El Quseir: Gammel havneby med rev lige uden for resorterne

El Quseir har ingen egentlig badestrand inde i byen. Havnefronten er til fiskerbåde, gåture og te, ikke til håndklæder. Badelivet foregår ved resorterne, der ligger spredt langs kysten nord og syd for byen, hver med sin egen strækning af kysten.

Sand, rev og badebroer

Typisk er det en lille bugt med lyst sand, hvor revet begynder kort fra land. Mange steder er der en lang badebro ud over revtaget, så du kan gå i vandet ved revkanten uden at træde på koraller. Inden for revet er vandet lavt og ofte fyldt med sten og døde koralstykker, så det er ikke en kyst, hvor du vader ud over blødt sand.

Det betyder også, at strandene sjældent er brede. Resorterne har solsenge på sandet og ofte på græsplæner eller terrasser ovenfor, og der er god plads, fordi der er få gæster pr. meter kyst. Nogle bugter har en sandbund midt i revet, hvor det er lettere at gå ud. Det varierer meget fra hotel til hotel, så tjek beskrivelsen af hotellets egen strand.

Vind og bølger

Vinden kommer ofte fra nord og kan gøre vandet uroligt ved revkanten om eftermiddagen. Indersiden af bugterne er som regel roligere. Skal du snorkle, er formiddagen ofte den bedste tid.

El Quseir er et roligt og trygt sted for børnefamilier, hvor resorterne er overskuelige og trafikken ikke går lige uden for døren. Mange hoteller har poolområder med lavt bassin og en miniklub i sæsonen, og i vinterferien er der flere familier end resten af året.

Den lange rejse trækker ned. Flyet er langt for små børn, og lander du i Hurghada, venter der bagefter en lang bustur mod syd. Fra Marsa Alams lufthavn er transferen kortere, omkring en time. Dertil kommer revet: indgangen til vandet er stenet, og der er ikke ret mange steder, hvor et lille barn kan pjaske på sandbund. Badesandaler eller svømmesko er nødvendige, og de små vil ofte foretrække poolen.

Større børn, der kan svømme og bruge maske og snorkel, får til gengæld noget, de husker: fisk i alle farver lige under badebroen. Der er hverken vandland eller forlystelser i byen, så underholdningen er havet, poolen og hotellets eget program.

Der er næsten intet natteliv i El Quseir. Byen har kaffehuse, hvor lokale mænd spiller domino og ryger vandpibe til sent, men ingen barer i turistforstand, og alkohol er ikke en del af bylivet.

På resorterne er aftenen kort. Der er typisk en bar ved poolen eller lobbyen, lidt underholdning efter middagen og musik på lavt blus, og de fleste gæster er gået i seng tidligt, fordi de skal dykke næste morgen. Det er godt for par og dykkere, der vil sove, og et dårligt valg for unge, der vil i byen. Vil du have barer og klubber, ligger de i Hurghada, og det er for langt til en aftentur.

En aften i byen kan stadig være en fin afveksling. Havnefronten er oplyst, familier går tur langs vandet, og du kan sidde med en sød te eller en frisk juice og se på livet. Det er stille og hyggeligt, ikke festligt.

Roen er en af de klare styrker ved El Quseir. Resorterne ligger enkeltvis langs kysten med ørkenbjerge bag sig og hav foran, ofte med flere kilometer til nærmeste nabo. Der er ingen strandpromenade, ingen gennemgående trafik på stranden og ingen bølge af dagsturister.

Hvor det er stillest

De mindre hoteller og dem længst fra byen er de stilleste. Her er lydene vind, bølger mod revet og måske bønnekaldet fra en moské langt borte. De store resorter har mere liv omkring poolen, med animation, musik og aktiviteter i dagtimerne, men også her falder der ro over området om aftenen.

Natten er mørk på en måde, der er sjælden på mere udbyggede kyster. Uden by og gadelys omkring kan du se stjernehimlen fra stranden på klare aftener, især i vinterhalvåret.

Det, der kan forstyrre

Larmen kommer sjældent udefra. Det, der kan forstyrre, er hotellets egen animation, en byggeplads på en nabogrund eller en kraftig nordenvind, der kan hyle om bygningerne nogle dage. Vælger du et værelse med havudsigt i den ende af anlægget, der vender væk fra poolen, er du godt på vej.

Langt til alting

Prisen for roen er afstand. Der er langt til andre feriebyer og kun den lille by inden for rækkevidde, når du vil noget andet end hotellet. Det passer til dem, der vil læse, snorkle og sove, men kan føles indelukket efter en uge, hvis du har brug for variation.

Langt de fleste gæster spiser på hotellet, og det er oftest buffet. Køkkenet er internationalt med et egyptisk hjørne, og kvaliteten følger hotellets niveau. Mange rejser er med all inclusive, fordi der ikke ligger restauranter mellem resorterne.

