Turunç: En lille bugt på den anden side af bjerget

Turunç har én strand, og den følger hele bugten fra den ene klippeside til den anden. Den er en blanding af groft sand og fine småsten, lys i farven og ikke særlig bred. Bag den løber en smal promenade med restauranter og små hoteller, og bjergene rejser sig stejlt lige bag husene.

Bunden falder roligt de første meter, og bugten ligger i læ, så der er sjældent bølger af betydning. Vandet er klart, fordi der ikke løber floder ud og ikke er nogen stor havn i bugten. Midt på stranden ligger solsengene tæt om sommeren, mens enderne nær klipperne har lidt mere plads og bedre snorkling langs stenene.

Bugterne syd for byen

Vil du have et andet bad, ligger Kumlubük i næste bugt mod syd. Den har en længere strand med sand og småsten og lavt vand, og der er færre mennesker end i Turunç. Du kan gå derover ad en sti over bakken, tage en taxa eller om sommeren sejle med de små både fra stranden. Turbådene fra Marmaris lægger også ind i bugterne her, så midt på dagen kan der komme et par fyldte både ad gangen.

Vil du bade fra klipper i fred, er det kysten mellem bugterne, du skal kigge efter, men den kræver gode sko og lidt klatring.

Stranden er god til små børn. Vandet er lavt og roligt de første meter, der er ingen trafik mellem promenaden og vandet, og byen er så lille, at du hurtigt lærer den at kende. Om aftenen er der ikke meget larm, så børnene kan sove.

Terrænet er det svære. Mange hoteller ligger på skråningen bag stranden, og vejene derop er stejle. Med klapvogn eller små ben bliver turen fra stranden op til værelset hurtigt et projekt, så spørg til hotellets beliggenhed, før du bestiller. Der er heller ikke meget at lave for børn ud over strand og pool: intet vandland, ingen legeplads af betydning og få aktiviteter.

Mange familier tager derfor båden til Marmaris en dag eller to for at få lidt afveksling. Turen på vandet giver dagen et mål, og den er kortere for små ben end bussen over bjerget.

Det er på promenaden, aftenlivet i Turunç foregår. Der ligger en håndfuld barer mellem restauranterne, nogle med fodbold på skærm, andre med en guitarist eller lidt stille musik, og de fleste gæster sidder ude med en øl og udsigt over bugten. Der er ingen klubber, og efter midnat bliver der stille.

Publikum er især britiske par og familier, som kommer igen år efter år, og en del tyrkiske feriegæster i weekenderne om sommeren. Stemningen er afslappet, og der er ingen dresscode eller entré nogen steder.

Vil du ud og danse, skal du til Bar Street i Marmaris. Bådene sejler ikke sent om aftenen, så turen hjem går over bjerget. Om sommeren kører dolmuşen til sent, og ellers er der taxa, som ikke er billig om natten. Tjek, hvornår den sidste minibus kører, før du tager af sted.

Ro er Turunçs største kvalitet. Bugten ligger for enden af en smal, snoet vej, som de store busser helst undgår, og der er ingen gennemkørende trafik. Bagved rejser bjergene sig så stejlt, at byen ikke kan vokse ret meget, og det har holdt den lille.

Om morgenen er det bådene, der sætter dagen i gang. Vandtaxaen lægger til ved molen, og strandsælgerne sætter solsengene på plads. Midt på dagen kan turbådene fra Marmaris give et par timer med flere mennesker på stranden, men de sejler videre igen.

Aftenerne og hvor du skal bo

Når mørket falder på, er lyset fra restauranterne langs vandet det mest, der sker. Du hører samtaler fra bordene, en bil, der kører op ad bakken, og cikaderne fra skråningerne. Hotellerne på skråningen bag byen er de stilleste, og fra mange af dem er der udsigt over hele bugten. Dem lige ved promenaden ligger tættere på barerne, men selv her er det stille sent på aftenen.

