Okurcalar: Resorthoteller ved bugten og en seljukkisk karavanserai

Kysten ved Okurcalar er ikke én lang, lige strand. Den er delt i bugter af lave klipper, og den vigtigste ligger midt i området, hvor landsbyen møder havet. Mellem bugterne er der stræk med sten og klippe, hvor hotellerne har bygget badebroer og platforme, så du kan gå direkte ud på dybt vand.

Bugten midt i Okurcalar

• Bugten ved Okurcalar er den halvmåneformede strand, de fleste billeder af stedet viser. Sandet er gyldent og blandet med småsten, især ved vandkanten, og bugten ligger i læ, så vandet sjældent er uroligt. Hotellerne har solsenge på hver deres stykke, og der er en kiosk med vandsport.
• Stenstrækningerne øst og vest for bugten har smal strand eller slet ingen. Her bader du fra platforme og stiger, og vandet er klart, fordi der ikke er sand, der hvirvles op.
• Småstensstranden mod vest ligger et stykke uden for landsbyen. Den er stor, har få faciliteter og er det sted, du tager hen, hvis du vil ligge uden hotelmusik. Bunden er sten, så sko til vandet gør det lettere.

Vil du have lang, flad sandstrand, er Side og Kumköy mod vest det nærmeste. Okurcalar er bedre, hvis du kan lide at bade i en lille bugt og ikke har brug for at gå langt langs vandet.

Store resorthoteller præger Okurcalar, og mange af dem er indrettet til børnefamilier. Typisk har de flere pools, en lav børnepool, vandrutsjebaner og en børneklub om dagen, og om aftenen er der minidisko, før de voksnes show begynder. Når alt er betalt på forhånd, kan hele dagen klares uden at forlade hotellet.

Vandet i bugten

Bugten midt i Okurcalar er den bedste badeplads for små børn. Den ligger i læ, og bunden skråner gradvist, så de mindste kan stå og plaske tæt på kanten. Småstenene ved vandkanten kan stikke lidt, og sko til vandet er en fordel for børn, der løber ind og ud hele dagen.

Hoteller ude på stenstrækningerne er mindre gode med små børn. Badet foregår fra platforme og trapper, hvor vandet hurtigt bliver dybt, og så er det poolen, der bliver hovedsagen. Spørg, inden du booker, om hotellet har egen sandstrand eller kun en platform.

Vejen og afstandene

Hovedvejen D400 løber gennem Okurcalar tæt på kysten, og den har tung trafik hele døgnet. Nogle hoteller ligger på landsiden af vejen, og så skal du over hovedvejen for at nå stranden. Med små børn er det værd at spørge hotellet, hvordan du kommer over vejen, før du booker.

Uden for hotellerne er der ikke meget, der er lavet til børn: ingen strandpromenade, ingen legepladser at tale om og få fortove langs vejen. En udflugt til Alara Han er overkommelig for større børn, og bådture langs kysten med badestop er populære hos hele familien. Vandland og bådture rundt om borgklippen findes i Alanya, en halv til trekvart time væk ad vejen.

Okurcalar har et beskedent aftenliv. Langs hovedvejen og i den lille landsby ligger en kort række barer med fjernsyn til fodbold, cocktails og musik ud på fortovet, men der er ingen klubber, og det hele lukker tidligere end i byerne omkring.

Det meste af aftenen foregår på hotellerne. Animationsholdene står for show, livemusik eller quiz ved poolbaren, og bagefter flytter de, der vil fortsætte, ind i hotellets egen bar eller disko. Det er nemt, når drinksene er inkluderet, men publikum er det samme som ved morgenmaden.

Vil du på klub, er det Alanya, du skal til. Ved havnen og i gaderne bag den ligger store diskoteker og barer, hvor festen først begynder sent. Turen tager en halv til trekvart time i taxa, og det er en udgift, du skal regne med begge veje. Dolmuşerne kører ikke hele natten.

Det stille aftenliv har den fordel, at du sover uden bas fra gaden.

Okurcalar ligger på en smal stribe mellem Taurusbjergene og havet, og hotellerne er spredt ud over flere kilometer kyst med haver og fyrretræer mellem sig. Der er langt mellem husene sammenlignet med en by, og der er ingen bargade, der holder dig vågen. Om morgenen er bugten stille, og bjergene står skarpt bag hotellerne.

Det, der larmer

Den største kilde til støj er D400. Vejen går tæt forbi de fleste hoteller, og lastbiler og busser kører hele døgnet. Bor du i en bygning ud mod vejen, kan du høre den med åbne vinduer, så bed om et værelse mod havet eller haven.

Den anden lyd er hotellernes eget program: musik ved poolen om dagen, vandaerobic og aftenshow, der kan høres fra altanerne. Ligger roen dig på sinde, så vælg et mindre hotel eller et uden stor animationsscene.

