Kalamata: Oliven, borg og en græsk storby ved vandet

Kalamatas strand er en bystrand i ordets egentlige forstand. Den løber langs hele havnefronten øst for havnen, med en palmepromenade og en trafikeret vej bag sig, og den bruges af byens egne beboere fra morgenbadet til solnedgang.

Underlaget skifter undervejs. Nogle steder er det groft sand med småsten, andre steder glatte grå sten, så du har glæde af badesko. Der er strækninger med solsenge, men også masser af plads til at lægge sit eget håndklæde. Vest for havnen ligger Kordia, en selvstændig strand.

Vil du have lidt mere afstand til byen, ligger Almyros ved Verga lige øst for Kalamata. Det er en småstensstrand med hvide sten, lige før vejen drejer ind i Mani. Længere mod sydøst langs Mani-kysten er der mindre bugter, men de kræver bil.

Med børn er Kalamata nem på de praktiske punkter. Stranden ligger lige ved promenaden, der er supermarkeder og apoteker overalt, og der er plads til at gå tur langs vandet om aftenen, når det er køligere.

Jernbaneparken tæt på havnen er et godt stop. Det er et frilandsmuseum på den gamle station Kalamata Limin, hvor lokomotiver og gamle vogne står fremme, og børn kan gå tæt på dem. Turen op til borgen over den gamle by er kort og giver udsigt over byen og bugten.

Bagsiden er, at Kalamata er en storby. Vejen langs stranden har trafik, og i juli og august ligger dagtemperaturen over 30 grader. Der er ikke de forlystelser og hotelpools, du finder i rene feriebyer, så familier, der vil have alt samlet ét sted, bør vælge noget andet.

Kalamata går i byen som en græsk storby gør. Aftenen begynder sent, og den foregår især to steder: langs strandpromenaden på Navarinou, hvor caféer og barer ligger side om side ud mod vandet, og i den gamle bydel omkring pladsen 23 Martiou, hvor smalle gader er fyldt med ouzerier, barer og caféer.

Kvarteret omkring pladsen hedder Paplomatadika og er den livligste del af den historiske bydel om aftenen. Her sidder du ude i gågaderne, og stemningen er mere snak og meze end dansegulv.

Der er også enkelte klubber i centrum, men det er ikke et festmål med turistgader og happy hour. Publikum er mest lokale grækere, og om sommeren flytter meget af livet ud på promenaden og strandbarerne, som har gang i den til langt ud på natten.

Fordi det er en by med fastboende, lukker nattelivet ikke ned efter sæsonen. Bor du ved promenaden, skal du regne med liv under vinduerne i weekenderne. I sidste halvdel af juli holder byen sin internationale dansefestival med forestillinger på byens danseteater og på torvet.

Kalamata er ikke et sted, du vælger for stilhedens skyld. Kystvejen bag stranden har trafik dagen igennem, og promenaden er fyldt med folk fra den sene eftermiddag til langt ud på aftenen, især i weekenderne og om sommeren.

Byen er dog stor nok til, at du kan finde ro. Boligkvartererne et stykke inde fra vandet er rolige, og om formiddagen er stranden mest for motionister og ældre, der tager deres morgenbad. Den gamle bydel under borgen er stille i dagtimerne og først livlig om aftenen.

Vil du have mere ro, så kør ud til Almyros øst for byen eller ned langs Mani-kysten, hvor landsbyerne bliver mindre for hver kilometer.

Navnet Kalamata kender de fleste fra olivenglasset, og olivenerne er også det første, du ser i byens madbutikker. Kalamata-oliven er store, mørkt lilla og mandelformede, og de dyrkes i lundene rundt om byen. Den lokale olivenolie står i dunke og flasker overalt.

Centralmarkedet

Centralmarkedet er stedet at starte. Her er en åben del med frugt og grøntsager og faste butikker indendørs, hvor du kan købe oliven, ost, honning og petimezi, en sirup af druemost. Ostehandlerne sælger sfela, en salt og lidt skarp fåreost, der modnes i lage og minder om feta, bare kraftigere. Til den spiser du gerne lalagia, sprøde stykker friturestegt dej.

