Aegina: Athens pistacieø med Afaia-templet

Kysten på Aegina er mest klipper og små bugter, ikke lange, vilde strande. De sandstrande, der findes, er korte og ofte fyldt i weekenderne, når athenerne kommer over. Til gengæld er vandet roligt de fleste steder, og der er ikke langt mellem badestederne.

Østkysten: Agia Marina og Portes

Den største strand ligger i Agia Marina. Bugten har sandbund og lavt vand, fyrreskoven går ned til byen, og langs stranden kan du leje solsenge. Agia Marina er øens største feriested, og her bor mange af dem, der kommer for at bade. Prisen er, at stranden er tæt pakket i juli og august.

På sydøstkysten ligger fiskerlandsbyen Portes med en lille havn og to strande, den ene med sand og den anden med småsten. Her er langt mere stille end i bugten ved Agia Marina. Det er et godt mål, når du har lejebil og vil væk fra solsengene en dag.

Vestkysten mellem Aegina by og Perdika

Kystvejen syd for hovedbyen er øens næstbedste badestrækning, og bussen til Perdika kører langs den. Marathonas og Aiginitissa er de rigtige sandstrande på denne side, den ene med lavt vand og den anden med skygge fra eukalyptustræer, mens Perdika selv mest har klipper og små badesteder i nærheden. Ud for Perdika ligger den lille ø Moni med en strand, hvor bådene lægger til, og en stenet og stille side bagved.

Fra vestkysten ser du over mod Moni, Angistri og Peloponnes, og om eftermiddagen ligger solen på vandet. Mange athenere med sommerhus bader netop på denne strækning, så hverdagene er langt roligere end lørdag og søndag.

Nordkysten og hovedbyen

I nordøst ligger Vagia, en lille landsby med en sandstrand og en lille havn, ikke langt fra Afaia-templet. Souvala på nordkysten har også en lille strand, men ingen af dem er grund nok til at bo der. Aegina by har kun små badesteder nær havnen, der passer til en dukkert, men ikke til en stranddag.

Vil du ligge på stranden hver dag, så bo i Agia Marina. Er badning bare en del af ferien, er vestkysten et godt kompromis. Kom tidligt på dagen i weekenderne.

Aegina er tryg og overskuelig at rejse rundt på med børn, men øen er ikke indrettet på familieferie. Der er ingen vandland, ingen forlystelsesparker og kun få organiserede aktiviteter. Det meste skal du selv finde på.

Hvor familier bor

• Agia Marina er det oplagte valg med små børn. Sandbunden og det lave vand i bugten gør det nemt at lege i vandkanten, og hotellerne ligger tæt på stranden.
• Perdika passer bedre til større børn, der kan svømme fra klipperne. Landsbyen er lille, og der er ikke meget trafik ved havnen.
• Aegina by er sjov på en udflugt, med færger, fiskerbåde og is ved havnen, men de små badesteder ligger tæt på færgetrafikken.

Vælg efter børnenes alder. Med de mindste er stranden det vigtigste, og så er Agia Marina svær at slå. Med børn i skolealderen kan Perdika eller Aegina by give en mere varieret ferie, hvor dagene skifter mellem bådture, templer og badning.

Dagsture med børn

Bådturen fra Perdika til Moni er den oplagte dagstur med børn. Der bor ingen mennesker på øen, men dådyr, påfugle og kri-kri-geder går frit rundt mellem fyrretræerne. Der er ikke drikkevand, så tag rigeligt med.

Afaia-templet over Agia Marina kan også fange større børn, især hvis du går derop om morgenen, før varmen tager til. Sfinksen på museet ved Kolona er let at forstå, også for børn, der ikke går op i historie. Marathonas på vestkysten har lavvandede sandstrande med tavernaer lige ved, så frokosten ikke kræver en lang gåtur.

Det, der trækker ned

Varmen midt på sommeren og vejene. Mange veje på øen er smalle og uden fortov, og bussen kører ikke så ofte, at den er nem med trætte børn. En lejebil gør ferien lettere. Med små børn er juni og september de bedste måneder, fordi havet er varmt, og stranden i Agia Marina har bedre plads end i juli og august.

