italien. Der er ingen høje bjerge, og de fleste stier går gennem landbrugsland og langs kysten. Gargano og kyststierne i Salento er de bedste steder, og foråret er den bedste tid, før varmen kommer.

Shopping

Keramik, olie og byernes gågader

Shopping i Apulien handler mest om ting fra egnen og mindre om tøj. Vil du handle stort, er Bari og Lecce stederne.

Byerne

Bari har lange butiksgader i den nye bydel, der er bygget i et net af lige gader syd for den gamle by. Her ligger kæder og italienske tøjbutikker. Lecce har mindre butikker i den gamle by, mange med papmaché, som byen er kendt for: figurer formet af papir og lim og malet i klare farver.

Fra egnen

  • Olivenolie købes direkte på gårde og i olivenpresserier i hele regionen. Spørg efter olie fra årets høst.
  • Keramik fra Grottaglie, en by med et helt kvarter af værksteder, findes i mange butikker. Den kendte figur er pumo, en dekoration formet som en knop, der skal bringe held.
  • Vin, taralli og tørrede tomater er nemme at få med hjem og findes i alle supermarkeder.

Byerne har ugentlige markeder med tøj, sko, frugt og husholdningsting, og i småbyerne i Itria-dalen sælges håndarbejde og keramik i de gamle gader. Ostuni og Alberobello har mest souvenirs, Polignano og Otranto mest små butikker til turisterne.

Butikkerne i byerne holder ofte lukket et par timer midt på dagen og åbner igen sidst på eftermiddagen. Søndag er mange lukket, undtagen i turistbyerne om sommeren.

Lokalt præg

Italienernes egen sydkyst

Apulien er i høj grad italienernes eget ferieområde, og det mærkes. De fleste gæster i august kommer fra Rom, Milano og Napoli, og mange familier har haft sommerhus eller fast hotel her i generationer. Det betyder, at restauranter, strande og byer er indrettet efter italienske vaner og ikke efter udenlandske turister.

Byer med hverdagsliv

Bari er en havneby med flere hundrede tusinde indbyggere og et hverdagsliv, der ikke afhænger af turismen. Lecce er universitetsby, og mellemstore byer som Monopoli, Ostuni og Martina Franca har skoler, markeder og kontorer. Om aftenen går folk passeggiata, den langsomme aftentur gennem hovedgaden, uanset om der er turister eller ej.

Hvor meget du mærker det, afhænger af stedet. Monopoli og Ostuni har hverdagsliv året rundt, mens Gallipoli og Polignano a Mare er stærkt præget af turismen om sommeren. Otranto og Vieste er små byer, der næsten lever af sæsonen, og her er mange gæster udlændinge og italienske campister.

Traditioner

Hver by har sin skytshelgen og sin fest, ofte med processioner, lysbuer over gaderne og fyrværkeri. Ostunis fest for Sant'Oronzo har en parade af ryttere i farvestrålende uniformer, og i Salento spilles pizzica, dansen, der efter traditionen skulle helbrede bid fra taranteltedderkoppen. Mange landsbyer holder sagra, en madfest for en enkelt råvare, om sommeren. Her sidder lokale og gæster ved lange borde på pladsen, og maden laves af byens egne frivillige.

Dialekten er stærk, og uden for turistbyerne taler færre engelsk end i Norditalien. Et par ord italiensk hjælper, især på markeder og i trattorier på landet.

Landbruget

Olivenlundene præger landskabet. I Salento har en plantesygdom slået mange gamle træer ihjel, og de grå, døde træer står tydeligt langs vejene. Længere nordpå er lundene grønne, og om efteråret er høsten i gang. Uden for sæsonen lukker en del af hotellerne ved kysten, men byerne lever videre. Om vinteren er det byernes egen tid, med julebelysning i Itria-dalens gader og olivenhøst på gårdene.

