Funchal: Madeiras hovedstad mellem havnen og bjergene

Funchal har ingen naturlig sandstrand. Byen ligger på en stejl vulkankyst, og her bader du fra stenstrande, betonterrasser og saltvandsbassiner med trapper ned til havet. Vandet bliver hurtigt dybt, og bølgerne kan være kraftige, også på dage, hvor solen skinner.

• Praia Formosa ligger vest for Lido og er byens største offentlige strand. Den består af mørke sten og grus med lidt sand ind imellem, og der er livredder om sommeren.
• Lido er et badeanlæg på klipperne med store saltvandsbassiner, solsenge og adgang til havet ad trapper. Det ligger midt i hotelbydelen.
• Ponta Gorda har to saltvandsbassiner ved strandpromenaden lige ved Lido.
• Doca do Cavacas er naturlige klippebassiner i lavaen tæt på Praia Formosa.
• Barreirinha er et lille badeanlæg ved den gamle bydel med udsigt over havnen.

Badeanlæggene tager typisk entré om sommeren og har omklædning og bar. Vil du ligge i sand, skal du med bus eller bil til Machico eller Calheta, der har kunstige sandstrande, eller med færgen til Porto Santo, hvor stranden er lang og gylden.

Funchal er ikke anlagt til børnefamilier. Byen klatrer op ad bjergsiden, gaderne er stejle og ofte brolagte, og fortovene er smalle. En barnevogn er besværlig uden for strandpromenaden, og en klapvogn eller en bæresele er lettere at have med.

Det, der fungerer for børn, er mest oppe i højden. Turen i svævebanen fra den gamle bydel op til Monte, højt over hustagene, plejer at fange børnenes opmærksomhed, og kurveslæderne ned ad vejen fra Monte er sjove for større børn, når en voksen sidder med. En anden svævebane forbinder Monte med den botaniske have, og haven i Monte har damme med fisk og stier mellem bregner og palmer.

Til badning er saltvandsbassinerne i Lido og Ponta Gorda det sikreste valg, for havet slår hårdt mod stenene langs hele kysten. En bådtur ud for at se delfiner er populær hos børn i skolealderen. Øens vandland ligger ved Santa Cruz øst for byen, og har du små børn, der skal lege i sand, er Machico eller Porto Santo bedre baser end Funchal.

Aftenlivet i Funchal handler om middag og et glas bagefter. Det meste foregår i den gamle bydel, Zona Velha, hvor barerne ligger mellem restauranterne i gaderne omkring Rua de Santa Maria. Her sidder folk ude ved små borde, og nogle steder spiller de levende musik i weekenden.

Poncha er aftenens drik på Madeira, og de små ponchabarer er der, hvor du møder flest lokale. I hotelbydelen Lido er der hotelbarer og et par pubber med sport på skærmen, men ingen egentlig festgade.

Der er få klubber, og de fleste har kun liv i weekenden. På hverdage bliver gaderne stille, når det bliver sent, også i den gamle bydel. Undtagelserne er nytårsaften, hvor havnen og hele byens skråninger fyldes med mennesker til fyrværkeriet over bugten, og byfesterne om sommeren, hvor der er musik og boder i centrum til sent. Vil du feste flere nætter i træk, er Madeira det forkerte sted.

Funchal er en hovedstad med trafik, busser og byggepladser, så der er ikke stille midt på dagen i centrum. Gaderne omkring katedralen og markedet er fulde af mennesker, og på dage med krydstogtskibe i havnen kommer der tusindvis af dagsgæster på samme tid. De forsvinder igen sidst på eftermiddagen.

Om aftenen falder byen hurtigt til ro. Hotelbydelen Lido mod vest ligger på klipperne over havet med strandpromenaden lige neden for, og her er der fred om aftenen bortset fra trafikken på hovedvejen Estrada Monumental. Vælg et værelse mod havet, hvis du er følsom for støj.