Festøer findes andre steder i Grækenland. Aegina har ingen store klubber, og aftenerne handler mere om lange middage end om dans. Til gengæld er der liv til sent om sommeren, især fra fredag til søndag, når grækerne fra Athen er på øen.

• Aegina by har mest liv om aftenen. Caféer og barer ligger langs havnen og i gaderne bagved, og publikum er en blanding af lokale, athenere og turister.
• Agia Marina har et strøg med barer og musik i højsæsonen. Det er livligt, men mest et sted for en drink efter middagen.
• Perdika har stort set intet natteliv. Folk bliver siddende på tavernaerne over bugten, til det er sent.

Uden for juli og august er der stille tidligt på aftenen, også i hovedbyen. Bor du i Agia Marina eller Perdika og vil ud i Aegina by, så aftal taxa hjem på forhånd, for bussen kører ikke sent.

I Perdika er aftenen en lang middag, og bagefter en kaffe eller en ouzo ved vandet. I Aegina by går mange en tur langs havnen efter maden, og familierne bliver siddende ude til sent, som grækerne gør. Det er den slags aftenliv, øen er bedst til.

Er du ung og vil i byen hver aften, er Aegina det forkerte valg. Vil du have en øl ved havnen og en sen middag, passer øen fint, og stilheden om natten er et plus for par og familier.

Roen på Aegina afhænger mere af ugedagen end af stedet. Tætheden på Athen betyder, at øen fyldes op fra fredag eftermiddag, og så er der kø ved færgerne, fyldte strande og travle tavernaer. Fra mandag falder tempoet igen.

Hvor der er roligst

Blandt øens byer er Perdika det roligste sted at bo. Landsbyen er lille, der er ingen store hoteller, og om natten hører du mest bådene i havnen. Aegina by er en levende havneby med trafik og færger fra morgenstunden, men baggaderne er stille. Agia Marina er travlest i højsæsonen, med fuld strand om dagen og musik fra strøget om aftenen. Et hotel op ad bakken giver mere ro end et ved strøget.

Det, der larmer mest på øen, er trafikken. Havnevejen i Aegina by har biler, scootere og busser hele dagen, og kystvejen mod Perdika er travl i weekenderne. Bor du ud til en af dem, så spørg efter et værelse på bagsiden.

Inde på øen er der en anden form for ro. Pistacieplantagerne, fyrreskoven og de små bjerglandsbyer som Pachia Rachi ligger kun få kilometer fra kysten, men her er der næsten ingen turister. Stierne op mod Oros, øens højeste punkt, er stille selv i august.

Hvornår der er roligst

Vil du have ro, så kom i maj, juni eller september. Kom gerne på hverdage frem for weekender, og undgå de store græske helligdage som påsken, hvor mange grækere tager til øen. Morgenerne er stille overalt, også i højsæsonen.

Søger du fuldstændig stilhed, er Aegina for tæt på storbyen. Søger du en ø, hvor der er travlt ved havnen og stille i bakkerne, passer den godt.

Maden er en af de bedste grunde til at vælge Aegina. Mange athenere tager færgen over for at spise frokost, og det holder niveauet oppe. Køkkenet er enkelt og bygget på fisk, skaldyr og øens egne pistacier.

Pistacierne

Aegina er kendt i hele Grækenland for sine pistacier, der har beskyttet oprindelsesbetegnelse. Træerne kom til øen i anden halvdel af 1800-tallet, og en lokal landmand plantede den første egentlige plantage i 1896. Øens kooperativ for pistacieavlere blev stiftet i 1947, og i dag står plantagerne overalt mellem landsbyerne.

Nødderne går igen i hele køkkenet, fra is og kager til pesto og skordalia, og de sælges ristede i hovedbyen. Pistaciefestivalen på havnen i Aegina by i september er årets madbegivenhed.

Tre steder at spise

Hver af øens byer har sin egen slags mad:

• Aegina by har det bredeste udvalg og de mest græske steder. Ouzerierne omkring fiskemarkedet er stedet for små retter til at dele, og her finder du også øens egne fiskeretter.
• Perdika er stedet for den lange fiskefrokost på terrasser over bugten med udsigt til Moni. Weekenderne er travle, så en hverdag giver bedre plads.
• Agia Marina har mest feriemad til turister, og kvaliteten svinger. Spis der til hverdag, og tag ud til de andre byer, når du vil spise godt.

