Ölüdeniz: Lagunen under paragliderne

Ölüdeniz betyder "det døde hav" på tyrkisk, og navnet hører til lagunen: en næsten lukket vig, hvor vandet ligger stille, også når der er bølger ude på bugten. Ud mod havet ligger en lang strand med bjerget Babadağ lige bag, og det er de to, der gør stedet kendt.

Den blå lagune

Lagunen og sandtangen Kumburnu ligger i en beskyttet naturpark, og du betaler entré ved indgangen. Bunden er en blanding af sand og fine småsten, og vandet er lavt langt ud, så du kan gå et godt stykke, før du mister fodfæstet. Solsenge og parasoller lejes for sig. Om formiddagen kommer udflugtsbusserne, og ved middagstid er den smalle tange fyldt.

Den bedste tid i lagunen er tidligt og sidst på eftermiddagen. Fyrretræerne langs kanten giver lidt skygge, men i juli og august er der ikke meget af den til overs.

Belcekız og kysten mod sydøst

• Belcekız er den offentlige strand langs promenaden og koster ikke entré. Den er lang og består mest af småsten med lidt groft sand, og vandet bliver dybere hurtigere end i lagunen. Her lander paragliderne, og her ligger restauranterne og de lejede solsenge tæt.

• Kıdrak ligger cirka 3 km sydøst for Belcekız og hører til samme naturpark som lagunen, med fyrreskov ned til vandet og entré ved porten. Den er mindre end Belcekız og roligere, men stranden kan være lukket for besøgende i perioder, så tjek, om den er åben, før du tager derud.

• Butterfly Valley (Kelebekler Vadisi) er en stenstrand for enden af en kløft syd for Ölüdeniz, som de fleste når med båd fra Belcekız.

Vandet i hele bugten er klart, og du ser bunden flere meter ned. Til Belcekız er det rart med noget på fødderne, fordi stenene ved vandkanten kan være store.

Lagunen er stedets store fordel for familier. Vandet er lavt og stille, der er ingen bølger at tale om, og bunden skråner så langsomt, at små børn kan plaske, mens du står ved siden af med vand til knæene. Du kan leje pedalbåde og kajakker, og der er toiletter og kiosker inde i parken.

Hovedstranden er mindre oplagt. Småstenene er ubehagelige for bare fødder, og vandet bliver dybere efter få skridt. Paragliderne lander midt på stranden, så hold øje med børnene i landingsområdet, når der flyves mest om eftermiddagen.

Varmen er det, der trækker mest ned i højsommeren. I juli og august ligger dagene omkring 35 grader, og der er ikke meget skygge på strandene. Ölüdeniz ligger i bunden af en dal med bakker på tre sider, så gåture med klapvogn op mod Ovacık og Hisarönü er hårde. Mange familiehoteller ligger i Hisarönü og Ovacık oppe over byen, hvor der er pools og lidt køligere luft om aftenen, og dolmuşen kører jævnligt ned til stranden.

Større børn kan få en bådtur til Butterfly Valley eller en tur op med svævebanen på Babadağ, hvor udsigten over lagunen er en oplevelse for de fleste aldre.

Aftenlivet i Ölüdeniz foregår langs promenaden bag Belcekız. Her ligger barer med cocktails, storskærme og musik, og nogle har livemusik i højsæsonen. Stemningen er afslappet og britisk præget, og de fleste sidder med en drink efter middagen frem for at gå i byen. Flere steder har borde helt ude på stranden, hvor du kan se de sidste paraglidere lande i skumringen.

Vil du på klub eller ud til langt over midnat, kører du de få kilometer op til Hisarönü, hvor barstriben er større og højere. Dolmuşerne og taxaerne mellem de to steder kører til sent i sæsonen, så det er nemt at bo ved stranden og tage op, når du har lyst.

Fra oktober til maj er der stille. Mange barer lukker eller holder kortere åbent, og promenaden bliver et sted til en stille øl ved vandet. Bor du ved lagunen eller på vejen mod Kıdrak, hører du kun lidt til musikken, selv i højsæsonen.

Om dagen er Ölüdeniz ikke stille. Udflugtsbusser fra hele kysten kører til lagunen, turbådene lægger til og fra ved Belcekız med musik på dækket, og paragliderne lander hele eftermiddagen midt mellem solsengene. I juli og august er promenaden fyldt fra formiddag til solnedgang.

Når dagsgæsterne er kørt, falder tempoet. Aftenerne er overskuelige, og musikken fra barerne er til at leve med, hvis du bor lidt væk fra promenaden. Hotellerne på de små veje bag stranden og i retning mod lagunen er de roligste.

Vil du have mere fred, så søg mod Kıdrak i skoven sydøst for byen, når stranden er åben, eller tag dolmuşen op til Faralya over Butterfly Valley, hvor der næsten kun er udsigten og landsbyens få pensioner. Maj, juni og oktober er de mest afslappede måneder i selve Ölüdeniz. Lagunen er også stillest tidligt om morgenen, før parken fyldes, og her kan du have vandet næsten for dig selv.