Den gamle bydel er den del af byen, hvor der er musik og stemmer længst ud på aftenen, så den passer bedre til at spise i end til at sove i. De mest stille steder at bo er hotellerne og de gamle quintaer, herregårde med haver, på skråningerne over centrum. Her vågner du til fuglesang og hører kun byen som en svag summen, men til gengæld skal du op og ned ad stejle bakker hver dag.

Haverne er også byens grønne frirum om dagen. Den kommunale have midt i centrum og den botaniske have over byen har bænke i skyggen, og strandpromenaden ud mod Praia Formosa er rolig tidligt om morgenen.

Madeiras køkken er solidt og bruger øens egne råvarer: fisk fra dybt vand, oksekød fra bjergene og frugt fra terrasserne. Det meste kan du finde i Funchal, både i turistrestauranterne og i de små lokale spisesteder.

Retter fra øen

• Espetada er store stykker oksekød grillet på et spyd af laurbærtræ og hængt op på et stativ ved bordet.
• Espada er sort sabelfisk, en langstrakt dybhavsfisk med store øjne, som fanges på lange liner om natten. Den serveres som paneret filet, ofte med stegt banan og passionsfrugt.
• Bolo do caco er et rundt, fladt brød fra stenpladen, serveret med hvidløgssmør. Det kommer til næsten alt, også som sandwich med tynde skiver oksekød.
• Lapas er albueskæl fra klipperne, stegt i panden med hvidløg og citron.
• Milho frito er terninger af stivnet majsgrød, friteret sprøde som tilbehør.

Drikke og marked

Poncha blandes af sukkerrørsbrændevin, honning og citronsaft og røres med en træstav. Madeiravin er en hedvin, der findes fra tør til meget sød, og flere af de gamle vinhuse i centrum har smagninger. På markedet Mercado dos Lavradores ser du, hvad øen lever af: fiskehallen med tun og sabelfisk og bodernes passionsfrugter, anoner og små bananer.

Restauranterne i Zona Velha har de smukkeste terrasser, men også de mest ensartede menukort. Lokale spisesteder i centrum og fiskerbyen Câmara de Lobos vest for byen serverer ofte mere hjemlig mad til lokale gæster.

Funchal blev grundlagt i 1400-tallet, og den gamle by er stadig til at gå rundt i på en formiddag. Sukkerhandlen gjorde byen rig, og den rigdom ses i kirkerne.

I centrum

• Sé, katedralen, er fra begyndelsen af 1500-tallet og har et loft af udskåret træ fra øens egne skove.
• Igreja do Colégio er jesuitternes kirke fra 1600-tallet ved Praça do Município. Indeni er hver flade dækket af azulejos, maleri og forgyldning.
• Museu de Arte Sacra samler religiøs kunst, blandt andet flamske malerier købt for sukkerpenge.
• Fortaleza de São Tiago er den gule fæstning ved havet i den østlige ende af den gamle bydel.

Rua de Santa Maria er den gamle bydels hovedgade. Omkring 200 døre er malet af kunstnere, så gaden er blevet et galleri i fri luft, som du kan se gratis.

Monte og haverne

Svævebanen fra Zona Velha tager dig op til Monte, hvor kirken Nossa Senhora do Monte står øverst på en lang trappe. Her ligger den sidste østrigske kejser, Karl 1., begravet. Ved siden af ligger haven Monte Palace med fliser, skulpturer og en stensamling, og en anden svævebane går videre til den botaniske have.

Kurveslæderne ned fra Monte er en tradition fra dengang, de var et transportmiddel. To mænd i hvidt tøj og stråhatte styrer slæden ned ad den stejle vej med gummisåler som bremser. Vest for byen ligger Cabo Girão, en af Europas højeste havklipper, med en glasplatform over afgrunden.

Madeira er en af Europas bedste øer at vandre på, og Funchal er en god base, fordi bjergene begynder lige bag byen. Busser og ture kører fra centrum til de fleste udgangspunkter, og meget kan nås på en halv time i bil.

