Makrigialos: Den lange, lave sandbugt på Kretas sydøstkyst

Makrigialos betyder "den lange strand", og navnet passer. Byen ligger i bunden af en bred bugt på Kretas sydøstkyst, og stranden løber langs hele bugten med fint sand og vand, der bliver dybt meget langsomt. Mange kalder den bare Long Beach. Den regnes for den længste lave sandstrand i det østlige Kreta, og det er den, de fleste vælger stedet for.

Bugten ligger i læ for nordenvinden, som om sommeren kan gøre nordkysten urolig. Derfor er vandet her som regel roligt, og selv på blæsende sommerdage kan du finde en rolig plet i bugten.

Strandene i og omkring byen

• Makrigialos-stranden er hovedstranden midt i bugten, med solsenge, brusere og tavernaer lige bag sandet.
• Katovigli ligger i den vestlige ende ved havnen og kaldes også Limanaki, den lille havn. Sandet og det lave vand er det samme, og her er der vandsport.
• Lagoufa er to små, beskyttede bugter lige øst for hovedstranden, nær de største hoteller. Den vestlige del er udstyret, den østlige er mere stille.
• Kalamokanias ligger lidt vest for havnen, med gyldent sand og tamarisktræer. Den har få faciliteter og er derfor et godt sted at søge hen, når hovedstranden er fuld.
• Diaskari ligger længere mod øst og har få solsenge, tamarisktræer bagved og en lille taverna.

Der er plads nok på det meste af stranden, også i juli og august. Helt øde bugter kræver en tur i bil langs kysten, hvor flere små strande ligger uden solsenge og uden bebyggelse.

For familier med små børn er stranden det stærkeste kort. Vandet er lavt langt ud, bunden er sand, og bugtens læ for nordenvinden betyder, at bølgerne sjældent bliver store. Børn kan gå ud til knæene og stadig se forældrene på stranden bag sig, og det giver en rolig ferie for begge parter.

Lagoufas to små bugter er endnu mere lukkede og et godt valg til de mindste. Ved Katovigli i vestenden ligger havnen, så der kan være lidt bådtrafik tæt på, men badeområdet er tydeligt adskilt.

Minusset er, at der er lidt at lave. Der er ingen vandland, ingen minigolf og ingen forlystelser, og kystvejen mellem Ierapetra og Sitia går gennem byen, så der er biltrafik på hovedgaden. Større børn og teenagere kan synes, at dagene ligner hinanden. Til gengæld kan en tur gennem Pefki-kløften være en god udflugt for skolebørn med gode sko, hvis du først tjekker stiens tilstand, og bådturen fra Ierapetra til Chrissi med det hvide sand er en dag, de fleste børn husker.

Natteliv er der stort set ikke. Langs havnefronten og stranden ligger et par strandbarer og caféer, hvor du kan få en cocktail eller en øl med udsigt over bugten, men der er ingen klubber, ingen dansegulve og ingen gade med musik ud af højttalerne. Aftenen handler om tavernaerne, og når middagen er spist, bliver byen stille.

For par og familier er det en fordel: du sover godt i det meste af byen. Unge, der vil i byen, bør vælge et andet sted. Det nærmeste med lidt mere liv er Ierapetra mod vest, hvor der er barer og caféer langs strandpromenaden, men heller ikke der er det et egentligt festmål.

Makrigialos er en lille by, og det mærkes især om aftenen. Der er ingen store hotelkomplekser midt i byen, og de få større anlæg ligger i den østlige ende ved Lagoufa. Resten er lejligheder, små hoteller og værelser i to og tre etager, så skalaen er menneskelig, og stranden bliver aldrig fyldt af en enkelt bygning.

Den største kilde til lyd er kystvejen, som går gennem byen. Bor du ud til hovedgaden, hører du biler og knallerter. Værelser ned mod stranden eller op ad bakken ved havnen er roligere. Om dagen er der lidt liv omkring tavernaerne og vandsporten, men det er moderat.