De stille stunder

Stenstrækningerne mellem bugterne er de roligste steder at bade, og småstensstranden vest for landsbyen er næsten tom på hverdage. I maj og oktober er hele området mærkbart stillere, og poolene er ikke fyldt fra morgenstunden.

Restaurantlivet i Okurcalar er beskedent, og du rejser ikke hertil for at spise ude. De fleste gæster bor med all inclusive og spiser næsten alle måltider på hotellet, hvor buffeten blander tyrkiske gryderetter, grillspyd og meze med pasta, pizza og pommes frites. Mange hoteller har også en eller to à la carte-restauranter, som du skal reservere.

Uden for hotellet

I landsbyen og langs vejen ligger en håndfuld restauranter og grillsteder, mest bygget til hotelgæster, der vil prøve noget andet en aften. Her finder du typisk:

• Pide, et fladt brød formet som en båd, bagt i stenovn og fyldt med ost, hakket kød eller spinat.
• Gözleme, en tynd pandekage af hjemmerullet dej med fyld, bagt på en buet jernplade. Den sælges ofte ved markedet om tirsdagen.
• Antalya-piyaz, en salat af hvide bønner med tahin, løg og persille, som er egnens egen udgave af en almindelig tyrkisk bønnesalat.

Vil du have mere at vælge imellem, skal du til Alanya eller Manavgat, hvor de lokale selv spiser. En kop çay, den stærke sorte te i små glas uden mælk, får du overalt.

Den store seværdighed ligger ikke ved kysten, men inde i dalen ved Alara-floden, cirka ni km nord for Okurcalar ad vejen langs floden.

Alara Han og borgen

• Alara Han er en karavanserai, et rasteherberg for handelskaravaner, bygget af seljuksultanen Alaeddin Keykubad den Første omkring 1231. Den ligger ved floden for foden af bjergene og er en af de bedst bevarede seljukkiske karavanseraier på kysten. Indenfor er der en lang, hvælvet gang med rum til begge sider, hvor rejsende og dyr overnattede.
• Alara-borgen (Alara Kalesi) står på en stejl klippe over flodens østbred, under en kilometer fra karavanseraien. Borgen er ældre end seljukkerne og kom på deres hænder i 1200-tallet. En trappe i en tunnel er hugget ind i klippen op til ruinerne, men officielt må du ikke gå derop, og opgangen er farlig. Se borgen nedefra, fra dalen ved karavanseraien.

Inden for en køretur

Side ligger en halv til trekvart time væk ad vejen mod vest og har tempelruiner, et romersk teater og en antik byport midt i byen. Mod øst ligger Alanya med seljukkernes borg på klippehalvøen og Røde Tårn ved havnen. Begge kan nås som halvdagsture med dolmuş eller taxa. I selve Okurcalar er der ingen museer eller historiske bygninger.

Bugten i Okurcalar er stedet for vandsport. Ved stranden kan du leje kajak, paddleboard og vandscooter, og der sejler både ud med folk på banan og i faldskærm efter båden. Bådturene langs kysten mod øst sejler forbi klipper og små huler med badestop i bugter, du ikke kan nå til fods.

Ind i bjergene

• Alara-dalen er den nemmeste natur at komme ud i. Vejen fra kysten følger floden op til Alara Han, og dalen med grønne bjergsider er flot at køre igennem. Tag vand med, hvis du vil gå et stykke langs floden, for der er ikke meget skygge midt på dagen.
• Jeepsafari i Taurusbjergene sælges på hotellerne og kører ad grusveje op til bjerglandsbyer og udsigtspunkter, ofte med badestop ved en flod.
• Köprülü-kløften inde i bjergene nord for Side er der, raftingturene går. Turen tager en stor del af dagen, fordi der er langt at køre.

Resten af ferien går med poolen og bugten. Der er ingen strandpromenade at gå eller løbe langs, og langs hovedvejen er det ikke behageligt at gå langt.

Okurcalars store indkøbsdag er tirsdag. Ved hovedvejen ligger en stor overdækket markedshal, hvor der holdes ugentligt marked med frugt, grønt, oliven, krydderier og te ved siden af tøj, sko, tasker og håndklæder. Taget giver skygge, og det er en af de få gange i ugen, hvor du ser lokale handle side om side med hotelgæster. Tjek dagen på stedet, for den kan flyttes.

Kopivarer er almindelige både på markedet og i butikkerne, og prisen forhandles de fleste steder. Spørg om prisen, før du tager varen op, og vær klar til at gå videre.

Ellers er der et par souvenirbutikker og små supermarkeder langs vejen og i landsbyen, med solcreme, snacks, tyrkisk konfekt og strandlegetøj. Vil du købe læder, smykker eller tekstiler med mere at vælge imellem, er basaren og butiksgaderne i Alanya et bedre sted, og den gamle by i Side er én lang butiksgade.

