Marmaris: Bar Street, marina og en bugt mellem bjerge

Inderst i en næsten lukket bugt ligger Marmaris, og den store bystrand følger promenaden vestpå fra centrum. Den hedder Uzunyalı, den lange strand, og består af groft, lyst sand med småsten i vandkanten. Bunden falder jævnt, og bugten skærmer mod de store bølger, så vandet er som regel roligt.

Stranden er delt op i afsnit foran hotellerne, hver med sine rækker af solsenge og parasoller. Om sommeren er der ikke meget fri sand mellem dem, og du betaler typisk for en seng eller køber noget at drikke for at bruge den. Tættest på centrum er der mest trafik på promenaden bag stranden.

Mere plads mod vest og ude i bugten

Jo længere vest du kommer mod Içmeler, jo mere luft er der, og vandet virker klarere. Vil du have et andet bad end bystranden, går turbådene fra havnen ud til småbugter, hvor du svømmer fra båden:

• Cennet Adası (Paradisøen) er en skovklædt halvø i bugten og et fast badestop på mange dagture.
• Kumlubük er en bugt med lille strand syd for Turunç, hvor bådene ofte holder frokostpause.
• Turunç har sin egen bugt med sand og småsten og stejle bjerge bag.

For børn er bystrandens rolige, lave vand det store plus. Bugten giver sjældent bølger, og der er livredderstole og solsenge hele vejen langs promenaden. Byen har også et vandland og flere store familiehoteller med pool, børneklub og mini-disko.

Problemet er beliggenheden. Bor du midt i byen, ligger festlivet omkring Bar Street og havnen tæt på, og musikken kan høres sent. Vejen langs promenaden har trafik det meste af døgnet, så små børn skal holdes i hånden mellem hotel og strand.

Et hotel i den vestlige ende mod Içmeler er det bedste kompromis: stranden er den samme, men aftenerne er stillere. Bådturene i bugten fungerer for de fleste børn, mens lange busudflugter i varmen er hårde for de mindste. En tur med vandtaxaen langs kysten til Içmeler er et lille afbræk, som de fleste børn kan lide.

Natteliv er det, Marmaris er mest kendt for i Tyrkiet. Centrum for festen er en smal gade i gamlebyen, som officielt hedder Hacı Mustafa Sokak, men som alle kalder Bar Street. Her ligger barer og klubber tæt i hele gadens længde, med lysshow, dansegulve under åben himmel og musik, der skruer op, når det bliver mørkt.

Sådan forløber en aften

Aftenen starter typisk på promenaden og ved havnen, hvor folk spiser og tager en drink med udsigt over bådene. Bar Street bliver først fuld sent, og de store klubber spiller til det lysner om sommeren. Publikum er blandet: mange unge briter og nordeuropæere, tyrkiske feriegæster fra storbyerne og en del, der kommer ind fra Içmeler og Turunç for en aften.

Der er også roligere alternativer. Langs marinaen ligger mere afdæmpede barer med lounge-stemning, og i gamlebyens sidegader kan du finde steder med levende tyrkisk musik. Ude på bugten sejler partybåde om aftenen i højsæsonen.

Sæson og søvn

Det store natteliv kører fra omkring maj til oktober og topper i juli og august. Om vinteren lukker de fleste klubber, og gaden er næsten tom.

Vil du feste, er det praktisk at bo i centrum, så du kan gå hjem. Vil du bare kunne sove, er det klogt at vælge hotel et stykke vest for centrum eller i Içmeler og tage en taxa ind. På hotellerne nær Bar Street og havnen kan musikken høres inde på værelset til efter midnat.

Drikkepriserne på Bar Street ligger højere end ved hotellerne, og der kan være entré til de største klubber. Pas på dine ting i trængslen, og drik kun fra glas, du selv har bestilt.

Om sommeren er ro en mangelvare i centrum af Marmaris. Musikken fra Bar Street og klubberne ved havnen bærer langt over vandet, og trafikken på promenadevejen kører fra morgen til nat. Selv i dagtimerne er bystranden et travlt sted med salg, vandscootere og hotelmusik.

Roligst er der i hotellerne mod vest, i retning af Içmeler, hvor afstanden til nattelivet gør en forskel. Bjergene bag byen har store strækninger med fyrreskov, og en tidlig morgen på promenaden, før solsengene bliver sat op, er byens stilleste tid.

Vil du have helt ro, er Turunç eller en af de små bugter på Bozburun-halvøen bedre valg. Også i maj og oktober er Marmaris mærkbart mere afdæmpet, når festgæsterne er færre, og flere tyrkiske par og ældre rejsende fylder hotellerne.

