Machico: Madeiras sandstrand ved den første landgang

Machico har noget, de fleste byer på Madeira mangler: en sandstrand. Den hedder Banda d'Além, men kaldes også bare Praia de Machico, og sandet er sejlet hertil fra Marokko. Stranden er anlagt ved udmundingen af Ribeira de Machico og ligger i læ af moler, så vandet i bugten er roligt det meste af sommeren.

Sandet skråner jævnt ud i vandet, og det gør stranden til et af de få steder på øen, hvor du kan gå ud i havet i stedet for at klatre ned ad en stige. Der er omklædning, brusere, toiletter og livredder i badesæsonen. Stranden er ikke stor, og på varme weekenddage deler du den med mange familier fra resten af østkysten.

Stenstranden og badestederne omkring

• Praia de São Roque fylder en stor del af bugten mellem flodmundingen og São Roque-kapellet. Det er en stenstrand med runde sten, livredder om sommeren og caféer bag promenaden, og den er sjældent lige så fyldt som sandet.
• Prainha ved Caniçal er en lille naturlig strand med mørkt sand ude på den tørre østspids, en kort køretur væk.
• Cais do Sardinha ligger for enden af vandreturen på Ponta de São Lourenço, og her tager mange en dukkert, før de går tilbage.

Bugten åbner mod Atlanterhavet, så på dage med dønninger kan der komme bølger ind, selv om molerne tager det meste. Havet er ikke varmere her end andre steder på øen, og sandet ændrer ikke på, at vandet er friskt det meste af året.

Sandstranden er byens største fordel for familier. Mindre børn kan bygge i sandet og plaske i lavt, roligt vand, hvilket ellers er svært at finde på Madeira, hvor de fleste badesteder er sten, beton og trapper. Byen ligger desuden i dalbunden, så strandpromenaden og centrum er flade at gå i med klapvogn.

Langs promenaden ved São Roque er der grønne arealer og plads til at løbe, og der er en legeplads i nærheden af stranden. Ud over det er der ikke meget, der er lavet til børn. Der er ingen børneklubber at tale om i byen, og hotellerne er få og mindre end i Funchal og Caniço.

Øens eneste vandland ligger ved Santa Cruz, cirka 5 km væk i luftlinje, og det er en oplagt halvdagstur med større børn. Lufthavnens nærhed er en fordel med små børn: transferen er så kort, at den næsten ikke tæller.

Machico har intet natteliv i turistforstand. Om aftenen samles folk på caféerne og et par barer omkring torvet ved kirken og langs promenaden, og der er stille i gaderne, når restauranterne lukker. Det er en by, hvor de fastboende går tur ved vandet efter aftensmaden, ikke en by, hvor du går i byen.

Det ændrer sig ved byfesterne. Under festen for Senhor dos Milagres om efteråret og ved andre kirkefester er der boder, musik og mennesker i gaderne til sent, og så er det hele byen, der er ude, ikke kun turisterne.

Vil du på bar eller i klub, er Funchal stedet. Det er cirka 16 km i luftlinje, og en taxa hjem sent om aftenen er den eneste praktiske vej tilbage, når busserne er holdt op med at køre.

Om aftenen er Machico en rolig by. Der er ingen festgade, ingen diskoteker og kun lidt trafik i de små gader, når butikkerne har lukket. Bor du på et hotel ved bugten, er det bølgerne og en enkelt bil på promenaden, du hører.

Om dagen er billedet et andet. Lufthavnen ligger cirka 3 km væk i luftlinje, og flyene til og fra landingsbanen passerer tæt på bugten. Det er ikke konstant larm, for trafikken er langt mindre end i en storbylufthavn, men du lægger mærke til det, især hvis du ligger på stranden. Hovedvejen gennem dalen og motorvejen over byen giver også lyd i de dele af Machico, der ligger tættest på dem.

Ønsker du helt ro, så kør op til Santo da Serra på plateauet over byen eller ud til de nøgne skrænter ved Ponta de São Lourenço uden for de travleste timer.

Machico er en fiskerby, og det kan smages. Langs havnefronten og ved bugten ligger restauranter, der griller dagens fisk over trækul, og i de gamle gader bag kirken er der små spisesteder, hvor de lokale spiser frokost. Menukortet er mere madeirensisk end internationalt, og prisen er som regel lavere end i Funchal.