Hvor du spiser

De bedste måltider findes ofte i den gamle bydel, hvor ouzerier serverer små retter til en karaffel ouzo eller tsipouro, og i de enkle tavernaer i sidegaderne, hvor de fleste gæster er lokale. Langs promenaden ligger fiskerestauranterne med dagens fangst fra Messinia-bugten. Her sidder du med udsigt over bugten, og fisken er frisk.

Mange restauranter holder åbent hele året, også når turisterne er rejst.

Spørg efter egnens oliven og olivenolie til brødet, og bestil gerne flere små retter til deling frem for én stor hovedret. Sådan gør grækerne selv.

Kalamatas seværdigheder ligger samlet i den gamle bydel under borgen, og en formiddag er nok til de fleste af dem.

• Borgen ligger på en klippe over den gamle by. Ruinerne er mest fra frankisk tid i 1200-tallet, og udsigten over byen og bugten er grunden til at gå op.
• Agioi Apostoloi er en lille byzantinsk kirke, hvor byens folk samledes den 23. marts 1821 ved starten af frihedskampen. Kalamata regnes som den første by, der blev befriet.
• Ypapanti er den store katedral, der dominerer den gamle bydel.
• Kalograion-klostret er et nonnekloster, kendt for de silketørklæder, nonnerne vævede i generationer.
• Messinias Arkæologiske Museum ligger på den gamle markedsplads og viser fund fra Messene og egnen.
• Jernbaneparken er et frilandsmuseum med damplokomotiver på den gamle station Kalamata Limin.

Den store udflugt er Oldtidens Messene nordvest for byen, en af de bedst bevarede oldtidsbyer i Grækenland. Her er teater, et stadion med stensæder og en bymur med Den Arkadiske Port, hvor sporene efter vognhjul stadig kan ses i stenbelægningen. Den kræver bil eller en organiseret tur.

I selve byen handler aktiviteterne mest om strand, gåture på promenaden og byens seværdigheder. Det spændende ligger lige uden for, og det er her, en lejebil gør den store forskel.

• Taygetos rejser sig øst for byen. Bjergkæden har stier gennem landsbyer og skov, og vejen over bjerget mod Sparta er en tur i sig selv.
• Mani begynder sydøst for byen. Kysten mod Kardamili har små havne, småstensbugter og stenlandsbyer med tårnhuse.
• Polylimnio er en række vandfald og naturlige bassiner i en kløft ved landsbyen Charavgi vest-nordvest for byen. Den sidste del af vejen er grusvej, og stien ned kræver gode sko.

Promenaden langs Navarinou følger hele stranden og er god til en lang gåtur eller en løbetur tidligt om morgenen, før varmen sætter ind.

Om sommeren er de lange vandreture bedst i dagens første timer. Forår og efterår er de bedste sæsoner til bjergene, når skråningerne er grønne og temperaturen behagelig.

Kalamata er en provinshovedstad, og butikkerne er til dem, der bor her. Det betyder almindelige tøj- og skobutikker, boghandlere, isenkræmmere og apoteker i stedet for gader fyldt med souvenirs.

Aristomenous er byens gamle hovedgade. Den blev anlagt i 1800-tallet for at forbinde byen med havet og er stadig byens akse, med butikker, banker, et af de store torve og Jernbaneparken undervejs. Nord for den ligger handelskvarteret med tøj, sko og smykker. I den gamle bydel omkring Paplomatadika er der mindre, ældre butikker med lokale produkter og håndværk i de smalle gader.

De bedste souvenirs kan spises. Køb oliven, olivenolie, sfela og honning i centralmarkedet eller i delikatesserne omkring det. Silketørklæder i den gamle Kalamata-tradition sælges også i byen, men spørg, hvor de er lavet.

Kalamata er først og fremmest en græsk by, der også har turister. Med omkring 60.000 indbyggere er det Messinias hovedstad, og byen har administration, havn, hospital og et handelsliv, der ikke afhænger af charterflyene. Det mærker du straks: skilte, menukort og samtaler er græske, og de fleste omkring dig er på arbejde, ikke på ferie.

