Sitia: Provinsbyen længst mod øst

Sitias egen strand begynder ved havnen og løber mod øst langs bugten til området ved Petras. Den er mest sand med småsten enkelte steder, og vandet er lavt et godt stykke ud. Den vestlige del nærmest byen har solsenge, parasoller, brusere og strandbarer, mens den østlige del er roligere og mere naturlig. Selv i højsæsonen er der sjældent trængsel som på strandene i de store badebyer.

Kører du ud af byen, kommer de strande, østspidsen er kendt for:

• Vai har Europas største naturlige palmeskov ned til en hvid sandstrand. Den er beskyttet natur og et populært udflugtsmål, så kom tidligt.
• Itanos, kort nord for Vai, har små bugter ved ruinerne af en oldtidsby og er mere stille.
• Agia Fotia øst for byen er en lille strand med flere små bugter i nærheden, blandt andet Kala Nera og Analoukas.
• Kato Zakros længere mod syd har en stenstrand ved det minoiske palads.

Vai ligger omkring en halv times kørsel fra byen, så bil eller bus er nødvendig til de bedste strande.

Sitia er en overskuelig by for familier. Havnefronten og strandpromenaden er flade og nemme med klapvogn, bystranden har lavt vand langt ud, og der er ingen festgade eller natlarm. Om aftenen leger græske børn på pladserne ved havnen, mens forældrene sidder på caféerne, og feriebørn bliver hurtigt en del af det.

Til gengæld er der ikke meget, der er lavet til børn. Der er ingen vandland, få hoteller med store poolområder og ikke mange arrangerede aktiviteter. Gaderne længere oppe i byen går op ad bakke, så det er bedst at bo tæt på vandet.

En dag ved Vai er god for børn, hvis du kommer tidligt, og kløfterne kan klares af større børn med gode sko. Det tungeste for små børn er den lange transfer fra Heraklion.

Byen er tryg og nem at overskue, og der er bagerier, supermarkeder og apoteker i gåafstand fra stranden. Det gør hverdagen lettere med børn, især hvis du bor i en lejlighed og laver mad selv.

Sitias aftenliv foregår ved havnen. Caféer og barer ligger side om side langs havnefronten, og når det bliver mørkt, fyldes de af byens egne folk: familier, unge og ældre, der går tur langs vandet og sætter sig til en drink eller en is. Det er levende og hyggeligt, men det er provinsbyliv, ikke et feriested med festgade.

Der er ingen store klubber, og musikken er mest baggrund. Om sommeren er der flere mennesker ude, og nogle steder holder åbent sent, særligt i weekenden. Fra juni til august kan der være koncerter og forestillinger i Kazarma-fæstningen som en del af byens sommerfestival.

Uden for sommeren er havnefronten stadig i brug, fordi det er byens egne folk, der holder den i gang. En fredag aften i oktober kan være lige så travl som en tirsdag i juli.

Vil du feste, er Sitia det forkerte sted. Vil du sidde ude til midnat blandt grækere, er det et af de bedre steder på Kreta.

Få byer på Kretas nordkyst er så rolige at holde ferie i som Sitia. Der er få charterhoteller, ingen festgade og kun få udflugtsbusser gennem centrum, og om natten er det stille i de fleste gader.

Havnefronten er undtagelsen. Her er der liv til sent om aftenen, med trafik langs vandet og caféer, der er fyldt indtil midnat. Bor du lige ved havnen, hører du det, men det er stemmer og scootere, ikke basmusik.

De roligste steder er hotellerne og lejlighederne langs stranden øst for byen mod Petras og husene i gaderne op ad skråningen. Her hører du om aftenen mest naboerne og havet.

Om dagen kommer der lidt flere besøgende i sommermånederne, men byen bliver aldrig præget af turister på samme måde som de store badebyer. Middagsheden er den tid, hvor byen er stillest. Mange butikker lukker over middag, og gaderne er næsten tomme, indtil livet vender tilbage hen under aften. Roen betyder også færre ting at lave om aftenen, og mange gæster bruger dagene på udflugter og aftenerne på havnefronten.

Sitia er et landbrugsområde, og maden bærer præg af det. Olivenolien fra området har EU's beskyttede oprindelsesbetegnelse og bliver presset af koroneiki-oliven, der høstes om vinteren. Den står på alle borde og bruges i stort set alt.

