Ierapetra: Sydkystens hverdagsby med båd til Chrissi

Ved byen ligger en bystrand langs strandpromenaden, og øst for den begynder den lange strand Agios Andreas. I den vestlige ende er der sand og lavt vand, og havet ud mod Det Libyske Hav er som regel roligt. Mod øst bliver sandet til småsten og klipper, og der er solsenge på dele af stranden og fri plads på resten.

Jo længere mod øst du går, jo færre mennesker møder du. Den lange strand har flere afsnit med hver sit navn.

• Agios Andreas er hele den lange strand øst for byen. Den vestlige del har sand, solsenge og de fleste hoteller.
• Livadia er den østlige del af den lange strand og roligere end stykket nærmest byen.
• Peristeras ligger bag Livadia, omgivet af klipper, og her er der sjældent mange.

Chrissi, øen ud for byen

Den strand, de fleste besøgende husker, ligger ikke på Kreta. Ud for Ierapetra ligger den ubeboede ø Chrissi, og turbådene til øen sejler fra byens havn. Her er hvidt og lyst sand, lavt, klart vand og en gammel skov af enebær, der er fredet. Den mest kendte strand hedder Belegrina, også kaldet Golden Beach.

Chrissi er en heldagstur og bliver fyldt i højsæsonen, når mange både lægger til. Du må ikke gå ind i enebærskoven, så der er ikke meget skygge. Tag selv parasol og vand med. Bliver du flere dage, er den lange strand ved Koutsounari mod øst et roligt alternativ til bystranden.

For børn har Ierapetra to klare fordele. Havet ud for bystranden er som regel stille, og strandpromenaden er et sted, hvor familier går tur om aftenen, mens de mindste cykler eller spiser is. Afstanden fra de fleste overnatningssteder i centrum til vandet er kort.

Til gengæld er Ierapetra en arbejdsby. Der er ingen vandland, minigolf eller hotelanlæg med børneklub, og sandet og stenene kan være varme under fødderne midt på dagen. Trafikken i gaderne bag promenaden er almindelig bytrafik med scootere og varebiler.

Turen til Chrissi kan være et højdepunkt for større børn med det lave vand og det lyse sand, men det er en lang dag i solen. Små børn har det ofte bedre på bystranden og en tur rundt om den gamle fæstning ved havnen.

Fordi byen har fastboende familier, er der legepladser, bagerier og supermarkeder med alt det, du skal bruge til børn. Det er en praktisk by at have med småbørn i, selv om underholdningen er noget, du selv må finde på.

Om aftenen samler Ierapetra sig på strandpromenaden. Caféer og barer stiller borde ud mod stranden, og det er især byens egne indbyggere, der sidder der: familier, vennegrupper og ældre, der får en kaffe eller et glas. Stemningen er snak og musik i baggrunden, ikke dans på bordene.

Der findes barer med musik og et yngre publikum, og om sommeren kan det være travlt langs vandet. Men der er ingen store klubber eller en festgade bygget til turister som i Malia eller Hersonissos. Det er en græsk provinsby, der går ud om aftenen, og som rejsende glider du ind i det.

Om sommeren holder byen også kulturfestivalen Kyrvia med koncerter, dans og teater, blandt andet i den gamle fæstning ved havnen. Det giver aftener med noget at se på uden fest.

Ierapetra er ikke et stille sted i den forstand, at der intet sker. Byen har trafik, butikker, der åbner og lukker, og et hverdagsliv med knallerter og lastbiler fra drivhusene. Bor du midt i centrum, hører du byen.

Det, der gør stedet afslappet, er, at turismen fylder så lidt. Der er ingen larmende festgade, ingen animation ved poolen, og aftenerne foregår ved et cafébord ved vandet. Den østlige del af bystranden mod Livadia og Peristeras er roligere end stykket ved havnen.

Midt på dagen i juli og august bliver byen stille på en anden måde. Varmen sender folk indendørs eller i skyggen, og først hen mod aften kommer der liv på promenaden igen. Det er en rytme, du hurtigt vænner dig til.

