Kefalonia: Hvide klipper, søgrotter og en ø uden festby

Strandene er grunden til, at mange vælger Kefalonia, men de ligger spredt over en stor ø, og de er meget forskellige. Vestkysten har de store strande med hvide sten under klipperne. Sydkysten har sand og lange, åbne bugter. Mod øst og nord bader du fra små bugter med hvide småsten og klippekyst. Hvor du bor, afgør derfor, hvilken slags strand du har lige uden for døren, og hvilke du skal køre til.

Hverken Argostoli eller Lixouri har en badestrand i selve byen. I hovedstaden ligger de nærmeste sandstrande i Lassi lige syd for byen, og i Lixouri er Lepeda med orangerødt sand den nærmeste.

Vestkysten og Paliki

• Myrtos er øens mest fotograferede strand. En bue af hvide småsten ligger under høje, hvide klipper på nordvestkysten, og vandet er turkis og bliver hurtigt dybt. Ingen af feriebyerne ligger ved stranden, så de fleste kører derhen på dagstur, og udsigten fra vejen ned er værd at stoppe for, også hvis du bader et andet sted.
• Petani ligger på Paliki-halvøens vestkyst under høje, grønne klipper. Stranden er småsten og sand, og vandet bliver hurtigt dybt.
• Xi på sydspidsen af Paliki har rødligt sand og lyse lerskrænter. Mange smører sig ind i leret, og stranden er udpeget som geologisk seværdighed i UNESCO-geoparken Kefalonia-Ithaka.

Sydkysten: sand og lange bugter

• Lassi har Makris Gialos og Platis Gialos, to sandstrande med fint, lyst sand og lavt vand, side om side og praktisk talt sammenhængende. De er hovedstadens strande, og i juli og august står solsengene tæt.
• Svoronata har tre strande inden for få kilometer: Avithos med sand og lidt småsten og øen Dias ud for kysten, Agios Helis med lavt vand langt ud og Ammes lige under indflyvningen til lufthavnen.
• Lourdas ligger ved en lang, åben bugt med sand og hvide småsten, og Ainos-bjerget rejser sig grønt bag stranden. Bugten er lang nok til, at der næsten altid er plads.
• Skala har flere kilometer kyst med sand og fine småsten og fyrretræer bag. Stranden vender mod øst og ligger i læ for de vestlige vinde, så vandet er som regel roligt.
• Katelios har en strand med sand og småsten foran landsbyen, og lidt mod øst ligger Mounda og Kaminia, hvor havskildpadderne lægger æg.

Trapezaki har sin egen lille strand for enden af en stejl vej, men de fleste gæster bruger også Lourdas lige ved siden af.

Østkysten og nordspidsen

• Antisamos ligger over bakken fra Sami, med hvide småsten, grønne skråninger hele vejen rundt og turkis vand. Stranden var kulisse for scener i filmen Kaptajn Corellis mandolin og bliver fyldt op midt på sæsonen.
• Agia Efimia har små bugter med hvide småsten og klipper, og mange af de fineste bugter mod nord kan kun nås fra vandet.
• Fiskardo har en håndfuld små stenbugter rundt om nordspidsen, blandt andre Foki og Emblisi, de fleste med klart vand, der hurtigt bliver dybt.

Byen Poros på østkysten har en lang strand af hvide småsten og grus foran promenaden, og Sami har en smal stenstrand langs strandvejen. Vil du have sand under fødderne hver dag, så bo på sydkysten. Vil du have de turkise stenbugter, så tag badesko med og regn med bil.

Kefalonia kan sagtens være en familieferie, men det kræver, at du vælger den rigtige del af øen. Det lave vand og sandet ligger på sydkysten, mens mange af de mest kendte strande i nord og vest har sten og vand, der hurtigt bliver dybt.

