Madeira: Levadaer, laurbærskov og havbassiner i Atlanterhavet

Madeira er toppen af en vulkan, der rejser sig stejlt af Atlanterhavet, og kysten er derefter. Det meste af øen møder havet med klipper, sorte sten og små bugter med rullesten. Du bader typisk fra et anlagt badeanlæg med saltvandsbassin og en trappe ned i havet, ikke fra en sandstrand, og det er værd at vide, før du bestiller en strandferie her.

Sand på Madeira

Der er kun få steder, hvor du kan ligge i sand, og de største af dem er anlagt:

• Calheta på sydvestkysten har en kunstig strand med lyst sand bag to moler. Vandet er roligt, og stranden ligger ved lystbådehavnen, men den er lille og fyldes af lokale i sommerweekenderne.
• Machico har en gylden strand med importeret sand i bugten ved byen og en stenstrand ved siden af. Lufthavnen ligger lige rundt om pynten.
• Prainha ved Caniçal er en lille bugt med mørkt sand under klipperne på østspidsen. Den ligger smukt, men er så lille, at den hurtigt er fuld.

På nordkysten ligger Seixal med en strand af sort vulkansand under grønne klipper. Den er en udflugt værd, men havet på nordsiden er oftere uroligt end i syd.

Badeanlæg og havbassiner

Funchal har flere badeanlæg langs kysten vest for centrum, blandt andet Lido, Ponta Gorda og Doca do Cavacas, hvor du betaler for adgang til saltvandsbassiner, solsenge, livredder og en stige ned i havet. Praia Formosa lige vest for byen er øens største offentlige strand, men den består mest af mørke rullesten med lidt sand imellem.

I Caniço de Baixo ligger hotellerne på klipperne, og badningen foregår fra platforme med trapper eller elevator ned til vandet. Reis Magos lidt længere mod øst er en lang stenstrand. Længst mod nordvest ligger Porto Moniz med naturlige lavabassiner, som havet skyller ind over. De er øens mest kendte badested og et godt mål for en dag i bil.

Porto Santo

Vil du have en egentlig sandstrand, er svaret naboøen Porto Santo. Her løber en gylden sandstrand på omkring ni kilometer langs sydkysten med lavt, roligt vand og plads til alle. Den kræver færge eller fly fra Madeira, så den passer bedst som en afstikker på et par dage eller som et selvstændigt ophold.

Madeira er ikke indrettet med små børn for øje. Vejene er stejle og snoede, mange hoteller ligger på skråninger med trapper, og de fleste badesteder er bassiner og stiger ned i dybt vand. Køreturene mellem kysten og bjergene kan give køresyge, og der er langt mellem legepladser og børneklubber.

Hvor det fungerer

• Calheta har det roligste og mest lavvandede badevand på selve Madeira, fordi molerne holder bølgerne ude. Stranden er lille, men overskuelig.
• Machico har sandstranden i bugten og en flad strandpromenade, og fra byen er der kort til lufthavnen, så transferen ikke tager halvdelen af ankomstdagen.
• Santa Cruz har Aquaparque, øens eneste vandland, lige uden for byen.
• Porto Santo er det sted i øgruppen, hvor børn kan lege i sandet og gå ud i lavt vand hele dagen.

Badeanlæggene i Funchal og Caniço de Baixo har ofte et lille børnebassin ved siden af det store, og der er livredder i sæsonen. Havet uden for bassinerne er derimod dybt fra første trin.

Udflugter børn husker

Svæveliften fra Funchal op til Monte og kurveslæderne ned igen er en af de oplevelser, større børn taler om bagefter. Haverne i Monte og den botaniske have giver plads at gå rundt på, og en hvalsafari fra Funchal eller Calheta kan være dagens højdepunkt. Levadaerne er fine for skolebørn, der kan gå et par timer, men flere ruter har stejle skrænter uden gelænder. Med mindre børn er korte stykker af de flade levadaer i skoven ved Santo da Serra og Queimadas ved Santana et bedre valg.

