Chania: Havnebyen, hvor kreterne selv spiser ude

Chania er en havneby med strande i kanten, ikke en badeby. Det skal du vide, før du bestiller et hotel i den gamle by og forventer at gå direkte fra morgenmaden ned i sandet.

Vest for den gamle bymur ligger stranden Nea Chora i kvarteret af samme navn. Du går derud langs vandet fra havnen. Stranden har sand, solsenge, parasoller og brusere, men den er ikke stor, og på varme dage ligger håndklæderne tæt. Mange lokale familier bader her efter arbejde. Øst for den gamle by ligger Koum Kapi, en bystrand på omkring en kilometer med caféer bagved, mest til en hurtig dukkert.

De bedre strande begynder et par kilometer mod vest. Chrissi Akti har gyldent sand, og lige efter følger Agioi Apostoloi, to små sandbugter med en fyrreskov ved den østlige ende, hvor byens egne beboere tager hen i weekenden. Længere ude ligger det gamle fiskerområde Kalamaki med små strande og tavernaer ved vandet.

Mod nordøst, på halvøen Akrotiri, finder du Stavros med sand og roligt vand, Marathi med en sandstrand med lavt vand og den smalle klippebugt Seitan Limania, hvor stien ned er stejl. Kretas mest fotograferede strande, Balos, Falassarna og Elafonisi, ligger alle i den vestlige ende af øen og er hele dagsture.

Med børn er Chania en by, du går rundt i, ikke en by, du bader i. Det fungerer godt i et par dage og mindre godt i to uger, hvis børnene helst vil være i vandet hele tiden.

Det, der virker, er havnen. Turen ud ad molen til fyrtårnet er lang nok til at være en udflugt, og fra Firkas-fæstningen kan børn se ud over bassinet, hvor bådene ligger. Søfartsmuseet i fæstningen har skibsmodeller, der kan holde selv utålmodige børn i gang en times tid. Om aftenen er havnefronten fuld af familier, og ingen ser skævt til et barn, der stadig er oppe sent.

Gaderne er sværere. Den gamle by har brosten, trapper og smalle stræder, hvor scootere presser sig forbi, og en klapvogn bliver hurtigt et projekt. Midt på dagen i juli og august er der hedt mellem husene og ingen skygge ved havnen.

Til badning ligger Nea Chora tæt på, men den er lille og fyldt. Strandene ved Agioi Apostoloi er roligere og har skygge under fyrretræerne, og Marathi på Akrotiri har lavt vand. Vil du bade hver dag, er det nemmere at bo ved Agioi Apostoloi og tage bussen ind til byen om aftenen.

Aftenerne i Chania begynder sent og varer længe, men de handler om barer og musik, ikke om store diskoteker. Kreterne går ud ved tiden, hvor nordeuropæerne er ved at gå hjem, og mange steder er først rigtig fulde efter midnat.

Barerne ligger i tre lag. Langs havnefronten sidder du med udsigt til fyrtårnet og betaler for den. Et par gader inde, i kvarteret Topanas og omkring den gamle jødiske gade, ligger mindre cocktailbarer i restaurerede venetianske huse, nogle med en gård eller en tagterrasse. Øst for havnen, omkring pladsen i Splantzia, er stemningen mere lokal, med små steder, hvor der serveres raki og mezedes, og hvor der nogle aftener spilles kretisk lyra.

Fordi Chania har mange studerende, lukker barerne ikke ned, når turisterne rejser hjem. Om vinteren flytter livet ind, men det forsvinder ikke.

Vil du på klub til solopgang, er det ikke her. Det mest larmende natteliv på denne del af kysten ligger i badebyerne mod vest, især Platanias, som du når med taxa eller bus.

Den gamle by i Chania er ikke et sted for ro om aftenen. Havnen er fyldt til efter midnat, der spilles musik fra restauranterne, og scootere kører gennem stræderne langt ud på natten. Midt på dagen fylder dagsturister og udflugtsbusser gaderne mellem havnen og markedet.

Der er dog stille hjørner. De tidlige morgentimer ved havnen, før caféerne åbner, er rolige, og bag den gamle bymur ligger boligkvarterer, hvor der kun er lokale og katte. Har du værelse i en sidegade i stedet for ud mod havnefronten, sover du som regel bedre.

