Plomari: Ouzobyen på Lesbos' sydkyst

Plomari er bygget op ad bakkerne over havnen, og strandene er små og stenede. Den bedste badestrand ligger et par kilometer uden for byen.

• Agios Isidoros ligger cirka 2 km øst for Plomari og er en af de længere småstensstrande på Lesbos. I den midterste del er der parasoller, solsenge, brusere og livredder i sæsonen.
• Ammoudeli er en lille småstensstrand i udkanten af byen med tavernaer og en strandbar tæt på.
• Melinda ligger omkring 6 km mod vest og er en lang småstensstrand foran en lille landsby, hvor vejen følger kysten.

Overalt er der sten, så badesko gør det nemmere at gå i og ud af vandet.

Til gengæld er vandet over sten ofte klart, og på stille dage er det godt til snorkling langs klipperne. Bor du i byen, er det normalt at gå eller køre ud til Agios Isidoros om formiddagen og spise frokost i Plomari bagefter.

Selve Plomari er ikke nem med små børn. Gaderne går stejlt op ad bakken, mange forbindelser er trapper, og en klapvogn er mere til besvær end hjælp. Havnevejen har trafik, og fortovene er smalle.

Strandene i byen er små og stenede. Med børn er Agios Isidoros langt nemmere: stranden er længere, der er livredder i sæsonen, og der er tavernaer og skygge tæt på vandet. Familier kan med fordel bo derude og tage ind til Plomari om aftenen.

Til gengæld er byen tryg og overskuelig. Pladsen ved havnen er fuld af græske familier om aftenen, og børn løber frit rundt mellem cafébordene, mens de voksne sidder over meze.

Der er ingen legelande, vandlande eller organiserede aktiviteter for børn i byen. Større børn kan have glæde af en bådtur langs kysten eller en tur til de varme kilder ved Panagia Krifti, og et besøg hos en ouzoproducent er mere spændende for børn, end du måske tror, fordi kobberkedlerne er store og blanke.

Plomari har stort set intet natteliv i turistforstand. Om aftenen samles byen på pladsen ved havnen og på kajen, hvor caféer og et par barer sætter borde ud. Ældre mænd spiller kort på kafeneion, og familier går tur langs vandet.

Det er hyggeligt og meget græsk, men det er ikke fest. Der er ingen diskoteker, og musikken spilles lavt. Når pladsen tømmes, falder byen hurtigt til ro, og nætterne er stille.

Vil du i byen, er Mytilini den nærmeste mulighed, men ad snoede veje over bjergene er det en tur, du sjældent tager for en aften.

For par, der gerne vil have en drink med havudsigt og så gå i seng i stilhed, er det netop det rigtige niveau. Det er også et af de bedste steder på øen at opleve, hvordan grækerne selv bruger aftenen: langsomt, udendørs og med mad på bordet.

Plomari er stille på den måde, som en almindelig græsk provinsby er stille. Der er ingen strandbarer med høj musik og ingen festgader, og turisterne er så få, at de knap præger gadebilledet, selv i højsæsonen.

Lyden af byen er en anden. Fiskerbåde lægger til ved kajen, scootere kører op ad de smalle gader, og fra kirkerne ringer klokkerne. Om aftenen er der liv på pladsen ved havnen, men det er mennesker, der snakker, ikke højttalere.

Vil du have mest muligt ro, så bo i husene oppe ad bakken, hvor der er udsigt over havet, og hvor trafikken næsten ikke når op. Agios Isidoros er også rolig, men har mere ferieliv end byen.

Om dagen er det helt fredeligt at gå tur i olivenlundene over byen eller sidde på en af kajens caféer med en kop græsk kaffe.

Plomari regnes for ouzoens hjemby, og maden er bygget op omkring drikken. Ouzo drikkes her med is og vand ved siden af en række små tallerkener, og byens meze-tradition er tæt knyttet til det, havet og olivenlundene giver.