Resten af køkkenet

Ikke alt handler om fisk. De fleste tavernaer har dagens gryderet, grillet kød og de græske salater, og ouzerierne laver små retter med grøntsager, ost og bønner til dem, der ikke spiser fisk. Til morgenmad og eftermiddagskaffe er pistacieis og kager med pistacier det, øen er kendt for.

Fisken er den post, der kan gøre regningen stor, så aftal prisen, inden den kommer på grillen.

I antikken var øen en vigtig handelsmagt og en af de første græske byer, der prægede sølvmønter, med en havskildpadde som motiv. Langt senere blev den det moderne Grækenlands første hovedstad. Det giver mere historie, end øens størrelse antyder, og den er fordelt på tre områder: templet i øst, klostrene og den forladte by midt på øen og hovedbyen ved havnen.

Afaia-templet

Afaia-templet står på en skovklædt bakke over Agia Marina og er øens vigtigste seværdighed. Det doriske tempel er fra omkring 500 f.Kr., og mange af søjlerne står endnu, mens gavlskulpturerne i dag er i München. Det er bedst tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen, når lyset er blødt og varmen mindre.

Middelalderen og klostrene

Paleochora ligger på en bakke inde på øen. Øens beboere flyttede herop for at være i sikkerhed for pirater, og byen var øens hovedby fra 800-tallet. Den blev forladt gradvist fra 1820'erne, da folk flyttede ned til havnen. Husene er forfaldne, men mere end 30 små kirker står stadig spredt på bjergsiden.

Lige nedenfor ligger klosteret Agios Nektarios på vejen mod øst. Nektarios var biskop og boede i klosteret fra 1908 og døde i 1920. Han blev helgenkåret i 1961, og klosteret er i dag et af Grækenlands store pilgrimssteder med en stor kirke ved vejen. Fra Paleochora fører en sti videre til klosteret Chrysoleontissa i bakkerne, grundlagt omkring år 1600.

Paleochora har ingen skygge og stejle stier mellem kirkerne, så tag gode sko og vand med.

Hovedbyen

Aegina by samler resten. Her ligger højen Kolona med den sidste søjle fra et Apollon-tempel og museet med Aegina-sfinksen, og i 1828 og 1829 var byen sæde for Grækenlands første regering under Ioannis Kapodistrias. Markellos-tårnet og flere nyklassiske bygninger fra den tid står stadig i byen.

Lige nord for byen ligger huset i Livadi, hvor forfatteren Nikos Kazantzakis boede i årene før og under Anden Verdenskrig. Det er privat og kan kun ses udefra.

Kulturen er spredt over øen, så en lejebil i et par dage gør det let at se templet, klostrene og Paleochora på én tur. Kulturinteresserede bor bedst i Aegina by, hvor museet og Kolona ligger inden for gåafstand.

Aegina er mest en ø til badning, mad og kultur, men der er et par gode ture, hvis du vil mere end stranden.

Vandring

Oros, også kaldet Ellanio Oros, er øens højeste punkt. På toppen ligger et lille kapel, og i antikken lå der en helligdom for Zeus på bjerget. Afmærkede stier fører op fra landsbyerne omkring bjerget, og fra toppen ser du ud over hele bugten.

Andre gode ture går fra klosteret Agios Nektarios op til Paleochora og videre til Chrysoleontissa, og rundt om den lille bjerglandsby Pachia Rachi. Stierne er stenede og har lidt skygge, så gå i foråret eller om efteråret og tidligt på dagen om sommeren. Tag rigeligt vand med, for der er ikke mange steder at fylde op undervejs.

På vandet og på cykel

• Moni er den bedste naturtur. De små både fra Perdika sejler derover i sæsonen, og øen har fyrreskov, klipper og dyr, der går frit. Overnatning på øen er ikke tilladt.
• Kystvejen fra Aegina by mod Perdika er flad og nem at cykle, og cykler kan lejes i hovedbyen.
• Snorkling er bedst langs klipperne ved Perdika og i de små bugter, hvor bunden er stenet.

Der er ikke meget organiseret vandsport, og dykning og sejlture skal du selv finde. Den lille fiskerlandsby Portes på sydøstkysten er et godt mål for en køretur med en badepause, og en dagstur med færgen til Athen er let at få med.