Byerne, der passer til familier

• Skala er den nemmeste. Byen ligger på fladt terræn tæt ved stranden, vandet er som regel roligt, og den lange kyst giver plads til at grave og løbe uden at ligge oven på naboerne.
• Lassi har sandstrande med lavt vand, bruser og toiletter, men hovedvejen gennem byen har trafik, og mange hoteller ligger på skråninger med stejle stykker ned til stranden.
• Lourdas har en lang bugt med plads til boldspil, men vejen ned til stranden er stejl, så bo helst nede ved vandet.
• Svoronata har Agios Helis med lavt vand langt ud, men du skal køre til næsten alt.
• Katelios har roligt, lavt vand og få biler, men ikke meget andet at lave for større børn.

Oplevelser, børn husker

Havskildpadderne i Argostolis havn er en sikker succes. De store uægte karetteskildpadder søger føde ved kajen ved fiske- og grøntmarkedet, og børnene kan se dem tæt på. Lær dem at kigge og ikke fodre. Robåden ind i Melissani-grotten, hvor lyset falder ned gennem et hul i loftet, er en anden oplevelse, mange børn taler om bagefter. Drogarati-grotten går fint for større børn, men der er trapper og fugtigt på gulvet. På Xi kan børnene smøre sig ind i leret og skylle det af i havet.

Det, der trækker ned

Vandlande og forlystelser er der stort set ikke på øen, og dagene handler mest om strand og pool. Stenbugterne ved Sami, Agia Efimia og Fiskardo kræver badesko og en voksen tæt på. Øen er stor, og vejene over bjergene er snoede, så lange dagsture i bil kan være hårde for de mindste. Vælg en base med strand i gåafstand, og tag udflugterne en ad gangen.

Kefalonia har ingen egentlig festby. Aftenen handler om lange middage, en drink ved havnen og en gåtur bagefter. Der er dog stor forskel på, hvor meget liv der er, alt efter hvor du bor.

Hvor der er mest liv

• Argostoli har øens bredeste aftenliv. Caféerne og barerne omkring Vallianou-pladsen og langs havnen fyldes, når mørket falder på, og publikum er for en stor del øens egne beboere og græske feriegæster. Fordi byen lever hele året, er det også stedet for et aftenliv uden for juli og august.
• Lassi har cocktailbarer og cafébarer langs hovedvejen og et par steder, der skruer op for musikken i højsæsonen.
• Skala har et par barer, cocktailsteder med musik og en enkelt klub i hovedgaden. Det er livligt om sommeren, men det bliver aldrig vildt.

Kajen og torvet

I Fiskardo og Agia Efimia samles aftenen på kajen, hvor sejlerne fra lystbådene sidder ved barerne og tavernaerne ved vandet. Stemningen er afslappet og ret velklædt, med musik i baggrunden og ingen dansegulve. I Lixouri er det torvet ved havnen, der fyldes med familier, unge og ældre om aftenen.

I resten af øen er tavernaen hele aftenlivet. Katelios, Trapezaki, Svoronata og Lourdas er stille efter middagen, og byen Poros og Sami har en drink ved havnen og ikke meget mere. Vil du danse til langt ud på natten, er Kefalonia det forkerte valg.

Kefalonia er en stor, grøn ø, og ferieområderne ligger spredt med bjerge, olivenlunde og landsbyer imellem. Der er ingen lange strækninger med hotel efter hotel, og det gør det let at finde et roligt sted at bo. Det kræver bare, at du ved, hvor travlheden samler sig.

Hvor der er travlt

Argostoli er en rigtig by med trafik langs havnen, scootere i gaderne og liv på pladsen både dag og aften. Lassi ligger langs hovedvejen ud af byen, og her går trafikken forbi hele sæsonen. Begge steder kan flyene til og fra lufthavnen høres, og i Svoronata ligger landingsbanen lige vest for landsbyen.

Sami og Fiskardo har to ansigter. Om dagen kommer turbåde, busser og færger, og havnefronten bliver trang. Om aftenen er dagsturisterne væk, og byerne falder til ro.

Hvor det er stille

• Trapezaki er spredte huse og villaer på en skråning uden egentligt centrum. Om aftenen er det mest cikaderne, du hører.
• Katelios er en lille fiskerlandsby, hvor kystvejen går oven for husene, så der er næsten ingen trafik ved vandet.
• Lourdas er lavt bebygget, og efter middag falder bugten til ro under bjerget.
• Agia Efimia ligger inderst i en lille bugt med grønne skråninger, og lyden om dagen er mest master, der klirrer i havnen.

