Deià: Digterens landsby på skrænten over havet

Deià har ingen sandstrand. Badestedet er Cala Deià, en lille bugt med store, runde sten nede for enden af kløften under landsbyen. Der er omkring en halv times gang ned ad en sti langs bækken og gennem oliventerrasser, og vejen op igen er hårdere end vejen ned.

Bugten er kort, og der er ikke plads til mange håndklæder. Vandet er klart og bliver hurtigt dybt, så det er et sted at svømme og snorkle mellem klipperne, ikke at vade. Tag badesko på, for stenene er glatte. Ved hårdt vejr og bølger fra nordvest er det ikke til at bade.

Du kan også køre næsten helt ned, men der er kun få pladser, og de er fyldt tidligt om sommeren.

Går du videre ad kyststien mod nord, kommer du til Llucalcari, en lille bygd med en endnu mindre og stejlere badeplads under husene.

Deià er ikke lavet til børn, og det skal du vide, før du booker. Landsbyen ligger på en stejl skrænt med trapper og smalle stier, og hovedvejen langs kysten går lige gennem byen uden ordentlige fortove. Om dagen kører der busser og biler igennem i en lind strøm.

Badestedet er en stenbugt med dybt vand og en lang gåtur op igen, så der er intet sand at lege i og intet lavt vand.

Større børn, der kan lide at gå, kan få en god dag ud af turen ned til bugten og snorkling mellem klipperne. Har det arkæologiske museum åbent, kan børnene se knogler fra en uddød lille gedeart, der levede på øen. Men der er ingen legepladser at tale om, ingen aktiviteter for børn og få boliger med plads til familier.

Barer og klubber skal du ikke komme efter. Et par barer har levende musik nogle aftener om sommeren, og hotelterrasserne serverer drinks til sent. Ellers handler aftenen om middagen, og den kan godt vare længe.

Om sommeren er der klassiske koncerter. Deià International Music Festival har kammermusik fra juni til september, mest i ærkehertugens gamle hus Son Marroig lidt uden for landsbyen. Det er landsbyens bedste aftenunderholdning, og koncerterne har været holdt siden slutningen af 1970'erne.

Omkring den 24. juni fejrer landsbyen sin helgen Sant Joan med fest og musik.

Vil du i byen, er Palma nærmeste mulighed, og det kræver bil eller taxa over bjergene.

Deià er travlere om dagen, end mange tror. Kystvejen mellem Valldemossa og Sóller går lige gennem landsbyen, og om sommeren kører der turistbusser, lejebiler og cykelryttere igennem fra formiddag til sen eftermiddag. Parkeringen langs vejen er fyldt, og der sidder folk på caféterrasserne ved vejen.

Hvor der er stille

Landsbyen er delt i tre. Langs vejen ligger den travle del. Oppe på bakken Es Puig ligger kirken og kirkegården, og nede i bunden mod bækken ligger Es Clot, den ældste del af landsbyen. Begge steder er der stille, også midt på dagen, fordi de fleste besøgende bliver ved vejen.

Om aftenen

Når trafikken lægger sig, er Deià rolig. Du hører havet langt nede, og lyset forsvinder bag bjergene. Restauranterne har gæster til sent, men stemningen er dæmpet, og ingen spiller høj musik.

Den stilleste tid er foråret og efteråret, før og efter de fleste dagsturister. En tidlig morgen i maj, før bilerne kommer, er Deià på sit roligste, og det er også det bedste tidspunkt at gå ned til bugten.

Mad er Deiàs stærkeste side. For en landsby af denne størrelse er der usædvanligt mange gode restauranter, og flere af dem hører til blandt øens fineste.

Middag med udsigt

Det, folk husker, er middagen på en terrasse med udsigt over havet, mens solen går ned bag kysten. Flere restauranter laver moderne mallorquinsk mad med råvarer fra øen: lam, fisk, grøntsager fra terrasserne, olivenolie og citrusfrugter fra dalene omkring. Der er både smagsmenuer i den eksklusive ende og mere afslappede steder med tapas og vin.