Før turismen kom til, var Okurcalar en lille landsby på kystsletten, men det er svært at se i dag. Langs kysten ligger hotel efter hotel, og de fleste, du møder, arbejder på dem eller i butikkerne ved vejen. Okurcalar hører under Alanya kommune, og mange af de ansatte bor i Alanya eller i landsbyerne inde i landet.

Det tyrkiske hverdagsliv ser du bedst på tirsdagsmarkedet, hvor folk fra omegnen handler grønt og husholdningsvarer, og i de små tehuse ved vejen, hvor mænd sidder med çay og spiller kort. Moskéen i landsbyen kalder til bøn flere gange om dagen, og du kan høre den fra de nærmeste hoteller.

Uden for sæsonen bliver Okurcalar meget stille. Mange hoteller lukker eller skærer ned fra november til marts, og en del butikker og barer følger med. Der er ikke en egentlig by med et liv for sig selv at falde tilbage på, så er du her om vinteren, er Alanya det sted, hvor der er åbent.

Hotellerne i Okurcalar hører til de billigere ved Antalya-kysten. De er store, ligger tæt, og mange sælges som all inclusive til lavere priser end tilsvarende hoteller i Belek og Lara. Det er især uden for juli og august, at prisen falder.

Med all inclusive bliver der ikke mange udgifter på stedet. Det, der løber op, er udflugter, taxature til Alanya og Side, vandsport og drikkepenge. Taxaen til Alanya om aftenen er det, der hurtigst gør en ellers billig uge dyrere, fordi der er et godt stykke vej.

I landsbyen er maden og indkøbene i supermarkederne billige sammenlignet med Sydeuropa, mens barerne langs vejen tager turistpriser. Den tyrkiske lira svinger, og priserne skifter ofte, så det er bedre at sammenligne på stedet end at regne med, hvad andre har betalt. Mange steder står priserne i euro, men det kan betale sig at betale i lira.

Okurcalar har den lange sæson, som kysten under Taurusbjergene er kendt for. Allerede i maj ligger dagene på omkring 26 grader, og havet er nået op på cirka 21, så de første bade er friske. Juni er mere stabil: omkring 30 grader om dagen og 25 grader i vandet.

Højsommeren

Juli og august er hede. Dagene ligger omkring 33 grader, nætterne falder sjældent under 25, og havet når op over 28 grader. Regn er der næsten ingen af. Fugten fra havet gør varmen tung om eftermiddagen, og skyggen ved poolen bliver det mest eftertragtede sted på hotellet.

Efterår og vinter

I september er vandet stadig omkring 28 grader, og luften er lidt over 30. Oktober giver omkring 27 grader om dagen og et hav på cirka 25, og dagene er behagelige at være ude i. I november falder det til omkring 22 grader, og regndagene bliver flere.

December, januar og februar giver milde dage, men det regner ofte, og havet er for koldt til de fleste. Om vinteren kommer du for gåture og ture til Alanya og Side uden sommerens hede, ikke for stranden.

Den nærmeste lufthavn er lufthavnen i Gazipaşa, der har fly i sommersæsonen og ligger cirka 66 km mod sydøst i luftlinje på den anden side af Alanya. Flyvetiden er ca. 4 timer fra København og ca. 4 timer og 10 minutter fra Billund. Transferen går langs kystvejen gennem Alanya og tager typisk lidt over en time.

Tjek fly og transfer

Kun få danske bureauer har hoteller i Okurcalar, og de fleste flyver til Antalya. Så er transferen længere, omkring halvanden til to timer langs kysten forbi Belek og Side. Udbuddet af fly til Gazipaşa skifter, så tjek afgangslufthavne og sæson for din rejse.

Står transfer ikke i rejsebeviset, kan du bestille en privat transfer hjemmefra eller tage en taxa fra lufthavnen.

Inden afrejsen bør du undersøge, hvad der kræves af pas og visum til Tyrkiet, og læse Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Okurcalar er spredt langs hovedvejen D400, og det er vejen, alting foregår ad. Afstanden fra hotellerne til landsbyen og markedet er ofte til at gå, men fortovene er få, og det er ikke en tur, du tager i middagsvarmen.

Dolmuş og bus

Dolmuşerne, de små minibusser, der kører en fast rute langs kysten, holder ved stoppestederne ved hovedvejen. Mod øst kører de gennem Konaklı til Alanya, mod vest mod Manavgat og Side. De er billige og kører ofte om dagen, men sjældnere sent om aftenen.

Taxa og lejebil

Taxaer holder ved de større hoteller. Bed om taxameter eller aftal beløbet, før turen begynder, især på de længere ture til Alanya og Side. En lejebil er praktisk til Alara-dalen og bjergvejene, og den gør det nemmere at tage til Side og Alanya i dit eget tempo. Trafikken på D400 er hurtig, og der er mange vejkryds og indkørsler til hotellerne.

Til Konaklı er der cirka 18 km, til Alanya cirka 29 km og til Side cirka 31 km, alle i luftlinje. Belek ligger cirka 63 km væk mod vest i luftlinje.