Ouranoupoli: Den sidste by før Athos

Ouranoupoli har sin egen sandstrand lige ved byen, på begge sider af det byzantinske tårn. Stranden fortsætter nordvest langs kysten mod Tripiti, så der er sand at vælge imellem, også når pladsen nærmest havnen er fyldt med solsenge.

Vandet er roligt det meste af sommeren, fordi byen ligger i læ inde i bugten. Bunden er sand, og det bliver først dybt et stykke ude. Det er en fin badestrand, men ikke en af de strande, du kører en omvej efter.

Drenia-øerne

De bedste badesteder ligger ude i bugten på Drenia, en lille gruppe øer, som lokalt kaldes Gaidouronisia, æseløerne. Der er ingen vej derud, så du skal med en af de små både fra havnen eller selv leje en båd eller kano. På den største ø er der en organiseret strand med en strandbar og en taverna, mens de mindre øer er helt uden faciliteter.

Mod grænsen

Går du sydøst ud af byen mod grænsen til Athos, bliver kysten mere stenet, med små bugter mellem klipperne. Her er der mindre sand at ligge på, men vandet er klart, og der er færre mennesker end ved bystranden.

For mindre børn er det vigtigste i orden: stranden ligger lige ved centrum, vandet er lavt og roligt, og byen er lille nok til, at du kan gå overalt. Turen til Drenia i en lille båd er en oplevelse for de fleste børn, og vandet mellem øerne er godt til at prøve snorkel og maske for første gang.

Ouranoupoli er dog ikke bygget op omkring børnefamilier. Havnen er travl, når pilgrimsbådene og udflugtsbådene lægger til og fra, og turistbusser holder i byen i dagtimerne. Der er ingen vandland eller store hotelanlæg med børneklub i selve byen.

Bådturen langs Athos er lang og mest for større børn, der kan more sig med at kigge efter klostre på skrænterne. Mindre børn har mere glæde af den korte sejltur til Drenia og en eftermiddag i det lave vand.

Familier, der vil have mere plads og børneliv omkring sig, finder det i Nikiti og Metamorfosi længere mod vest.

Aftenlivet i Ouranoupoli foregår ved bordene. Tavernaerne langs havnen og strandvejen fyldes op, når solen går ned over bugten, og der er ouzobarer og et par cocktailbarer nede ved stranden. Klubber og dansesteder findes ikke.

Det passer til byens publikum. En stor del af gæsterne er pilgrimme på vej til eller fra Athos, og de fleste er ikke kommet for at feste. Aftenen handler derfor om mad og en drink ved vandet.

Det er en god by til en lang middag. Solnedgangen over bugten er aftenens store begivenhed, og strandbarerne spiller dæmpet musik, så du kan tale sammen.

Unge, der vil i byen, har ikke meget at komme efter her. Det nærmeste rigtige natteliv på Halkidiki ligger i Neos Marmaras på Sithonia og ellers på Kassandra, som begge kræver bil.

Ouranoupoli er en by med to tempi. Om dagen er havnen og pladsen ved tårnet det travleste sted på hele Athos-halvøen. Pilgrimme står i kø med deres tilladelser, udflugtsbåde sælger billetter fra kajen, og busser med dagsturister fra resten af Halkidiki kommer og går.

Når udflugtsbådene er kommet tilbage, og busserne er kørt, falder byen til ro. Der er ingen musik fra barer, der spiller ud over vandet, og nætterne er stille. Bagsiden er, at værelserne med udsigt over havnen og pladsen ved tårnet også har mest liv under vinduerne i dagtimerne.

Vil du have roen hele dagen, så bo lidt nordvest for centrum ud mod Tripiti, hvor stranden er længere og der ikke er havnetrafik. Uden for juli og august er der også langt færre dagsturister, mens pilgrimmene kommer hele året.

Spisestederne ligger tæt langs hovedgaden og stranden. Tavernaerne ved havnen serverer fisk og skaldyr fra bugten ud for Athos, grillet blæksprutte og muslinger, der er en klassiker i det nordlige Grækenland.