Vinkortene har ofte vin fra øens egne områder, især fra sletten omkring Binissalem og fra Pla i Llevant i øst. Spørg efter dem, for de er sjældne hjemme i Danmark.

Praktisk

Bordbestilling er nødvendig i højsæsonen, og det gælder især de mest kendte steder. Spanierne spiser sent, og de bedste borde på terrasserne er ved solnedgang, så bestil til det tidspunkt, hvis det er udsigten, du kommer for. Mange steder holder lukket en dag om ugen, og nogle lukker helt i vintermånederne.

Frokost ved vandet

Nede ved Cala Deià ligger et par enkle restauranter, hvor du spiser grillet fisk og ris med havets frugter efter en dukkert. Det er en af øens klassiske frokoster, og den smager bedst efter gåturen derned.

Det lokale køkken

Bag de fine menuer ligger det samme bjergkøkken som i resten af Tramuntana:

• Pa amb oli, brød med olivenolie, tomat og pålæg.
• Sopes mallorquines, kålsuppe med tynde skiver brød.
• Tumbet, aubergine, kartoffel og peberfrugt i lag med tomatsauce.
• Sobrassada, den bløde, krydrede pølse.

Til morgenmad og en hurtig frokost er der caféer langs hovedvejen, men de har turistpriser.

Deià er kendt for sine kunstnere mere end for sine bygninger, og de vigtigste seværdigheder handler om dem.

• Ca n'Alluny, Robert Graves' hus, ligger få minutters gang fra centrum ad vejen mod Sóller. Den engelske forfatter byggede det i begyndelsen af 1930'erne, måtte forlade øen under den spanske borgerkrig og vendte tilbage efter krigen for at bo her resten af livet. Huset er museum med hans arbejdsværelse, bøger og en have, der er genskabt, som den så ud dengang. Tjek åbningsdagene, for det har ikke åbent hver dag.
• Sant Joan Baptista, sognekirken, ligger øverst på bakken Es Puig med udsigt ud over terrasserne og havet. Ved siden af ligger kirkegården, hvor Graves er begravet under en enkel sten.
• Det arkæologiske museum ligger i en gammel mølle i Es Clot og viser fund fra øens forhistorie. Det har i perioder været lukket, så tjek, om det har åbent, før du går derhen.
• Son Marroig, et kort stykke ad kystvejen mod Valldemossa, var ærkehertug Ludwig Salvators hus og er i dag museum. Fra haven ser du ned på Sa Foradada, en klippehalvø med et stort hul.

Landsbyen har haft malere, musikere og forfattere boende siden 1800-tallet, og flere gallerier viser kunst fra øen.

Deià er et godt udgangspunkt for vandring langs vestkysten.

Mod Sóller

Den kendte tur går fra Deià til Sóller eller Port de Sóller ad GR 221, langdistanceruten gennem Tramuntana. Stien går gennem oliventerrasser og fyrreskov højt over havet og passerer Llucalcari på vejen. Regn med en halv dag og tag bussen tilbage.

Ned til bugten

Den korte tur ned til Cala Deià langs bækken er landsbyens mest gåede sti. Fra bugten kan du fortsætte ad kyststien til Llucalcari og gå tilbage ad vejen.

Sa Foradada

Ved Son Marroig går en sti ned til klippehalvøen Sa Foradada ved havet. Turen er stejl på vejen op igen, men udsigten til hullet i klippen er en af kystens mest kendte.

Bag landsbyen rejser Puig des Teix sig, og stierne derop går typisk fra Valldemossa-siden. Snorkling ved bugten er det tætteste, du kommer på vandsport, for der er ingen havn med både at leje.

Shopping i Deià betyder gallerier. Langs hovedvejen og i de små gader ligger en håndfuld af dem med maleri, keramik og skulptur fra kunstnere, der bor eller har boet i landsbyen, og et par butikker med smykker, tøj og kunsthåndværk.

Priserne er høje, og udvalget er lille. Det er et sted at finde ét særligt stykke, ikke at gå på indkøb en eftermiddag.

