Dalyan: Flodbyen under klippegravene

Selve Dalyan har ingen strand. Byen ligger ved en flod med rørskov på begge sider, og vil du bade i havet, skal du ud til Iztuzu, enten med flodbåd eller ad vejen over bakkerne.

Iztuzu er en lang, smal sandbanke, der lukker flodens udløb af mod havet. Bådene lægger til ved flodmundingen i den ene ende, mens vejen ender ved parkeringen i den anden. På den ene side har du åbent hav med bølger, når det blæser, og på den anden side det stille, lune vand i flodens og lagunens bagland.

Stranden er rugeplads for havskildpadder (caretta caretta), og det sætter rammerne. Parasoller og liggestole står samlet i afgrænsede zoner, rederne er mærket af i sandet, og stranden lukker om natten i rugesæsonen. Der er ingen hoteller eller barer på selve sandet, kun enkle boder ved indgangene.

Vil du have en badeferie med strand lige uden for døren, passer Dalyan dårligt. De fleste hoteller har pool, og mange gæster bader der og tager til Iztuzu et par gange i løbet af ugen. Sarıgerme længere mod syd har en lang sandstrand med hoteller tæt på vandet.

For børn, der kan lide at være på farten, har Dalyan meget. Turen ned ad floden gennem rørskoven i en åben træbåd er en oplevelse i sig selv for de fleste skolebørn, og ved mudderbadene må de smøre sig ind fra top til tå og lade mudderet tørre i solen, før det skylles af.

Ved Iztuzu ligger et redningscenter for havskildpadder, hvor syge og skadede dyr bliver plejet, før de sættes ud igen. Her kan børnene se skildpadderne på tæt hold. Nogle både sejler også ud for at finde blå krabber, som fanges, vises frem og slippes fri igen.

Ulempen er manglen på en strand i gåafstand og den kraftige varme midt på sommeren. Små børn, der helst vil grave i sand og bade hele dagen, får mere ud af en badeby som Sarıgerme. Byen har ingen forlystelser af betydning, så eftermiddagene foregår ved hotellets pool. Trafikken i centrum er til gengæld rolig, og afstandene i byen er korte.

Aftenerne i Dalyan handler om at spise langsomt ved floden og se klippegravene i aftenlyset på den anden side. Bagefter er der et par barer i centrum, nogle med levende musik på sommeraftener, og en håndfuld steder, hvor du kan få en sidste øl.

Det bliver aldrig et festmiljø. Der er ingen natklubber af betydning, og efter midnat er der stille i gaderne. Byen tiltrækker mest par, vandrere og familier, der står tidligt op til bådturene.

Vil du danse og gå i byen hele natten, er Marmaris den nærmeste by med et stort natteliv, men vejen dertil går rundt om søen og er langt længere end afstanden i luftlinje. En aften i Marmaris kræver derfor transport frem og tilbage og passer bedst som en enkelt udflugt.

Dalyan ligger i et naturbeskyttet område, og det kan ses. Husene er lave, hotellerne er små og ligger spredt mellem appelsintræer og haver, og der er ingen højhuse eller lange hotelrækker. Om aftenen hører du mest frøer i rørskoven og bønnekaldet fra moskéen.

Om dagen er det anderledes langs floden. Fra formiddagen sejler både med dagsturister fra Marmaris, Fethiye og Sarıgerme forbi byen på vej til mudderbadene og Iztuzu, og ved bådkajen i centrum er der travlt med billetsalg og afgange. Det lægger sig igen sidst på eftermiddagen, når dagsturisterne er sejlet videre.

Bor du lidt uden for centrum, mod søen eller op ad bakkerne, mærker du næsten intet til dagstrafikken. I maj og oktober er der færre dagsturister. Tag myggebalsam med, for floden og rørskoven giver myg om aftenen.

Navnet Dalyan betyder fiskegærde på tyrkisk, og fiskeriet i floden har givet byen dens køkken. Multe og havaborre fanges i gærderne, når fiskene svømmer fra søen mod havet, og de grilles hele på restauranterne langs floden. Multens tørrede rogn er en lokal specialitet, som serveres i tynde skiver.

Den blå krabbe er kommet til floden udefra og var længe en plage for fiskerne, fordi den ødelagde garnene. I dag står den på mange menukort, dampet eller stegt, og den gør Dalyan til et bedre sted at spise fisk og skaldyr end en ren badeby.

