Kuşadası: Havneby med borgø, bargade og Efesos bag bakken

Strandene i selve Kuşadası er mere bystrande end feriestrande. Vil du have plads og roligere vand, skal du lidt ud af centrum, enten sydpå mod Güzelçamlı eller ind i nationalparken på Dilek-halvøen.

• Kadınlar Plajı (Ladies Beach) ligger lidt syd for centrum og er byens kendteste strand. Sandet er gyldent, vandet roligt og lavt ved kanten, men solsenge, strandklubber og hoteller står tæt, og i juli og august er der fyldt.
• Long Beach (Uzun Plaj) strækker sig videre sydpå mod Güzelçamlı. Den er mere åben, med sand og enkelte stenede stykker, og der er bedre plads end på Ladies Beach.
• Pamucak ligger nord for byen ved udmundingen af Küçük Menderes-floden. Det er en lang, flad sandstrand, der passer godt sammen med en tur til Efesos.

De smukkeste bugter ligger i nationalparken syd for byen: İçmeler, Aydınlık, Kavaklıburun og Karasu. Der er små sand- og stenstrande med skov bag, men faciliteterne er enkle, og der kommer mange tyrkiske familier i weekenderne.

Kuşadası har nogle af kystens største vandlande lige uden for byen, og her kan en hel dag gå med rutsjebaner og bassiner.

Ladies Beach har lavt, roligt vand nær kysten, og strandene ved Güzelçamlı er ligeledes gradvist dybe. Til små børn er de bedre end klippekysterne i nationalparken, hvor bunden falder hurtigere.

Problemet er selve byen. Kystvejen har tæt trafik, fortovene er smalle i de gamle gader, og der er bakker og trapper op fra havnen. Bor du i centrum, skal du regne med at krydse vejen for at nå stranden. Med små børn er et hotel ved Long Beach eller mod Güzelçamlı lettere at bo på, mens dagture til Efesos er lange og varme for de mindste midt på sommeren.

Om aftenen hører Kuşadası til de mere livlige byer på Ægæerkysten. Midtpunktet er Barlar Sokağı, som turister kalder Bar Street, en smal gade lige over den gamle bydel med barer og diskoteker side om side.

Bar Street og strandklubberne

Gaden fyldes først langt hen på aftenen, og i højsæsonen lukker de fleste barer først sent på natten. Publikum er en blanding af udenlandske turister og unge tyrkere fra Izmir og omegn. Drinks er dyrere her end i resten af byen, og der er sjældent entré.

Om sommeren holder strandklubberne ved Ladies Beach og Long Beach åbent med dj og fester på sandet. Efter højsæsonen bliver der markant færre åbne steder, og i vintermånederne er det mest de lokale barer, der holder liv.

Hvis du vil sove

For en roligere aften er havnefronten og marinaen et godt alternativ: her går folk tur, spiser is og sidder ved vandet. Vil du kunne sove med åbent vindue, så bo ikke i gaderne lige omkring Bar Street. Længere ude ad Long Beach eller i Güzelçamlı er nætterne stille.

Stilhed fra morgen til aften skal du ikke regne med i centrum af Kuşadası. Krydstogtskibene lægger til midt i byen, og på de dage strømmer tusindvis af gæster op gennem basaren. Kystvejen har trafik det meste af døgnet, og fra bargaden lyder musikken sent.

Roen findes i udkanten. Güzelçamlı og den sydlige del af Long Beach er langt mere afdæmpede, og nationalparken på Dilek-halvøen giver skov, bugter og fuglelyde. Tidligt om morgenen er selv havnefronten stille, før de første busser og skibe kommer.

Maj, juni og fra slutningen af september er byen mindre presset end i juli og august. På krydstogtfri dage er basaren og havnen også mærkbart roligere, og en eftermiddag på Duegøen eller i en bugt i nationalparken kan give en pause fra byen. Vil du have en hel ferie i ro, ligger Özdere nord for byen tættere på det.

Ved havnen og langs vandet ligger fiskerestauranterne, hvor du ofte vælger fisken fra disken, og den bliver grillet hel. Før fisken kommer meze, små kolde og varme retter, som deles: auberginepuré, yoghurt med hvidløg, marinerede urter og bønner i olivenolie.

Ægæerkysten er olivenland, og køkkenet bruger meget olivenolie og vilde grøntsager og urter fra bakkerne. Inde i Kaleiçi, den gamle bydel, ligger lokale spisesteder, hvor du kan få pide, den aflange tyrkiske flade pizza med fyld, og köfte, små grillede frikadeller af krydret kød. Til dessert er der baklava, tynde lag dej med nødder og sirup.