I de små gader væk fra vandet finder du almindelige græske køkkener med grydretter, grillspyd og salater med fetaost og oliven fra halvøen. Fisken bliver typisk solgt pr. kilo, så hør efter dagens fangst, før du bestiller, og prøv de små meze-tallerkener, der hører til en ouzo ved havnen. Kvaliteten er jævnt god, men menukortene er indrettet efter turister, og de fleste steder klarer du dig fint på engelsk.

Det særlige her er klostrenes produkter. Vin fra vinmarkerne på Athos står på mange vinkort og sælges i butikkerne, og det samme gør loukoumi, honning og urter.

Ouranoupoli er den sidste by før grænsen til Athos, det hellige bjerg. Halvøen bag grænsen er en selvstyrende munkerepublik med 20 store klostre og står på UNESCO's verdensarvsliste. Den har været lukket for kvinder siden middelalderen. Kun mænd må gå i land på Athos.

Bådturen langs klostrene

For alle andre er udsigten fra søen vejen ind. Udflugtsbådene fra havnen sejler ned langs vestkysten af Athos og holder afstand til land, så kvinder og børn også kan komme med. Fra båden ser du flere af klostrene, der ligger bygget ind i skrænterne, med arsenaler og bådehuse nede ved vandet og bjerget Athos bag dem.

Mænd, der vil gå i land, skal have en pilgrimstilladelse, et diamonitirion, som bestilles gennem pilgrimskontoret i Thessaloniki. Antallet af tilladelser til ikke-ortodokse er begrænset, så den skal bestilles i god tid. Tilladelsen hentes på pilgrimskontoret ved molen i Ouranoupoli, og derfra sejler pilgrimsbådene til havnen Dafni.

Seværdigheder i byen

• Prosforio-tårnet er et byzantinsk forsvarstårn fra middelalderen ved havnen, som tilhørte Vatopedi-klostret på Athos. Tårnet rummer en udstilling om kristen kunst og historie på Halkidiki, men det er ikke altid åbent for besøgende, så tjek før du går derhen.
• Zygou-klostret, også kaldet Frangokastro, er ruinerne af et kloster tæt ved grænsen sydøst for byen. Det blev forladt i middelalderen, og du kan gå derud ad vejen langs kysten. Udgravningsområdet har stier og informationstavler, men åbningstiderne er begrænsede, så tjek dem, før du tager af sted.
• Akvædukten er en gammel akvæduktbro med en enkelt bue, som står ved kystvejen mod Zygou-klostret.

Selve navnet er gammelt. Den antikke by Uranopolis, himmelbyen, blev grundlagt af Alexarchos, bror til den makedonske konge Kassandros, i slutningen af 300-tallet f.Kr. Der er ikke meget at se af den i dag.

Det meste, du laver i Ouranoupoli, foregår fra havnen. Udbuddet af bådture er stort, og byen er den mest brugte base for at se Athos fra søen.

• Athos-krydstogtet sejler langs vestkysten af halvøen forbi klostrene og er byens største attraktion.
• Drenia-øerne ligger lige ude i bugten og kan nås med de små både fra havnen eller i en lejet båd eller kano. Vandet mellem øerne er godt til snorkling.
• Kajak langs kysten mod grænsen giver dig klipperne og de små bugter for dig selv.
• Ammouliani, den eneste beboede ø på Halkidiki, ligger nordvest for byen. Færgen dertil sejler fra Tripiti, ikke fra Ouranoupoli.

På land er der grusveje op i bakkerne bag byen, og du kan gå langs kysten mod sydøst til ruinerne ved grænsen. Selve Athos-halvøen er et af de gamle vandreområder i Grækenland, men stierne derinde er kun for mænd med pilgrimstilladelse. Vil du vandre mere og have flere badesteder, er Sithonia med Vourvourou lige over vandet et naturligt udflugtsmål.

Shoppingen i Ouranoupoli er præget af Athos. Langs hovedgaden ligger butikker, der sælger til pilgrimme lige så meget som til turister, og udvalget er anderledes end i andre feriebyer på Halkidiki.

• Ikoner i alle størrelser, malede og trykte.
• Bederebe, komboskini, knyttede af uld, som munkene bruger.
• Røgelse, bøger og kort over Athos samt optagelser af klostrenes korsang.
• Vin, honning og loukoumi fra halvøen.