Espada er øens fisk: den lange, sorte sabelfisk, der fanges på dybt vand ud for kysten. I Machico serveres den ofte som filet med stegt banan, en kombination, der lyder mærkelig, indtil du har smagt den. Lapas er albueskæl fra klipperne, stegt på panden med hvidløg og smør og serveret i den lille jernpande, de er tilberedt i.

Til forret kommer der næsten altid bolo do caco på bordet, lunt og smurt med hvidløgssmør. Og til sidst en poncha, den lokale drik af brændevin fra sukkerrør, honning og citron, som piskes med en træstav i glasset.

Machico var stedet, hvor de portugisiske opdagelsesrejsende gik i land i 1419, og byen blev hovedby i det ene af øens to kaptajnsdømmer, med Tristão Vaz Teixeira som kaptajn. En statue af ham står på pladsen foran sognekirken. Byens navn knyttes til en ældre legende om den engelske Machim og hans elskede, der skulle være strandet i bugten.

Det, du kan se i byen

• Igreja de Nossa Senhora da Conceição er sognekirken med rødder i 1400-tallet og tre kapeller inde i kirken.
• Capela dos Milagres er et lille barokkapel i Banda d'Além ved sandstranden på østsiden af åen. Det blev genopbygget efter en oversvømmelse i 1803, hvor krucifikset blev skyllet i havet og fundet igen dage senere.
• Forte de Nossa Senhora do Amparo er et lille fort fra 1706 ved strandpromenaden, bygget mod pirater.
• Capela de São Roque ligger for enden af stenstranden. Kapellet blev grundlagt i 1489, og den nuværende bygning er fra 1739.

Det hele kan ses på et par timer til fods. Vil du mere, er Funchal med sine museer og den gamle bydel en kort køretur væk.

Machico ligger ved indgangen til Madeiras mest dramatiske kyststrækning, og det er her, byen for alvor har noget at tilbyde. Du skal ikke køre en time op i bjergene for at komme ud at gå: flere af øens kendte ture begynder få kilometer fra bugten.

Vandreture tæt på

• Ponta de São Lourenço er den smalle, nøgne halvø yderst mod øst, hvor vejen ender bag Caniçal. Stien går over rødbrune skrænter med hav på begge sider ud til Cais do Sardinha og er en af de mest gåede ture på øen. Der er ingen skygge på stien, så tag tidligt af sted.
• Pico do Facho er toppen over byen ved vejen mod Caniçal, med en udsigt ned over hele bugten, dalen og lufthavnen. Du kan gå derop fra byen eller køre det meste af vejen.
• Boca do Risco er et skar i klipperne på nordkysten, som du når fra området mellem Machico og Caniçal ad en sti langs en levada og videre op gennem skoven. Herfra fortsætter Vereda do Larano langs nordkystens klipper til Porto da Cruz.

Levadaerne

Madeiras vandingskanaler, levadaerne, slynger sig langs bjergsiderne med en sti ved siden af, og det gør dem til flade og lette vandreture. Levada do Caniçal løber gennem dalen over Machico og er en af de mest skånsomme, mens Santo da Serra længere oppe er udgangspunkt for flere ture i skoven.

På vandet

I bugten kan du svømme på roligt vand, når dønningerne er små. Hvalsafari og bådture langs kysten sejler fra Funchal, en halv times kørsel væk ad motorvejen. Machico ligger tæt på motorvejen, så resten af øen er let at nå på en dagstur.

Machico er ikke et sted, du rejser til for at handle. Butikkerne i de gamle gader omkring kirken sælger mest det, de fastboende har brug for: tøj, sko, køkkengrej og telefoner. Der er supermarkeder i udkanten af byen, hvor du køber ind til lejligheden eller stranden.

Souvenirs finder du få af. Vil du have broderier fra Madeira, madeiravin, honningkage eller kurve af pil fra Camacha, er butikkerne i Funchal og markedet der langt bedre. Søndagsmarkedet i Santo da Serra, en kort køretur op ad bjerget, er et godt sted at købe frugt, ost og hjemmelavede varer direkte fra producenterne.

Det positive ved det lille udvalg er, at du heller ikke bliver budt varer på promenaden. Dagligvarer koster det samme som i resten af Portugal, uden turisttillæg.