Langs promenaden er menukortet bredt og internationalt, med engelsk morgenmad, burgere og grillretter ved siden af tyrkiske klassikere. Køkkenerne laver mad til mange gæster ad gangen, og udsigten over bugten er en stor del af det, du betaler for.

Tyrkiske retter at kigge efter

• Gözleme er en tynd dej, der foldes om spinat, ost eller kartoffel og steges på en hvælvet jernplade. Små boder ved stranden og ved vejen op mod Ovacık laver dem frisk, og de er en god frokost efter badet.

• Köfte er små grillede frikadeller af lam eller okse, ofte serveret med salat og brød.

• Pide er en aflang, åben brødbund med hakket kød, ost eller æg, bagt i stenovn.

• Meze er de mange små kolde og varme retter, der sættes på bordet først og deles: yoghurt med hvidløg, grillede auberginer, bønner i olivenolie.

Fethiye er bedre til tyrkisk mad

Den mest tyrkiske mad finder du i Fethiye. Ved fiskemarkedet i centrum køber du fisken ved disken og får den tilberedt på et af de små spisesteder rundt om, og i sidegaderne ligger lokale kebab- og pidesteder, hvor tyrkerne selv spiser. Afslut med çay, den stærke sorte te i små tulipanformede glas.

Inde i byen har Ölüdeniz ingen seværdigheder, men der er kort afstand til et par af kystens mest stemningsfulde steder.

• Kayaköy er en forladt græsk landsby på en bjergside nordvest for Ölüdeniz. Byen hed Levissi og blev tømt, da befolkningsudvekslingen mellem Grækenland og Tyrkiet sendte de græske indbyggere væk i 1923. Hundredvis af tagløse stenhuse og to kirker står tilbage, og du kan gå blandt dem. Du kan også vandre dertil fra Ölüdeniz ad en sti gennem fyrreskoven.

• Gemiler Adası, også kaldet St. Nikolaus-øen, ligger ud for kysten og har ruiner af byzantinske kirker og en overdækket gang op ad bakken. Den nås med båd, ofte på heldagsturene fra Belcekız.

• Fethiye har lykiske klippegrave skåret ind i klippen over byen, hvor Amyntas' grav er den største, og stensarkofager står frit mellem husene i gaderne. Byen har også et romersk teater ved havnen og et museum.

Vil du se mere af oldtidens Lykien, kræver det en heldagstur. Ellers er kultur her noget, du tager i små portioner mellem strandene.

Paragliderne har gjort Ölüdeniz til et af Europas kendteste steder for sporten, og det er sjældent, at et badested har så meget natur lige uden for døren.

Paragliding fra Babadağ

Babadağ rejser sig næsten to kilometer over stranden, og fra startstederne på bjerget flyver tandempiloter med passagerer ned over lagunen og lander på promenaden ved Belcekız. Du behøver ingen erfaring: piloten styrer, og du sidder foran. Flyvningerne sælges overalt i byen, og bjerget bruges en stor del af året, når vinden tillader det.

Har du ikke lyst til at flyve, kan du tage svævebanen op til udsigtsplatformene på Babadağ. Fra toppen ser du lagunen, Kumburnu og hele kysten, og på klare dage langt ud over havet. Svævebanen stopper ved hård vind og torden, og de øverste stationer kan være lukket om vinteren.

Den Lykiske Sti

Den Lykiske Sti, Tyrkiets mest kendte vandrerute, begynder ved Ovacık lige oven for Ölüdeniz og fortsætter mod øst langs kysten mod Antalya. Første etape går over bjergsiden til landsbyen Faralya med udsigt ned over havet, og den kan klares som en lang dagstur, hvis du er vant til at gå. Stien er afmærket med rødt og hvidt.

Den korteste tur er stien fra Kayaköy gennem fyrreskoven ned til lagunen. Den tager et par timer, og den sidste nedstigning er stenet, så gå i gode sko og tag rigeligt vand med. Gå i foråret eller efteråret: midt på sommeren er varmen på de åbne skråninger hård.

Bådture og dykning

Fra Belcekız sejler en fast båd til Butterfly Valley, en smal kløft mellem stejle klipper med en stenstrand ved udmundingen og et vandfald inderst i dalen. Dalen har navn efter de natsværmere, der samles der om sommeren. Stien ned fra Faralya er stejl og kun for øvede.

Heldagsturene med turbåd stopper typisk ved Butterfly Valley, St. Nikolaus-øen, Den Blå Grotte (Mavi Mağara) og et par badebugter med klart vand. Dykkerskolerne i byen tager både begyndere og erfarne ud til rev og grotter langs kysten.

Butikkerne i Ölüdeniz ligger langs promenaden og vejen ind til byen og sælger mest badetøj, solbriller, hatte, souvenirs og kopivarer af kendte mærker. Det er praktisk, hvis du har glemt noget, men udvalget er det samme fra butik til butik. Om aftenen holder butikkerne i Hisarönü længere åbent og har lidt flere tøjbutikker, men varerne er af samme slags.