Madeira har ingen festbyer. Aftenen går for de fleste med en lang middag, et glas madeiravin eller poncha og en gåtur langs havnen, og uden for Funchal er der stille, når restauranterne lukker.

Funchal

Det meste aftenliv på øen ligger i Zona Velha, den gamle bydel øst for centrum. Her ligger barer og små restauranter tæt langs Rua de Santa Maria, hvor dørene er malet af kunstnere, og i weekenderne bliver der fyldt op med både lokale og turister. Der er enkelte steder med musik og et par natklubber, men de fleste aftener er gaderne tomme længe før det bliver sent.

Resten af øen

Câmara de Lobos vest for Funchal er kendt for sine ponchabarer, hvor fiskerne og lokale står ved disken. I Caniço de Baixo er der hotelbarer og et par pubber, og i Machico, Santa Cruz og Calheta er det caféer på promenaden, der holder åbent om aftenen. Ponta do Sol har lidt mere liv på hverdagsaftener på grund af de mange udefrakommende fjernarbejdere, men det er stadig en lille landsby.

Det livligste tidspunkt er sommerens byfester, hvor landsbyerne stiller boder op med grillspyd og poncha og spiller musik, til de sidste går hjem, og nytårsfyrværkeriet over Funchals bugt. På Porto Santo er der strandbarer og koncerter i august, når madeirenserne holder ferie der.

Sammenlignet med andre rejsemål med charterfly fra Danmark er Madeira stille. Der er ingen festgader uden for Funchals gamle by, ingen strande med musik fra højttalere, og de fleste kystbyer falder til ro kort efter aftensmaden. Det, der larmer, er trafikken om dagen og flyene ved lufthavnen.

De stilleste steder

• Santo da Serra ligger højt oppe i det østlige højland mellem enge og eukalyptusskov. Om aftenen er der næsten ingen lyde, men her er også ofte tåget og køligere end ved kysten.
• Ponta do Sol på sydvestkysten er en lille by i øens solrigeste hjørne med få hoteller og et langsomt tempo.
• Calheta er et stille område med fritidsboliger og lystbådehavn, hvor aftenen typisk går på en terrasse ved vandet.
• Caniço de Baixo er et hotelkvarter på klipperne øst for Funchal med mange faste gæster fra Tyskland og Nordeuropa og ingen gennemkørende trafik om aftenen.
• Porto Santo er stille det meste af året, men fyldes i august af familier fra Madeira.

Hvad der larmer

Lufthavnen ligger ved Santa Cruz på østkysten, og fly til og fra passerer tæt forbi Santa Cruz og Machico i løbet af dagen. I Caniçal giver industrihavnen trafik i dagtimerne. Funchal er en by med over 100.000 indbyggere, og her er der trafik, travle fortove og krydstogtskibe ved kajen, men stadig roligt om aftenen uden for den gamle bydel.

Det travleste på hele øen er de kendte udsigtspunkter og vandreruter midt på dagen, hvor bussernes gæster ankommer samtidig. Tager du tidligt af sted til bjergene, har du stierne langt mere for dig selv.

Madeiras køkken er bygget på det, øen selv har: fisk fra det dybe hav omkring den, kvæg og grise fra bjergbyerne, bananer og frugt fra terrasserne og sukkerrør, der blev til både rom og kage. Det er enkel mad, men med retter, du ikke finder andre steder i Portugal.

Retterne

• Espetada er oksekød, der grilles på lange spyd af laurbærtræ og hænges op på et stativ midt på bordet. Det er festmaden ved byfesterne og findes på grillsteder over hele øen.
• Espada er den sorte sabelfisk, der fanges på line på stort dyb. Den serveres ofte stegt med banan, en kombination, der lyder underlig, men giver mening på tallerkenen.
• Bolo do caco er et fladt, rundt brød bagt på en varm sten og serveret lunt med hvidløgssmør. Det kommer på bordet, før du har bestilt.
• Lapas er albueskæl, små skaldyr fra klipperne, der grilles i panden med hvidløg og citron.
• Milho frito er terninger af stegt majsgrød, der serveres som tilbehør til grillkødet.

