Içmeler: Lavt vand, stenhuse ved kanalen og en sti over bjerget

Stranden i Içmeler følger hele bugten i en blød bue, med hotellerne på den ene side af promenaden og vandet på den anden. Sandet er groft og lyst med fint grus i vandkanten, og bunden skråner så langsomt, at du kan gå et godt stykke ud, før du mister fodfæstet.

Bugten er næsten lukket af bjerge på tre sider, og det mærkes på vandet. Bølger er sjældne om sommeren, og om eftermiddagen kommer der højst en let krusning, når vinden tager til. Det gør stranden god til svømning og til børn, der vil plaske uden at blive væltet.

Solsenge og plads

Store dele af stranden er delt op foran hotellerne med solsenge og parasoller, og i juli og august står de tæt. Der er også offentlige afsnit, hvor du kan lægge dit håndklæde, og der er brusere og omklædning langs fronten. Enden længst fra Marmaris er som regel den roligste.

Om morgenen, før vandscooterne går i gang, ligger bugten helt blank, og det er den bedste tid til en lang svømmetur parallelt med stranden. Groft sand hvirvles ikke så let op som fint sand, så vandet bliver sjældent grumset nær land.

Vil du bade et andet sted, sejler bådene fra stranden ud til de små bugter mellem Içmeler og Turunç, hvor der kun er klipper og fyrretræer ned til vandet. Turunç selv ligger lige på den anden side af bjergkammen mod syd, med en mindre strand af sand og småsten. Marmaris' lange bystrand begynder for enden af promenaden mod nordøst.

Det lave, rolige vand er Içmelers største fordel for børnefamilier. Små børn kan stå og lege langt ude, og bugten giver sjældent bølger, der vælter dem. Afstandene er korte: fra de fleste hoteller er der få minutters gang til stranden, og promenaden er bilfri, så klapvogne og løbecykler kan køre fra hotel til strand uden at krydse trafik.

Hotellerne er bygget til familier med pool, børnebassiner og underholdning om aftenen, og mange har børneklub i sæsonen. Bor du i den indre del af byen, ligger hotellet ofte ved kanalen eller en sidegade, hvor der er mindre trafik end ved hovedvejen.

Trafik og varme

Hovedvejen mellem Marmaris og Turunç går gennem byen, og her kører dolmuşer, taxaer og lastbiler tæt. Små børn skal holdes i hånden, når du krydser den med dem. I juli og august er varmen også en faktor: midt på dagen er sandet hedt, og den eneste skygge på stranden er parasollerne.

Der er ikke meget at lave for børn uden for stranden og poolen. Et vandland ligger på Marmaris-siden af bugten, en kort taxatur væk, og en sejltur i bugten med badestop fungerer for de fleste aldre. Om aftenen er Içmeler roligt nok til, at små børn kan sove, mens de voksne sidder på terrassen.

Når det bliver aften, samler livet sig om promenaden og gaderne lige bag den. Strandbarerne sætter borde ud på sandet, og flere steder er der levende musik, quizaftener eller en sanger med guitar. Det er hyggeligt og afslappet, men det er ikke et sted at danse til morgen.

Hotellernes egen underholdning fylder meget, især på de store hoteller med all inclusive, hvor der er show og mini-disko for børnene og musik i baren bagefter. Et par barer holder åbent til sent i højsæsonen, men de er små og trækker mest folk, der bor i byen.

Vil du feste, kører taxaer og dolmuşer ind til Marmaris på et kvarters tid, og Bar Street med de store klubber ligger der. Mange tager ind for en aften og hjem igen med taxa. Uden for højsæsonen fra juni til september er aftenerne i Içmeler stille, og flere barer lukker allerede i oktober.

Om dagen er stranden fuld af liv, med vandscootere, bananbåde og sælgere på promenaden. Når solen går ned bag bjergene, falder tempoet. Der er ingen festgade i selve byen, og de fleste barer skruer ned i løbet af aftenen, så du kan sove med åbent vindue de fleste steder.

Roligst er der i enden af bugten længst fra Marmaris og i gaderne inde ved den gamle landsby, hvor husene ligger mellem haver og træer. Hoteller ved hovedvejen får trafikken med, og hoteller med stor scene ved poolen kan have musik til sent, så tjek beliggenheden, før du booker.