Levadaerne

Levadaerne er vandingskanaler, der blev gravet ind i bjergsiderne for at lede vand fra den regnfulde nordside til markerne i syd. Langs dem går smalle stier, der ofte er næsten flade, og de har gjort Madeira til en vandreø. Flere ligger tæt på byen:

• Levada dos Piornais begynder i bydelen São Martinho over Lido og kan nås uden bil.
• Levada do Barreiro ligger ved vejen op mod Pico do Arieiro og har udsigt ud over Funchal. Den regnes for en af de nemme ture, og stien går mest nedad.
• Levada dos Tornos løber langs bjergsiden over byen fra Curral dos Romeiros over Monte mod øst, og du kan gå en del af den.

Længere væk ligger de kendte ture ved Rabaçal og Ribeiro Frio, som mange tager med en guidet tur fra Funchal. Stier lukkes nogle gange efter kraftig regn eller stenskred, så tjek status, før du tager af sted.

Bjergene

Vejen fra Funchal op til Pico do Arieiro fører dig over skyerne på en god dag. Herfra går stien over bjergkammen til Pico Ruivo, øens højeste top, en krævende tur med mange trapper og tunneller. Ved udsigtspunktet Eira do Serrado ser du ned i Curral das Freiras, en landsby på bunden af en dyb dal omgivet af stejle fjelde.

På havet

Fra lystbådehavnen sejler både og katamaraner ud for at se delfiner og hvaler, som lever i farvandet hele året. Mange ture går vest langs kysten mod Cabo Girão. Snorkling og dykning er bedst i naturreservatet ved Garajau øst for byen, og kløftklatring i bjergenes vandløb arrangeres med guide fra Funchal.

Funchal er øens handelsby, og her kan du både købe det, øen er kendt for, og klare almindelige ærinder. Byen har store indkøbscentre i Lido og i centrum med de kendte kæder, så du behøver ikke medbringe alt hjemmefra.

Mercado dos Lavradores er det mest farverige sted at handle. Ovenpå sælges blomster, grøntsager og frugt, og nedenunder ligger fiskehallen. Frugtboderne ved indgangen er indstillet på turister, så spørg om prisen pr. kilo, før du bliver budt på smagsprøver.

De traditionelle varer fra øen er:

• Broderier i hvidt hør og bomuld, et håndværk med lang tradition på Madeira. Ægte broderi har et garantimærke, der viser, at det er lavet på øen.
• Madeiravin fra vinhusene i centrum, ofte med smagning først.
• Bolo de mel, en mørk, krydret kage bagt med sukkerrørshonning, der kan holde i månedsvis.
• Kurve og fletværk af pil fra landsbyen Camacha i bjergene øst for byen.

Gågaden Rua Dr. Fernão de Ornelas mellem markedet og centrum har tøjbutikker og gamle specialforretninger, og Avenida Arriaga ved katedralen har caféer og flere souvenirbutikker. I Zona Velha finder du små gallerier og butikker med lokalt design.

Funchal er Madeiras hovedstad med over 100.000 indbyggere, og byen lever sit eget liv uanset turisterne. Kontorfolk drikker deres bica, den lille stærke kaffe, stående ved disken, skolebørn i uniform fylder busserne, og om formiddagen handler pensionisterne i markedshallen. Byen er bygget som et amfiteater op ad bjergsiden, og mange fastboende bor i kvartererne højt oppe, hvor husene hænger ud over stejle vejsving.

Fester og traditioner

Byens fester hører til årets gang. Om foråret fejres blomsterfesten med optog og blomsterbilleder i gaderne, og i sensommeren holdes vinfesten med druehøst og folkemusik i centrum og i landsbyerne vest for byen. I december pyntes hele byen med lys, og nytårsfyrværkeriet over bugten har været et af verdens største. Det samler både øens egne folk og fulde krydstogtskibe i havnen.

Folkedans og musik med den lille madeirensiske guitar, braguinhaen, hører til ved festerne. I de små ponchabarer i bydelene og i Câmara de Lobos sidder de lokale mænd sidst på dagen og diskuterer fodbold, og øens største sportsnavn er født i byen.

