Agios Nikitas: Vestkystens bilfri landsby ved Milos-stranden

Landsbyens egen strand ligger for enden af hovedgaden, klemt inde mellem to grønne skrænter. Den er kort, med groft, gyldent sand og småsten, og parasollerne står tæt i juli og august, når dagsturisterne kommer til. Vandet kan være uroligt, når vinden står ind fra vest.

Den største fordel er, at nogle af vestkystens store strande ligger så tæt på, at du kan nå en af dem til fods.

Milos-stranden

Milos ligger lige syd for landsbyen på den anden side af næsset. Du kommer derover ad en sti op over bakken og ned igen, eller med vandtaxi fra landsbystranden. Stien er stejl og af jord, så tag ordentlige sko på og hav vand med.

Til gengæld venter en lang strand af groft sand under lyse klipper. Der er ingen butikker eller caféer, så du skal selv have mad og drikke med. Bølgerne kan være store, og bunden falder hurtigt.

Længere ude langs kysten

• Kathisma ligger få kilometer mod syd og nås ad vejen. Den er bred og lang med groft sand, turkis vand, strandbarer og vandsport, og her er flest mennesker.
• Pefkoulia ligger nord for landsbyen ved kystvejen. Sand blandet med småsten, og der er plads, når landsbystranden er fyldt.
• Kavalikefta ligger under landsbyen Kalamitsi syd for Kathisma, og herfra går du videre til fods til Megali Petra. Tilkørslen snor sig ned ad skrænten, og derfor kommer der færre.

Hele vestkysten vender ud mod det åbne Ioniske Hav. Det giver den lyse farve i vandet, men også bølger og strøm på blæsende dage, så bad tæt på land, når havet er oprørt. Er du til helt roligt vand, ligger østkysten på den anden side af øen.

For børn har Agios Nikitas én stor fordel: hovedgaden er bilfri, så de kan gå frit fra værelset ned til stranden og tavernaerne. Gaden går ned mod vandet. Mange af boligerne ligger oppe på skrænterne til begge sider og nås ad trapper og stejle stier. Det mærker du med en klapvogn.

Stranden i landsbyen er lille, og bølgerne fra vest kan være for meget for de mindste. Milos kræver enten en stejl gåtur over bakken eller en sejltur, og der er ingen skygge eller kiosk derovre. Kathisma har mere plads, men også større bølger på blæsende dage.

Har du små børn, der skal plaske i lavt og roligt vand hver dag, passer østkystens landsbyer som Ligia og Nikiana bedre. Med større børn, der kan lide bølger og en lille vandretur, fungerer Agios Nikitas fint.

Tænk også på solen. Milos og Kathisma har ingen naturlig skygge, og om eftermiddagen bliver sandet varmt. En parasol, badesko til de stenede kanter og rigeligt vand gør dagen lettere for alle.

Aftenen i Agios Nikitas handler om at sidde længe ved bordet. Langs hovedgaden og ved stranden ligger en håndfuld café-barer, hvor du tager en drink, mens solen går ned i havet.

Der er ingen natklubber i landsbyen, og det er ikke stedet for en ferie med fest til den lyse morgen. Vil du have mere liv, er strandbarerne på Kathisma syd for landsbyen det nærmeste bud.

Det egentlige natteliv på øen ligger i Lefkas by og i Nidri på østkysten. Begge kræver transport, så de fleste, der bor i Agios Nikitas, tager derover en enkelt aften og ellers nyder, at landsbyen falder til ro.

Det passer godt til par. En aften her ender typisk med en sidste drink nede ved vandet og en langsom tur op ad gaden, uden basrytmer fra naboen.

Om dagen kan Agios Nikitas føles fuld. Parkeringen ved hovedvejen øverst i landsbyen fyldes, og stranden får besøg af folk fra resten af øen, der vil se vestkysten eller tage videre til Milos.

Om aftenen skifter det. Når dagsturisterne er kørt, er der kun gæsterne i landsbyen tilbage, og fordi gaden er bilfri, er der ingen trafikstøj ved tavernaerne. Lyden er stemmer, bestik og havet.