Langs promenaden dominerer de internationale menukort, med engelsk morgenmad, pizza og grillretter til alle. Det er sjældent dårligt, men det smager ikke af meget. Den bedre tyrkiske mad finder du i gaderne omkring basaren og et par gader inde fra vandet, hvor lokale håndværkere og familier spiser frokost.

Her får du pide, en aflang, bådformet flad brødbund med ost, hakket kød eller æg, bagt i stenovn, og köfte, små grillede frikadeller af krydret kød. Gözleme er tynd dej foldet om spinat eller ost og stegt på en kuppelformet pande, og den er god som let frokost.

Ved marinaen og den gamle havn ligger restauranterne med fisk og meze, de mange små kolde og varme retter, der deles på bordet: auberginer, yoghurt med hvidløg, bønner i olivenolie og blæksprutte. Fisken vejes ofte og afregnes efter vægt, så få prisen at vide, inden den kommer på grillen.

Marmaris er kendt for fyrrehonning, çam balı, som bierne laver af saft fra skovens fyrretræer. Den er mørk og mindre sød end almindelig honning, og den står på morgenbordet sammen med ost, oliven og çay, den stærke sorte te i små tulipanformede glas. Til dessert er baklava, lag af sprød dej med nødder og sirup, overalt.

Byens vigtigste seværdighed ligger på bakken bag havnen. Marmaris-borgen blev genopbygget af sultan Süleyman under felttoget mod Rhodos, og i dag rummer den et lille arkæologisk museum med amforaer, gravsten og andre fund fra oldtidsbyerne i området. Fra murene er der udsigt ud over bugten og marinaen.

Vejen op går gennem Kaleiçi, den gamle bydel inden for borgens område, hvor smalle trappegader snor sig mellem hvidkalkede huse med blomster. Stierne er stejle med høje trin, så tag gode sko på. Ved foden af borgen ligger Hafsa Sultan-karavanserajen fra 1545, en gammel osmannisk rasteplads for handelsrejsende, der i dag rummer butikker og caféer.

Ellers er kulturen noget, du tager på udflugt efter. Dalyan med klippegravene og ruinerne af oldtidsbyen Kaunos ligger cirka 33 km væk i luftlinje. Rhodos by med middelalderens gamle by kan nås med båd fra havnen, og ude ved spidsen af Datça-halvøen ligger ruinerne af Knidos, en lang dagstur.

Bugten er Marmaris' store legeplads, og den mest populære dagtur er en sejltur med træbåd rundt til badestoppene. Turbådene ligger i lange rækker ved havnen og sejler typisk ud til Cennet Adası, ind i småbugterne mod Turunç og Kumlubük og forbi en grotte, hvor vandet lyser blåt. Frokost er normalt med, og tempoet er langsomt.

På land og under vandet

Dykkerskoler i byen tager både begyndere og erfarne ud i bugten, hvor sigtbarheden ofte er god. Jeepsafari er en anden klassiker: kolonner af åbne biler kører op gennem fyrreskoven i Marmaris Nationalpark, forbi bjerglandsbyer og ned til et bad under et vandfald. Det støver, men udsigterne er store.

På vandet kan du også leje vandscooter, prøve parasailing eller sejle i kajak fra stranden. Promenaden mellem Marmaris og Içmeler er god til en lang gåtur eller en cykeltur i morgenkøligheden.

Udflugter længere væk

• Akyaka ligger ved Gökova-bugten nord for byen, med Azmak-floden, hvor du sejler mellem siv i helt klart, koldt vand.
• Selimiye er en fiskerlandsby på Bozburun-halvøen, hvor fiskerestauranter ligger ud til en stille bugt med sejlbåde.
• Rhodos nås med katamaran fra havnen, og en dag i den græske middelalderby er et skarpt skifte fra tyrkisk ferieby.
• Dalyan kombineres ofte med sejlads på floden og et bad ved Iztuzu-stranden.

Midt i byen, mellem havnen og Bar Street, ligger den overdækkede basar, et net af gader under tag med butikker tæt ved siden af hinanden. Her sælges tasker, tøj, smykker, tæpper, lamper i farvet glas, krydderier, tyrkisk te og lokum, den bløde gelékonfekt med pulversukker. Kopivarer er almindelige, og priserne er sat til at blive forhandlet.