Paliki-halvøen ved Lixouri er det sted på øen, hvor du lettest finder en strand uden mange andre mennesker. Landsbyerne er små, og ved Petani og på vestkysten er det mest vind og hav, du hører.

Hvornår det er roligst

I juli og august er der flest gæster, og strande som Myrtos, Antisamos og Makris Gialos bliver fulde midt på dagen. I juni og september er der langt bedre plads, og mange af de små landsbyer er næsten søvnige om aftenen.

Kefalonia har sit eget køkken, og det er værd at lede efter mellem moussaka og souvlaki. Øens retter bygger på kød, saltfisk, oliven og brød, og de fleste steder har en lokal hvidvin på kortet.

Øens egne retter

• Kreatopita er Kefalonias kødtærte med flere slags kød, ris og krydderier i et lag dej. Den er øens mest kendte ret.
• Bakaliaropita er en tærte med saltet torsk.
• Aliada er en kraftig hvidløgsmos af kartofler, som ofte serveres til stegt saltfisk.
• Riganada er brød med tomat, oregano, olivenolie og feta.
• Tserepa er kylling, der langtidstilberedes i en lerkrukke.
• Bourbourelia er en kraftig suppe af bønner og andre bælgfrugter.
• Mandoles er sukkerovertrukne mandler, der sælges i små poser i konditorierne.

Til maden drikkes Robola, øens hvidvin med beskyttet oprindelsesbetegnelse. Druerne dyrkes især i Omala-dalen og på skråningerne af Ainos, og mange tavernaer har den som husvin.

Hvor du spiser bedst

Argostoli har det bredeste udvalg, fordi byens egne beboere spiser ude hele året. Ved havnen ligger fiske- og grøntmarkedet, og de mest interessante steder ligger ofte et par gader inde i byen, hvor de fastboende spiser.

Fiskardo har øens tætteste række af restauranter rundt om havnen, og niveauet er højt. Mange af gæsterne er sejlere og villagæster, der kommer igen år efter år. I Agia Efimia ligger tavernaerne langs kajen, og flere er kendt for at lave det kefaloniske køkken med egne idéer.

Til fisk er Katelios et sted, folk fra resten af øen kører til. Fiskerne lander fangsten i den lille havn, og tavernaerne serverer den samme dag. I Lixouri er maden enkel og hjemmelavet, med dagens retter fra gryden og menukort, der sjældent er oversat til mange sprog.

I feriebyerne Lassi og Skala er menukortene mest rettet mod turister. Spørg efter kreatopita og Robola, og se, hvor grækerne selv spiser.

Jordskælvet i 1953 ødelagde det meste af Kefalonia, og de fleste byer er bygget op igen siden. Derfor er der få gamle bydele. Til gengæld har øen grotter, klostre og spredte fund fra oldtiden, og mange af dem kan kombineres på samme dagstur.

Grotterne ved Sami

• Melissani ligger ved Karavomilos lige uden for Sami. Det er en sø i en grotte, hvor en del af loftet er styrtet sammen, så sollyset falder ned og farver vandet klart blåt. Du bliver roet rundt i en lille båd.
• Drogarati ligger lidt sydvest for Sami ved vejen mod Argostoli. Det er en drypstensgrotte med et stort kammer, hvor du går ned ad trapper mellem stalaktitter og stalagmitter.

Borge, huse og oldtid

• Fiskardo slap for de værste skader i 1953 og har stadig sine gamle huse i pastel og okker med skodder og tegltage. Ved indsejlingen står ruinen af et venetiansk fyr.
• Agios Georgios-borgen ligger på en bakketop ved Peratata syd for Argostoli og var øens hovedsæde i venetiansk tid.
• Den romerske villa i Skala har bevarede gulvmosaikker under et beskyttende tag, og nord for byen står resterne af Apollon-templet.
• Graven ved Tzanata er en mykensk kuppelgrav kort uden for byen Poros og den mest imponerende mykenske grav, der er fundet på øen.
• Assos på nordvestkysten har en borg på sin halvø og er et oplagt stop på vejen til Fiskardo.