Den roligste nattesøvn får du på skrænterne lidt væk fra hovedgaden. Boliger ved hovedvejen øverst får mere trafik med. I maj, juni og september er der langt færre mennesker både på stranden og i gaden, og Milos kan næsten føles øde tidligt på dagen.

Vil du have stranden mest for dig selv i højsæsonen, så gå over til Milos tidligt om morgenen. Dagsturisterne kommer senere, og stien er også behageligere at gå, før solen står højt.

Hovedgaden er landsbyens spisestue. Tavernaerne ligger side om side ned ad bakken under vinranker og oleander, og de nederste har borde helt ude ved stranden. Fordi landsbyen vender mod vest, går solen ned lige foran dig, og det er her, de fleste aftener bliver tilbragt.

Kortene er en blanding af græsk og italiensk, med grillet fisk, blæksprutte, salater og pasta. Spørg efter det, øen selv er kendt for:

• Salami fra Lefkas er mild med hvidløg og serveres som meze til ouzo eller vin.
• Linser fra Eglouvi dyrkes på en højslette i bjergene midt på øen og laves enkelt med olivenolie, oregano og hvidløg.
• Vertzami er en rødvinsdrue, der hører til på Lefkas og giver en mørk, kraftig vin.

Mange spisesteder er familiedrevne. Kvaliteten svinger som overalt, hvor udsigten er god, så kig efter steder, hvor grækerne selv spiser, og hvor dagens fisk står på et skilt frem for i et laminatkort med billeder.

Agios Nikitas er en traditionel landsby med gamle huse og smalle stier, men der er ingen egentlige seværdigheder i selve landsbyen. Oplevelsen er stemningen i gaden og udsigten over havet, ikke museer.

Kulturen på øen ligger mod nordøst, i og omkring Lefkas by:

• Agia Mavra-borgen står ved dæmningen ind til øen og fortæller om den tid, hvor Lefkas skiftede hænder mellem venetianere og osmanner.
• Det arkæologiske museum i Lefkas by viser fund fra hele øen, også fra grotter og gravpladser i syd.
• Faneromeni-klosteret ligger på en bakke vest for Lefkas by med udsigt over lagunen.

En halv dag i hovedstaden er nok til borgen, museet og en tur i gågaden. Længere mod syd ligger Kap Lefkatas med fyret, men det er en lang dagstur fra Agios Nikitas.

Kombinér gerne kulturen med en køretur ind i bjergene. Landsbyerne inde på øen har bevaret mere af det gamle Lefkas end kysten, og vejen derop giver udsigt over begge sider af øen.

Den aktivitet, de fleste gør mindst én gang, er turen over næsset til Milos. Stien begynder i landsbyen, klatrer op gennem buske og oliventræer og giver udsigt ned over begge bugter, før den falder ned til stranden. Den er stejl, men ikke lang, og du kan tage vandtaxien den ene vej.

Bakkerne bag landsbyen har flere grusveje og stier, der er gode til en morgentur, før varmen sætter ind. Målet er udsigten mod vest over havet, ikke et bestemt sted.

I vandet

Svømning langs vestkysten er den anden store aktivitet, så længe havet er roligt. På Kathisma er der vandsport, blandt andet faldskærm efter båd. Vil du på windsurf eller kitesurf, er Agios Ioannis-stranden ved Lefkas by og bugten ved Vasiliki øens kendte steder for vind.

Bådture til de små øer i øst sejler fra Nidri på den anden side af øen. Det kræver transport derover, men giver en helt anden kyst med lune bugter at se.

Med bil kan du også køre sydpå langs vestkysten til Porto Katsiki, hvor trapper fører ned til stranden under høje, hvide klipper. Det er en hel dag ud og hjem, men vejen langs kysten er en oplevelse i sig selv.

Shopping fylder lidt i Agios Nikitas. I hovedgaden ligger en række små butikker med souvenirs, strandtøj, sandaler og solcreme, og et par minimarkeder har det, du skal bruge til en dag på stranden. Det er også her, du lejer parasol til landsbystranden.

Der er ingen tøjbutikker af betydning, ingen supermarkeder i stor skala og intet marked. Køb vand og madpakke i landsbyen, før du går til Milos, for der er intet at købe på den anden side.