Langs strandpromenaden og ved krydstogtkajen er menukortene lange, på flere sprog og prisen derefter. Landsbyerne i bakkerne, som Kirazlı sydøst for byen og Şirince ved Selçuk, har enklere steder med gözleme, en tynd pandekage med ost eller spinat bagt på en plade. Şirince er også kendt for sin frugtvin.

Byens eget vartegn er Güvercinada, Duegøen, som er forbundet med fastlandet af en dæmning fra havnen. På øen står en fæstning, der er bygget og ombygget gennem flere hundrede år, med haver inden for murene og et lille museum. Turen derud er en god aftengåtur, når solen går ned bag øen.

Den gamle bydel

I Kaleiçi ligger karavanserajen, som storvesiren Öküz Mehmet Paşa lod bygge i begyndelsen af 1600-tallet som herberg og pakhus for handelsfolk ved havnen. Tæt ved står Kaleiçi-moskéen og et gammelt hamam, og en af byportene fra den osmanniske bymur står stadig.

Efesos og omegnen

Det store trækplaster er Efesos, en kort køretur nordøst for byen ved Selçuk. Ruinbyen med Celsus-biblioteket og det store teater er blandt de bedst bevarede antikke byer i Middelhavsområdet og står på UNESCO's verdensarvsliste. Kom tidligt, før krydstogtbusserne og varmen.

• Jomfru Marias hus ligger i bjergene over Efesos og er et pilgrimssted for både kristne og muslimer.
• Johannesbasilikaen i Selçuk er ruinen af en stor kirke fra 500-tallet over det sted, hvor apostlen Johannes efter traditionen er begravet.
• Artemistemplet var et af oldtidens syv vidundere, men i dag står der kun en enkelt rejst søjle.
• Şirince er en landsby med stenhuse på en skråning over Selçuk, populær og fyldt om dagen.

Længere sydpå ligger Priene, Milet og Apollon-templet i Didyma, som kan kombineres på en dagstur.

Syd for byen dækker nationalparken Dilek Yarımadası-Büyük Menderes Deltası den yderste del af Dilek-halvøen og flodens delta. Indgangen ligger ved Güzelçamlı, og vejen fører forbi en række bugter med skov ned til vandet. Der er vandrestier i fyrreskoven langs kysten, men halvøens spids er militærområde, og den yderste del af stien kræver tilladelse eller guide. Ved indgangen ligger Zeus-grotten, en kløft med koldt, klart vand, hvor du kan tage en dukkert.

Parken har vilde heste, rovfugle og i deltaet mange vadefugle. Tag vand og madpakke med: der er få steder at købe noget, og nogle bugter har kun enkle faciliteter.

Fra havnen sejler bådture langs kysten med badestop, og der er dykkerskoler med ture til rev og vrag i nærheden. Vandlandene uden for byen trækker mange, og om sommeren er der vandscooter, faldskærm efter båd og bananbåd ved de store strande. En båd til Samos, den græske ø lige over sundet, giver en anden slags dagtur.

Kuşadası har en af kystens største basarer, i de smalle gader i og omkring Kaleiçi tæt på havnen. Her sælges lædervarer, tæpper, guld og smykker, keramik, tyrkisk te og krydderier, og sortimentet er bygget til krydstogtgæster med kort tid i land.

Derfor er sælgerne pågående, især ved krydstogtkajen. I basaren forventes det, at du prutter, så tag dig tid og sammenlign priserne i flere boder, før du køber. Faste priser finder du i de almindelige butikker inde i byen, hvor de fastboende handler. Mærkevarer til lave priser er næsten altid kopier, og dem kan du få problemer med i tolden.

Markederne

Onsdagsmarkedet er byens kendteste ugemarked med tøj, tekstiler, hverdagsvarer og billige souvenirs. Der er også markeder med frugt, grøntsager, oliven, ost og krydderier på andre dage, og her handler de fastboende. Olivenolie, tørrede figner og sæbe af olivenolie fra egnen er lette at have med hjem og minder om stedet bagefter.

Kuşadası er en stor by med mange fastboende og ikke kun et feriested. Bag havnen og turistgaderne ligger boligkvarterer, skoler, moskéer og dagligvaremarkeder, og byen har liv hele året, også når hotellerne mod syd lukker.