Hvor er der mest stille

Kalamokanias vest for havnen og den østlige del af Lagoufa er de roligste steder at ligge på stranden. Uden for juli og august er hele byen stille, og i maj og oktober kan du få store dele af stranden for dig selv. Mange vælger stedet til en uges ren afslapning med bog, bad og middag ved vandet, og det er den ferie, byen er bedst til.

Spisestederne ligger samlet ved havnen i vestenden og langs strandpromenaden. De fleste er familiedrevne tavernaer med et kretisk køkken, og mange ejere kommer fra landsbyerne i bjergene bag kysten. Fisk fra de små både i havnen er det, folk kommer efter, og du vælger typisk fisken selv, hvorefter den sælges efter vægt.

Området lever også af landbrug, og det kan smages. Sydøstkysten er fuld af drivhuse med tomater, agurker, peberfrugter og auberginer, og olivenlundene ligger tæt op ad bjergene. Grøntsagerne på tallerkenen er sjældent rejst langt.

Lokale ting at spørge efter

• Xygalo er en syrlig, smørbar ost fra Sitia-egnen, som ofte serveres som meze.
• Dakos er tørret bygbrød med revet tomat, ost og olivenolie.
• Grillet fisk med citron og olivenolie er den klassiske ret ved havnen.
• Kalitsounia er små tærter med ost og urter, som mange tavernaer laver selv.

Udvalget er ikke stort, og der er få steder med et moderne køkken. Til gengæld er kvaliteten jævnt god, og stemningen afslappet. Ierapetra har et større udvalg til de aftener, hvor du vil have flere valgmuligheder.

Byen har ingen store seværdigheder, men der er mere historie i området, end du skulle tro. Vest for bebyggelsen er resterne af et minoisk landhus udgravet. Det stammer fra tiden omkring 1500 før vor tidsregning og har en central gård, der minder om paladsernes, bare i mindre målestok. Fund fra udgravningen ligger på det arkæologiske museum i Agios Nikolaos.

Over havnen ved Katovigli ligger resterne af en romersk villa med mange rum, bade, marmor og mosaikgulve. Begge steder er små, og de giver mest mening for dem, der i forvejen interesserer sig for oldtiden.

Kapsa-klosteret

Øst for byen hænger Kapsa-klosteret på klippesiden lige over havet, der hvor Perivolakia-kløften munder ud. Klosteret menes at gå tilbage til 1400-tallet, blev ødelagt af pirater og genopbygget i 1800-tallet af en munk, der levede som eneboer i en hule i nærheden. Det er det mest stemningsfulde besøg i nærheden, og det kan kombineres med en vandretur i kløften.

Lidt længere væk har Ierapetra en venetiansk fæstning ved havnen og en gammel bydel med smalle gader.

Det bedste ved området uden for stranden er kløfterne. Bjergene rejser sig tæt bag kysten, og flere kløfter skærer sig ned mod havet. De kan gås uden guide, men tag vand og ordentlige sko med, især i sommermånederne.

• Pefki-kløften begynder ved landsbyen Pefki og slutter ved Aspros Potamos lidt nord for Makrigialos. Stien går gennem fyrretræer, forbi klippeformationer og gamle vandmøller, og den europæiske vandresti E4 følger ruten.
• Perivolakia-kløften ender ved Kapsa-klosteret øst for byen, så du kan slutte turen ved havet.
• Kysten har bugter mod både øst og vest, som du kan nå i bil og bruge til en dag med badning et nyt sted.

På vandet er der vandsport ved Katovigli og Lagoufa, og det rolige vand egner sig til kajak og stand up paddle. Den mest populære udflugt er dog båden fra Ierapetra til Chrissi, en lille ubeboet ø med hvidt sand ude i Det Libyske Hav.

Der er ikke meget organiseret underholdning. Aktiviteterne er natur og vand, og du skal selv tage initiativet.

Butikkerne i Makrigialos dækker det, en strandferie kræver. Langs hovedgaden og strandpromenaden ligger minimarkeder, et apotek og et par butikker med souvenirs, badetøj og strandlegetøj. Der er ingen markedsgade, ingen designbutikker og intet at gå på opdagelse i en hel eftermiddag.

