Caniço: Badetrapper og dykning ved Garajau-reservatet

Caniço de Baixo har ingen sandstrand. Kysten består af mørke lavaklipper, og hotelkvarteret er bygget oppe på dem. Badningen foregår derfor fra anlagte badeanlæg, som madeirenserne kalder lidos: betonterrasser med solsenge, et saltvandsbassin og trapper eller stiger direkte ned i Atlanterhavet.

Det fungerer bedre, end det lyder. Vandet er dybt med det samme, så du svømmer ud i stedet for at vade, og på stille dage kan du se fisk fra trappen. Når der er dønninger, bliver stigerne glatte, og så holder de fleste sig til bassinet.

Badestederne langs kysten

• Ponta da Oliveira er pynten midt i Caniço de Baixo, hvor de to største badeanlæg ligger. Her er saltvandsbassiner, et lille børnebassin, et dykkercenter og elevator ned fra klippen.
• Praia dos Reis Magos ligger øst for hotelkvarteret, cirka et kvarters gang ad strandpromenaden. Det er en stenstrand med runde sten og et offentligt område, som også de fastboende bruger i weekenderne.
• Praia do Garajau ligger for foden af klippen under Kristusstatuen vest for byen. Du kommer ned med svævebane eller til fods ad en stejl vej, og stranden er grove sten med naturreservatet lige ud for.

Sand må du køre efter. De nærmeste sandstrande er anlagte og ligger i Machico, og den lange naturlige sandstrand er på naboøen Porto Santo, som kræver en færgetur.

Med børn, der kan svømme, går det meget godt. Badeanlæggene har børnebassin med saltvand, og havbassinerne giver de større børn en chance for at snorkle uden at skulle ud på åbent hav. De mindste plejer at synes godt om svævebanen ned til Garajau.

Problemet er terrænet. Caniço de Baixo ligger på en skråning, vejene op til den øvre by er stejle, og der er trapper ned til næsten alle badesteder. En barnevogn er mere i vejen end til hjælp. Der er heller ingen lavvandet strand at grave og plaske ved, og havet er for dybt og koldt til at lade de små lege ved vandkanten.

Øens eneste vandland ligger ved Santa Cruz, cirka 7 km væk i luftlinje, og har åbent om sommeren, og Funchal har en botanisk have og svævebanen til Monte. Hvis du rejser med små børn, er det især et hotel med god pool og elevator, der afgør, om ferien bliver let.

Der sker meget lidt i Caniço de Baixo om aftenen. Hotellerne har barer, nogle af dem med levende musik eller et underholdningsprogram et par aftener om ugen, og der er en håndfuld pubber og caféer langs vejen gennem kvarteret. De fleste lukker, når gæsterne går i seng, og det sker tidligt.

Der er ingen klubber og intet sted at danse. Publikum er mest voksne par og pensionister, mange af dem tyske, og stemningen er en drink på terrassen med havudsigt efter middagen.

Vil du ud, er det den gamle bydel i Funchal, der gælder. Den ligger cirka 7 km væk i luftlinje, og en taxa derind og hjem er den nemmeste løsning, fordi busserne sjældent kører sent om aftenen. Selv i Funchal er nattelivet mere barer og fado end fest til morgen.

Caniço de Baixo er bygget til at slappe af. Kvarteret består af hoteller og lejligheder på klippen, uden en egentlig hovedgade eller et torv, der samler folk om aftenen. Når solen går ned, er det bølgerne mod klipperne, du hører, og nogle aftener lidt musik fra en hotelbar.

Om dagen er der mest liv ved badeanlæggene og ved Garajau, hvor turbusser holder ved Kristusstatuen. Vejen gennem kvarteret har trafik, men det er lokal trafik og ikke en gennemfartsvej, så værelser mod havet ligger stille.

Den øvre by, Caniço, er en anden sag. Den er en almindelig portugisisk forstad med hovedvej, supermarkeder og byggeri, og her er der mere støj og mindre udsigt. Hotellerne nede ved kysten er der, hvor roen er.

Madeira har ikke en højsæson med samme pres som Middelhavet, og kvarteret bliver aldrig tætpakket. Juli og august er de travleste måneder, men selv da er der plads på solsengene, hvis du kommer tidligt.

I Caniço de Baixo spiser du mest på hotellet eller på en af de få restauranter langs kvarterets vej. Maden er ordentlig og ofte international, med pasta, bøffer og fisk på menukortet ved siden af enkelte madeirensiske retter.