Tun er en vigtig fangst, især i Caniçal på østspidsen, hvor den kommer direkte fra båden.

Vin, poncha og kage

Madeiravinen er øens kendteste produkt, en hedvin der fås fra tør til sød og kan ældes i årtier. I Funchal kan du smage den i de gamle vinhuse og i specialbutikkerne. Poncha er øens egen drink af sukkerrørsbrændevin, citron og honning, rørt med en træstok, og den er stærkere, end den smager. Bolo de mel er en mørk, krydret kage med sukkerrørshonning, som holder sig længe og er en almindelig ting at tage med hjem.

Hvor du spiser godt

Funchal har klart det største udvalg, fra grillsteder og fiskerestauranter til mere ambitiøse køkkener i den gamle bydel og omkring markedshallen. Câmara de Lobos og Caniçal er gode til fisk, og de bedste espetada-steder ligger ofte i landsbyerne oppe i bakkerne, hvor lokale kører ud for at spise i weekenden. Ved hotelområderne i Caniço de Baixo og Calheta er udvalget mindre og mere internationalt.

Madeira blev bosat af portugiserne i 1400-tallet, og sukkerhandlen gjorde øen rig i de første århundreder. Det kan du se i kirkerne fra den tid i flere af kystbyerne og i Funchals gamle centrum. De store museer finder du ikke, men der er nok til flere udflugter, og de fleste seværdigheder ligger samlet i og omkring hovedstaden.

Funchal og Monte

• Sé, Funchals katedral, er fra 1500-tallet og har et loft af udskåret træ, der er værd at kigge op efter.
• Zona Velha er den gamle bydel med smalle gader og malede døre langs Rua de Santa Maria. Den er bedst om eftermiddagen og først på aftenen.
• Mercado dos Lavradores er markedshallen med frugt, blomster og fiskehallen, hvor sabelfisken ligger på stenene.
• Monte ligger højt over byen og nås med svævelift. Kirken Nossa Senhora do Monte står øverst, og herfra kører kurveslæderne ned ad de stejle gader, styret af to mænd i hvidt med gummisåler som bremser.

Haverne er en del af kulturen her. Monte Palace-haven og den botaniske have har planter fra hele verden og udsigt over Funchals bugt, og en anden svævelift forbinder dem.

Rundt på øen

• Santana på nordkysten har de trekantede huse med stråtag, som er blevet et symbol på øen.
• Machico er stedet, hvor de første portugisiske bosættere gik i land, og har kapellet Capela dos Milagres og en sognekirke fra 1400-tallet.
• Santa Cruz har en manuelinsk sognekirke fra 1500-tallet midt i sit lille centrum.
• Ribeira Brava har Madeiras etnografiske museum, der fortæller om livet på landet, og kirken São Bento.
• Calheta har kunstmuseet MUDAS i en moderne bygning over kysten og et romdestilleri, der stadig presser sukkerrør.
• Câmara de Lobos er en fiskerby med farvede både i bugten, lige vest for Funchal.

På Porto Santo minder Casa Colombo om, at Christoffer Columbus boede på øen. Cabo Girão vest for Funchal er en af Europas højeste havklipper med en glasplatform, hvor du kan se lodret ned.

Til vandring hører Madeira til de bedste øer, du kan nå med charterfly fra Danmark. Øen er lille på kortet, men rejser sig til over 1.800 meter, og mellem kysten og toppene ligger dybe dale, terrasser og en af de største sammenhængende laurbærskove i verden. Mange kommer kun for at gå, og det kan fylde en hel uge eller to.

Levadaerne

Levadaerne er smalle vandkanaler, som blev gravet ind i bjergsiderne for at føre vand fra den regnfulde nordside til markerne i syd. Langs dem løber stier, der næsten ikke stiger, og det gør dem til øens særlige måde at vandre på. Nogle af de kendteste:

• Caldeirão Verde ved Santana går gennem laurbærskoven og tunneller i klippen til et højt vandfald, der falder ned i en lille sø.
• 25 Fontes ved Rabaçal på højsletten over Calheta fører ned i en grøn dal med mange små vandfald. Ruten er populær, så kom tidligt.
• Levada do Moinho starter i dalen over Ponta do Sol og kan kombineres med Levada Nova til en rundtur. Det er stille stier i den solrige del af øen.
• Levada da Serra do Faial ved Santo da Serra er en kølig tur gennem skov i det østlige højland.