Vil du shoppe rigtigt, er gågaden i Lefkas by stedet. Her finder du tøj, sko, apoteker og lokale specialiteter som salami, honning og vin at tage med hjem.

Linser fra Eglouvi og en flaske lokal rødvin er de oplagte ting at have med hjem fra Lefkas. De fylder lidt i kufferten og smager af øen.

Turismen er landsbyens levebrød. Tavernaer, værelser og butikker åbner op til sæsonen og fylder landsbyen i sommermånederne. Den er bygget op omkring gæsterne, ikke omkring et fiskerleje eller et landbrug.

Uden for sæsonen lukker landsbyen næsten helt. Om vinteren er der få mennesker i gaden, og mange skodder er trukket for. Det er ikke stedet at opleve hverdagsliv året rundt.

Det græske hverdagsliv findes i Lefkas by og i bjerglandsbyerne inde på øen, hvor folk bor hele året. I starten og slutningen af sæsonen, i maj og oktober, er landsbyen mest sig selv, med færre gæster og mere tid ved bordene.

Kirkefesterne om sommeren, som holdes i de fleste græske landsbyer, er værd at holde øje med. Spørg i tavernaerne, om der sker noget i nabolandsbyerne, mens du er der.

Agios Nikitas har et middelniveau i prisen. Landsbyen er lille og efterspurgt, så udvalget af værelser er begrænset, og de bedste bookes tidligt til juli og august.

Solsenge og parasoller på de organiserede strande koster ekstra, og det gør vandtaxien til Milos også. Strandene uden udlejning er gratis.

Den største ekstraudgift er transport. Uden bil skal du betale for taxa eller bus, hver gang du vil længere end Milos, og lejer du bil, skal parkeringen øverst i landsbyen deles med dagsturisterne.

I maj, juni og september er der flere ledige værelser og mere plads på strandene, og det er her, du får mest ferie for pengene.

Badesæsonen begynder i juni, hvor dagene når omkring 28 grader og havet omkring 23. Maj er lun med omkring 24 grader, men havet er stadig køligt, omkring 19 grader.

Juli og august er højsæson med 30-31 grader om dagen og havtemperaturer på omkring 25-26 grader. Det er varmt, men vinden fra havet gør det lettere at holde ud på vestkysten end inde i landet.

September er stadig en god badeperiode med omkring 28 grader og et varmt hav, men regndagene begynder at komme tilbage. I oktober er havet fortsat omkring 22 grader, mens luften falder til omkring 23 grader, og der er flere regnvejrsdage.

Vinteren er mild, men våd, med 13-15 grader om dagen og mange regndage fra december til februar. Husk, at vestkysten får vind og bølger direkte fra havet, også på solskinsdage.

Lufthavnen hedder Aktion National Airport og ligger ved Preveza på det græske fastland, cirka 20 km fra Agios Nikitas i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer fra København og lidt længere fra Billund.

Lefkas er forbundet med fastlandet via en dæmning med en flydebro, så du kører hele vejen og skal ikke med færge. Ruten går fra lufthavnen over dæmningen til Lefkas by og derfra op over bakkerne til vestkysten.

Vejen er længere end luftlinjen, og den sidste del snor sig ned mod kysten. Rejsebureauerne kører transfer med bus, men du kan også tage taxa eller hente en lejebil i lufthavnen. Med bus bliver du sat af ved hovedvejen, og det sidste stykke ned til de fleste boliger går du.

Selve landsbyen klarer du på gåben. Hovedgaden er bilfri, og stranden, tavernaerne og butikkerne ligger tæt på hinanden. Til Milos går du over næsset eller tager vandtaxi.

Alt andet kræver transport. Afstandene i luftlinje er:

• Lefkas by ligger 9,6 km mod nordøst.
• Ligia på østkysten ligger 9,3 km væk.
• Nikiana længere nede ad østkysten ligger 9,8 km væk.
• Nidri ligger 12,4 km mod sydøst.
• Vasiliki på sydkysten ligger 17,8 km mod syd.

Vejene over bakkerne er længere og mere snoede end tallene antyder. Der findes lokalbusser, men en lejebil giver frihed til at nå Kathisma, Pefkoulia og strandene længere sydpå på egne tidspunkter. Taxa kan bestilles, men skal deles med mange i højsæsonen.