Den lokale mad finder du oppe i den øvre by Caniço, hvor grillstederne serverer espetada: store stykker oksekød trukket på et spyd af laurbærtræ og grillet over kul. Spyddet hænger på et stativ over bordet, og ved siden af får du bolo do caco, lunt brød fra stenpladen med hvidløgssmør. Her spiser mange fastboende i weekenden, og priserne er lavere end ved kysten.

Fisken på Madeira er først og fremmest espada, en sort dybhavsfisk med lange tænder, der på øen ofte serveres stegt med banan. Du får også albueskæl fra klipperne, som kommer sydende på bordet med hvidløg og citron. Til det drikkes poncha, en stærk drink af sukkerrørsrom, honning og citron, rørt med en træpind.

Caniço er også kendt for sin egen løgsort, som bruges i køkkenet her. Det bredere udvalg af restauranter ligger i Funchal, en kort tur væk.

Seværdighederne i og omkring Caniço kan klares på en eftermiddag. Den kendteste er Kristusstatuen på Ponta do Garajau, en stor statue med udstrakte arme på en pynt højt over havet. Den blev indviet i 1927, altså før den berømte statue i Rio de Janeiro, og er bygget til ære for Jesu hjerte. Turen derhen er mest for udsigten mod Funchal og langs kysten.

Oppe i den øvre by står sognekirken, Igreja Matriz do Caniço, fra 1783. Udefra er den enkel og hvid, men indenfor er der forgyldte og hvide altertavler i rokokostil fra slutningen af 1700-tallet. Kirken afløste to ældre kirker i sognet.

Ud over det er der ikke meget, før du kommer til Funchal. Hovedstadens gamle bydel, katedralen, markedshallen og havene ligger en kort bus- eller taxatur væk, og det er dér, du bruger dine kulturdage. Kurvemagerlandsbyen Camacha ligger i bjergene bag Caniço og kan kombineres med en gåtur langs en levada.

Det er under vandet, Caniço adskiller sig fra resten af Madeiras sydkyst. Fra Ponta da Oliveira og vestpå til Garajau strækker naturreservatet Reserva Natural Parcial do Garajau sig langs kysten. Her har fiskeri været forbudt siden 1986, og resultatet er et havliv, der er langt rigere end andre steder ved øen.

Dykning og snorkling

Reservatet er et af de bedste dykkesteder på Madeira og ligger lige ud for hotellerne. Klippebunden falder hurtigt, og her ses blandt andet store havaborrer, muræner og stimer af mindre fisk, som er vant til mennesker. Der er dykkercentre både i Caniço de Baixo og nede på stranden i Garajau, og de tager begyndere med på prøvedyk og kurser.

Du behøver ikke flasker for at få noget ud af det. Med maske og snorkel kan du svømme ud fra badeanlæggenes trapper og se fisk få meter fra land, og stranden ved Garajau er et godt sted at starte, fordi vandet ofte er roligt under klippen.

Kyststien og levadaerne

Langs kysten går en promenade fra Caniço de Baixo mod Reis Magos. Den anden vej kan du gå op mod Garajau og Kristusstatuen ad små veje gennem villakvartererne. Turen går op ad bakke, så den giver sved på panden, men udsigten over reservatet fra pynten er turen værd.

Bag byen begynder levadaerne, de gamle vandingskanaler, som har stier langs siden og er Madeiras store vandreattraktion. Levada dos Tornos løber gennem bjergene ovenover og er næsten flad i lange stræk, og fra Camacha kan du gå ad flere ruter. De store bjergture, som Pico do Arieiro og halvøen Ponta de São Lourenço på østspidsen, kræver bil eller en organiseret tur.

På havet

Hvalsafari og delfinture sejler fra lystbådehavnen i Funchal, og havet omkring Madeira har både delfiner og flere arter af hvaler det meste af året. Turen derind tager ikke lang tid fra Caniço.

Butikkerne i Caniço de Baixo kan tælles på to hænder. Nede ved kysten er der et par minimarkeder og små butikker med strandtøj og postkort, og det er det hele.

Den øvre by Caniço er en almindelig forstad og har store supermarkeder, apoteker og hverdagsbutikker. Det er dér, du handler ind, hvis du bor i en lejlighed, og her er priserne de samme, som de fastboende betaler.