Uden for sæsonen

Funchal har ikke en egentlig lavsæson. Vinteren er populær hos nordeuropæiske pensionister, der bliver i ugevis, og jul og nytår er den travleste tid. Alt er åbent hele året, fordi byen ikke lever af badeturister alene. Sommeren er mere præget af portugisiske familier og madeirensere, der kommer hjem på ferie.

Prisen i Funchal er lavere end i de fleste byer i Nordeuropa, men ikke så lav som på fastlandet i Portugal. Øen skal importere meget, og det kan mærkes i supermarkedet.

Restauranterne i den gamle bydel og langs Lido tager turistpriser, og en espetada til to kan blive dyr der. Går du ind i de lokale spisesteder og bagerier, de såkaldte pastelarias, i centrum, er kaffe, kager og frokost billigt. Mange spisesteder har en dagens ret ved middagstid, som giver meget for pengene. Poncha og øl er billigt, mens gammel madeiravin kan koste lige så meget som god vin hjemme.

Svævebanerne, haverne og kurveslæderne har hver sin entré, så en dag i Monte løber op. Hotellerne er dyrest omkring jul og nytår, og det er her, du kan spare mest ved at vælge en anden uge. Bybusserne og taxaerne gør det billigt at komme rundt.

Funchal ligger i læ på Madeiras sydkyst og har et af de mest jævne klimaer i Europa. Om dagen er der omkring 20 grader i januar og omkring 27 grader i august, og om natten falder temperaturen sjældent under 14 grader.

Havet bliver aldrig rigtig varmt. Det ligger på knap 18 grader i marts og når omkring 23 til 24 grader i august og september. Fra juli til oktober er badningen behagelig for de fleste, og i juni er vandet omkring 21 grader.

Sommeren er næsten tør, med under én regnvejrsdag om måneden i juli og august. Regnen falder fra oktober til februar, med flest dage i december, hvor der er omkring ni dage med regn. Bygerne går ofte hurtigt over, men i bjergene kan det regne, når der er sol ved havnen. Bjergene er også køligere og ofte i skyer, så tag en varm trøje med, hvis du skal op.

Til vandring er forår og efterår bedst, når det er tørt nok og ikke for varmt på de stejle stigninger.

Du flyver til lufthavnen på Madeira ved Santa Cruz, som ligger cirka 14 km i luftlinje øst for Funchal. Flyvetiden er ca. 5 timer fra København og lidt under 5 timer fra Billund.

Landingsbanen er bygget ud over havet på søjler langs kysten, og indflyvningen er kendt for at være udfordrende. Ved kraftig vind fra visse retninger kan fly blive forsinket eller omdirigeret, og det kan ske på alle årstider. Har du en stram tidsplan, er det værd at tage højde for.

Turen ind til byen går ad motorvejen langs sydkysten gennem flere tunneller og tager typisk omkring en halv time. Der går en lufthavnsbus til centrum og hotelbydelen Lido, og taxaerne holder lige uden for ankomsthallen. Tjek, om transfer er med i din rejse. Transferbussen stopper ofte ved flere hoteller på vej til Lido.

Centrum er nemt at gå rundt i, så længe du holder dig nede ved havnen. Fra katedralen til markedet og videre til Zona Velha er der få minutter til fods. Strandpromenaden forbinder centrum med Lido og Praia Formosa, og den er flad. Skal du op i byen, bliver det hurtigt stejlt.

De gule bybusser dækker hele Funchal, også Lido og Monte, og de er en billig måde at spare benene på. Busser til resten af øen kører fra området ved havnefronten. Taxaer holder ved de store pladser og ved hotellerne. Svævebanen til Monte er både seværdighed og transport.

En lejebil er nyttig, hvis du vil vandre mange steder eller køre rundt om øen. Motorvejen langs sydkysten gør det let at nå Caniço, cirka 7 km mod øst i luftlinje, og Santa Cruz og Machico, cirka 12 og 16 km væk. Ribeira Brava ligger cirka 15 km mod vest, og Santo da Serra cirka 12 km mod nordøst i bjergene. Vejene op i bjergene er smalle og stejle med skarpe sving, og parkering i centrum er svær, så mange lejer kun bil et par dage.