Klostrene

Klostret Agios Gerasimos i Omala-dalen er øens vigtigste pilgrimssted, opkaldt efter Kefalonias skytshelgen. Sissia-klostret på bakken over Lourdas har ruinerne af det gamle kloster fra 1200-tallet ved siden af den nye bygning. Atros-klosteret på bjerget over byen Poros regnes for øens ældste.

Argostoli

Hovedstaden har Korgialenio-museet med møbler, ikoner og hverdagsting og Focas-Cosmetatos-fonden i en genopbygget familiebolig. Drapano-broen, også kaldet De Bosset-broen, krydser den inderste del af bugten. Det arkæologiske museum blev skadet ved et jordskælv i 2014, så tjek, om det har åbent, før du planlægger et besøg.

Kefalonia er en af de øer, hvor du får mest ud af ferien, hvis du ikke bliver liggende på samme strand hele ugen. Øen har et højt bjerg med nationalpark, en lang kyst med bugter, du kun når fra vandet, og havskildpadder både i havnen og på strandene.

Ainos-nationalparken

Ainos er øens højeste bjerg og ligger midt på den sydlige del af øen. Skovene er kefalonisk ædelgran, en mørk gran, der kun vokser i Grækenland, og som giver bjerget dets sorte udseende set fra kysten. Der er afmærkede stier oppe på bjerget, og de fleste kører op ad bjergvejen og går derfra. Udsigten fra toppen går over hele øen og over til naboøerne på klare dage. Tag turen tidligt på dagen eller uden for højsæsonen.

Havskildpadderne

Havskildpadden caretta caretta lever i farvandet omkring øen. I Argostoli søger de føde i havnen og i Koutavos-lagunen, og på sydkysten lægger hunnerne æg på Mounda og Kaminia mellem Katelios og Skala. Om sommeren er rederne afmærket, og frivillige holder øje med dem. Respekter afspærringerne, og gå ikke med lygte på stranden om natten.

På vandet

• Motorbåd uden bådcertifikat kan lejes i havnene i Agia Efimia og Fiskardo, og så kan du sejle til bugter, der ikke kan nås ad vej.
• Dykning og snorkling er gode langs klippekysten i nord og øst. Agia Efimia har et dykkercenter, og ved Emblisi, Foki og Antisamos er vandet klart.
• Paddleboard kan lejes i Skala, og ved Fiskardo kan du komme på kajaktur langs nordspidsen.
• Vandsport med jetski, banan og wakeboard finder du på Makris Gialos ved Lassi og på stranden i Skala.

Til fods

• Kyststien fra Argostoli går langs vandet til Katavothres, hvor havvandet forsvinder ind i klipperne, og videre til fyret ved Agioi Theodoroi og Lassi.
• Poros-kløften fører vejen ned til byen Poros, og et ujævnt spor går derfra op til Atros-klosteret.
• Gamle Skala er ruinerne af landsbyen, der blev ødelagt i 1953, og stien derop giver udsigt over havet.
• Dalen ved Katelios har den eneste flod på øen, der løber hele året, og du kan gå fra landsbyen Pastra ned til kysten.
• Stierne ved Fiskardo går gennem olivenlunde og cypresskov ud til fyrene og videre med udsigt til Ithaka.

Øerne omkring

Fra Sami og Fiskardo sejler der færger til Ithaka lige over strædet, og fra Fiskardo går der i sæsonen færger til Vasiliki på Lefkas. Fra havnen i Pessada på sydkysten sejler en sommerrute til Agios Nikolaos på Zakynthos med få afgange. På Paliki er solnedgangen over det åbne hav en aktivitet i sig selv.

Argostoli er øens handelsby, og her handler både turister og fastboende. Gågaden Lithostroto begynder ved Kampana-pladsen med klokketårnet og har tøjbutikker, smykker, sko og lokale delikatesser side om side med caféer. Fordi byen lever hele året, er der også helt almindelige butikker som apoteker og boghandlere, og det gør gaden mere levende end en ren souvenirgade. Ved havnen ligger fiske- og grøntmarkedet, og i byens udkant ligger de store supermarkeder.