Ture for dem uden bil

Uden bil kan du stadig nå meget. Bussen mod Agia Marina stopper ved Agios Nektarios, så du kan gå op til Paleochora og tage en senere bus videre. Fra Perdika går du til Aiginitissa ad vejen, og bådene til Moni sejler fra havnen. Fra Agia Marina går du op til Afaia-templet gennem fyrreskoven, en kort, men stejl tur.

Vil du gå meget, så bo i Aegina by eller Perdika, hvor stierne og bådene er tættest på. Agia Marina har kun gåturen op til Afaia-templet lige ved hånden.

Det, der er værd at købe på Aegina, er øens egne varer, og de to store er pistacier og keramik.

Pistacier

Pistacierne fås overalt, men udvalget er størst i hovedbyen, hvor de sælges ristede, som smør, slik og likør. De er lette at have med i håndbagagen og holder sig længe i lukkede poser. Vælg gerne poser, hvor der står, at pistacierne er fra Aegina, frem for importerede nødder, og smag, før du køber meget.

Keramik

Øen har en lang tradition for lerkrukker til vand, kanatia, som blev brugt til at holde drikkevandet køligt. Siden midten af 1900-tallet er de mest blevet lavet som souvenirs og pynt. Landsbyen Mesagros mellem Agios Nektarios og Agia Marina er kendt for sine pottemagere, og her kan du se værksteder og købe krukker og skåle. Pak dem godt ind, hvis de skal med hjem i kufferten.

Byerne

• Aegina by har de fleste butikker, med keramik, smykker og tøj i gaderne bag havnen og et lille marked.
• Agia Marina har strandtøj, souvenirs og minimarkeder langs strøget.
• Perdika har kun et par minimarkeder og små butikker ved havnen.

Der er ingen indkøbscentre og ingen mærkevarer, og mangler du noget større, er Athen den nærmeste mulighed.

Øen lukker ikke ned om vinteren. Aegina har fastboende hele året, skoler og et hverdagsliv, der ikke kun handler om turister. Samtidig har mange athenere sommerhus her, og tætheden på storbyen præger alt fra trafikken til weekenderne.

Grækernes ø

De fleste gæster på Aegina er grækere. De kommer for weekenden, spiser frokost i Perdika og drikker kaffe ved havnen i Aegina by. Det giver en græsk stemning, som mange charterøer har mistet, og menukortene er skrevet til græske gæster lige så meget som til turister.

Pistacier og landsbyer

Inde på øen er pistacieplantagerne det, der fylder, og festivalen på havnen i september fejrer høsten. Landsbyer som Mesagros og Pachia Rachi giver et indtryk af livet uden for feriestederne. Pachia Rachi i bakkerne nær Oros er udpeget som traditionel bebyggelse.

På nordkysten ligger Souvala, en fiskerlandsby og øens anden færgehavn. Den er kendt for sine svovlholdige kilder, og grækerne har længe søgt hertil for at bade i det varme kildevand.

Byerne hver for sig

• Aegina by er hovedbyen og har mest hverdagsliv året rundt.
• Perdika er fiskerlandsbyen, hvor fiskerbåde og sejlbåde deler havnen.
• Agia Marina er feriestedet, bygget til gæsterne uden en gammel kerne.

Uden for sæsonen er forskellen mellem byerne stor. Aegina by lever videre med caféer og fiskemarked, Perdika bliver meget stille med få tavernaer åbne for weekendgæsterne, og Agia Marina er næsten lukket.

Påsken er en stor begivenhed, og i november fejres Agios Nektarios med en stor fest ved klosteret, hvor pilgrimme kommer langvejsfra.

Aegina ligger på et mellemniveau. Det er athenerne, der sætter priserne, og de kommer især i weekenderne og om sommeren. Øen er ikke en luksusø, og der er få store resorthoteller.

Overnatning

Du bor mest i små hoteller, pensioner og lejligheder. Agia Marina har flest senge, Perdika har få, så her skal du bestille tidligt, og Aegina by passer til dem, der vil bo i en rigtig by. Dyrest er weekenderne i juli og august, mens maj, juni og september giver flere muligheder.