Prisniveau

Middel, men august trækker op

Prisniveau: Middel

Målt med italienske priser er Apulien moderat. Det er billigere at spise og bo end på Amalfikysten og ved de kendte steder i Toscana, men dyrere end mange charterrejsemål ved Middelhavet, fordi du typisk skal betale både fly, hotel og lejebil.

Hvad der koster

August er dyrest, fordi italienerne selv holder ferie, og hotellerne sætter priserne op. Masserier og boutiquehoteller i Itria-dalen og ved Fasano ligger i den dyre ende, mens almindelige hoteller og lejligheder i byerne er billigere. Solsenge på lidi koster ekstra hver dag, og prisen stiger tæt på byerne og i august.

Hvad der er billigt

Maden er regionens fordel. En trattoria uden for de mest kendte udsigtspunkter er billig efter italienske forhold, og gademad som focaccia og panzerotti koster lidt. Olivenolie, vin og grøntsager i supermarkedet er billige. Kaffen er billigst stående ved disken i baren, og det er sådan, italienerne selv drikker den.

Lejebil er en stor post, især i højsæsonen, og parkering ved de populære strande koster ofte ekstra. Turistskatten betales på hotellet pr. person pr. nat og er typisk nogle få euro.

Vejret måned for måned

Tør sommer og badevarmt efterår

Apulien har middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, lidt våde vintre. Langs kysten ved Bari ligger dagene omkring 30 grader i juli og august, og om natten falder temperaturen kun til omkring 21 grader. Inde i landet og i Salento kan det blive varmere, når vinden kommer fra syd.

Hvornår du kan bade

Havet er koldt om foråret. I maj er det omkring 18 grader, og først i juni når det op på omkring 22 grader. Det varmeste vand kommer i august og september, hvor havet ligger på 24 til 26 grader. Oktober har stadig omkring 20 grader i vandet og 21 til 22 grader i luften, så efteråret er bedre til badning end foråret.

Regn og vind

Sommeren er næsten tør med to til tre regndage om måneden i juli og august. Fra september kommer der flere byger, og november og december er de vådeste måneder med syv til otte regndage. Vinteren er mild, omkring 12 til 14 grader om dagen, men grå og blæsende, og mange hoteller ved kysten er lukket.

Til byer og vandring er april, maj og oktober de mest behagelige måneder. Til strandferie er juni og september bedst, fordi vandet er varmt og strandene har plads. Juli og august giver næsten sikker sol, men varmen og trængslen gør dem til de mest krævende måneder.

Søjlerne viser dagtemperaturen, stregen havet.

Vejret måned for måned
Månedjanfebmaraprmajjunjulaugsepoktnovdec
Dag, grader121315192328303026221714
Nat, grader55710141821211713106
Havet, grader141414151822252624201715
Nedbør, mm544737413523231867708352
Regndage766653326787
Sol, timer pr. dag55,66,67,59,311,111,811,18,66,85,24,6

Gennemsnit 1991-2020 fra vejrstationen Bari / Palese Macchie. Nedbør 1991-2020 fra TerraClimate. Regndage skønnet ud fra nedbøren. Solskin fra Gallipoli. Havtemperatur fra NOAA. Data: Meteostat (CC BY 4.0), TerraClimate (Abatzoglou et al. 2018) (CC0), NASA POWER og NOAA OISST.

Sådan kommer du dertil

Bari eller Brindisi med rutefly

Fly fra København
ca. 2 t 40 min
Lufthavn
Bari Karol Wojtyła International Airport (BRI)
Andre lufthavne
Du kan også flyve til Brindisi Airport (BDS).

Der er ingen charter fra Danmark til Apulien. Rejserne sælges som pakkerejser med rutefly og hotel, ofte med lejebil, eller du sætter dem selv sammen.

Lufthavnene

Regionen har to lufthavne med fly fra Nordeuropa. Lufthavnen i Bari ligger nord for byen, cirka 42 km i luftlinje fra Polignano a Mare, og er den naturlige ankomst til Bari-kysten, Itria-dalen og Gargano. Lufthavnen i Brindisi er tættest på Ostuni og Salento med Lecce, Otranto og Gallipoli.