Vil du smage hverdagsmaden, skal du ind til byen. Her er enkle spisesteder, hvor du får ful medames, en mos af langtidskogte bondebønner med olie og citron, og ta'ameya, de egyptiske frikadeller af knuste bondebønner og grønne krydderurter. Koshari er de billige arbejdsfrokosters ret: ris, linser og makaroni under en krydret tomatsauce med sprøde løg.

Fisken er den egentlige grund til at spise i byen. Den bliver grillet eller stegt i krydderier og serveret med ris, salat og brød på små steder nær havnen, hvor stolene er af plast og menukortet ofte er mundtligt. Det er enkelt, men frisk og billigt. Rejer og blæksprutte er også almindelige, når fangsten har været god.

Egyptisk mad på hotellet er ofte en mildere udgave. Spørg efter molokhia, en grøn suppe af juteblade med hvidløg, eller fatta, lag af brød, ris og kød med eddike og hvidløg, hvis køkkenet laver lokale retter.

El Quseir er en af de ældste havnebyer ved Rødehavet, og det kan ses. Herfra gik vejen gennem ørkenen til Nilen, og i århundreder sejlede pilgrimme herfra over havet mod Mekka.

• Det osmanniske fort blev anlagt i 1500-tallet og ombygget af franskmændene omkring 1799, da byen var med i krigene under Napoleons felttog. I dag rummer det et lille museum om byens og havnens historie.
• Den gamle bydel har huse bygget af koralsten, træ og ler med udskårne træskodder og balkoner. Flere af dem er forfaldne, men gaderne mellem fortet og havnen giver et godt billede af en gammel handelsby.
• Al-Farran-moskéen regnes for byens ældste moské og går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet.
• Karantænebygningen ved havnen er en massiv, fæstningsagtig bygning, der har tjent som karantænehospital og kornmagasin for den gamle havn.

Uden for byen

Nord for byen ligger Quseir al-Qadim, ruinerne af den romerske havn Myos Hormos, hvor skibene sejlede mod Indien. Der er ikke meget at se for den almindelige besøgende, men stedet viser, hvor gammel handelsvejen er. Den italienske fosfatkoloni fra begyndelsen af 1900-tallet, med boliger, kirke og fabriksbygninger, står i udkanten af byen og er stort set forladt, men kirken bruges stadig af den koptiske menighed.

Luxor og templerne ved Nilen kan nås på en lang heldagsudflugt gennem ørkenen.

Dykning og snorkling er hovedsagen i El Quseir. Revene langs denne del af kysten er mindre besøgt end ved Hurghada, og fordi de ligger tæt på land, kan du nå dem direkte fra stranden eller badebroen. Det gør det nemt at dykke eller snorkle flere gange om dagen uden at sejle.

Dykning fra land

De fleste resorter har et dykkercenter og et husrev, hvor du kan tage dit første kursus eller dykke på egen hånd med makker. Revvæggene falder ned fra revtaget med koraller, papegøjefisk, kuglefisk og muræner, og havskildpadder er ikke usædvanlige.

Der arrangeres også dagture med båd til rev længere ude, og der går ture mod syd til kysten ved Marsa Alam, hvor der er chance for havskildpadder i havgræsset og delfiner ved de ydre rev. Turen er lang, så det er en hel dag.

Snorkling

Husrevet er også det bedste sted at snorkle. Vandet er klart i det meste af året, og bare et par meter fra badebroen er der liv nok til en hel formiddag. Følg hotellets anvisninger om, hvor du må gå i og ud af vandet, og rør ikke korallerne.

Ørkenen

Bag kysten rejser Østørkenens bjerge sig. Jeepture og kamelture fører ind i dalene, hvor beduiner har slået sig ned, og om aftenen er der ture ud for at se stjernehimlen. Wadi Hammamat, den gamle karavanevej mod Nilen, har klippevægge med indskrifter fra faraonisk tid og op til det 20. århundrede, og den ligger på vejen, hvis du tager på udflugt til Luxor.

Shopping er ikke noget, El Quseir er kendt for. Den gamle bydel har en lille basar med krydderier, tørrede hibiscusblomster til te, parfumeolier, bomuldsstoffer og lidt souvenirs, men udvalget er beregnet på de fastboende. Resten af byen har almindelige butikker med husholdningsvarer, tøj og frugt.

Der er ingen indkøbsgader for turister og intet stort indkøbscenter. Hotellerne har en lille butik med solcreme, snacks og souvenirs til hotelpriser. Det kan betale sig at købe vand og småting i byen, hvor priserne er lokale.