Til en egentlig indkøbstur skal du til Fethiye. Det store ugemarked om tirsdagen ved kanalen i centrum har frugt, krydderier, oliven, tekstiler og tøj, og den gamle bydel Paspatur har smalle gader med tæpper, lædervarer, smykker og keramik. Tyrkisk te, krydderier og lokum er nemme at tage med hjem, og en lille tekande eller et par teglas fylder ikke meget i kufferten.

Pruttes der om prisen, er det mest i souvenirbutikkerne og på markedet, ikke i supermarkederne.

Ölüdeniz består næsten kun af hoteller, restauranter, barer og butikker, og de fleste, du møder bag disken, er sæsonarbejdere. Om vinteren lukker en stor del af byen, og der bor få mennesker fast ved stranden. Den britiske indflydelse er tydelig, både på menukortene og i barerne.

Lidt tyrkisk hverdag finder du oppe i landsbyerne. I Faralya og Kabak lever folk stadig af landbrug og små pensioner, og hverdagen i Fethiye med markedet, fiskerne og tehusene ved havnen er en kort dolmuştur væk. Kayaköy har ud over ruinerne en lille beboet landsby i dalen nedenfor, med marker og enkle spisesteder.

I weekenderne uden for højsæsonen kommer der ofte tyrkiske familier fra Fethiye ud til stranden, og så hører du mere tyrkisk end engelsk på Belcekız. Har du lyst til at mærke landet bag turismen, så brug en dag eller to uden for byen.

Alt i Ölüdeniz ligger ved en af landets mest kendte strande, og det kan mærkes på priserne. Restauranterne på promenaden tager mere for samme ret end stederne inde i Fethiye, og solsenge, entré til lagunen og drikkevarer ved stranden løber hurtigt op.

Aktiviteterne trækker regningen op. En tandemtur fra Babadağ, en heldagstur med båd og en tur med svævebanen er de største poster ud over selve rejsen, og priserne ved stranden er ofte højere end hos dem, der sælger de samme ture i Fethiye eller Hisarönü.

Badegæster, der bliver på Belcekız, slipper for entréen til lagunen. Spis frokost ved en gözlemebod, køb vand og frugt i supermarkedet, og tag dolmuşen i stedet for taxa, så holder du udgifterne nede.

I Ölüdeniz er sommeren meget varm. Juli og august ligger omkring 35 grader om dagen og næsten uden regn, og havet når op på 26-28 grader. Det er godt til lagunen, men tungt til vandring og byture midt på dagen.

Juni og september er mere behagelige med omkring 32 grader. Havet er allerede omkring 23 grader i juni og stadig over 26 grader i september. Oktober har dage omkring 27 grader og et hav, der stadig er varmere end i juni, så efteråret er stedets lange badesæson.

Maj er fin til vandring og paragliding, men havet har kun omkring 20 grader. Fra november kommer regnen, og december og januar har omkring 13 regndage om måneden og dage omkring 16-18 grader. Vinteren er god til at gå på Den Lykiske Sti, men mange hoteller og restauranter er lukket.

Du lander i Dalaman, cirka 34 km fra Ölüdeniz i luftlinje. Fly fra Danmark til Dalaman går i praksis kun fra København og kun om sommeren, og flyvetiden er cirka 3 timer og 45 minutter. Danske bureauer sælger sjældent ophold i selve Ölüdeniz; byen sælges mest af udenlandske bureauer, så tjek, om du kan booke fly og hotel hver for sig eller en rejse med fly til Dalaman.

Transferen kører gennem Göcek og Fethiye og op over bakken ved Ovacık, før vejen falder ned mod stranden. Regn med omkring en time eller lidt mere i bus eller taxa. Transfer følger ofte med pakkerejsen; står den ikke i bestillingen, findes der taxaer og private transfers i ankomsthallen.

Danske statsborgere skal tjekke de gældende indrejseregler og Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet før afrejse. Landets valuta er tyrkiske lira, og med den høje inflation skifter priserne i lira ofte, så mange turiststeder skriver priser i euro eller pund.

Dolmuşerne, de små minibusser, er den nemmeste måde at komme rundt på. De kører hyppigt fra Ölüdeniz op gennem Ovacık og Hisarönü til Fethiye, og du stiger på og af, hvor du vil langs ruten. Andre dolmuşer kører ud ad kystvejen til Faralya og Kabak.

Hisarönü ligger knap 3 km i luftlinje op ad bakken, og Fethiye ligger cirka 8 km mod nord i luftlinje. Çalış med sin lange strand ligger cirka 13 km væk, Göcek cirka 28 km og Kalkan cirka 41 km. Fra Fethiyes havn sejler turbåde til øerne i Fethiye-bugten.

Taxaer holder ved stranden og er praktiske om aftenen. Lejebil er unødvendig, hvis du bliver i området, men giver frihed til Saklıkent-kløften og kysten mod Kalkan. Vejene op fra Ölüdeniz er stejle og snoede, og parkering ved lagunen og promenaden er svær i højsæsonen.