Ud over det er der almindelige souvenirbutikker og minimarkeder. Tøj, sko og større indkøb kræver en tur til Thessaloniki.

Nogle af de religiøse ting er lavet i klostrene eller af håndværkere tilknyttet Athos, mens andre er masseproduceret. Spørg, hvor tingene kommer fra, hvis det betyder noget for dig. Ved siden af ikonerne står ofte bøger om klostrenes historie, også på engelsk.

Den moderne by er ung. Ouranoupoli blev grundlagt i 1920'erne af græske flygtningefamilier fra Lilleasien, som fik jord, der tidligere hørte under Athos. Der kom først en rigtig vej hertil omkring midten af 1900-tallet, og indtil da var byen meget isoleret.

Prosforio-tårnet var i mange år hjem for det skotsk-australske par Sydney og Joice Loch, der hjalp flygtningene og satte gang i en tæppevævning, som gav arbejde til mange i byen og i dag er en del af byens historie.

Ved folketællingen i 2021 havde Ouranoupoli omkring 800 fastboende, og de lever mest af Athos: pilgrimmene, bådene og turisterne, der kommer for at se klostrene. Pilgrimmene kommer også uden for badesæsonen, så der er stadig liv i byen, når turisterne er rejst. Om sommeren er det dog tydeligt, at turismen fylder det meste.

Prisniveauet i Ouranoupoli er det, du kender fra de fleste græske feriebyer. Byen drejer sig om havnen og bådturene, og de fleste tavernaer og værelser retter sig mod turister og pilgrimme.

Overnatningen er en blanding af små hoteller, værelser og lejligheder i byen og større hoteller langs kysten mod Tripiti. Der er ikke mange all inclusive-anlæg, så de fleste spiser ude. Mange af værelserne i byen ligger tæt på havnen, så du kan gå til både strand og båd.

Badesæsonen i Ouranoupoli går fra juni til september. I juni er det omkring 30 grader om dagen, og havet når op på cirka 23 grader. Juli og august er de varmeste måneder med omkring 32 grader om dagen og et hav på 25-26 grader, og der er kun få regndage.

September er en af de bedste måneder. Det er stadig omkring 27 grader, havet er cirka 24 grader, og der er færre turister. I maj er luften behagelig med omkring 25 grader, men havet er kun omkring 18-19 grader, så det er mest for de hårdføre.

Fra oktober og frem til april er det for koldt til badeferie. Til gengæld er foråret og efteråret gode tider at sejle langs Athos og gå ture, og pilgrimmene kommer hele året. Vintrene er kølige med omkring 10 grader om dagen.

Du flyver til Thessaloniki Macedonia International Airport (SKG), der ligger omkring 88 km fra Ouranoupoli i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer fra København og ca. 3 timer og 10 minutter fra Billund.

Ouranoupoli ligger yderst på Halkidikis tredje halvø, og transferen fra lufthavnen er en af de længste i regionen. Vejen går ad landevej gennem bakkerne, og en bustransfer med stop ved andre hoteller undervejs tager længere tid end en privat transfer.

Der går også rutebusser fra busstationen i Thessaloniki til Ouranoupoli, men du skal først ind fra lufthavnen. For de fleste er en bestilt transfer eller en lejebil det nemmeste.

Selve Ouranoupoli går du rundt i. Byen er lille, strand, havn, tårn og tavernaer ligger tæt, og du kan gå langs kysten både mod Tripiti og mod grænsen.

Vil du længere væk, er en lejebil den nemmeste løsning. Der er lokale busser i området, men de er bygget til at forbinde byen med Thessaloniki, ikke til at hoppe mellem badebyer.

• Vourvourou på Sithonia ligger cirka 22 km sydvest for byen i luftlinje, lige over bugten, men ad landevejen skal du hele vejen rundt om den.
• Nikiti ligger cirka 29 km mod vestsydvest i luftlinje og er den nærmeste større by med butikker og service.
• Neos Marmaras ligger cirka 31 km sydvest for byen i luftlinje og har mere aftenliv.
• Metamorfosi ligger cirka 34 km mod vest i luftlinje.

Til Athos sejler du. Pilgrimsbådene og udflugtsbådene går fra havnen midt i byen.