Piskopiano: Kirkepladsen og oliemøllen over kysten

Omkring 100 meter over havet og uden egen strand må gæsterne i Piskopiano vælge retning hver morgen, for al badning foregår nede ved kysten.

• Hersonissos lige nedenfor har små sandstrande mellem klipperne, med solsenge og vandsport. Det er nærmest, og mange går derned.
• Stalis mod øst har en lang sandstrand med lavt vand, godt til en hel dag ved vandet.
• Anissaras og Analipsi mod nordvest har mere plads og færre barer end strandene i Hersonissos.

Alle kræver enten en gåtur ned ad bakken eller en kort tur i taxa. Turen op igen er stejl og uden skygge, så de fleste tager en taxa hjem midt på dagen.

Nordkysten får nordenvind om sommeren, og eftermiddagen giver ofte bølger. Formiddagen er det roligste tidspunkt at bade. Mange gæster i Piskopiano bruger hotellets pool en stor del af dagen og tager kun ned til havet en gang imellem. Vil du bade i havet hver dag, er det værd at overveje at bo nede ved kysten i stedet.

Tryg og rolig er Piskopiano, og om aftenen er der mindre trængsel end i Koutouloufari. Den store kirkeplads er åben og overskuelig, og stemningen er afslappet.

Men det er ikke en oplagt familiedestination. Gaderne er stejle og smalle, flere steder med trapper, og en klapvogn er tung at skubbe op ad bakken. Der er ingen strand i gåafstand for små børn, så dagen bliver enten ved poolen eller med en taxa ned til kysten.

Hvad der virker med børn

Landbrugsmuseet i landsbyen kan fange større børn, der gerne vil se en gammel smedje, en vinpresse og et rigtigt olieværk. Vandlandene ved Hersonissos ligger en kort køretur væk, og akvariet CRETAquarium i Gournes er en god tur på en blæsende dag. Frilandsmuseet Lychnostatis ved kysten øst for Hersonissos passer fint sammen med landbrugsmuseet, hvis børnene har fået smag for det gamle Kreta.

Med små børn er Stalis bedre, med sandstrand og lavt vand ved hotellerne.

Der er et par barer og caféer i Piskopiano, hvor du kan få en drink efter middagen, men det er ikke en landsby, du vælger for nattelivet. Aftenerne er roligere end i Koutouloufari, hvor tavernagyderne holder liv i landsbyen til sent.

I 1990'erne var landsbyen populær blandt unge irske turister, og nogle barer henvendte sig til dem. Mange af dem er lukket i dag, og aftenerne er blevet roligere.

Vil du i byen, er Hersonissos' festgade og barerne ved havnen en kort taxatur nede ad bakken, og Malias festgade ligger længere mod øst. Det er et fint valg for par, der vil have muligheden uden at bo midt i den. Regn med taxa hjem efter midnat.

Om aftenen i landsbyen er det tavernaerne, der er stedet. Folk bliver siddende efter maden med en tsikoudia, og ved pladsen og på terrasserne er det samtale frem for musik, der fylder.

Af landsbyerne på skrænten over Hersonissos er Piskopiano den roligste. Om dagen er her næsten tomt, fordi gæsterne er ved stranden eller poolen, og om aftenen er der liv ved tavernaerne, men ikke den trængsel, der fylder gyderne i Koutouloufari.

Nætterne er stille. Der er ingen klubber, og lyden fra kysten når sjældent herop. Det, du hører, er cikader, en hund i det fjerne og en scooter på vejen.

Hvor det kan larme

Vejen mellem Koutouloufari og Piskopiano har trafik om aftenen, især i juli og august, når taxaer kører gæster op og ned. Bor du lige ud til den, kan du høre den til sent.

De roligste værelser ligger i udkanten af landsbyen og på skrænten under den, ofte med udsigt over kysten. Rejser du i maj, juni eller september, er der endnu mere stille, og aftenerne er stadig lune nok til at sidde ude.

Udsigten er en del af roen. Fra skrænten ser du ud over Hersonissos og havet, og om aftenen, når lysene tændes langs kysten, er det let at blive siddende på terrassen i stedet for at tage ned i byen. Mange gæster i Piskopiano gør netop det de fleste aftener.