Hverdagen i byen

Dagen følger en græsk rytme. Om morgenen er caféerne fyldt med folk, der får kaffe før arbejde, og ældre mænd, der diskuterer over avisen. Midt på dagen bliver der stille, og om aftenen går hele byen tur på promenaden langs Navarinou, børnefamilier, teenagere og pensionister imellem hinanden.

I weekenderne er stranden byens egen. Familier kommer med køletasker og parasoller, og om søndagen er tavernaerne fulde af lange frokoster. Som besøgende er du gæst i en by, der ikke er indrettet efter dig, og det er charmen.

Historie og oliven

Byen er stolt af sin rolle i 1821, og frihedskampen er stadig en del af dens fortælling. Jordskælvet i 1986 ramte hårdt, og genopbygningen præger centrum i dag.

Rundt om byen står olivenlundene tæt, og olivenhøsten om efteråret og vinteren er en del af årets gang for mange familier. I Kalograion-klostret har nonnerne i generationer holdt vævetraditionen i live, og Kalamata-tørklæderne i silke er blevet et symbol på byen.

Uden for sæsonen

Fordi Kalamata ikke er bygget til turister, lukker den heller ikke ned, når de rejser hjem. Restauranter, caféer, markedet og butikkerne kører videre hele vinteren, og byen er lige så levende i november som i juni, bare uden badegæsterne.

Prisniveauet i Kalamata er lavt. Restauranter, caféer og butikker lever af byens egne beboere hele året og er indrettet efter dem.

Vil du spise som de lokale, så find de enkle tavernaer og ouzerier i den gamle bydel og i sidegaderne. Fiskerestauranterne ved promenaden serverer dagens fangst fra bugten. Oliven, ost og olivenolie køber du direkte i centralmarkedet.

Hotellerne er mest byhoteller og lejligheder. Lejebil er næsten nødvendig, hvis du vil se Mani og Messene, så regn den med i budgettet.

Fra juni kan du bade for alvor: dagene når omkring 29 grader og havet omkring 22. I juli og august er det varmt, omkring 32 grader om dagen og næsten uden regn, og havet når op på 25-26 grader. Midt på dagen er byen da bedst at undgå.

September er måske årets bedste måned med omkring 29 grader om dagen og et hav på over 25 grader. I oktober er det stadig mildt, omkring 25 grader og et hav omkring 23, så badesæsonen holder længere her end mange steder i Grækenland.

Maj er god til byferie og udflugter med omkring 25 grader, men havet er stadig køligt, omkring 19. Fra november bliver det vådere med omkring 10 regndage om måneden, og januar er den mest regnfulde måned med cirka 12 regndage og omkring 15 grader om dagen.

Kalamata har sin egen lufthavn, Kalamata Airport, kun omkring 8 km fra byen i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 25 minutter fra København og ca. 3 timer og 35 minutter fra Billund.

Fra lufthavnen tager det kort tid at komme ind til byen. Der holder taxaer ved ankomsthallen, og regionalbussen kører fra lufthavnen til byens busstation. Køreplanen skifter med sæsonen, så tjek den inden afrejse. Har du lejet bil, kan du hente den i lufthavnen og være i byen kort efter.

Kalamata er også den nærmeste charterlufthavn for store dele af det sydlige Peloponnes, så mange fly er fyldt med rejsende, der skal videre til Mani eller kysten ved Navarino.

Kalamata er en udstrakt by. Fra stranden op til den gamle bydel og borgen er der et godt stykke at gå, men det er fladt og kan sagtens gås, og byens busser forbinder kysten med centrum. Taxaer er nemme at finde.

Til udflugter er lejebil den bedste løsning. Regionalbusserne kører fra busstationen til byer i hele Messinia, men landsbyerne i Mani og bjergene er besværlige at nå uden egen bil.

Flere af Charterguidens andre destinationer kan nås på en dagstur. Romanos ved kysten mod vest ligger omkring 40 km væk, Areopoli i Mani omkring 48 km og Elia omkring 69 km. Tolo i Argolis ligger omkring 85 km væk og Monemvasia omkring 93 km, alle i luftlinje, og vejene er længere.