Tag en lommelygte med til tunnellerne og regntøj til nordsiden. Flere levadaer har stejle fald ved siden af stien, så de passer bedst til gæster uden højdeskræk.

Toppene og østspidsen

Ruten mellem Pico do Arieiro og Pico Ruivo, øens højeste top, går ad trapper og smalle kamme over skyerne. Den er krævende og var lukket i lang tid efter en brand. Hele ruten må kun gås i én retning, fra Pico do Arieiro mod Pico Ruivo, og adgangen skal bookes og betales online på forhånd. Du skal derfor videre ned til Achada do Teixeira ved Santana og have transport tilbage, så aftal kørsel, før du går. Pico Ruivo kan også nås ad en kortere sti fra Achada do Teixeira.

På østspidsen går turen ud på Ponta de São Lourenço over en nøgen, rødbrun halvø med havet på begge sider. Den starter ved Caniçal og er en af øens mest besøgte ruter. Ude mod vest ligger Fanal, en gammel laurbærskov på højsletten, hvor tågen ofte hænger mellem de krogede træer.

På havet

Hvaler og delfiner kan ses hele året, og hvalsafarierne sejler fra Funchal og fra havnen i Calheta. Garajau mellem Funchal og Caniço er et beskyttet havreservat med klart vand og rigt fiskeliv, og her ligger de fleste dykkercentre. På Porto Santo kan du dykke ved et krigsskib, der er sænket som kunstigt rev.

Mere på landjorden

Kløftklatring i bjergbækkene er populært, og guider fører grupper ned gennem vandfald og klippebassiner. Golfspillere har en bane med 27 huller ved Santo da Serra og en bane på Porto Santo. Mange vælger en guidet vandretur med transport, fordi starten og slutningen af ruterne sjældent ligger samme sted.

Shoppingen på Madeira samler sig næsten helt i Funchal. Resten af øen har små handelsbyer med dagligvarer og et par lokale butikker, så de fleste gør deres indkøb på en dag i hovedstaden.

I Funchal

• Mercado dos Lavradores er stedet for frugt, blomster og krydderier. Passionsfrugt i flere varianter, cherimoya og bananer fra sydkysten er typiske køb, men spørg om prisen, før du får fyldt en pose. Turistpriserne ved boderne nær indgangen kan være høje.
• Broderier er Madeiras klassiske håndværk: duge, servietter og lommetørklæder broderet i hånden. Ægte broderi har et plomberet mærke, der viser, at det er lavet på øen.
• Madeiravin købes bedst hos vinhusene og specialbutikkerne i centrum, hvor du kan smage først.
• Gaderne omkring katedralen og ned mod havnen har tøjbutikker, skobutikker og souvenirs, og byen har også et par større butikscentre.

Uden for Funchal

Santo da Serra har et søndagsmarked med frugt, grøntsager, blomster og hjemmelavede varer, og her står der boder med poncha og grillmad. Ribeira Brava har et lokalt marked for dalene omkring byen. Kurve flettet af pil fra Camacha er et gammelt håndværk, og bolo de mel, sukkerrørshonning og lokal rom fra Calheta er lette at pakke.

Porto Santo og de mindre byer har kun få butikker, så køb gaver og souvenirs, mens du er i Funchal.

Turismen på Madeira er spredt ud. Der er ingen store hotelbyer bygget fra bunden, og selv i Funchal er hotellerne blandet med boligkvarterer, kontorer og skoler. Det betyder, at du næsten overalt møder øen, som den er for dem, der bor her.