Machico er en af Madeiras større byer, og det mærker du hurtigt. Turisterne er en del af bybilledet om sommeren, men det er de fastboende, der fylder: skolebørn på vej hjem, ældre mænd på bænkene ved fortet, fiskere i havnen og familier, der går tur på promenaden i aftensolen. Byen ville eksistere, også hvis hotellerne lukkede.

Fester gennem året

Den største begivenhed er festen for Senhor dos Milagres i oktober, hvor krucifikset fra Capela dos Milagres om aftenen bæres i procession til sognekirken ved fakkellys, ledsaget af byens fiskere. Det er en religiøs fest, men også en folkefest med boder og musik.

I begyndelsen af juni holder byens skoler et stort historisk marked, Mercado Quinhentista, hvor elever og lokale klæder sig ud og genskaber 1500-tallets Machico med boder, optog og håndværk. Det er lavet af og for byen, og det gør det værd at opleve.

Uden for sæsonen

Fordi Machico ikke lever af turismen alene, er byen den samme om vinteren. Restauranterne og caféerne holder åbent, og stranden bruges af de lokale på varme dage. Du oplever en almindelig portugisisk provinsby, bare med palmer og et mildt klima.

Blandt Madeiras byer hører Machico til de billigere at bo og spise i. Restauranterne lever i høj grad af lokale gæster, og det holder priserne nede, især på frokost og grillet fisk. Sammenlignet med Funchal betaler du mindre for den samme ret, og forskellen er tydeligst på kaffe, øl og de enkle spisesteder i de gamle gader.

Hotellerne er få og mest i mellemklassen. Prisen på en pakkerejse afhænger derfor mere af årstiden end af byen: vinter og jul er højsæson for Madeira, og påsken og august er også dyre. Madeira som helhed er hverken et billigt eller et dyrt charterrejsemål.

Har du lejebil, sparer du ved at spise i landsbyerne i bjergene omkring byen, hvor portionerne er store og menuen kort.

Machico har det jævne klima, Madeira er kendt for. I vintermånederne er der omkring 20 grader om dagen, og om sommeren stiger den til omkring 26-27 grader i august og september. Nætterne er milde hele året.

Fra januar til maj ligger vandet på 18-19 grader, og det er friskt, selv om luften er behagelig. Fra juli til oktober når havet op på 22-24 grader, og september er den måned, hvor havet er varmest.

Regnen falder mest fra oktober til februar og topper i december. Sommeren er næsten tør, og juli har knap en regnvejrsdag. Skyerne hænger tit over bjergene bag byen, selv når der er sol ved stranden.

Du flyver til Madeiras lufthavn, som ligger cirka 3 km fra Machico i luftlinje, på kysten syd for byen. Flyvetiden er ca. 5 timer fra København og lidt kortere fra Billund. Der er charterfly fra Danmark til Madeira det meste af året.

Transferen er en af de korteste på øen. Bussen eller taxaen kører et kort stykke ad motorvejen og er fremme på få minutter, så du kan være på stranden, kort efter du er landet. Er transfer ikke med, holder der taxaer uden for ankomsthallen.

Landingsbanen er bygget delvis ud over havet på søjler, og ved kraftig vind kan fly blive forsinket eller sendt til en anden lufthavn. Det sker sjældent, men det er godt at vide, før du rejser.

Machico er lille og flad nok til at gå rundt i. Stranden, promenaden, fortet og kirken ligger alle inden for få minutters gang af hinanden i dalbunden.

Busserne kører jævnligt mellem Machico og Funchal, cirka 16 km væk i luftlinje, og turen tager omkring en time. Der går også busser ud til Caniçal, cirka 3 km væk, og videre mod østspidsen, hvor vandreturen på Ponta de São Lourenço begynder. Santo da Serra ligger cirka 5 km væk i luftlinje, men vejen op på plateauet snor sig, så regn med en længere tur.

Vil du se nordkysten, Pico do Arieiro eller levadaerne i bjergene, er en lejebil den bedste løsning. Biludlejningen i lufthavnen ligger lige uden for byen, og motorvejen gør det let at komme hurtigt både mod vest og nord. Vejene uden for motorvejen er smalle og stejle, så vælg en bil med lidt kraft.

Til vandreture, der ikke ender samme sted, som de begynder, som turen fra Boca do Risco til Porto da Cruz, er en taxa den nemmeste måde at komme tilbage til bilen eller hotellet.