Langs havnefronten ligger tavernaer og ouzerier, hvor byens folk spiser fisk, blæksprutte og små retter til bordet. Fordi gæsterne mest er lokale, er portionerne store og priserne rimelige. Se efter:

• Fisk og skaldyr fra havnen, grillet eller stegt.
• Snegle, stegt i olivenolie med rosmarin og eddike.
• Sultaninrosiner, som området har dyrket i generationer, og som bruges i kager og brød.
• Vin fra vinmarkerne omkring byen, blandt andet fra Toplou-klostret, der laver sin egen.

Om morgenen er bagerierne gode med ostetærter, brød med oliven og små kager med honning og sesam, og kafeneierne ved havnen serverer græsk kaffe til dem, der står tidligt op.

I august holdes en rosinfestival med vin, musik og dans. Spørg på stedet, om den holdes det år, du kommer.

Byens seværdigheder kan ses på en dag, og omegnen har flere:

• Kazarma er resterne af den venetianske fæstning over havnen. Navnet kommer fra det venetianske Casa di Arma, våbenhus, og om sommeren bruges den til koncerter og teater.
• Det Arkæologiske Museum viser fund fra det østlige Kreta. Hovedværket er kouros'en fra Palaikastro, en lille minoisk statue af elfenben og guld.
• Folkemuseet ligger i et gammelt byhus og viser broderier, vævning, træskærerarbejde og dragter fra byens liv for godt hundrede år siden.
• Petras lige øst for byen er et minoisk palads med en mur af store, kyklopiske sten og tårne, noget, der er sjældent på Kreta.

Uden for byen ligger Toplou-klostret på en nøgen slette mod øst med et højt klokketårn, og helt ude ved kysten mod sydøst ligger det minoiske palads i Zakros. Digteren Vitsentzos Kornaros, der skrev Kretas store kærlighedsepos Erotokritos, kom fra Sitia-egnen, og byens sommerfestival er opkaldt efter ham.

Museerne er små og kan ses på et par timer hver. Åbningstiderne skifter med sæsonen, så tjek dem, før du går derhen.

Østkreta er vandreland, og Sitia er den naturlige base for det:

• De Dødes Dal ved Zakros er en kløft, hvor minoerne begravede deres døde i hulerne i klippevæggene. Den kan gås fra landsbyen Zakros ned til paladset ved Kato Zakros, og som rundtur tager den en halv dag.
• Richtis-kløften vest for byen begynder ved landsbyen Exo Mouliana og følger en bæk gennem tæt vegetation til et højt vandfald med en lille dam, og stien fortsætter ned til en strand ved havet.
• Vai og Itanos kan kombineres med Toplou-klostret på en dag med bil.

Gå tidligt på dagen fra juni til september, for der er lidt skygge. Kløfterne er smukkest om foråret, når der er vand i bækkene, og i De Dødes Dal kan du få våde fødder.

Bystranden er god til en svømmetur om morgenen, og ved de små bugter mod øst er der klipper at snorkle ved. Stort mere vandsport skal du ikke regne med.

Uden bil er det svært at nå naturen herude, så de fleste lejer en bil i nogle dage.

Shopping i Sitia ligner shopping i en dansk provinsby mere end i et feriested. Gaderne bag havnefronten har tøjbutikker, skobutikker, apoteker, bagerier og isenkræmmere, der lever af byens egne indbyggere og landsbyerne omkring. Der er få souvenirbutikker, og udvalget er ikke stort, men priserne er almindelige græske priser.

Det bedste at tage med hjem er mad. Olivenolie fra Sitia, honning fra bjergene, rosiner og vin fra området sælges i dagligvarebutikker og hos producenterne selv, ofte billigere end i turistbyerne. Toplou-klostret sælger sin egen vin.

Butikkerne følger den græske rytme med lukket midt på dagen og åbent igen om eftermiddagen og aftenen. Om søndagen er det meste lukket.

Til et bredere udvalg af tøj og kunsthåndværk er Agios Nikolaos den nærmeste større by.

Sitia er det tætteste, du kommer på et normalt græsk bysamfund blandt Kretas charterdestinationer. De fleste, du møder, bor her, og byen lever af landbrug, handel, havnen og de offentlige kontorer for den østlige del af Lasithi. Turismen findes, men den er en ekstra indtægt og ikke det, byen er bygget op om.

Hverdagen ved havnen

Om morgenen sidder mændene på kafeneierne langs vandet med kaffe og avis, fiskerbådene kommer ind, og bagerierne har kø. Om aftenen går byen tur langs havnefronten, og familierne fylder caféerne. Det er den græske aftengåtur, og som gæst kan du bare gå med.