Lixouri har butikker til dem, der bor der: supermarkeder, bagerier og tøjbutikker omkring torvet. I feriebyerne Lassi og Skala er det mest souvenirs, strandtøj og minimarkeder, og i de små landsbyer som Katelios og Svoronata er der et supermarked eller minimarked og ikke meget andet.

Gode ting at tage med hjem

• Robola fra Omala-dalen og øens andre vine.
• Mandoles, de karamelliserede mandler fra konditorierne.
• Honning fra øens bakker, gerne timianhonning.
• Olivenolie fra landsbyerne.

Bor du i villa eller lejlighed langt fra byen, er det en god idé at gøre et stort indkøb i Argostoli de første dage.

Kefalonia har få rene turistbyer i forhold til sin størrelse. Hovedstaden, øens næststørste by og havnebyerne på østkysten lever hele året, og landsbyerne i bjergene og i dalene lever stadig af oliven, vin og husdyr. Det giver øen et hverdagsliv, du kan opleve, hvis du bor de rigtige steder.

Argostoli og Lixouri

Argostoli er øens administrative centrum med hospital, skoler og forretninger. Om aftenen samles familier, ældre ægtepar og unge på Vallianou-pladsen, og mange går bagefter en tur langs havnen. Over bugten ligger Lixouri, øens næststørste by på Paliki, som i århundreder har kappedes med hovedstaden om at være den vigtigste. Statuen af digteren Andreas Laskaratos siges at stå med ryggen mod Argostoli som en drillende hilsen. Lixouri har også en af Grækenlands ældste filharmonier, og byens karneval er et af de mest kendte på De Ioniske Øer.

Havnene på østkysten

Sami og byen Poros er arbejdende havne. Fra Sami sejler færgerne til Ithaka og fastlandet, og fra byen Poros til fastlandet. Her handler du side om side med fastboende og græske rejsende, der kommer med bil fra fastlandet.

Jordskælvet og helgenen

Jordskælvet i 1953 er stadig en del af øens fortælling. Næsten alt blev ødelagt, mange flyttede væk, og byerne blev bygget op med lavere og stærkere huse. Øens skytshelgen Agios Gerasimos fylder meget, og mange kefalonitter er opkaldt efter ham. Op til Jomfru Marias himmelfartsfest i august dukker der næsten hvert år små slanger op i kirken i landsbyen Markopoulo over Katelios. De lokale regner dem for harmløse og tager dem som et godt varsel.

Kefalonia er også kendt for sine kantades, flerstemmige sange med guitar og mandolin, som hører De Ioniske Øer til.

Uden for sæsonen

Om vinteren lukker mange tavernaer og hoteller i Lassi, Skala, Lourdas og Fiskardo. Argostoli, Lixouri og Sami fortsætter, og her er der liv omkring dig, hvis du rejser i lavsæsonen.

Kefalonia har et middel prisniveau for et græsk charterrejsemål. Overnatningen spænder bredt: byhoteller og lejligheder i Argostoli, hoteller og ferielejligheder med pool i Lassi og Skala og villaer med egen pool i landsbyerne som Svoronata og Trapezaki og i bakkerne omkring Fiskardo.

Maden følger stedet. I Argostoli og Lixouri spiser du side om side med fastboende i tavernaer, ouzerier og bagerier, mens havnefronten i Fiskardo er indrettet til sejlere og villagæster med høje forventninger til køkkenet. Mange lejligheder har køkken, og supermarkederne i Argostoli gør det let at lave morgenmad og frokost selv.

Den største ekstra udgift er transport. Øen er stor, og strandene, grotterne og bjerget ligger langt fra hinanden, så regn med lejebil, i hvert fald til en del af ferien. Bådleje, vandsport og færgeture til Ithaka er de andre poster, der kan løbe op.

Juli og august er højsæson, hvor værelserne er mest efterspurgte, og villaerne i de små landsbyer bliver hurtigt booket. Bestil i god tid, hvis du vil rejse i sommerferien.