En gang om ugen holder byen et stort marked, hvor bønder og handlende fra omegnen sælger frugt, grøntsager, ost, oliven, krydderier og billige tekstiler som håndklæder og sengetøj. Det er et sted, hvor lokale også handler, og priserne er lavere end i basaren. Spørg på hotellet, hvilken dag og hvor det holdes.

Ved marinaen ligger mere kostbare butikker med tøj og sejlerudstyr. Fyrrehonning i krukker, olivenoliesæbe og bomuldshåndklæder er de mest typiske køb fra egnen.

Marmaris er en almindelig tyrkisk by med fastboende, skoler, kontorer og trafik, og det mærker du, så snart du går et par gader ind fra promenaden. Bag hotellerne ligger boligkvarterer med bagerier, slagtere og tehuse, hvor mænd spiller backgammon og drikker çay. Kaldet til bøn fra moskéerne høres flere gange om dagen.

Byen har lange rødder som sejlerhavn, og marinaen er stadig base for mange af de træbåde, gulets, der sejler blå rejser langs kysten. Bådbyggeri og honning har været vigtige erhverv, og i bjerglandsbyerne lever mange stadig af biavl og landbrug.

Om vinteren skifter Marmaris karakter. Mange hoteller langs stranden lukker, og Bar Street er stille, men byen lever videre med marked, caféer og de udlændinge, især briter, der har slået sig ned her. Om sommeren fylder turismen til gengæld hele kystlinjen.

Du kan holde ferie i Marmaris for forholdsvis få penge. Byen har mange store hoteller med all inclusive, som holder konkurrencen oppe, og der er gode tilbud i maj og oktober.

Prisforskellen inde i byen er stor. Måltider i de lokale spisesteder omkring basaren er billige, mens fiskerestauranterne ved marinaen og drinks på Bar Street koster mere. Bådture og jeepsafari er overkommelige, mest fordi konkurrencen er hård.

Den tyrkiske lira har svinget meget i værdi, og priserne på menukortene ændrer sig ofte. Mange steder tager imod euro og kort, men betal i lira for at undgå en dårlig omregning. Drikkepenge er almindelige på restauranter og bådture. Den største post ud over rejsen er som regel udflugterne, så læg dem ind i budgettet, hvis du vil se mere end bugten.

Bugten er beskyttet af bjergene, og sommeren i Marmaris er lang og meget varm. I juli og august når dagene omkring 35 grader, og nætterne ligger omkring 24 grader. Havet er da omkring 25 til 27 grader, og regn er næsten ukendt.

Juni og september er mere behagelige med 31 til 32 grader om dagen. I september har havet stadig lagret sommerens varme med omkring 26 grader, så det er en god måned til både strand og udflugter. Oktober giver omkring 26 grader i luften og et hav på omkring 24.

Maj er fin til gåture og byliv, men vandet er endnu kun omkring 20 grader. Fra november til marts er dagene milde med 15 til 21 grader, men det regner tit, og mange steder i turistområdet holder lukket.

Fra lufthavnen i Dalaman er der cirka 49 km til Marmaris i luftlinje. Vejen går rundt om bjergene og gennem Köyceğiz, så transfer tager omkring halvanden time. Undervejs går den gennem landbrugsland og fyrreskov, før den drejer ned mod kysten, og bugten åbner sig under dig. Flyvetiden fra København er cirka 3 timer og 45 minutter.

Direkte fly til Dalaman går i praksis kun om sommeren og typisk fra København. Tjek afgangslufthavn og måneder, når du booker. Er transfer med i rejsen, kan bussen bruge længere tid, hvis den skal forbi flere hoteller.

Reglerne for visum og indrejse til Tyrkiet kan ændre sig, så tjek dem og Udenrigsministeriets rejsevejledning, før du rejser.

Centrum, havnen, basaren og den østlige del af bystranden ligger inden for gåafstand. Langs vandet går en lang promenade mod vest, som er rar at gå eller cykle på.

Til resten klarer dolmuşerne det meste. Det er små minibusser, der kører tæt og billigt langs hovedvejen, og du stopper dem med en hånd. Içmeler ligger cirka 7 km væk i luftlinje, og om sommeren sejler vandtaxaer også mellem de to byer. Til Turunç, cirka 9 km i luftlinje, er båden ofte hurtigere end vejen over bjerget.

Taxaer har taxameter, men aftal prisen på længere ture. Lejebil er nyttig til Bozburun-halvøen, Akyaka eller Dalyan (cirka 33 km i luftlinje), mens Sarıgerme ligger cirka 41 km væk. Vejene over bjergene er snoede og tager tid. Rhodos by ligger cirka 46 km væk i luftlinje, og den nås kun med båd.