Terrasserne og bønderne

På sydkysten står bananplanterne tæt på smalle terrasser, der er muret op ad skråningerne, og højere oppe dyrkes vin, kartofler og grøntsager på små lodder. Mange familier har stadig en have eller en mark ved siden af deres arbejde. Levadaerne er fortsat i brug til vanding, og du møder landmænd, der åbner og lukker for vandet på deres del af kanalen.

Fiskerbyerne

I Câmara de Lobos ligger bådene trukket op på stenene midt i byen, og mændene spiller kort på torvet. Caniçal på østspidsen var tidligere en hvalfangerstation og lever i dag af tun og havnen. Livet her drejer sig om fangsten, ikke om gæsterne.

Byfesterne

Om sommeren holder sognene deres arraiais, byfester for kirkens helgen, med procession, musik, boder med espetada og poncha og pynt over gaderne. De fleste turister ser dem kun, hvis de tilfældigvis kører forbi, men alle er velkomne. Funchal har desuden blomsterfesten om foråret, en vinfest i forbindelse med høsten og øens berømte nytårsfyrværkeri.

Uden for sæsonen

Madeira har ikke en lukket vinter. Hoteller, restauranter og busser kører hele året, og vinteren er en populær tid for vandrere og ældre gæster fra Nordeuropa. Machico, Santa Cruz og Ribeira Brava er handelsbyer med fastboende, der ser ens ud i januar og i juli. Porto Santo er den store undtagelse: uden for sommeren er øen meget stille, og mange steder holder lukket.

På nordkysten og i højlandet er landsbyerne små, og husene står spredt mellem marker og skov. Santana og São Vicente er de større byer derovre, og vejen gennem øen via Encumeada-passet over Ribeira Brava er den letteste måde at se den side af Madeira på.

Madeira er hverken et billigt eller et dyrt rejsemål blandt dem, du kan nå med charterfly fra Danmark. Det er dyrere end det portugisiske fastland uden for de store byer, men billigere end at spise ude i Danmark. En middag på et lokalt grillsted koster typisk mindre end på fastlandets turiststeder.

Funchal har både de dyreste hoteller og de største prisforskelle. Restauranterne i den gamle bydel og langs havnefronten ligger højere end spisestederne et par gader inde i byen, hvor du ser lokale ved bordene. Landsbyernes grillsteder og fiskerbyernes små restauranter er ofte de billigste steder at få et godt måltid.

De udgifter, der løber op, er udflugterne. Hvalsafari, guidede vandreture med transport, kløftklatring og svævelifter koster hver for sig, og du skal regne med entré ved badeanlæggene i Funchal. Rejser du med flere, er en lejebil i et par dage ofte billigere end at købe pladser på organiserede ture. Porto Santo er en ekstra udgift til færge eller fly, og hotellerne derovre er dyrest i august.

Selve opholdet svinger med sæsonen på en anden måde end i Sydeuropa. Jul og nytår er den dyreste tid på hele øen, fordi fyrværkeriet i Funchal trækker gæster fra hele Europa, og påsken og efterårsferien ligger også højt. Sommeren er ikke så presset som ved Middelhavet, og januar efter nytår og november er ofte de billigste måneder.

I supermarkederne er priserne på niveau med resten af Portugal, og lokal frugt, brød og vin er billigt. Madeiravin og broderier er derimod dyre, hvis de er ægte, og det er de billige versioner, du skal være skeptisk over for.

Madeiras klima svinger mindre end i noget andet charterområde i Europa. På sydkysten ligger dagtemperaturen omkring 20 grader i januar og 27 grader i august, og nætterne er sjældent kolde. Det er derfor et helårsrejsemål, men badevandet og regnen gør en forskel.

Badesæsonen

Havet er koldest i marts med lige under 18 grader og varmes langsomt op. Fra juni når det omkring 21 grader, og det topper i august og september med næsten 24 grader. September og oktober er de bedste måneder til at bade, fordi havet stadig er varmt, og dagene ligger omkring 25-27 grader. Juli og august er de tørreste med næsten ingen regndage.

Vinteren og regnen

Fra oktober til marts kommer regnen, med flest regndage i december, men byger skiftes som regel med sol. Dagene er stadig omkring 20-21 grader ved kysten, og det gør vinteren god til vandreture. Til at bade i havet er vinteren kølig, og mange holder sig til hotellets opvarmede pool.