Til dagligvarer er der en lille købmand. Til større indkøb kører du til Sóller, og til tøj og kendte mærker skal du til Palma. Olivenolie fra terrasserne omkring landsbyen er det bedste at tage med hjem.

Deià er kendt som kunstnernes landsby, og det har en pris. En stor del af husene ejes af udlændinge, og mange af dem bor her kun en del af året. Få mallorquinske familier er tilbage, og ejendomspriserne gør det svært for unge fra øen at bosætte sig.

Kunstnerne

Det begyndte i 1800-tallet med ærkehertug Ludwig Salvator, der købte store dele af kysten. Senere kom malere og musikere, og da Robert Graves slog sig ned her, fulgte en strøm af forfattere og kunstnere efter. Det præg er der stadig, med gallerier, koncerter og en international omgangskreds.

Hvad der er tilbage

Kirken på bakken, kirkegården, terrasserne og festen for Sant Joan omkring den 24. juni holder fast i landsbyens mallorquinske rødder. Om vinteren er Deià stille, og flere restauranter og hoteller holder lukket i de koldeste måneder. Så har de fastboende landsbyen for sig selv, både de få mallorquinske familier og de udlændinge, der bor her hele året.

Deià er dyr, også i forhold til resten af Mallorca. Du kan overnatte på små boutiquehoteller, et kendt luksushotel og i ferieboliger i gamle stenhuse, og der er ingen almindelige charterhoteller. En nat koster langt mere end på et hotel ved kysten.

Restauranterne er også dyre. Smagsmenuerne i den fine ende koster mange gange en almindelig middag, og selv en kop kaffe på en terrasse ved vejen er på turistniveau.

Der er måder at spare på. Bo i Sóller eller Valldemossa og tag bussen herover til en dag, eller nøjes med én fin middag og spis frokost nede ved bugten eller fra købmanden resten af tiden.

Deià ligger ud mod havet, og nætterne er lunere end inde i landet. I juli og august er dagtemperaturen omkring 29-30 grader, og om natten ligger den omkring 22-23 grader.

Fra juni kan du bade i havet, der da har omkring 22 grader, og i august når det omkring 26 grader. I september er det stadig omkring 25 grader, så det er en af de bedste måneder til både badning og vandring.

Maj og juni er gode til kyststien, med omkring 23 og 27 grader om dagen. Fra oktober kommer der flere regndage, og november er en af de vådeste måneder. Om vinteren ligger dagtemperaturen omkring 16 grader.

Der er omkring 23 km i luftlinje fra Deià til Palma de Mallorca Airport (PMI), som er charterlufthavnen. Fra København og Billund tager flyveturen ca. tre timer.

Vejen er længere end luftlinjen. Du kører gennem Palma og op over bjergene via Valldemossa eller gennem tunnelen til Sóller og ad kystvejen tilbage. Begge ruter ender på snoede bjergveje, så regn med omkring en time.

Der er ingen fælles charter-transfer til Deià. Mulighederne er:

1. Lejebil, som du får brug for, hvis du vil se mere af kysten.
2. Taxa eller privat transfer, som mange hoteller kan arrangere.
3. Bus fra lufthavnen til Palma og derfra TIB-bussen over Valldemossa til Deià. Det er billigst, men tager længst tid.

Inde i landsbyen går du, men der er stejlt mellem hovedvejen, Es Puig og Es Clot.

TIB-bussen mellem Palma, Valldemossa, Deià, Sóller og Port de Sóller holder i landsbyen. Den er det nemmeste valg til nabobyerne og til at komme hjem efter en vandretur. I højsæsonen kan den være fuld.

Med lejebil er du friest, men parkering er Deiàs største problem. Pladserne langs vejen er få og fyldt om dagen, og hotellerne har sjældent mange. Kystvejen er smal og snoet.

Nabobyerne i luftlinje:

• Valldemossa, 4,6 km mod sydvest.
• Sóller, 6,1 km mod nordøst.
• Port de Sóller, 6,9 km.
• Bunyola, 7,2 km inde i landet.
• Fornalutx, 8,8 km.
• Orient, 9,6 km.