I juli og august er byen fuld, og stranden kan føles trang midt på dagen. I maj, juni og fra midten af september er der langt færre gæster, og så har du ofte en stor del af stranden for dig selv om morgenen.

Turunç passer godt til par og ældre rejsende, der vil læse, bade og spise ved vandet og ikke savner mere. Har du brug for valgmuligheder hver aften, bliver en uge lang.

Langs promenaden ligger en række restauranter med borde helt ned til stranden. De fleste har samme slags menukort: grillet fisk, kebab, pasta og pizza til dem, der vil have noget kendt, og en del tyrkiske standardretter. Det er sjældent dårligt, men udvalget er lille, og efter en uge har du prøvet det meste.

Spørg efter dagens fisk. Den vejes ofte, før den kommer på grillen, og serveres hel med salat og citron. Til forret er meze det oplagte valg, en række små skåle med fx auberginecreme, yoghurt med agurk og bønnesalat, som du deler med de andre ved bordet.

Til frokost kan du finde gözleme, tynde pandekager af hjemmerullet dej, som foldes om ost eller spinat og bages på en rund plade. Om morgenen er tyrkisk morgenmad med ost, oliven, tomat, agurk og brød fast på de fleste hoteller, og til den hører çay, sort te, der drikkes uden mælk fra små glas. Vil du have mere variation, er Marmaris en kort sejltur væk.

Inde i Turunç er der ingen egentlige seværdigheder. Navnet er det tyrkiske ord for pomerans, de bitre appelsiner, der stadig vokser i haverne.

Det nærmeste kulturmål er ruinerne af Amos, en antik by på en bakke over havet mellem Turunç og Kumlubük. Bymuren og et lille teater er de bedst bevarede dele, og udsigten over bugterne er mindst lige så meget værd som ruinerne. Stien er stejl og ligger i fuld sol, så gå tidligt og tag vand med.

Resten kræver båd eller bil. Borgen og den gamle bydel i Marmaris nås nemmest med vandtaxaen. Inde på halvøen ligger landsbyen Bayır med en meget gammel platan midt på pladsen, som lokalt siges at være omkring 2.000 år gammel. Dalyan med klippegravene og Rhodos by er mulige, men lange dagsture.

Bjergene bag Turunç er det, der gør aktivitetsferien mulig her. Stierne går op gennem skoven til udsigtspunkter over bugten og videre mod Amos og Kumlubük. Turen til Amos er den mest gåede, og den kan kombineres med et bad i Kumlubük og en båd tilbage.

På vandet

Fra stranden sejler små både til nabobugterne, og de lokale turbåde tager dig rundt langs kysten med badestop i bugter, der kun kan nås fra havet. Vandet er roligt og klart, så det er godt til snorkling langs klipperne, og på stranden kan du leje kajak eller kano eller prøve parasailing i sæsonen.

Vandtaxaen til Marmaris er i sig selv en fin tur: den sejler tæt på kysten forbi skovklædte næs og små bugter. I Marmaris kan du tage på dykkertur eller længere sejlture.

Med bil eller cykel

Har du bil, er resten af Bozburun-halvøen fuld af små veje, landsbyer og bugter. Vejen op til Bayır og videre ned mod Selimiye er stejl, men giver nogle af de flotteste udsigter på kysten. Cykelruten fra Turunç over Bayır og ned til Kumlubük er kendt og hård, med lange stigninger hele vejen op.

Udvalget af butikker i Turunç er småt. Langs promenaden og i gaden bag stranden ligger et par minimarkeder med vand, snacks, solcreme og basale dagligvarer, og nogle få butikker med badetøj, strandhåndklæder, smykker og souvenirs.

En gang om ugen holdes et lille marked, hvor du kan købe frugt, grøntsager, krydderier, tekstiler og lidt kopivarer. Spørg på hotellet, hvilken dag det er. Fra landsbyerne i bjergene kommer der honning og olivenolie, som er de bedste ting at tage med hjem.

Til egentlig shopping, basar og tøjbutikker skal du til Marmaris med båden, og det er en udflugt, de fleste tager mindst én gang i løbet af ferien.