Øst for centrum ligger Halepa, et gammelt villakvarter med palmer, haver og store huse fra 1800-tallet. Her er der langt mere stille, og du går ind til havnen langs vandet.

Søger du ro hele dagen, så bo uden for byen. Agioi Apostoloi vest for Chania er roligere og ligger stadig så tæt på, at du kan tage ind til middag. Landsbyerne på Akrotiri er endnu stillere, men kræver bil.

Chania er et af de bedste steder i Grækenland at spise, og grunden er enkel: byen laver mad til sine egne. Råvarerne kommer fra de dale og bjerge, du kan se fra havnen, og det kretiske køkken bygger på olivenolie, vilde urter, ost, lam og grøntsager.

Byens retter

Begynd dagen med bougatsa på Chania-maner. Her fyldes butterdejen med den friske ost mizithra i stedet for creme, og den drysses med sukker. Til frokost eller middag er der nogle retter, du bør kende:

• Boureki, et ovnfad med lag af kartofler, squash, mizithra og mynte, som er byens egen ret.
• Kalitsounia, små tærter med ost eller urter.
• Dakos, tørret bygbrød med tomat, ost og olivenolie.
• Staka, en fed smørsauce, der ofte serveres med æg eller i ris.
• Gamopilafo, risret kogt i kødsuppe, oprindeligt til bryllupper.
• Snegle stegt i olie med rosmarin, som kreterne holder meget af.

Efter maden kommer der ofte en lille karaffel raki (her kaldet tsikoudia) og lidt frugt eller dessert, uden at du har bestilt det.

Hvor du spiser

Det betyder mere her end i de fleste byer. Restauranterne lige på havnefronten har menukort på mange sprog og sælgere ved døren, og de lever af udsigten. Går du en gade eller to ind, især i Splantzia og omkring Halepa, finder du tavernaer og mezedopoleia, hvor de fleste gæster er græske. Vest for byen ligger der tavernaer ved vandet i det gamle fiskerområde Kalamaki.

Om lørdagen holdes der grøntmarked på Minoos-gaden med grøntsager, ost, oliven og urter fra omegnen. Den gamle korsformede markedshal, Agora, har været lukket for en lang renovering siden 2022, så tjek, om den er åbnet igen, før du regner med den.

Chania har skiftet herre mange gange, og det kan du se på en enkelt gåtur rundt om havnen. Venetianerne byggede havnen, bymurene og pakhusene, osmannerne satte deres moskeer og minareter ind imellem, og i 1900-tallet blev byen centrum for kampen for at få Kreta forenet med Grækenland.

Den gamle by og havnen

Det vigtigste ligger tæt:

• Den venetianske havn med fyrtårnet for enden af molen og de lange buede pakhuse, hvor venetianerne byggede og reparerede deres skibe.
• Firkas, fæstningen ved havneindløbet, hvor det græske flag blev hejst ved foreningen med Grækenland. I dag rummer den Kretas Søfartsmuseum.
• Küçük Hasan-moskeen midt på havnefronten med sine kupler, en af de ældste osmanniske bygninger på øen.
• Agios Nikolaos på pladsen i Splantzia, en kirke, der har både klokketårn og minaret, fordi den har været kloster, moské og kirke på skift.
• Etz Hayyim, den eneste bevarede synagoge i byen, gemt i det gamle jødiske kvarter.
• Bymurene, som venetianerne byggede rundt om hele den gamle by, og som du stadig kan følge i lange stykker, især mod vest ved Nea Chora.
• Bakken Kastelli over havnen, hvor byen begyndte, og hvor der er udgravninger helt tilbage fra minoisk tid.

Halepa og omegnen

Det arkæologiske museum flyttede i 2022 fra den gamle franciskanerkirke til en ny bygning i Halepa, med fund fra stenalderen til romertiden og en stor minoisk samling. I samme kvarter ligger Venizelos' hus, hjemmet for statsmanden Eleftherios Venizelos, som i dag er museum.

Lidt uden for byen ligger hans gravsted på Akrotiri, med udsigt ud over hele Chania og bugten. Klosteret Agia Triada på Akrotiri laver sin egen vin og olivenolie, og ruinerne af oldtidsbyen Aptera ligger på en højderyg over Soudabugten øst for byen.