Om sommeren kommer mange tyrkiske familier fra Izmir og indlandet, som har sommerhus i byen eller langs kysten mod Güzelçamlı. I weekenderne fylder de strandene og bugterne i nationalparken, og om aftenen går de tur på havnepromenaden. Det giver et mere tyrkisk præg end i de rene hotelområder.

Kirazlı i bakkerne sydøst for byen er en landsby kendt for sine kirsebærtræer og sit økologiske landbrug, og tempoet er et andet end nede ved kysten. Om vinteren er Kuşadası en almindelig tyrkisk provinsby med regn, lukkede strandbarer og lokale caféer fyldt med fastboende. Det er en god tid til Efesos og bakkelandsbyerne, hvis du ikke skal bade.

Priserne i Tyrkiet ændrer sig hurtigt, fordi inflationen i landet er høj. Kuşadası er dyrere end landsbyerne i baglandet, men billigere end de fashionable steder på Bodrum-halvøen og Çeşme-halvøen.

Prisforskellen inde i byen er stor. Ved krydstogtkajen, langs havnefronten og i Bar Street betaler du turistpriser, mens spisesteder og bagerier i boligkvartererne og på markederne er langt billigere. Udflugter til Efesos og vandlandene er de største ekstraudgifter, og entréerne til de store antikke byer er en mærkbar post i budgettet.

Supermarkeder og bagerier har almindelige tyrkiske priser, og en simit, den sesamdækkede brødkrans, eller et glas te på en café i baggaderne koster meget lidt. Højsæsonen i juli og august er den dyreste tid for selve rejsen. Juni og september giver ofte meget for pengene, med varmt hav og lavere priser.

Fra juni er luften omkring 29 grader og havet omkring 22, og så er badesæsonen for alvor i gang. I juli og august er dagene omkring 32 grader med næsten ingen regn, og om natten falder temperaturen kun til omkring 22. Det er varmt til sightseeing, så Efesos er bedst tidligt på dagen.

Havet er varmest i august og stadig omkring 23 grader i september, hvor dagene er faldet til omkring 28. Oktober har omkring 24 grader i luften og vand på omkring 21, så sæsonen strækker sig længere, end mange tror.

Maj er behagelig til at gå rundt i ruinerne, men havet er kun omkring 19 grader. Vinteren er mild og våd. Midvinter giver dage på 14 til 15 grader, kølige nætter og regn cirka hver tredje dag. Om sommeren blæser nordenvinden ofte over Ægæerhavet om eftermiddagen og tager toppen af varmen.

Kuşadası har ingen lufthavn. Den nærmeste er lufthavnen ved Izmir, cirka 49 km i luftlinje nord for byen, og derfra er transferen omkring en times kørsel ad motorvejen. Flyvetiden fra København er ca. 3 timer og 25 minutter.

Kun få danske bureauer sælger Kuşadası, og udbuddet skifter fra sæson til sæson. Nogle flyver til Izmir, andre til lufthavnen ved Bodrum (Milas) længere mod syd, og så tager transferen to til to en halv time hver vej. Tjek derfor, hvilken lufthavn din rejse lander i, og om transfer er med i prisen.

Rejser fra Danmark til denne del af kysten går i praksis fra København, fra forår til efterår; tjek afgangslufthavn og måneder. Der er ikke altid dansktalende guide på stedet. Danske statsborgere skal ikke have visum til et kort ophold, men pas og indrejseregler kan ændre sig, så tjek Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse.

Centrum, havnen og Kaleiçi klares til fods, men byen er spredt langs kysten, og bakkerne gør det tungt i varmen. Til Ladies Beach, Long Beach og Güzelçamlı kører dolmuş, de små minibusser, som du kan stoppe langs vejen, og som er den billigste måde at komme rundt på.

Fra busstationen kører dolmuş ofte til Selçuk, og derfra kan du komme videre til Efesos og Şirince. Taxaer har taxameter, men aftal prisen med chaufføren, inden turen begynder, især på længere strækninger. En lejebil giver frihed til nationalparken, Priene og Milet, men trafikken i byen og parkeringen ved havnen er besværlig.

Özdere ligger cirka 21 km nord for Kuşadası i luftlinje og nås ad kystvejen. Fra havnen sejler færger over til Samos. Samos by ligger cirka 28 km væk i luftlinje, og Kerveli, Psili Ammos og Mycali ligger i den østlige del af øen. Samos er Grækenland og Schengen, så husk pas og tjek reglerne for at rejse ind og ud.