Det står på bordet

• Fisk og blæksprutte fra fiskerhavnen, grillet eller stegt, og ofte calamari som meze.
• Sardiner fra Lesbos, grillede eller saltede.
• Ladotyri, øens ost modnet i olivenolie.
• Olivenolie fra lundene, der omgiver byen på alle sider.

Hvor du spiser

De fleste tavernaer og ouzerier ligger ved kajen og omkring pladsen ved havnen, hvor du sidder med udsigt over bådene. Over en lille bro fra ouzogaden kommer du til en plads med en stor platan, hvor tavernaerne sætter borde ud i skyggen. Flere steder oppe ad bakken har udsigt over havet.

Menuen er kortere end i turistbyerne og skifter med fangsten. Bestil gerne flere små retter og del dem, sådan som de lokale gør.

Morgenmad er sjældent noget stort nummer på Plomaris caféer. Du får græsk kaffe, en ostetærte eller spanakopita fra bageren, og det rigtige måltid kommer senere på dagen. Er du selvforplejende, er fiskerne ved kajen og byens små købmænd et godt sted at handle ind, og olivenolien kan du købe direkte fra lokale producenter.

Plomaris kultur er først og fremmest industrihistorie. Byen voksede på olivenolie, garverier og ouzo, og rester af gamle fabrikker og oliepresser ses stadig langs kysten og mellem husene.

Ouzotraditionen kan du opleve på nærmeste hold, fordi flere producenter i og omkring byen tager imod besøgende og viser, hvordan anisen destilleres i kobberkedler. Dit hotel kan fortælle, hvor du kan komme ind og smage.

Selve byen har huse af lokal sten op ad bakken, flere gamle kirker, blandt andre Agios Nikolaos. Der er ingen store museer eller oldtidsminder.

Gå en tur væk fra havnen og op gennem de smalle gader, så ser du både velholdte borgerhuse og tomme facader med falmede skilte, der fortæller, hvad der engang blev produceret bag dem. Det er ikke en pyntet by, og netop det gør den interessant at gå rundt i.

Det største kulturmål i nærheden er bjergbyen Agiasos nord for Plomari på skråningen af Olympos-bjerget, kendt for keramik og kirken Panagia Vrefokratousa. Den kræver bil.

Bakkerne over Plomari er dækket af olivenlunde, og markvejene mellem dem er gode til gåture med udsigt over havet. Der er ikke mange afmærkede ruter, så det er mere spadsereture end egentlig vandring. Langs kystvejen kan du gå ud til Agios Isidoros.

Mod vest ligger det lille kapel Panagia Krifti i en klippebugt med varme kilder. Du kan nå det ad en sti fra Melinda eller på en bådtur fra Plomari, og der udlejes både med og uden skipper.

Terrænet omkring byen er kuperet, så gåture kræver lidt kondition. Vandsport er der kun lidt af i området.

Med bil er sydkysten fin til en heldagstur. Vejen vestpå mod Melinda følger kysten, og herfra kan du fortsætte gennem olivenlunde og små landsbyer. Inde i landet ligger bjergskråningerne under Olympos-bjerget med kastanjer og fyrreskov, og luften er mærkbart køligere end ved havet.

Plomari har flere små, bilfri handelsgader, men butikkerne er først og fremmest til de fastboende: bagere, slagtere, isenkræmmere og tøjbutikker til hverdagsbrug. Souvenirbutikker er der få af.

Det betyder også, at gaderne ser ud, som de gør i en almindelig græsk provinsby: vinduer med husholdningsartikler, en tøjforretning med skolebørnenes tøj og et apotek på hjørnet. Shopping er mere en del af at opleve byen end et mål i sig selv.

Det, der er værd at tage med hjem, er de lokale produkter. Ouzo fra byens producenter kan købes direkte hos dem og i byens forretninger, og olivenolie, honning og oliven fra området sælges i små butikker langs gaderne.

Vil du have et større udvalg af tøj og butikker, skal du til Mytilini, hvor markedsgaden Ermou har det meste af øens handel.