Sommeren på Kefalonia er varm og tør. I juli og august ligger dagtemperaturen omkring 32 grader, nætterne er omkring 23 grader, og der falder næsten ingen regn. Havet er varmest i august med omkring 26 grader. Midt på dagen er det for varmt til lange gåture og til at gå på Ainos, så læg dem tidligt eller sent.

Juni og september er de bedste måneder for de fleste. Dagene ligger omkring 28-29 grader, havet er omkring 22 grader i juni og 25 grader i september, og der er langt bedre plads på Myrtos og Antisamos.

Maj er mild med omkring 23 grader om dagen og god til vandring, men havet er stadig køligt med omkring 19 grader. Oktober har omkring 24 grader og et hav, der stadig er varmt nok til badning, men regnen kommer tilbage med 5-6 regndage.

Fra november til marts er det for koldt til strandferie. Vinteren er mild med omkring 15 grader om dagen i januar, men våd, med omkring 11 regndage i november og januar. Det er regnen, der holder øen grøn, og oppe på Ainos er det mærkbart køligere end ved kysten hele året.

Charterflyene lander i Kefalonias egen lufthavn, Kefalonia International Airport Anna Pollatou (EFL), der ligger syd for Argostoli. Flyvetiden er ca. 3 timer og 15 minutter fra København og ca. 3 timer og 20 minutter fra Billund. Der er ingen færge involveret.

Lufthavnen ligger tæt på de største ferieområder i sydvest, men langt fra nordspidsen. Afstande fra lufthavnen i luftlinje:

• Svoronata ligger 2,2 km væk, lige øst for landingsbanen.
• Lassi ligger 5,1 km væk og Argostoli 6,3 km.
• Lourdas ligger 11,7 km væk på sydkysten.
• Sami ligger 19,4 km væk på østkysten.
• Skala ligger 26,4 km væk på sydøstspidsen.
• Fiskardo ligger 38,5 km væk på nordspidsen.

Vejene over bjergene er snoede, så turen ad vej er længere end luftlinjen, og transferen til Fiskardo er en af de længste på øen. Transfer er typisk med i pakkerejsen. Ellers er taxa eller en lejebil fra lufthavnen de nemmeste muligheder.

Kombinerer du med andre øer, kan du også komme med færge fra Ithaka til Sami, fra Lefkas til Fiskardo og fra Kyllini på Peloponnes til byen Poros.

Kefalonia er en stor ø, og en lejebil er den nemmeste måde at se den på. Strandene, grotterne og bjerget ligger spredt, og fra de små landsbyer kører der sjældent bus. Vejene er gode, men går over bjerge med mange sving, så kør i dagslys, hvis du ikke kender vejen. I landsbyerne er vejene smalle, og en lille bil er nemmest.

Bus, taxa og færge

Argostoli er centrum for øens busser, og herfra kører der busser til Lassi, til landsbyerne mod syd og til de større byer på øen. Bor du i hovedstaden, kan du klare dig uden bil en del af ferien. Taxaer holder i byerne, men skal ofte bestilles i landsbyerne om aftenen.

Bilfærgen over bugten mellem Argostoli og Lixouri tager både biler og gående, og den er den hurtigste vej til Paliki. Fra Sami og Fiskardo sejler færgerne til Ithaka.

Afstande mellem byerne

Afstande i luftlinje:

• Lassi ligger 1,3 km syd for Argostoli.
• Lixouri ligger 5,1 km nordvest for Argostoli, på den anden side af bugten.
• Trapezaki og Lourdas ligger 1,6 km fra hinanden på sydkysten.
• Katelios ligger 3,9 km vest for Skala.
• Byen Poros ligger 9 km nord for Skala.
• Agia Efimia ligger 7,1 km nordvest for Sami.
• Fiskardo ligger 17,7 km nord for Agia Efimia.
• Sami ligger 16,2 km østnordøst for Argostoli.

Den nordlige del af øen med Myrtos, Assos og Fiskardo er lang at køre til fra sydkysten, så overvej at dele ferien, hvis du vil se både nord og syd.