Piskopiano har færre tavernaer end Koutouloufari, men flere af dem er gode, og nogle har terrasser med udsigt ud over kysten. Når du vil have mere at vælge imellem, går du de få hundrede meter over til nabolandsbyen.

Køkkenet er kretisk og bygget på det, der vokser på egnen. Olivenolien er hovedingrediensen i det meste, og museet i landsbyen fortæller, hvordan den blev presset her. Se efter:

• Chorta, vilde grønne blade kogt og serveret med olie og citron.
• Stamnagathi, en bitter vild cikorie, ofte med lam eller alene som salat.
• Apaki, røget svinekød, der skæres i tynde skiver.
• Graviera og mizithra, øens faste og friske oste.

Mange steder har menukort på flere sprog og turistpriser, men niveauet er højere end langs hovedgaden i Hersonissos. Tsikoudia efter maden er næsten en regel, og du kan se en gammel destillerkedel på museet.

Hvornår og hvor

Kreterne spiser sent, og tavernaerne fyldes først rigtigt sent på aftenen. Spiser du tidligere, er der god plads og ofte bedst udsigt, når solen går ned. Mange steder har også frokost, men om dagen er landsbyen stille, og flere tavernaer åbner først om eftermiddagen.

Piskopiano har mere at se end nabolandsbyerne på bakken, og det skyldes især ét sted.

Landbrugsmuseet

Menelaos Parlamas' museum for landlivet ligger i en stenbygget oliemølle fra 1800-tallet, som folk i landsbyen kalder fabrika. Det hører under Det Historiske Museum på Kreta og viser, hvordan man levede på landet fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er en vinpresse, en raki-destillation, en bageovn, en smedje, værksteder for tønde- og snedkerfag, oliemøllen selv og en afdeling med vævning og tekstiler. Museet holder normalt åbent fra forsommeren til oktober, men tjek åbningstiderne, før du går.

Kirkerne

Midt i landsbyen ligger en stor, åben plads med en ny kirke viet til Kristi Forklarelse, med bjergene som baggrund. Ved pladsen ligger også den lille, ældre kirke fra 1500-tallet. Ifølge lokal tradition var Piskopiano i en periode i middelalderen sæde for biskoppen af Hersonissos, og navnet kan hænge sammen med det.

I nærheden

Frilandsmuseet Lychnostatis ved kysten øst for Hersonissos kan kombineres med landbrugsmuseet. Knossos og Det Arkæologiske Museum i Heraklion er en dagstur.

Korte gåture er det, landsbyen er bedst til. Vejen langs skrænten går til Koutouloufari, og fra begge landsbyer fører små veje og stier ned gennem olivenlundene til Hersonissos. Bakkerne bag landsbyen fortsætter mod Ano Hersonissos og videre ind i landet.

Gå tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen, og tag vand med. Der er næsten ingen skygge, og i juli og august bliver det hurtigt for varmt midt på dagen.

Resten foregår ved kysten. I Hersonissos er der vandsport, dykkercentre, bådture og vandlande, og der er en golfbane i området. Udflugter til Lasithi-plateauet, Spinalonga og kløfterne i bjergene kan bookes nede i byen. Har du lejebil, er landsbyerne inde i landet et godt mål for en halv dag, hvor du ser, hvordan egnen ser ud uden hoteller.

På de klare dage i foråret er bakkerne grønne, og der er blomster langs vejkanterne. Det er den bedste tid til at gå, og også den tid, hvor museet og landsbyen har færrest gæster.

Et minimarked er stort set, hvad Piskopiano har at handle i. Det dækker det daglige, vand, brød, frugt og solcreme, og der er en enkelt butik med souvenirs.

Til alt andet skal du ned til Hersonissos, hvor supermarkeder, apoteker, banker og tøjbutikker ligger langs hovedgaden. I Koutouloufari er der et par butikker med kunsthåndværk og lokale produkter, som er åbne om aftenen.