Resten af menuen er det tyrkiske køkken, du finder langs hele kysten: meze, små kolde og varme retter med yoghurt, auberginer, bønner og krydderurter, som deles ved bordet, köfte, små grillede frikadeller af hakket kød, og pide, et aflangt fladbrød med fyld bagt i stenovn. Gözleme, tynde dejplader foldet om spinat, ost eller kartoffel og bagt på en jernplade, laves ofte af kvinder i små boder.

De dyreste borde ligger ved vandet med udsigt til gravene. Et par gader inde i byen spiser du enklere og billigere.

Over floden, lige over for byen, er en række gravmonumenter hugget ind i klippevæggen. De største har facader som græske templer med søjler og gavl og blev lavet i 300-tallet før vor tidsregning til de rige familier i Kaunos. Gravene ligger højt oppe i klippen, og du kan ikke gå op til dem. De ses bedst fra bådene og fra flodbredden i byen, især i det bløde lys morgen og aften.

Ruinbyen Kaunos

Kaunos var en karisk havneby, der lå på grænsen til Lykien og var præget af naboernes kultur. Byen voksede rig på handel, men havnen sandede til, og kysten flyttede sig ud mod det, der i dag er Iztuzu. Tilbage står et teater bygget ind i bakken, rester af bade, templer og bymure og det gamle havnebassin, der stadig står med vand.

Du kommer til Kaunos ved at lade dig ro over floden til landsbyen Çandır og gå det sidste stykke. Mange flodture lægger også til ved ruinerne. Gå tidligt eller sent på dagen, for der er meget lidt skygge oppe mellem ruinerne.

Længere væk ligger de lykiske byer omkring Fethiye og Kalkan, men de kræver en heldagsudflugt.

Ved bådkajen begynder næsten alt, hvad du laver i Dalyan. Floden snor sig fra Köyceğiz-søen ned gennem rørskoven til havet, og bådene er både transport og udflugt. Området er beskyttet natur og et vigtigt sted for fugle, så tag en kikkert med.

Ture på floden og søen

• Flodturen er den klassiske dagstur: forbi klippegravene, et stop ved Kaunos, mudderbadene og en eftermiddag på Iztuzu. Du kan købe en plads på en fællesbåd eller leje en båd for dig selv.
• Sultaniye ligger ved Köyceğiz-søens sydlige bred. Her bader du i varme svovlkilder og smører dig ind i mudder. Lugten af svovl følger med.
• Köyceğiz ligger ved søens nordlige bred, og der sejler både fra Dalyan til byens ugemarked.
• Ekincik-bugten ligger vest for flodens udløb, og heldagsture sejler langs kysten med badestop og huler i klippen.

Kajak, vandring og krabber

Fra floden kan du padle i kajak ind mellem sivene, hvor motorbådene ikke kommer. Det er mest behageligt tidligt om morgenen, før varmen og bådtrafikken.

På landsiden går en afmærket sti fra Çandır forbi Kaunos, og der er vandreture i bakkerne vest for floden mod Ekincik. Om sommeren er det for varmt til lange ture midt på dagen, så forår og efterår er bedst.

Turene efter blå krabber er en mere legende aktivitet, hvor du er med til at fange dem i floden og se dem på nært hold. Ved Iztuzu kan du se skildpaddernes spor og reder i sandet i rugesæsonen, men selve klækningen foregår om natten, når stranden er lukket.

Dalyan er ikke en indkøbsby. Gaderne i centrum har butikker med souvenirs, tekstiler, keramik, krydderier og lokal honning, og priserne er turistpriser, så pruting er almindeligt i de små butikker.

Byens ugemarked er det bedste sted til frugt, grønt, oliven, ost og billige tekstiler. Spørg på hotellet, hvilken dag det holdes. Ortaca, den større by inde i landet, har et større marked, og bådturen til markedet i Köyceğiz kombinerer indkøb med en sejltur over søen.

Til tøj, elektronik og større indkøb skal du til Ortaca, Fethiye eller Marmaris. Har du eget køkken, finder du supermarkeder i Dalyan, der dækker det daglige.

Uden for de gader, der vender mod floden, er Dalyan en landbrugsby. Omkring byen ligger frugtplantager, marker og drivhuse, og mange familier lever stadig af jorden og af fiskeriet i floden. Fiskegærderne, som byen har navn efter, står stadig på tværs af floden.