Skal du bo i Salento, sparer du en lang transfer ved at flyve til Brindisi, selv om det kræver et skift undervejs. Skal du til Gargano, er Bari det eneste fornuftige valg, og selv derfra er der et godt stykke vej.

Til Bari er der i sommerhalvåret direkte rutefly fra København, og flyvetiden er cirka 2 timer og 40 minutter. Fra Billund er der ingen direkte fly, så her skifter du undervejs i en europæisk storby, og det samme gælder alle rejser til Brindisi.

Fra lufthavnen

Fra Bari lufthavn kører et tog ind til Bari Centrale, hvor du skifter til regionaltog langs kysten. De fleste lejer dog bil i lufthavnen, fordi hotellerne ligger spredt. Tjek, om transfer er med i rejsen, hvis du ikke vil køre. Der er ingen tidsforskel, og du betaler med euro. Husk det blå EU-sygesikringskort og en rejseforsikring.

Sådan kommer du rundt

Bil er næsten et krav

Apulien er en lang region, og afstandene er større, end mange regner med. Fra Polignano a Mare er der cirka 42 km i luftlinje til Ostuni, cirka 122 km til Gallipoli, cirka 132 km til Vieste og cirka 143 km til Otranto. Vejene er gode, men en tur fra Bari-kysten til Salento er en hel dag med kørsel.

Lejebil

Bil er den nemmeste måde at se regionen på, og mange hoteller og masserier ligger på landet uden anden transport. Hovedvejen langs kysten fra Bari mod Brindisi og Lecce er firesporet og uden vejafgift. De gamle bydele er lukket for biltrafik i zoner, der hedder ZTL, og kører du ind uden tilladelse, kommer bøden med posten. Parker uden for centrum, og spørg hotellet, hvor du må holde.

Tog og bus

Togene er en god løsning langs kysten. Regionaltog kører mellem Bari, Polignano a Mare, Monopoli, Ostuni og Brindisi og videre til Lecce. Et lokalt jernbaneselskab kører gennem Itria-dalen til Alberobello og Martina Franca og i Salento ud til mindre byer. Busserne dækker resten, men sjældent og mest på hverdage.

Taxaer findes i byerne, men holder ikke på gaden som i Nordeuropa. Bestil gennem hotellet. Mellem lufthavnen og hotellet er en aftalt transfer ofte nemmere end at finde en taxa på stedet. Til Gargano og Salentos sydspids er bil næsten nødvendig, hvis du vil se mere end din egen strand.

Byer i området

Spørgsmål og svar

Skal du have bil i Apulien?

Det er klart det nemmeste. Togene forbinder kystbyerne fra Bari til Lecce, men mange hoteller og masserier ligger på landet, og Gargano og Salentos sydspids er svære at nå uden bil. Pas på de lukkede trafikzoner i de gamle bydele.

Hvilken del af Apulien har de bedste strande?

Salento i syd har de længste sandstrande, især omkring Gallipoli og mod Ugento. Gargano i nord har brede sandstrande ved Vieste. Kysten omkring Polignano a Mare og Monopoli er klippefuld med små bugter.

Er der charter til Apulien fra Danmark?

Nej. Apulien sælges som pakkerejse med rutefly, typisk til Bari og nogle gange til Brindisi. Der er direkte rutefly fra København til Bari i sommerhalvåret, men udbuddet skifter fra sæson til sæson.

Kan du nå Matera fra Apulien?

Ja. Matera ligger lige over grænsen i Basilicata og er en populær dagstur fra Bari-kysten og Itria-dalen. Det er en lang dag med bil, så start tidligt.

Byerne på kortet

Kort: © OpenStreetMap, OpenFreeMapÅbn kortet på OpenStreetMap