Det bedste at tage med hjem er spiseligt: olivenolie fra egnen, honning, xygalo og krydderurter fra bjergene, som du kan finde i minimarkederne. Skal du shoppe mere, er Ierapetra og Sitia de nærmeste byer med rigtige butiksgader, og Agios Nikolaos har det største udvalg i den østlige del af øen.

Makrigialos var for få generationer siden en lille, isoleret bebyggelse ved havet. I dag er det sydøstkystens største ferieby, vokset sammen med nabobebyggelsen mod øst, og byen lever i høj grad af sommergæsterne. Langs promenaden er det tydeligt et feriested.

Men området har også et liv, der ikke handler om turister. Kystsletten og skråningerne er dækket af drivhuse og olivenlunde, og mange familier lever af grøntsager og olie. Bjerglandsbyerne bag kysten, som Pefki, blev engang bygget skjult fra havet af frygt for pirater og har stadig et mere traditionelt præg end kysten.

Uden for sæsonen lukker mange tavernaer og lejligheder, og byen bliver meget stille. Kommer du i april eller slutningen af oktober, så forvent færre åbne steder, men også en by, hvor de fastboende har gaderne for sig selv.

Prisniveauet er almindeligt for en mindre kretisk badeby. Overnatningen er mest lejligheder og små familiehoteller, og der er få luksusanlæg, der trækker niveauet op. Tavernaerne er almindelige familiesteder, og fisk sælges efter vægt, så spørg, hvad den valgte fisk vejer, før den kommer på grillen.

Den største ekstraudgift er transporten. Byen ligger langt fra lufthavnen, så transferen tager tid, og vil du se kløfterne, klosteret og de andre strande, er en lejebil næsten nødvendig. Regn den med i budgettet fra starten.

Sydøstkysten er tør og solrig, og badesæsonen er lang. I juli og august ligger dagtemperaturen omkring 29 grader, og havet når op på 25 til 26 grader. Nætterne er lune, omkring 23 grader, så du sover sjældent koldt.

Juni og september er for mange de bedste måneder: varmt, men ikke trykkende, og havet er allerede eller stadig over 22 grader. Oktober er en undervurderet måned her, med omkring 24 grader om dagen og et hav, der stadig er tæt på 24 grader, selv om der kommer et par regndage.

Maj er god til vandring og til dem, der ikke har brug for at bade meget, for havet er endnu omkring 19 til 20 grader. Fra november til marts er der mere regn og kortere dage, og byen er stort set lukket. Om sommeren regner det næsten aldrig.

Heraklion er charterlufthavnen, og fra den ligger Makrigialos omkring 79 km væk i luftlinje. Vejen er dog væsentligt længere, for den følger først nordkysten mod øst og krydser derefter øen til sydkysten. Det er en af de længere transfers på Kreta, og det er godt at vide på forhånd, især med små børn.

Flyvetiden fra København er ca. 3 timer og 45 minutter og fra Billund ca. 3 timer og 55 minutter. Rejser du med et rejsebureau, er transferen typisk inkluderet, men vær forberedt på, at bussen stopper ved flere hoteller undervejs.

Flyver du på egen hånd, er en lejebil fra lufthavnen den nemmeste løsning, da du alligevel får brug for den under opholdet. Taxa er også en mulighed, men skal helst bestilles på forhånd.

Selve byen kan klares til fods. Fra havnen i vest til Lagoufa i øst går du langs stranden, og tavernaer, minimarkeder og strand ligger tæt. Kalamokanias lidt vest for havnen er også inden for gåafstand.

Regionale busser forbinder byen med Ierapetra og Sitia, så det er muligt at komme til de to byer uden bil. Kløfterne, Kapsa-klosteret og de små bugter kræver derimod bil eller taxa.

Nabobyerne

• Koutsounari ligger omkring 13 km mod vest i luftlinje, med en lang strand ved kystvejen.
• Ierapetra ligger omkring 22 km mod vest og er sydkystens største by med båden til Chrissi.
• Sitia ligger omkring 22 km mod nordøst på nordkysten.
• Mochlos ligger omkring 17 km mod nordvest i luftlinje, på den anden side af øen.
• Agios Nikolaos ligger omkring 29 km mod nordvest og er den største by i den østlige del af Kreta.