Primorsko: Lange klitstrande og bulgarske studerendes sommer

Halvøen, som Primorsko ligger på, har en strand på hver side. Begge er lange og har fint, lyst sand, men de opfører sig forskelligt. Den nordlige vender ud mod åbent hav og får de største bølger, mens den sydlige ligger i læ bag halvøen og som regel er rolig.

Nordstranden

Nordstranden er byens store strand og en af de længste på den sydlige del af kysten. Bag sandet ligger klitter med græs og buske, og bag dem igen lagunen Stomoplo, som er fredet vådområde. Klitterne er blandt de bedst bevarede ved Sortehavet, så stranden har ikke hoteller helt ned til vandkanten på hele strækningen.

Nærmest byen er der solsenge, parasoller og strandbarer i lange rækker, og her samles de fleste. Jo længere nordpå du går, jo mere plads er der. Yderst mod nord går stranden over i Perla, som har sin egen strandbar og solsenge, og som tidligere hørte til en statslig residens fra kommunisttiden.

Bølgerne kan være kraftige på blæsende dage, og så er der strøm i vandet. Hold øje med flagene og bad, hvor der er livredder.

Sydstranden og strandene udenfor

• Sydstranden begynder ved udløbet af floden Dyavolska lige syd for byen og strækker sig mod Kiten. Vandet er roligere og bunden lav et godt stykke ud, og det er her, de fleste familier ligger. Den fyldes hurtigt i juli og august.

• Arkutino ligger nord for Ropotamo-floden, mellem Primorsko og Sozopol. Stranden har klitter og en lagune bag sig og er mindre bebygget end byens strande.

• Kiten har to bugter få kilometer mod syd, hvor Atliman-bugten er den mest beskyttede.

Plads er der nok af, også i højsæsonen, hvis du er villig til at gå lidt.

Sydstranden er det sted i Primorsko, der passer bedst til mindre børn. Halvøen tager de fleste bølger, bunden skråner langsomt, og sandet er fint og blødt. Der er livredder, is og skygge at leje på den organiserede del, og mange bulgarske familier holder ferie her.

Nordstranden er bedre til større børn, der kan lide bølger, men det kræver opsyn, når vinden står ind. Klitterne bag stranden er fredede, så de er ikke en legeplads, og der skal gås ad stierne.

Aftenerne er sværere. Byen er populær hos unge bulgarere, og musikken fra strandbarerne og klubberne kan høres langt ud på natten, især nær stranden og i centrum. Med små børn er det værd at bo i udkanten af byen eller ved sydstranden væk fra de største barer.

En gåtur i Ropotamo-reservatet nord for byen, hvor stierne går gennem skoven ned til flodmundingen, er en god udflugt med børn. Kiten et par kilometer mod syd har et roligere aftenliv og en lukket bugt, hvis du vil have stranden uden musikken.

Om sommeren bliver Primorsko en by for unge. Bulgarske studerende og folk i tyverne kommer hertil i juli og august, og strandbarerne skifter fra solsenge og kaffe om dagen til musik og dans om aftenen. Klubberne ligger ved strandene, langs promenaden og i centrum, og de fyldes først for alvor sent. Mange gæster bor på campingpladser og i billige lejligheder og bruger aftenen på stranden frem for i hotelbaren.

Stemningen er en anden end i Sunny Beach. Her er det bulgarere, der fester, ikke udenlandske festrejsende, og det hele er mindre og billigere. Musikken er en blanding af international dansemusik og bulgarsk popfolk, chalga, som du hører overalt i landet.

Resten af sæsonen er der meget stille. I juni og september har en del af barerne åbent, men klubberne har færre gæster, og nogle lukker før sæsonen slutter. Vil du sove godt, så bo væk fra strandklubberne. Sydstranden og gaderne i udkanten er roligere end centrum og området bag nordstranden.

I juli og august er Primorsko alt andet end stille. Byen er lille, og når den fyldes med gæster, mærkes det i gaderne, på strandene og om natten. Klubberne spiller til sent, og i weekenderne kommer der ekstra mange fra Burgas og resten af landet.

Roen ligger uden for byen. Går du nordpå ad nordstranden, bliver der hurtigt færre mennesker, og klitterne og lagunen bag stranden lukker byen ude. Skoven omkring Beglik Tash og Ropotamo-reservatet er stille, når du er kommet væk fra parkeringspladserne.

Vil du have ro, er juni og september de bedste måneder i Primorsko. Vandet er varmt nok til at bade, bulgarerne er hjemme igen, og musikken er skruet ned. Kiten mod syd er det nærmeste alternativ, hvis du vil bo stille i juli og august.

Primorskos boder og strandbarer laver mest mad til unge sommergæster: pizza, burgere, døner og grillspyd. Det er billigt og mætter, men det er sjældent noget at huske.

Bulgarsk mad findes også, men du skal kigge efter den. En mehana er den traditionelle kro, ofte med træinventar, broderede duge og en grill, hvor kødet bliver lavet foran dig. Bestil kebapche, aflange pølser af hakket kød krydret med spidskommen, eller kyufte, der er den runde udgave. Kavarma er en gryderet med kød, løg og peber, som kommer til bordet i en lerskål.