Fiskeri og landbrug var, hvad den lille landsby Turunç levede af, før de første turbåde fra Marmaris begyndte at lægge til i bugten. I dag lever næsten alle af turismen, og det er svært at finde meget af det gamle liv langs promenaden.

Du ser det mest i baggaderne: tehuset, hvor de ældre mænd sidder, pomerans- og citrontræer i haverne og familier, der har drevet den samme pension i årevis. Mange af gæsterne er stamgæster, og det giver et personligt forhold mellem værter og gæster, som de store feriebyer mangler.

Om vinteren er Turunç næsten lukket. Hotellerne og de fleste restauranter holder fri, og kun de fastboende og en lille gruppe udlændinge, der har købt hus her, bliver tilbage. Kommer du i april eller sidst i oktober, kan der være steder, der endnu ikke har åbnet, eller som er ved at lukke.

Selve opholdet er sjældent dyrt, fordi hotellerne er små og enkle, og mange er familiedrevne. Til gengæld betaler du lidt mere for at spise ude end i Marmaris, fordi udvalget er lille og de fleste restauranter ligger ved vandet. Der er få billige lokale spisesteder væk fra stranden.

Taxaen over bjerget til Marmaris er dyr i forhold til afstanden, mens vandtaxaen er en billig måde at komme frem på om dagen. Minimarkederne har lidt højere priser end supermarkederne i Marmaris.

Den tyrkiske lira har svinget meget, og menukort ændrer sig ofte. Betal i lira frem for euro, og regn med drikkepenge på restauranterne.

Bjergene holder vinden ude, men de holder også varmen inde. I juli og august ligger dagtemperaturen omkring 35 grader, og selv om natten er det sjældent under 24. Havet når omkring 25 grader i juli og 26 til 27 i august, og regn er stort set udelukket hele sommeren.

Til en badeferie, hvor det stadig er rart at gå tur, er juni, september og oktober de bedste valg. Juni og september har omkring 31 til 32 grader i luften. I september har havet stadig omkring 26 grader, mens oktober falder til behagelige 26 grader om dagen med et hav, der stadig er omkring 24.

Maj er god til vandring, men havet har kun omkring 20 grader. Fra november til marts regner det oftere, og i december og januar er der regn omkring hver anden dag.

I luftlinje er der cirka 49 km til lufthavnen i Dalaman. Vejen går dog den lange vej rundt om bugterne og over bjerget fra Marmaris, så transfer tager typisk omkring to timer. Flyvetiden fra København er cirka 3 timer og 45 minutter.

Direkte fly til Dalaman går kun om sommeren og i praksis kun fra København, så tjek måneder og ugedage. Turunç sælges ikke af danske bureauer, men mest af udenlandske. Du kan købe fly til Dalaman og hotel hver for sig, eller bo i Marmaris eller Içmeler og tage båden over på dagstur.

Tjek visum, indrejseregler og Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet i god tid før afrejse.

Du kan gå overalt i Turunç, så lille er byen. Fra den ene ende af stranden til den anden er der en kort gåtur, men vejene op til hotellerne på skråningen er stejle.

Til Marmaris er vandtaxaen det bedste valg om dagen i sæsonen. Den sejler fra molen og giver dig en tur langs kysten uden svingene over bjerget. Marmaris ligger cirka 9 km væk i luftlinje og Içmeler cirka 3 km, men vejen dertil går over bjerget.

Minibusserne, dolmuş, kører også mellem Turunç, Içmeler og Marmaris. De er billige og stopper, hvor du vinker, men kører sjældnere uden for højsæsonen. Taxa er praktisk sent om aftenen. Den kører med taxameter og bliver dyr over bjerget.

Lejebil er kun nødvendig, hvis du vil ud på Bozburun-halvøen eller til Dalyan, cirka 36 km væk i luftlinje. Rhodos by ligger cirka 37 km væk i luftlinje, og der sejler du fra Marmaris.