Fra havnen kan du se De Hvide Bjerge (Lefka Ori), der ligger som en mur syd for byen. De er grunden til, at Chania er et godt udgangspunkt for aktiv ferie, selv om byen ikke selv har meget natur.

Den store tur er Samaria-kløften. Tidlige busser kører fra busstationen i Chania op til Omalos-plateauet og stien ved Xyloskalo. Derfra går du ned gennem kløften til Agia Roumeli ved sydkysten, sejler til Chora Sfakion og tager bussen hjem. Det er en lang dag, og kløften har typisk kun åbent fra maj til oktober, afhængigt af vejret. Tag godt fodtøj og vand med.

Vil du have en kortere tur, så kør gennem Theriso-kløften syd for byen. Vejen snor sig mellem lodrette klippevægge op til landsbyen Theriso, hvor Venizelos ledede et oprør i 1905. Turen kan også cykles, men den går opad hele vejen.

Til vands er den klassiske udflugt båden fra havnen i Kissamos til halvøen Gramvousa og lagunen ved Balos. Mange bureauer i Chania sælger turen med bus inkluderet. Fra Chanias egen havn sejler mindre både ud langs kysten med stop til badning og snorkling.

Akrotiri-halvøen er god til en dag i bil, med klostre, strande og korte gåture, og nordkysten mod vest har vandsport ved de store badestrande.

Shopping i Chania er mere end souvenirs, fordi byen har både gamle håndværksgader og en almindelig bymidte, hvor kreterne selv handler.

Hovedgaden er Chalidon, der går fra pladsen ved havnen op mod den nyere bydel. Her er der turistbutikker, smykker og olivenolie i pæne flasker. Drej ind i Skridlof, den smalle gyde, hvor læderhandlerne ligger side om side med tasker, bælter, sandaler og de høje kretiske støvler.

I Splantzia ligger Sifaka-gaden, hvor knivsmedene engang havde deres værksteder. Der er kun få tilbage, men du kan stadig købe en håndlavet kretisk kniv, ofte med et vers indgraveret i bladet.

Gode ting at tage med hjem:

• Olivenolie og honning fra bjergbyerne
• Tørrede urter, bl.a. diktamo og bjergte
• Raki og lokal vin
• Graviera og andre hårde oste, vakuumpakket
• Keramik og vævede tekstiler

Uden for murene, omkring pladsen ved busstationen, ligger byens almindelige butikker med tøj, sko og apoteker. Det giver Chania en fordel frem for badebyerne: mangler du noget, findes det her. Lørdagsmarkedet på Minoos er godt til ost, oliven og urter.

Chania er Kretas næststørste by og var øens hovedstad, indtil Heraklion overtog rollen i 1971. Det mærkes stadig. Byen har domhus, hospital, universitet og et kulturliv, der ikke afhænger af turisterne, og den lukker ikke ned, når charterflyene holder pause.

En stor del af livet kommer fra de studerende. Det Tekniske Universitet på Kreta har bl.a. arkitektstudiet i den gamle franske skole i Halepa, og de unge holder barerne og caféerne i gang hele vinteren. Om aftenen går familierne tur langs havnen, de ældre sidder på bænkene ved Splantzia, og børn løber rundt på pladserne til langt efter mørkets frembrud.

Kvartererne

Kvartererne har hver deres karakter. Halepa var omkring år 1900 sæde for den kretiske stat, med stormagternes konsulater og højkommissærens residens, og villaerne står der endnu. I dag er det et boligkvarter, hvor folk køber brød hos bageren på hjørnet og drikker kaffe på fortovet. Nea Chora har stadig noget af den gamle fiskerlandsby over sig, og i Splantzia bor der familier i husene mellem barerne.

Byen er også stolt af sin historie. Venizelos, der fik Kreta forenet med Grækenland, kom fra egnen omkring Chania, og hans navn står på pladser og gader over hele byen. Påsken fejres med processioner gennem den gamle by, og om sommeren er der koncerter med kretisk musik.

Uden for sæsonen

Uden for sæsonen er Chania måske bedst. I november eller marts er der regnvejr og lukkede strandbarer, men tavernaerne i Splantzia er fulde, og det er lokale, du sidder ved siden af. Landsbyerne i bjergene syd for byen og på Akrotiri lever af oliven, vin og får, ikke af turister.