Vil du have rigtig ro, er Koutsounari et godt bud. Den ligger øst for byen med en lang strand og spredte lejligheder, og derfra er det let at tage ind til Ierapetra, når du vil have liv omkring dig.

Sletten omkring Ierapetra er en af Grækenlands store leverandører af tidlige grøntsager, og det kan du smage. Tomater, agurker, auberginer og peberfrugter kommer fra drivhusene uden for byen og står i salaterne og i ovnretterne på tavernaerne.

De bedste steder at spise ligger ved den gamle havn og i den gamle bydel Kato Mera, hvor der er tavernaer med fisk og skaldyr fra de lokale både. Mange af dem lever af lokale gæster, så menukortet er kretisk mere end internationalt. Prøv dakos med tomat og mizithra-ost, grillet fisk og grønne retter med vilde urter.

Langs promenaden ligger caféerne og de steder, der serverer pizza, burgere og is. Til morgenmad og frokost er bagerierne i byens handelsgader et godt sted at starte med kalitsounia, små ostetærter med mizithra-ost.

Fordi så mange af gæsterne er lokale, følger køkkenet sæsonen. Om foråret er der vilde grøntsager på menuen, om sommeren grillet fisk og fyldte grøntsager. Bed gerne om dagens ret, det er tit dér, køkkenet er bedst.

Ierapetra har ikke et stort minoisk palads, men byen har en lang historie som oldtidsbyen Hierapytna, og den kan ses flere steder i centrum.

• Kales er den venetianske fæstning ved indsejlingen til den gamle havn. Den er åben for besøgende og bruges også til koncerter og kulturarrangementer.
• Kato Mera er den gamle bydel bag fæstningen med smalle gader, en moske og et springvand fra osmannisk tid.
• Napoleons hus er et lille hus i den gamle bydel, som du ser udefra. Ifølge legenden overnattede Napoleon her på vej til Egypten.
• Den arkæologiske samling ligger i en gammel osmannisk skole. Hovedstykket er en minoisk sarkofag af ler med malede motiver, og der står en romersk statue af gudinden Persefone.

Den minoiske by Gournia ligger nord for Ierapetra ved vejen mod Agios Nikolaos og er værd at stoppe ved, hvis du har bil.

Den oplagte udflugt er båden til Chrissi, og den fylder mest i byens udbud af ture. På øen kan du gå rundt mellem strandene og den fredede enebærskov og bade fra flere sider af øen.

Bag byen rejser Thripti-bjergene sig, og her findes kløfter og stier med udsigt over Det Libyske Hav. Sarakina-kløften ligger vest for byen ved landsbyen Mythi og er kort og smal med vand i bunden. På sydøstkysten ligger Mylonas-kløften med et højt vandfald, som du kan gå til. Ha-kløften i Thripti-bjergene er derimod kun for folk med canyoning-udstyr og erfaring.

På stranden er der mulighed for vandsport enkelte steder, men Ierapetra er ikke et vandsportscenter. De fleste bruger havet til at svømme og snorkle langs klipperne øst for byen.

Med bil kan du også nå de små landsbyer i bjergene, hvor vejene snor sig op mellem oliventræer og fyrreskov. Udsigten tilbage over drivhusene og havet viser, hvor stor sletten ved Ierapetra egentlig er.

Ierapetra har butikker, fordi folk bor her. Handelsgaderne bag promenaden har tøjbutikker, skobutikker, apoteker, bagerier og supermarkeder, og det er den slags indkøb, byen er god til. Turistbutikker med souvenirs findes, men de fylder lidt.

Der er ingen egentlig gågade bygget til turister. Vil du have kretiske specialiteter med hjem, så kig efter olivenolie, honning, raki og krydderurter i byens almindelige forretninger. Køb gerne frugt og grøntsager fra egnen, mens du er her.

Til egentlig shopping med flere butikker og mere udvalg i souvenirs er Agios Nikolaos på nordkysten det nærmeste sted.

