Areopoli: Manis stenby med tårnhuse og frihedshistorie

Areopoli ligger oppe på et plateau over kysten, og der er ingen strand i selve byen. Det skal du vide, før du vælger den til en badeferie. Nærmeste badested er havnen i Limeni lige nord for byen, og her bader du fra klipperne og fra stentrapper ned i vandet.

Vandet ved Limeni er klart og dybt tæt på land, så det passer bedst til voksne og børn, der kan svømme. Bunden er sandet, men der er ingen sandstrand at ligge på, kun klipper og stenkanter langs vandet.

Vil du have solseng og parasol, skal du længere nordpå til bugten ved Neo Itilo, hvor stranden ved Tsipa har servering. Stranden er mest småsten med enkelte sandede partier. Lidt længere fremme ligger Karavostasi, en stille strand uden servering med småsten og lavt vand. Begge steder kræver i praksis bil, for vejen ned fra byen er stejl og har ikke fortov hele vejen.

Areopoli er ikke bygget til børnefamilier. Den gamle bydel består af smalle brostensgader mellem høje stenhuse, og en klapvogn kommer ikke let rundt. Der er ingen legepladser af betydning, intet vandland og få aktiviteter rettet mod børn.

Det største problem er badningen. Ved Limeni bader du fra klipper på dybt vand, og den nærmeste strand med solsenge ligger ved Neo Itilo, som kræver bil.

Større børn kan få meget ud af en tur til Diros-grotterne syd for byen, hvor du sejler i små både gennem grotten, og af ruinbyer og tårne, der ligner borge. Med små børn er Karavostasi ved Neo Itilo det bedste badested i nærheden, fordi vandet er lavt. Alligevel er en strandby som Kalamata lettere at holde ferie i.

Nattelivet i Areopoli foregår ved bordene omkring torvet og i gaderne tæt på. Her sidder folk med kaffe, en øl eller et glas vin, og om sommeren er der liv, mens folk spiser sent.

Efter middagen bliver der hurtigt stille. Der er ingen klubber og ingen barer med høj musik, og byen går tidligt til ro, også i juli og august.

Vil du have mere byliv, må du til Kalamata, og den lange køretur ad bjergveje tager du ikke for en bar.

Grå stenhuse, tårne, kirker og smalle gader giver Areopoli en ro, som præger hele byen. Biltrafikken holder sig mest på hovedvejen og omkring torvet, mens den gamle bydel bag torvet er stille.

Om aftenen hører du mest stemmer fra caféerne og lyden af dine egne skridt på brostenene. Natten er stille, også i højsæsonen.

Hvornår der er travlt

Om dagen kommer der turister i bil og bus, især i juli og august, når folk kører gennem Mani på vej mod Diros-grotterne og den sydlige del af halvøen. Så kan torvet og de nærmeste gader være fyldt midt på dagen. Sidst på eftermiddagen tømmes byen igen, og aftenerne tilhører dem, der bor der.

Uden for højsæsonen, i maj, juni, september og oktober, er gæsterne langt færre. Det er også de måneder, hvor temperaturen er behagelig nok til at gå rundt i byen og på stierne i landskabet omkring.

Landskabet omkring

Bag byen rejser bjergene sig, og mod vest ser du ud over havet. Landskabet er tørt og stenet med oliventræer, stengærder og spredte landsbyer med tårne. Det er et sted, hvor du går en tur om morgenen, sidder i skyggen midt på dagen og ser solen gå ned over havet om aftenen.

Har du brug for helt stille dage ved vandet, kan du sove i byen og køre ned til klipperne ved Limeni. Det er en kort tur ned ad bakken.

Køkkenet i Mani bygger på olivenolie, svinekød, ost og brød, og flere retter finder du kun her. Det mest kendte er siglino, røget og saltet svinekød, som blandt andet bruges i kagianas, en æggeret fra Mani.

Hold også øje med diples, sprøde stegte kager, der hører til egnens festdage og bagerier. Olivenolien fra egnen og lokal honning er gode ting at tage med hjem.

Areopoli har en håndfuld tavernaer og caféer omkring torvet og i gaderne tæt på, hvor maden er hjemlig og menuen ofte kort. Nede ved havnen i Limeni ligger flere spisesteder lige ved vandet, og her er fisk og skaldyr det oplagte valg. Udvalget er ikke stort, men det er lokalt.

Egnen er også kendt for sit brød og sine tvebakker. I Areopoli bages der stadig i en gammel traditionel ovn, og frisk brød med olivenolie og en lokal ost som touloumotiri er en god frokost på en køretur. Hjemmelavet pasta som hilopites hører også til køkkenet her.

Areopoli var tidligere Manis vigtigste by og hed indtil 1912 Tsimova. Byen har en central plads i den græske frihedskrig, for det var her, at oprøret mod osmannerne blev erklæret den 17. marts 1821 med Petros Mavromichalis i spidsen. Hovedtorvet er opkaldt efter datoen.

I byen

• Taxiarchis-kirken ved torvet har et højt klokketårn i flere etager, som er byens vartegn.
• Pikoulakis-tårnet huser Manis byzantinske museum. Udstillingen handler om troen i Mani og viser blandt andet stenhuggerarbejder fra 1000- og 1100-tallet, vægmalerier og ikoner fra egnens kirker.
• Tårnhusene i den gamle bydel blev bygget af de magtfulde familier, der i perioder lå i blodfejder med hinanden. Tårnet tilhørte familien, og jo højere, jo mere magt.