Pruttes der, så er det i basaren, men det sker roligere end i de store turistbyer, og sælgerne er sjældent påtrængende. Tørrede dadler og krydderiblandinger er nemme at tage med hjem. Vil du have et bredere udvalg af souvenirs, er Hurghada stedet.

El Quseir er først og fremmest en egyptisk by, ikke et feriested. Folk bor, arbejder og handler her, og turisterne ses mest, når de kommer på en kort byudflugt fra hotellet.

Hverdagen i byen

Fiskerne trækker bådene op ved havnen, kaffehusene fyldes om eftermiddagen, og fredagsbønnen samler mændene i moskéerne. Kvinderne går mest tildækket, og tøjet i byen er generelt mere konservativt end på hotellet, så dæk skuldre og knæ, når du går ind i bydelen.

I 1900-tallet levede mange af fosfatminerne i bjergene bag kysten, og det italienske mineselskabs gamle boliger står stadig i udkanten af byen. I dag lever byen af fiskeri, handel og hotellerne langs kysten.

Ramadan og sæsonen

Under ramadanen ændrer byen rytme: der er stille om dagen og liv i gaderne efter solnedgang. Hotellerne kører videre som normalt. Turistsæsonen påvirker byen mindre end på Hurghada-kysten, så El Quseir ser stort set ens ud hele året.

Den samlede pris bestemmes mest af pakken, fordi næsten alle bor på et resort med all inclusive eller halvpension. Resorterne her er overvejende store og velholdte anlæg, udbuddet af rejser er mindre end til Hurghada, og ofte følger en længere transfer med. Derfor er en uge her sjældent blandt de billigste rejser til Rødehavet, og det kan betale sig at sammenligne med pakker til Hurghada-kysten.

I byen er priserne lave. Et måltid på et af de enkle spisesteder, en taxatur eller en te på et kaffehus koster en brøkdel af det, du betaler på hotellet. Udflugter, dykning og drikkevarer uden for pakken er det, der får budgettet til at stige. Hav kontanter i egyptiske pund til byen og til drikkepenge, og tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning om visum og indrejse før afrejse.

Der falder næsten aldrig regn i El Quseir, så vejret handler om varme og vind. Om vinteren ligger dagene omkring 22 til 24 grader, og havet er stadig 22 til 24 grader. Det er behageligt i solen, men aftenerne er kølige med nætter ned mod 13 grader i januar, og vinden kan gøre det for køligt at ligge ved stranden nogle dage. Tag en trøje med.

Foråret er en god tid. I april når dagene op omkring 28 grader, og havet er lige varmt nok til lange snorkelture. Fra maj stiger varmen hurtigt.

Fra juni til september er det meget varmt med dage omkring 34 til 36 grader og varme nætter. Havet er varmest i august med omkring 29 grader. I middagstimerne er det for hedt til at være aktiv i solen, og ørkenture bliver lagt tidligt eller sent.

Oktober og november er de mest afbalancerede måneder: varme dage omkring 28 til 31 grader og et hav, der stadig er over 26 grader.

Den nærmeste lufthavn er Marsa Alams lufthavn, der ligger syd for byen, cirka 69 km i luftlinje. Der kendes ikke direkte fly fra Danmark til Marsa Alam, så rejser med landing dér har typisk en mellemlanding undervejs. Flyvetiden til Hurghada er ca. 5 timer og 15 minutter fra København og ca. 5 timer og 30 minutter fra Billund. Mange rejser til El Quseir lander i stedet i Hurghada.

Der er derfor to veje hertil. Lander du i Marsa Alam efter en mellemlanding, er transferen omkring en time mod nord. Lander du i Hurghada, som har charter fra både København og Billund, ligger El Quseir et godt stykke mod syd, og bussen er et par timer undervejs.

Begge veje følger kystvejen gennem ørkenen. Tjek, om transfer er med i rejsen, og hvilken lufthavn du lander i, før du bestiller. Tjek også reglerne for visum og indrejse i Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Fra resorterne til byen er der for langt at gå, så du tager taxa, en af hotellets shuttlebusser eller en af de små minibusser, som lokale bruger langs kystvejen. Aftal prisen med taxachaufføren, før du sætter dig ind. I den gamle bydel går du rundt til fods.

Lejebil er sjældent nødvendig, og de fleste udflugter, fra ørkenture til Luxor, arrangeres med transport. Langs vejene er der kontrolposter, hvor du kan blive bedt om at vise pas, så hav det med på længere ture.

Nabobyerne ligger langt væk. Safaga ligger cirka 81 km i luftlinje mod nord, Soma Bay cirka 88 km, og Makadi Bay og Sahl Hasheesh endnu længere mod nord. Mod syd ligger resorterne ved Marsa Alam. Der er ingen tog langs kysten, så bus eller bil er eneste mulighed.