Mad og transport

Maden er rimelig, hvis du spiser mezedes og deler. Det store udsving er fisk, især i Perdika. Bussen er billig, men kører ikke ofte, og taxaturene løber op, hvis du bor i Agia Marina og vil spise i de andre byer. Planlægger du mange ture, kan et par dage med lejebil betale sig.

Husk også færgen. Den er ikke en del af flybilletten, så tjek, om den er med i pakkerejsen, eller læg den til budgettet, hvis du selv har bestilt fly og hotel.

Aegina har det tørre klima, der præger hele området omkring Athen. Sommeren fra juni til august er næsten uden regn, med omkring 30 grader om dagen i juni og 33 grader i juli og august, og midt på sommeren falder nattetemperaturen kun til omkring 23-24 grader, så det er varmt at sove.

Havet bliver badevarmt i juni med omkring 22 grader og når omkring 26 grader i august. Det holder længe på varmen, så i september og oktober ligger vandet stadig omkring 25 og 23 grader, mens luften er nede på omkring 29 og 24 grader.

Maj er varm i luften med omkring 25 grader, men havet er kun omkring 19 grader. April har omkring 20 grader om dagen og er en god måned til vandring. Vinteren er mild med omkring 13-15 grader om dagen, og december og januar har flest regnvejrsdage.

November har stadig omkring 19 grader om dagen og et hav på omkring 20 grader, men flere regnvejrsdage og kortere dage. Midt på sommeren kan varmen føles tung, især i byernes gader og på de stenede stier i bakkerne.

Til en strandferie er juni og september de bedste måneder. Til vandring og kultur er april, maj og oktober bedst, før og efter den største varme. I juli og august er det klogt at se templerne og klostrene tidligt på dagen.

Aegina har ingen egen lufthavn, så rejsen går med fly til Athens lufthavn (ATH) og videre med færge. Flyvetiden er ca. 3 timer og 20 minutter fra København og ca. 3 timer og 30 minutter fra Billund.

Lufthavnen ligger cirka 46 km fra midten af øen i luftlinje, men på den østlige side af Athen, mens færgerne går fra Piræus på den anden side af byen. Metro, bus og taxa forbinder lufthavnen med Piræus.

Færgerne

Øen har tre havne med forbindelse til Piræus:

• Aegina by er hovedhavnen med færger og hurtigbåde året rundt.
• Agia Marina har også direkte både, flest om sommeren, så du kan nå østkysten uden om hovedbyen.
• Souvala på nordkysten er øens anden færgehavn.

Hurtigbådene er hurtigere, men tager kun passagerer, mens de almindelige færger også tager biler. Vælg havn efter, hvor du skal bo: Aegina by til hovedbyen og Perdika, Agia Marina til østkysten om sommeren. Er rejsen en pakkerejse, er færge og transfer ofte med, men tjek det, før du bestiller, og regn med en lang rejsedag med skift.

Afstandene på Aegina er korte. Fra øens midte er der cirka 4 km til Agia Marina, 5 km til Perdika og 6 km til Aegina by i luftlinje. Fra Aegina by er der cirka 6 km til Perdika og cirka 9 km til Agia Marina, også i luftlinje.

Bus

Busserne starter fra pladsen ved havnen i Aegina by. Én rute går langs vestkysten forbi Marathonas og Aiginitissa til Perdika, en anden går mod øst forbi Agios Nektarios og Mesagros til Agia Marina, og nogle afgange kører forbi Afaia-templet. Der er ingen direkte bus mellem Agia Marina og Perdika, så du skifter i hovedbyen. Afgangene er få, så se køreplanen ved stoppestedet.

Lejebil, scooter og taxa

Lejebiler, scootere og cykler kan lejes i Aegina by. Et par dage med bil er nok til at nå Paleochora, klostrene, Pachia Rachi og Portes, som bussen ikke dækker godt. Taxaer holder ved havnen i hovedbyen og kan bestilles til de andre byer.

Vejene er smalle og snoede inde på øen, og der er meget trafik i weekenderne. Er du ikke vant til at køre scooter, er en lille bil det sikreste valg. Kystvejen mod Perdika er flad og den letteste strækning at cykle.

Videre fra øen

Athen ligger cirka 35 km fra øens midte i luftlinje og kan nås på en dagstur med færgen. Loutraki og Tolo ligger på fastlandet cirka 53 og 60 km væk og er ikke oplagte udflugter fra øen.