Den egentlige shopping er i Heraklion, hvor markedsgaden har olivenolie, honning, krydderurter og ost fra hele øen. Det er det bedste sted at købe noget med hjem, og priserne er bedre end i feriebyerne. Det er en tur, der passer fint sammen med et besøg på Det Arkæologiske Museum.

Piskopiano har mere hverdag end nabolandsbyen. Der bor familier her året rundt, kirken er sognekirke, og pladsen foran den bruges af landsbyen selv, ikke kun af turister. Om søndagen og ved helligdagene kan du se, at det er en levende landsby.

Mange af de gamle huse i de stejle gader er sat i stand, nogle som sommerhuse, andre som hjem for folk fra Heraklion. Mellem dem ligger hoteller og lejligheder bygget til turismen, og de fleste, der arbejder i landsbyen om sommeren, lever af den.

Uden for sæsonen lukker de fleste tavernaer og hoteller, men landsbyen tømmes ikke helt. Det gør den til et af de få steder på denne del af kysten, hvor der også er liv i november. Landbrugsmuseet viser bedre end noget andet, hvad egnen levede af, før turismen kom: oliven, vin, korn og dyr.

Den store nye kirke er selv et tegn på det. Den er bygget i 2000'erne, til et sogn, der stadig er i live, og ikke til turisterne.

Prismæssigt er Piskopiano et mellemklassevalg. Overnatningen er mest mindre hoteller, lejligheder og villaer, og de enkle lejligheder er ofte billigere end hotellerne nede ved stranden. Villaer med pool og udsigt koster mere.

Tavernaerne har normale turistpriser for Kreta, lidt under de mest populære terrasser i Koutouloufari. Indkøb i minimarkedet er dyrere end i supermarkederne i Hersonissos, så mange køber stort ind dernede.

Det, der løber op, er transporten. Bor du her uden bil, kommer der en taxa eller to næsten hver dag, når du skal ned til stranden eller hjem fra byen. Til gengæld er museets entré lav, og de bedste ting i landsbyen, udsigten og gåturene, er gratis.

Piskopiano følger nordkystens klima. Fra juni er det badevejr, med omkring 27-28 grader om dagen og et hav omkring 22 grader. Juli og august er de varmeste måneder, med omkring 29 grader om dagen, varme nætter og næsten ingen regn. Havet er omkring 25 grader.

For en bakkelandsby er sommerens hede en ulempe, fordi turen op og ned ad bakken er tung midt på dagen. Maj og september er derfor gode måneder her: maj med omkring 24 grader og et hav, der stadig er lidt køligt, september med omkring 27 grader og et varmt hav.

Oktober er mild med omkring 24 grader, men de første regnvejrsdage kommer. Om vinteren er det omkring 15 grader om dagen og regner en del.

Du flyver til Heraklion International Nikos Kazantzakis Airport, knap 19 km vest for Piskopiano i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 45 minutter fra København og knap 4 timer fra Billund.

Transferen kører ad hovedvejen langs nordkysten mod øst og drejer op ad bakken ved Hersonissos. Det er en kort transfer, men bussen sætter gæster af flere steder undervejs, og ikke alle busser kan køre helt ind i de smalle gader.

Uden transfer er en taxa fra lufthavnen den nemmeste løsning. Med offentlig transport kan du tage KTEL's bus mod øst til Hersonissos og en taxa det sidste stykke op ad bakken.

Kirkepladsen er landsbyens midtpunkt, og herfra kan du gå til nabolandsbyen og ned til kysten, hvis du har ben til bakken. Afstandene er i luftlinje:

• Koutouloufari ligger knap 1 km mod øst.
• Hersonissos ligger godt 2 km nede ved kysten.
• Anissaras ligger omkring 3 km mod nord.
• Analipsi og Stalis ligger 4-5 km væk, mod vest og mod øst.
• Gouves ligger godt 6 km mod vest.

Den offentlige transport går langs kystvejen. KTEL's busser kører gennem Hersonissos mod Heraklion og Agios Nikolaos, og derfra kan du nå nabobyerne og øens hovedstad. Taxaer kan kaldes op til landsbyen.

En lejebil gør det let at nå stranden og bjerglandsbyerne, men parkering i de smalle gader er begrænset, så spørg dit hotel.