Fyrreskoven går helt ned til byen, og en tidlig gåtur op ad stien mod Turunç giver udsigt og stilhed, før varmen kommer. I maj og oktober er hele byen mærkbart mere afdæmpet, med færre børnefamilier og flere par og ældre rejsende.

Ved promenaden er restauranterne bygget til hotelgæsterne med menukort på engelsk, pizza, pasta, burgere, steaks og engelsk morgenmad. Maden er sjældent dårlig, men den kunne stå hvor som helst. Jo længere du går ind mod den gamle landsby og kanalen, jo flere enkle steder med tyrkisk mad finder du.

Prøv gözleme, en tynd dejplade, der bliver rullet ud, fyldt med ost, spinat eller kartoffel og bagt på en stor jernplade, ofte i vinduet, så du kan se den blive lavet. Köfte er krydrede kødboller, grillet over trækul og serveret med brød, løg og tomat. Til drikke får du ayran, en kold, let saltet yoghurtdrik, eller çay, sort te i små glas, som altid kommer efter maden.

Fiskerestauranter har frisk fisk på is ved indgangen, og en aften med meze, mange små retter som hummus, røget aubergine og yoghurt med agurk, er den mest tyrkiske måde at spise på i byen. Den bedste tyrkiske mad på denne del af kysten finder du dog i Marmaris, i gaderne bag basaren.

Içmeler har ingen egentlige seværdigheder. Byen er vokset frem fra en lille landsby, og det ældste, du ser, er de grå stenhuse i den gamle landsby bag ferieområdet. De er en slentretur værd, men ikke en udflugt.

Det nærmeste med historie er Marmaris-borgen, som ligger over den gamle bydel i Marmaris på den anden side af bugten. Den rummer et lille museum med fund fra egnen, og turen dertil med vandtaxa eller dolmuş er kort.

Bag Turunç, ved bugten Kumlubük, ligger resterne af oldtidsbyen Amos med et lille teater på en bakke over havet. Længere væk er Dalyan med klippegravene og ruinerne af Kaunos, cirka 37 km væk i luftlinje, en populær dagstur med båd på floden. Rhodos by med sin middelalderby kan du nå med båd fra Marmaris.

Bjergene, der omkranser Içmeler, er dækket af fyrreskov, og det er dem, der gør stedet til mere end en strandferie. Fra den bagerste del af byen går mærkede stier op i skoven, og den mest kendte fører over kammen til Turunç.

Til fods og på cykel

• Stien til Turunç er en del af Den Kariske Sti (Karia Yolu). Den er omkring 7 km med cirka 450 meters stigning op over kammen og ned igen, og turen tager 2 til 3 timer. Du får udsigt over begge bugter og ender ved stranden i Turunç. Spørg lokalt om stiens stand, gå tidligt om sommeren, tag vand med, og tag dolmuşen hjem.

• Promenaden til Marmaris følger kysten hele vejen rundt om bugten. Den er flad og god til en lang gåtur, når det er køligt, og en cykelsti følger vejen ved siden af.

• Bjerglandsbyerne bag kysten nås på jeepture ad grusveje gennem skoven, med stop ved udsigtspunkter og et bad under et vandfald.

På vandet

Bådene, der lægger til ved stranden, sejler dagture ud i bugten med badestop i småbugterne og forbi Turunç. Ved stranden kan du leje vandscooter, prøve parasailing eller banan, og et par dykkerskoler tager begyndere med ud i bugten. Der arrangeres også guidede dagsture til kløfterne inde i landet, hvor du klatrer og svømmer.

Gaderne lige bag promenaden er en lang række af små butikker med strandtøj, tasker, solbriller, læderjakker, tæpper og souvenirs. Mange varer er kopier, og priserne er sat med plads til at prutte. Butikkerne har åbent til sent om aftenen, og det meste af handlen sker efter aftensmaden.

En gang om ugen er der marked i byen, hvor du kan købe frugt, grøntsager, oliven og krydderier side om side med tøj, håndklæder og smykker. Det er billigere end butikkerne og et af de få steder, hvor lokale og turister handler sammen.

Vil du have mere udvalg, er den overdækkede basar i Marmaris det oplagte sted, og den nås på et kvarter. Tyrkisk te, krydderier, olivenoliesæbe og bomuldshåndklæder er sikre køb, mens læder kræver, at du ser godt efter syningerne.