Byen har også et ry for at have kæmpet for naturen. I 1980'erne blev planer om et stort hotel på Iztuzu stoppet efter en kampagne for havskildpadderne, og den britiske Kaptan June, der boede i en hytte ved stranden, blev et symbol for sagen. Kort efter blev området omkring søen og floden fredet.

En del udlændinge har bosat sig fast i byen, og mange bliver også om vinteren. Uden for sæsonen lukker en del restauranter og bådturene bliver færre, men byen bliver ikke tom. Det daglige liv flytter så tilbage til caféerne, markedet og landbruget.

På Dalaman-kysten hører Dalyan til de mere overkommelige byer. Hotellerne er små og familiedrevne, og der er mange enkle værelser og lejligheder med pool, så en uge her koster typisk mindre end i Göcek eller Kalkan.

Det, der løber op, er udflugterne. Flodturen, mudderbadene og en tur til Iztuzu er det, de fleste kommer for, og hver tur koster. Fællesbådene er klart billigere end en privat båd, og minibussen til stranden er billigere end båden.

Maden ved floden med udsigt til gravene ligger højere end de enkle spisesteder inde i byen. Drikkepenge er almindelige på restauranter og i bådene. Turistpriserne er fastlagt i lira og følger inflationen, så tjek priserne, når du er der.

Har du eget køkken, holder ugemarkedet og supermarkederne udgifterne nede, og en flaske vand eller en kop çay, sort te i små glas, koster lidt i de lokale caféer.

Dalyan ligger lidt inde fra kysten, og om sommeren mærkes det. I juli og august når dagene op omkring 35 grader, og der falder næsten ingen regn. Havet ved Iztuzu er varmest i august med omkring 27 grader.

Juni og september er stadig hede med omkring 32 grader om dagen, men havet er behageligt varmt, og om aftenen falder temperaturen til noget, der er til at sove i. Oktober er en god måned, hvis du vil bade og samtidig klare en tur i ruinerne: luften ligger omkring 27-28 grader, og havet holder over 24 grader.

Foråret er grønt og mildt, men vandet er koldt. I maj er der omkring 27 grader på land, og havet når kun op omkring 20. Fra november til marts kommer regnen, med flest regnvejrsdage i december og januar, hvor dagene ligger omkring 16-17 grader.

Dalyans lufthavn er Dalaman, cirka 19 km i luftlinje mod sydøst. Det er en af de korteste transfers på kysten, og vejen går gennem Ortaca og landbrugslandet bag kysten.

Fra Danmark flyves der i praksis kun til Dalaman fra København om sommeren. Flyvetiden er cirka 3 timer og 45 minutter. Kun få danske bureauer sælger ophold i Dalyan, og de har kun en lille håndfuld hoteller at vælge imellem. Byen sælges mest af udenlandske bureauer, så finder du ikke det, du leder efter, kan du selv sætte fly til Dalaman og hotel i Dalyan sammen. Tjek også, hvilke måneder der flyves.

Er transfer ikke med i rejsen, findes der taxaer og forudbestilte transfers i lufthavnen. Med offentlig transport skal du først med bus til Ortaca og derfra videre med minibus.

Visum, indrejseregler og forholdene for valutaen (tyrkiske lira) kan ændre sig. Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning for Tyrkiet, før du rejser.

Selve Dalyan er flad og let at gå rundt i. Centrum, bådkajen og de fleste restauranter ligger langs floden, og mange hoteller ligger i gåafstand derfra.

Flodbådene er byens vigtigste transport. De sejler til Iztuzu, mudderbadene, Sultaniye og Köyceğiz, og en lille robåd sætter dig over floden til Çandır og Kaunos. Til Iztuzu kører der også minibusser (dolmuş) ad vejen over bakkerne, og minibusser forbinder Dalyan med Ortaca, hvor du kan skifte til busser langs kysten.

En lejebil er ikke nødvendig, hvis du bliver i området, men den giver frihed til Sarıgerme, Köyceğiz og bjergene. Til Göcek er der cirka 28 km i luftlinje, og Marmaris, Içmeler og Turunç ligger cirka 33-37 km mod vest. Søen og bjergene ligger imellem, så vejen dertil er langt længere end luftlinjen, og Marmaris-bugten nås lettest med bil eller på en organiseret heldagsudflugt. Sarıgerme ligger cirka 15 km i luftlinje mod syd.