Overnatningen er den store post i Chania, og prisen afhænger af, hvor i byen du sover. Samlet set er byen hverken billig eller dyr sammenlignet med andre charterrejsemål.

Det dyreste er overnatning i den gamle by. Små hoteller i restaurerede venetianske huse tæt på havnen er populære og bliver booket tidligt til juli og august. Bor du i Nea Chora, Halepa eller lidt uden for murene, får du mere for pengene.

Maden er rimelig, hvis du vælger rigtigt. På havnefronten betaler du for udsigten, mens tavernaerne en gade eller to inde i byen er billigere, og portionerne er store. Den gratis raki og dessert efter maden er almindelig.

Transporten er billig. Busserne fra KTEL er en af de billigste måder at komme rundt på, mens taxaer og lejebil koster mere i højsæsonen. Organiserede udflugter til Balos og Samaria er den største ekstraudgift, men de kan ofte gøres billigere på egen hånd med bus.

Chania har lange, tørre somre og milde, regnfulde vintre. Fra juni til august regner det næsten aldrig, og der er omkring 12 solskinstimer om dagen.

Badesæsonen begynder for alvor i juni, hvor dagtemperaturen er omkring 29 grader og havet har nået cirka 22 grader. I juli og august ligger dagene på omkring 31 grader, og havet er varmest, op mod 26 grader i august. Det er varmt nok til, at en tur rundt i den gamle by midt på dagen bliver hård, så læg byturene om morgenen og aftenen.

I september er der omkring 28 grader om dagen, og havet er stadig cirka 25 grader. I oktober falder dagtemperaturen til omkring 24 grader, havet er stadig cirka 23 grader, men regnen begynder at komme tilbage.

April og maj er gode til byferie og vandring, med omkring 20 og 25 grader om dagen, men havet er koldt i april. Fra november til marts er det mildt, men regnfuldt. I januar er der omkring 13 regndage, og dagene ligger omkring 14 grader. Byen er stadig levende, men det er ikke badeferie.

Charterflyet lander i Chania International Airport (CHQ), som ligger på Akrotiri-halvøen omkring 12 km fra byen i luftlinje. Det er en af de korteste transferture på Kreta. Flyvetiden er ca. 3 timer og 40 minutter fra København og ca. 3 timer og 50 minutter fra Billund.

Fra lufthavnen kører KTEL-busserne til busstationen i centrum, hvorfra der er en kort gåtur ned til den gamle by. Billetten kan købes i en kiosk ved terminalen i sæsonen eller hos chaufføren, og her er kontanter det sikreste. I juli og august kan bussen være fuld, og med meget bagage er en taxa nemmere.

Bor du i den gamle by, så husk, at mange gader er lukket for biler eller for smalle til dem. Transferbussen eller taxaen sætter dig ofte af ved kanten af den gamle by, og det sidste stykke går du med kufferten over brostenene. Spørg hotellet på forhånd, hvor du bliver sat af.

Selve Chania klarer du til fods. Fra havnen er der gåafstand til Splantzia, markedet, busstationen og stranden ved Nea Chora, og til Halepa går du langs vandet. Bil i den gamle by er mere besvær end hjælp, og parkering er svær at finde om sommeren.

Busstationen er knudepunktet for hele det vestlige Kreta. Herfra kører KTEL-busser til Kissamos, Omalos og Samaria, Chora Sfakion på sydkysten og mod Rethymnon og Heraklion. Bybusserne dækker strandene mod vest og dele af Akrotiri.

Nabobyerne ligger tæt, målt i luftlinje:

1. Daratso, ca. 4 km
2. Agioi Apostoloi, ca. 5 km
3. Kato Stalos, ca. 7 km
4. Agia Marina, ca. 8 km
5. Platanias, ca. 10 km
6. Gerani, ca. 12 km

Alle ligger langs kysten mod vest og nås med bus.

En lejebil giver mest mening for et par dage midt i ferien, til Akrotiri, Theriso-kløften eller den lange tur til Elafonisi og Falassarna. Taxaer holder ved busstationen og ved havnen og er nyttige om aftenen, når du skal hjem fra en badeby.