Til egentlig shopping tager du til Funchal. Her ligger markedshallen med frugt, blomster og fisk, butikker med madeiravin og broderier, og et par indkøbscentre med tøj og kendte mærker. Flettede kurve og andet i pil kommer fra Camacha i bjergene bag Caniço, hvor håndværket stammer fra.

Caniço er to steder. Den øvre by er en stor bolig- og pendlerby, hvor mange arbejder i Funchal, og hvor livet går sin gang med skole, kirke, supermarked og cafébord. Den har ikke meget turisme, men heller ikke en gammel bykerne, der trækker besøgende.

Caniço de Baixo nede ved havet er derimod vokset op omkring hotellerne, og det mærkes. De fleste, du møder ved poolen og på promenaden, er udenlandske gæster, især fra Tyskland. Til gengæld bruger de fastboende badestedet ved Reis Magos, og i weekenderne er der portugisiske familier på klipperne.

Turismen på Madeira løber hele året, så kvarteret lukker aldrig ned om vinteren. Den største lokale begivenhed er løgfestivalen i maj, hvor den øvre by fejrer sit lokale løg med optog, udstillere og egnsretter.

Hotellerne på klippen i Caniço er ofte mindre og ældre end de store anlæg i Funchal, og mange tilbyder halvpension, så du kan holde styr på udgifterne til aftensmad.

Restauranterne nede i Caniço de Baixo har turistpriser, mens grillstederne oppe i den øvre by er mærkbart billigere og fyldt med lokale. Supermarkedernes priser er almindelige portugisiske og lavere end i Danmark.

Taxa til Funchal er det, der løber op, hvis du tager ind flere gange. Bussen er billig. Badeanlæggene på klippen koster entré.

Madeira har et mildt klima hele året, og Caniço på sydøstkysten får sin del af solen. Om vinteren har dagene omkring 20 grader og milde nætter, og derfor kommer mange hertil fra november til marts. Havet er dog nede omkring 18 grader fra januar til april, så det er bassinerne eller en kort dukkert, der gælder.

Fra maj stiger temperaturen langsomt. Juni har omkring 24 grader om dagen og havet nærmer sig 21 grader. Juli, august og september er de varmeste måneder med 26-27 grader, juli og august har næsten ingen regn, og havet når op omkring 23-24 grader i august og september.

I oktober har dagene stadig omkring 25 grader, men regndagene begynder at komme, og fra november til februar regner det en uges tid om måneden. Det er sjældent hele dage, men skyer kan hænge over bjergene bag byen. Til vandring er foråret og efteråret de mest behagelige tider.

Der er cirka 9 km i luftlinje fra Caniço til Madeiras lufthavn ved Santa Cruz. Flyvetiden er ca. 5 timer fra København og lidt under fra Billund, og der er charterfly fra Danmark det meste af året.

Lufthavnen er kendt for sin landingsbane, der er bygget ud over havet på søjler, og indflyvningen langs kysten kan være blæsende. Ved hård sidevind bliver fly af og til omdirigeret, men det er undtagelsen.

Transferen til Caniço de Baixo er en af de korteste på øen, fordi lufthavnen ligger øst for byen og motorvejen går forbi. Er transfer ikke med i rejsen, er taxa den nemmeste vej, og der holder altid biler uden for ankomsthallen.

Busserne kører jævnligt mellem Funchal og Caniço, både til den øvre by og ned til Caniço de Baixo og Reis Magos. Turen tager et stykke tid, fordi bussen snor sig gennem kvarterer på vejen, men den er billig og bringer dig direkte ind i Funchal, som ligger cirka 7 km væk i luftlinje.

Inde i Caniço de Baixo går du det meste: badeanlæggene, promenaden og Reis Magos ligger tæt på hinanden. Op til den øvre by er der en stejl stigning, som de fleste hellere tager med bus eller taxa.

Vil du se resten af øen, er en lejebil den bedste løsning. Vejene er gode, men stejle og snoede, og tunnelerne gør det let at komme langt. Fra Caniço er der cirka 7 km i luftlinje til Santa Cruz, cirka 11 km til Machico og cirka 14 km til fiskerbyen Caniçal på østspidsen. Bjergbyen Santo da Serra ligger cirka 10 km væk, men vejen derop er længere end afstanden.

Taxaer er lette at få fat i ved hotellerne, og mange chauffører tilbyder også faste priser på dagsture rundt på øen.