Størstedelen af Içmeler er bygget til turismen i løbet af de sidste årtier, og langs stranden er det svært at se, at her har været andet end hoteller. Før turisterne kom, var stedet en lille landsby af bønder og fiskere, og navnet hænger sammen med kildevandet, som egnen var kendt for.

Følger du kanalen ind fra stranden under træerne, kommer du til resterne af den gamle landsby. Her ligger grå stenhuse med haver langs smalle gader, nogle steder med brosten, og her bor der stadig folk, der holder høns og dyrker grøntsager. Det er et lille område, og det tager ikke lang tid at gå igennem.

Om vinteren lukker de fleste hoteller, restauranter og butikker, og byen bliver meget stille. Der bor en del fastboende udlændinge, især briter, og nogle steder holder åbent for dem, men vil du have tyrkisk hverdag, skal du ind til Marmaris eller op i bjerglandsbyerne.

Içmeler ligger lidt over Marmaris i pris, fordi hotellerne er nyere og mere rettet mod familier, men det er stadig ikke dyrt. Mange hoteller sælges med all inclusive, og så er de største udgifter klaret hjemmefra. Maj og oktober er de billigste måneder at rejse i.

Restauranterne på promenaden tager turistpriser, mens de enkle steder inde i byen er klart billigere. Drinks på strandbarerne koster mere end i supermarkedet, og solsenge foran hotellerne kan koste penge for gæster udefra.

Den tyrkiske lira ændrer værdi ofte, så priser på menukort og udflugter skifter fra år til år. Betaler du med kort eller kontant, så vælg lira. Drikkepenge er normale på restauranter og ved guidede ture.

Bjergene rundt om bugten holder vinden ude, og det gør højsommeren i Içmeler meget varm. Juli og august har dagtemperaturer omkring 35 grader og nætter omkring 24 grader. Havet kommer op på 25 til 27 grader, og der falder næsten ingen regn.

Til strandferie er juni og september de mest behagelige, med omkring 31 til 32 grader om dagen. Havet er varmest i slutningen af sommeren, så september og oktober har det lunere vand: omkring 26 grader i september og 24 i oktober, hvor luften er faldet til omkring 26 grader.

I maj er det varmt i luften med omkring 26 grader, men havet er kun omkring 20 grader, og mange synes, det er koldt at bade i. Fra november til marts er vejret mildt og ofte regnfuldt, med 15 til 21 grader om dagen og flest regndage i december og januar.

Du flyver til Dalaman, der ligger cirka 51 km fra Içmeler i luftlinje. Flyvetiden fra København er cirka 3 timer og 45 minutter. Direkte fly til Dalaman går i praksis kun i sommersæsonen og typisk fra København, så tjek afgangslufthavn og måneder.

Transferen går over bjergene og forbi Marmaris, før bussen følger bugten ud til Içmeler. Regn med cirka halvanden time i privat transfer, mens en fællestransfer, der skal forbi flere hoteller, tager længere.

Visumregler og andre krav til indrejse kan ændre sig, så tjek dem og Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet, før du rejser.

Er transfer ikke med i rejsen, kører lufthavnsbusser til busstationen i Marmaris, og derfra tager du dolmuşen det sidste stykke langs bugten. En taxa hele vejen er nemmere med børn og bagage; aftal prisen, eller bestil den hjemmefra.

Içmeler er lille nok til at gå rundt i. Strand, promenade, butiksgaderne og den gamle landsby ligger inden for få minutters gang af hinanden, og det meste er fladt.

Til Marmaris, cirka 7 km i luftlinje, kører dolmuşer hele dagen og til sent om aftenen i sæsonen. Det er hvide minibusser med faste ruter, som du vinker an ved vejen og betaler kontant eller med kort. Om sommeren sejler vandtaxaer også mellem Içmeler og Marmaris, og det er den smukkeste vej ind til byen.

Turunç ligger kun cirka 3 km væk i luftlinje, men vejen går over bjerget og er stejl og snoet. Dolmuşer kører derover, og du kan også gå stien gennem skoven. Taxaer holder ved hovedvejen og har taxameter.

Lejebil er kun nødvendig, hvis du vil ud på Bozburun-halvøen eller til Dalyan, cirka 37 km væk i luftlinje. Rhodos by, cirka 40 km væk, nås med båd fra Marmaris, og du skal have pas med.