Ierapetra er den største by på Kretas sydkyst, og den lever først og fremmest af landbrug. Sletten mellem byen og bjergene er dækket af drivhuse, som du ser fra flyet og fra vejen, og her dyrkes de tidlige grøntsager, der sendes ud til resten af Europa. Det præger byen mere end turismen gør.

Det betyder, at Ierapetra har hverdagsliv hele året. Skolerne er åbne, butikkerne har deres faste kunder, og om aftenen fyldes promenaden af familier, der går deres tur. Som turist er du i mindretal, og det mærker du på sproget i caféerne og på menukortene.

Den gamle bydel

Kato Mera er stedet at gå, hvis du vil se den ældre by. Gaderne er smalle, husene lave, og moskeen og springvandet fortæller om den osmanniske tid. Det er et boligkvarter, ikke et frilandsmuseum, så der hænger vasketøj mellem husene, og naboerne sidder uden for døren.

Uden for sæsonen

Fordi byen ikke lukker, når charterflyene holder pause, er Ierapetra et af de steder på Kreta, hvor du kan bo uden for sæsonen og stadig have åbne tavernaer og butikker. Vinteren er mild på sydkysten, og om efteråret og foråret er der masser af liv i byen, selv om turisterne er få.

Byen er ikke pæn hele vejen rundt. Drivhusene, betonbyggeriet og trafikken er en del af billedet. Men det er en rigtig kretisk by, og det er netop derfor, nogle vælger den frem for de mere velfriserede steder på nordkysten.

Prisniveauet i Ierapetra er præget af, at byen ikke lever af turister. Mange tavernaer, caféer og butikker har priser sat efter græske kunder og deres lønninger. Det gælder især i Kato Mera og i gaderne bag promenaden.

Langs promenaden er stederne mere rettet mod rejsende. Overnatning er for det meste lejligheder og mindre hoteller frem for store anlæg, og det holder også niveauet nede.

Byen ligger langt fra lufthavnen, og vil du rundt på egen hånd, kommer lejebilen oven i. Transport er derfor en post, der er værd at regne med fra starten.

Ierapetra ligger på sydkysten, og klimaet er varmt og tørt det meste af året. Fra juni til september er der næsten ingen regn, og dagtemperaturen ligger omkring 27-29 grader med havtemperaturer fra knap 23 til omkring 26 grader. Juli og august er de varmeste måneder, men sjældent ekstreme.

Den bedste badetid er fra juni til oktober. Havet holder sig over 23 grader helt ind i oktober, og i november er det stadig omkring 21-22 grader, selv om luften er køligere. Maj er fin til gåture og byliv, men havet er kun omkring 19 grader.

Om vinteren er det mildt med dage omkring 15-17 grader og flest regndage fra december til februar. Det er ikke badevejr, men det er behageligt til ture i bjergene.

Charterflyene lander i Heraklion, og flyvetiden fra København er ca. 3 timer og 45 minutter, fra Billund lidt længere. Lufthavnen ligger cirka 63 km nordvest for Ierapetra i luftlinje.

Vejen går først mod øst langs nordkysten og derefter over Kreta på øens smalleste sted fra bugten ved Agios Nikolaos ned mod sydkysten. Det er en af de længere transfers fra Heraklion, så regn med en del af ankomstdagen på vejen.

Rejser du med et bureau, er transferen med bus fra lufthavnen. Ellers er taxa eller lejebil fra Heraklion de nemmeste løsninger, og der går også rutebusser over øen.

Selve Ierapetra klarer du til fods. Promenaden, havnen, Kales og Kato Mera ligger tæt, og stranden er aldrig langt væk fra centrum.

Fra byen går der rutebusser til Agios Nikolaos, Sitia og Heraklion. Taxaer holder i centrum.

Vil du se mere af egnen, er en lejebil det nemmeste. Afstandene til nabobyerne er korte i luftlinje:

• Koutsounari ligger cirka 8 km mod øst og har en lang, rolig strand.
• Agios Nikolaos ligger cirka 20 km mod nord på den anden side af øen.
• Makrigialos ligger cirka 21 km mod øst med lavt vand og sandstrand.
• Mochlos ligger cirka 25 km mod nordøst ved nordkysten.