Plomari er øens næststørste by, og den har aldrig været bygget til turister. Ouzo og olivenolie har i generationer været byens levebrød, og det er stadig produktion, fiskeri og handel, der holder byen i gang.

Det ses overalt. Pladsen ved havnen er omgivet af kafeneia, hvor de ældre mænd sidder, fiskerne arbejder ved bådene på kajen, og gaderne op ad bakken er fulde af fastboende, også i juli og august. Turisterne er en lille gruppe midt i en almindelig græsk hverdag.

Byen op ad bakken

Husene ligger i lag op ad skråningen som et amfiteater over havnen. Mange er bygget af lokal sten, og mellem dem står forladte fabrikker og pakhuse fra den tid, hvor byen var et af øens industricentre. Nogle er sat i stand, andre forfalder langsomt.

Uden for sæsonen lever Plomari videre, fordi byen ikke afhænger af turismen. Fiskeriet og ouzoproduktionen fortsætter, og pladsen ved havnen er stadig byens mødested.

Plomari er en billig by at holde ferie i. Prisniveauet følger de fastboende, fordi turisterne er for få til at trække det op, og både tavernaer og indkøb er sat efter lokale lommebøger.

Overnatning foregår mest i små hoteller, pensioner og lejligheder, i byen eller ved Agios Isidoros. Der er ikke mange store anlæg med alt inklusive.

Maden er der, hvor du mærker prisniveauet mest. Meze bestilles i små portioner, ouzoen er lokal, og fisk fra havnen sælges til folk, der selv bor her.

Byen ligger langt fra resten af øens seværdigheder, og uden bil bliver du mest i Plomari og ved strandene i gåafstand.

Først i juni bliver havet rigtig badevenligt i Plomari. Dagtemperaturen er da omkring 30 grader, og vandet har nået cirka 22 grader. I maj er luften med omkring 25 grader behagelig, men havet er stadig køligt på 18-19 grader.

Juli og august er de varmeste måneder med omkring 32-33 grader om dagen, næsten ingen regn og et hav på cirka 23 grader. Om natten falder temperaturen kun til omkring 23 grader.

September er et godt valg med omkring 28 grader om dagen og havtemperaturer over 22 grader. I oktober er der stadig omkring 23 grader i luften og 20-21 grader i vandet, men regnen begynder at komme. Vinteren er mild, men våd, med 8-12 regndage om måneden fra november til marts.

Du flyver til Mytilini Lufthavn (MJT), som ligger ved kysten syd for Mytilini. Fra lufthavnen er der cirka 22 km til Plomari i luftlinje, men vejen går ikke den lige vej.

Vejen følger Gerabugten og går sydpå over bakkerne til kysten, så strækningen er betydeligt længere end luftlinjen.

Turen er til gengæld smuk og går gennem nogle af øens tætteste olivenlunde. Lejer du bil i lufthavnen, er det en god idé at køre i dagslys første gang.

Flyvetiden er ca. 3 timer og 20 minutter fra København og ca. 3,5 timer fra Billund. Fra lufthavnen kører rejsebureauets transfer, eller du kan tage taxa eller hente en lejebil.

Inde i Plomari går du overalt, men regn med stejle gader og trapper. Agios Isidoros kan nås til fods langs kystvejen, og taxa er en mulighed, når det er for varmt til at gå.

Der kører busser mellem Plomari og Mytilini, men afgangene er få, og busserne er ikke en praktisk måde at se øen på.

Med bil kan du nå resten af Lesbos. Mytilini ligger godt 21 km mod nordøst i luftlinje, Skala Kallonis 29 km mod nordnordvest, og Petra, Anaxos og Skala Eressos 42-43 km væk. Vejene snor sig over bjergene, så turene tager længere tid, end afstandene antyder.

Til Agiasos nord for byen og til landsbyerne langs sydkysten er en lejebil også det nemmeste. Mange vælger at leje bil i nogle af dagene og gå resten af tiden.