Olivenlunde og landsbyer

Landet omkring Sitia er dækket af olivenlunde og vinmarker, og om vinteren, når oliven bliver høstet, lever hele egnen i olieproduktionens rytme. Landsbyerne i bakkerne, som Exo Mouliana på vej mod Richtis-kløften, har kafeneier, kirker og en hverdag, hvor turister er sjældne.

Musik og fester

Musikken er en del af hverdagen, og ved fester synger man mantinades, de rimede vers, kreterne improviserer til lyra eller violin. Om sommeren holder byen sin festival opkaldt efter Kornaros, og landsbyerne holder deres egne fester med musik, mad og raki.

Uden for sæsonen

Fordi byen lever af andet end turister, lukker den ikke om vinteren. Butikker, tavernaer og caféer holder åbent, og kun nogle af strandhotellerne lukker. Det gør Sitia til et af de få steder på Kreta, du kan besøge i november eller marts og stadig finde en levende by.

For den, der kommer fra en af de store badebyer, kan det tage et par dage at vænne sig til. Menukortet er ikke altid på engelsk, og butikkerne holder lukket midt på dagen. Til gengæld er det her, du får et indtryk af, hvordan Kreta ser ud, når det ikke er indrettet efter gæsterne.

Blandt Kretas charterdestinationer hører Sitia til de billigere. Hotellerne er mindre og ofte familiedrevne, og der er ikke mange store anlæg til at trække priserne op. Lejligheder og små hoteller ved stranden koster mindre end tilsvarende i de store badebyer på nordkysten.

Maden er billig, fordi tavernaerne lever af lokale gæster, og supermarkeder og bagerier har almindelige græske priser. Kaffe og drinks på havnefronten koster mindre end i Agios Nikolaos og Elounda.

Det, der trækker op, er transporten. Transferen fra Heraklion er lang, og en taxa hele vejen er dyr. Lejebil er nærmest nødvendig for at se egnen, og den skal med i budgettet. Udflugter, entréer til museer og kløfter er derimod billige.

Sitia har samme lange sommer som resten af nordkysten: i juni er dagene omkring 27-28 grader, og havet når omkring 22 grader. I juli og august er det omkring 29 grader om dagen og omkring 23 grader om natten, havet er 24-25 grader, og der falder næsten ingen regn.

September er en god måned med omkring 27 grader og et hav på godt 24 grader. I oktober er det stadig omkring 24 grader om dagen, og havet holder sig på knap 23 grader, men der kommer et par regnvejrsdage.

Til vandring er foråret bedst. I april er det omkring 20 grader og i maj omkring 24 grader, kløfterne er grønne, og der er vand i bækkene. Havet er dog køligt indtil maj, omkring 17-19 grader. Fra juni til august er det for varmt til lange ture midt på dagen.

Om sommeren kan nordenvinden blæse kraftigt på denne del af kysten. Vinteren er mild med omkring 15 grader om dagen, men har flest regnvejrsdage i december og januar.

Med charter flyver du til Heraklion International Nikos Kazantzakis Airport, omkring 85 km fra Sitia i luftlinje. Flyveturen tager ca. 3 timer og 45 minutter fra København og knap 4 timer fra Billund.

Herfra er der en lang vej. Du kører ad hovedvejen langs nordkysten mod øst til Agios Nikolaos og derfra videre ad en snoet vej mellem bjergene og kysten til Sitia. Regn med godt to timer i bil og mere med transferbus. Det er en af de længste transfers fra Heraklion på nordkysten, og det skal du vide, før du bestiller.

Få rejsearrangører har hoteller i Sitia, så mange rejser med fly og lejebil eller tager bussen. KTEL kører fra busstationen i Heraklion via Agios Nikolaos til Sitia flere gange om dagen. En taxa hele vejen fra lufthavnen er mulig, men dyr.

Selve byen er nem at gå rundt i. Havnefronten, strandpromenaden, museerne og butiksgaderne ligger tæt, men gaderne op ad skråningen er stejle.

Til resten af det østlige Kreta er lejebil den bedste løsning. Vejene til Vai, Toplou, Palaikastro og Zakros har lidt trafik, og det meste kan nås på en dag. KTEL kører fra Sitia mod Agios Nikolaos og Ierapetra og i sommersæsonen også mod Vai og Palaikastro, men afgangene er få.

Nabobyerne ligger et stykke væk (afstande i luftlinje):

• Agios Nikolaos og Elounda ligger begge omkring 35 km mod vest.
• Sissi ligger omkring 55 km mod vest.
• Malia, Stalis og Hersonissos ligger 59-64 km mod vest.

Sitia er derfor ikke en base for at se hele Kreta. Det er en base for den østlige spids, og det er her, den er bedst.