Inden for kort afstand

Nede ved havnen i Limeni står Mavromichalis-familiens tårn ved vandet. Længere mod syd ligger tårnlandsbyen Vathia, som i dag er næsten forladt, og havnebyen Gerolimenas, som indtil 1970'erne mest kunne nås fra søsiden. Kører du helt ud til Kap Tainaron, når du det sydligste punkt på det græske fastland.

To ting trækker folk til området: grotterne ved Diros og vandringen i Manis stenlandskab.

Diros-grotterne

Diros-grotterne ligger syd for Areopoli ved kysten under landsbyen Pyrgos Dirou. Den mest kendte del, Vlychada, er oversvømmet, og du sejles gennem den i små både mellem drypsten. Adgangen kan ændre sig, når der bygges ved anlægget, så tjek før turen, om de har åbent, og hvilke dele du kan se.

I grotten er luften kølig hele året, også når det er over 30 grader udenfor, så tag en trøje med. Om sommeren kommer der mange busser, og det er en fordel at være der tidligt.

Vandring og ture

Mani er et godt område at gå i, især om foråret og efteråret. Gamle stenstier forbinder landsbyerne, og landskabet med tørre bjergsider, stengærder og tårne er åbent og stort. Midt på sommeren er det for varmt til lange ture midt på dagen.

• Kap Tainaron i den sydlige spids af Mani har en sti over klipperne ud til fyrtårnet og ruinerne af en gammel helligdom for Poseidon.
• Vathia er en af de bedst bevarede tårnlandsbyer og et godt stop på en køretur mod syd.
• Limeni er et godt sted at snorkle fra klipperne i klart vand.

Udflugterne kræver bil, og det er en del af oplevelsen at køre langs kysten ned gennem halvøen.

Shoppingen i Areopoli er begrænset til nogle få små butikker i gaderne omkring torvet. Her finder du typisk olivenolie, honning, krydderurter, lokale pålæg og enkelte souvenirs.

Det er ikke et sted at gå på shoppingtur. Der er ingen gågader med kæder, ingen indkøbscentre og intet stort udvalg af tøj.

Til større indkøb skal du bruge bil. Gythio på den anden side af halvøen har flere butikker og er den nærmeste by af en vis størrelse, og Kalamata har det store udvalg. Bor du i hus eller lejlighed, er det nemmest at fylde køleskabet op undervejs fra lufthavnen.

Om vinteren lukker Areopoli ikke ned som en turistby. Her bor folk hele året, og byen fungerer som et lille centrum for landsbyerne i denne del af Mani. Det kan du mærke på torvet, hvor lokale sidder over kaffen om formiddagen.

Mani har sin egen historie. Egnen var i praksis halvt selvstyrende under osmannerne, og familierne levede længe efter deres egne regler, med tårne, alliancer og fejder. Den historie fylder stadig i byens selvforståelse og på torvet, der bærer datoen for oprøret.

Uden for sæsonen er Areopoli stille, men ikke død. Restauranter og butikker kan holde lukket i de koldeste måneder, mens caféerne på torvet stadig har gæster.

I Areopoli går feriebudgettet især til tre ting: overnatning, mad og bil.

Overnatning er typisk små gæstehuse, lejligheder og restaurerede tårnhuse, som er en af egnens specialiteter. Maden spiser du på tavernaerne og caféerne omkring torvet eller ved vandet nede i Limeni, hvor fisk og skaldyr fylder mest på menuen.

Den største faste udgift ud over rejsen er lejebilen, som er stort set nødvendig her, og benzin til turene rundt i Mani. Billetter til Diros-grotterne og museet i Pikoulakis-tårnet er de oplagte ekstra udgifter.

Areopoli har et typisk sydgræsk klima. Somrene er varme og tørre, og vintrene er milde med en del regn.

Juli og august er næsten uden regn, med dagtemperaturer omkring 32 grader, og i august topper havet med omkring 26 grader. Det er godt til badning ved Limeni, men hårdt at gå i landskabet midt på dagen.

Maj og oktober giver omkring 25 grader om dagen og er gode måneder til vandring og til at se byen. Havet er stadig køligt i maj, men lunt i oktober efter sommeren. Juni og september giver både varme og badevand fra omkring 22 grader og op.

Fra november til marts er der kortere dage og flere regndage, og nætterne kan være kølige.

Du lander i Kalamata Airport (KLX), som ligger cirka 55 km i luftlinje nordvest for Areopoli. Flyvetiden er ca. 3 timer og 25 minutter fra København og ca. 3 timer og 35 minutter fra Billund.

Tallet snyder dog. Fra lufthavnen kører du gennem Kalamata og videre sydpå ad snoede bjerg- og kystveje gennem Mani, og det tager tid.

En lejebil fra lufthavnen klarer både transferen og turene under opholdet. Ellers kan transfer eller taxa bestilles på forhånd. Tjek om din rejsearrangør tilbyder transfer så langt mod syd.

Den gamle bydel er lille, og du går rundt i den på få minutter. Gaderne er brostensbelagte og stedvis ujævne, så tag sko med god sål.

Til alt andet er en lejebil den bedste løsning. Limeni ligger lige nord for byen ned ad bakken, og Diros-grotterne ligger mod syd. Busforbindelserne på halvøen er få, så spørg i byen til afgangene. Taxa skal ofte bestilles.

Nabobyerne på Charterguiden ligger et stykke væk:

• Kalamata ligger cirka 48 km mod nordnordvest og er den nærmeste større by.
• Elia ligger cirka 39 km mod østnordøst på den anden side af Lakoniske Bugt.
• Monemvasia med borgbyen ligger cirka 60 km mod øst.
• Romanos ved vestkysten af Messinia ligger cirka 74 km mod vestnordvest.

Vejene i Mani er smalle og snoede, men i god stand.