Øens mange klimaer

Tallene gælder sydkysten. Nordsiden får mere regn og er grønnere, og på toppene er det mange grader koldere end i Funchal, ofte med tåge og vind. Pak en varm trøje og regntøj, selv om du rejser i august. Den solrigeste del af øen er sydvestkysten omkring Ponta do Sol og Calheta, mens Santo da Serra i det østlige højland er køligere og ofte ligger i skyerne.

Til vandreture er foråret og efteråret bedst: marts til maj, når bjergene er grønne og blomstrer, og oktober og november, før vinterens regn sætter for alvor ind. I perioder kan der komme varm, tør luft fra Afrika, leste, som giver dis og i sommerhalvåret høj brandfare i bjergene. Porto Santo er tørrere og fladere end Madeira og har lidt flere soltimer om sommeren.

Charterflyene fra København lander i Madeiras lufthavn på østkysten ved Santa Cruz. Flyvetiden er ca. 5 timer fra København og lidt kortere fra Billund. Banen er bygget delvist ud over havet på søjler, og flyene kommer ind tæt langs klipperne. Kraftig vind kan forsinke landingen eller sende flyet til en anden lufthavn, især om vinteren.

Transfer til byerne

Lufthavnen ligger tæt på Santa Cruz og Machico, kun et par kilometer væk, og Caniço ligger cirka 9 km væk i luftlinje. Til Funchal er der cirka 14 km i luftlinje, og motorvejen langs kysten gør turen hurtig. Bor du på vestsiden, er der længere: Ponta do Sol ligger cirka 31 km og Calheta cirka 38 km fra lufthavnen i luftlinje, og transferen tager længere tid, fordi bussen ofte stopper ved flere hoteller undervejs. Tjek, om transfer er med i din rejse.

Videre til Porto Santo

Porto Santo har ikke direkte charterfly fra Danmark. Du flyver til Madeira og tager enten bilfærgen fra havnen i Funchal, en sejltur på omkring to en halv time, eller et kort indenrigsfly fra lufthavnen. Øen ligger cirka 58 km fra Madeiras lufthavn i luftlinje. Færgen sejler sjældnere uden for sommeren og kan blive aflyst i hårdt vejr.

Afstandene på Madeira er korte, men vejene går op og ned, og ingen rute er lige. En motorvej med mange tunneller løber langs sydkysten fra østspidsen til Ribeira Brava og videre mod vest, og den gør det nemt at komme hurtigt mellem kystbyerne. Så snart du drejer af, bliver vejene smalle, stejle og snoede.

Bus og taxa

Busserne kører fra Funchal ud til alle større byer og de fleste landsbyer, og der er en direkte bus mellem lufthavnen og Funchal. Ud til byerne på sydkysten er de en billig og brugbar løsning, men til nordsiden og bjergene kører de sjældent, og mange levadaer starter langt fra et stoppested. Taxaer er udbredte, og mange chauffører tilbyder faste priser på dagsture eller kørsel til starten af en vandretur.

Lejebil

Vil du se nordkysten, Porto Moniz, Rabaçal og Pico do Arieiro på egen hånd, er en lejebil den letteste løsning. Lej en bil med god motorkraft, for nogle af sidevejene er så stejle, at små biler har svært ved dem. Parkering i Funchals centrum er svær, så mange bor uden for byen og tager bussen ind.

Afstande mellem byerne

Byerne ligger tæt i to grupper. På østsiden ligger Caniçal cirka 3 km fra Machico, Santa Cruz cirka 5 km fra Machico og Caniço cirka 7 km fra både Funchal og Santa Cruz, alle i luftlinje. Santo da Serra ligger lige oven over Machico og Santa Cruz. På vestsiden ligger Ponta do Sol cirka 4 km fra Ribeira Brava og cirka 8 km fra Calheta, mens der er cirka 15 km i luftlinje fra Funchal til Ribeira Brava. Der er ingen tog på øen.