Fisk fra Sortehavet står på de fleste menukort ved havnen. Safrid kommer typisk på grillen, og sortmuslinger fra opdræt langs kysten koges eller steges på panden. Til dessert er der palachinki, tynde pandekager med honning, chokolade eller syltetøj.

Vil du spise bedre, er Sozopol en kort bustur væk og har flere fiskerestauranter og et større udvalg.

I selve Primorsko er der ikke meget at se. Byen er vokset frem som feriested og har ikke en gammel bydel som Sozopol og Nessebar.

Den store seværdighed ligger i skoven nord for byen. Beglik Tash er en thrakisk helligdom, hvor store, afrundede klippeblokke ligger stablet i en lysning i skoven tæt ved kysten. Helligdommen ligger på højderyggen ud mod forbjerget Maslen Nos. Thrakerne brugte stedet til ritualer, og nogle af stenene er tydeligt bearbejdet af mennesker. Fra parkeringspladsen er det en kort gåtur gennem skoven.

Stedet trækker mange besøgende om sommeren, især dem på organiserede ture. Kom tidligt eller sent på dagen, hvis du vil se det uden for mange andre.

Sozopols gamle bydel er den nærmeste større kulturby, og med bus eller taxa er den en let halvdagstur. Her finder du træhuse fra 1800-tallet, kirker og det arkæologiske museum.

Den mest kendte udflugt fra Primorsko er Ropotamo-reservatet, der begynder få kilometer nord for byen. Floden løber gennem skov og sumpområder ud i havet, og stier fører ned til flodmundingen og klitterne ved kysten. Langs floden er der åkander og et rigt fugleliv. Til reservatet hører også Slangeøen, en lille klippeø ud for Arkutino.

På nordstranden er bølgerne større end i resten af området, og på blæsende dage er der windsurfere i vandet. På de organiserede strande kan du leje jetski og prøve bananbåd.

Bag byen begynder Strandzha, et lavt bjergområde med egeskov, der er naturpark og strækker sig mod den tyrkiske grænse. Der er vandrestier og små landsbyer, men afstandene er store, så det kræver bil eller en organiseret tur. Skoven omkring Beglik Tash nord for byen er et godt sted til en kortere gåtur.

Udvalget i Primorsko er småt. Hovedgaden og vejene ned mod strandene er fyldt med boder, der sælger badetøj, solbriller, oppustelige dyr, magneter og T-shirts. Varerne er de samme, som du finder i alle feriebyer langs kysten.

Om aftenen står der boder i gaderne ned mod stranden med smykker, læderarbejde og kosmetik med rosenolie. Rosenolien er Bulgariens kendteste eksportvare og kommer fra Rosendalen inde i landet, men kvaliteten i boderne svinger meget.

Til dagligvarer er der supermarkeder og minimarkeder i byen. Har du brug for tøj, sko eller elektronik, skal du til Burgas, der har butikscentre og en almindelig bymidte.

Primorsko er en lille by med fastboende, men om sommeren er det gæsterne, der fylder. Næsten alle er bulgarere, mange fra Sofia og Plovdiv, og det giver byen et præg, der er anderledes end i de store feriebyer med mange udlændinge. Menukort og skilte er på bulgarsk med kyrillisk skrift, og engelsk er ikke altid en selvfølge.

Byen har gamle rødder som ungdomsby. Syd for centrum ligger det tidligere internationale ungdomscenter fra kommunisttiden, hvor unge fra Bulgarien og andre lande holdt sommerlejr. I dag er det et område med hoteller, men stedets ry som et sted for unge har overlevet.

Uden for sæsonen er Primorsko næsten tom. De fleste hoteller, strandbarer og restauranter lukker fra oktober, og kun de fastboende er tilbage. Om vinteren er det en stille kystby, hvor der ikke er meget at komme efter som turist.

Blandt byerne på Burgas-kysten hører Primorsko til de billigere. Byens gæster er mest unge bulgarere med et stramt budget, og restauranter, barer og boder har prissat sig efter dem. Mad fra grillboderne og øl på strandbarerne koster langt mindre end tilsvarende i Spanien eller Grækenland.

Solsenge og parasoller er ofte billigere end i Sunny Beach og Sozopol, og på store dele af nordstranden kan du lægge dig gratis med dit eget håndklæde. En mehana er stadig billig, selv om den koster lidt mere end grillboderne.

Selve rejsen er dyrest i juli og august, når både danske skoleferier og den bulgarske sommer falder sammen. Juni og september giver mere for pengene, og en del hoteller er billigere i de måneder.

Sommeren i Primorsko er kort og varm. Maj er mild med omkring 22 grader om dagen, men havet når kun omkring 16 grader, så det er for koldt til de fleste.

Fra juni er det badevejr. Luften er oppe på omkring 26 grader, og havet ligger omkring 21 grader. Juli og august er varmest med 28-29 grader om dagen, over 10 solskinstimer og kun få regnvejrsdage. I august har vandet nået omkring 25 grader, og nætterne holder sig omkring 19 grader.

September er stadig god til stranden. Dagene ligger omkring 24 grader, og havet har næsten 23 grader, fordi det har haft hele sommeren til at blive varmt. I oktober falder luften til omkring 19 grader, og byen er lukket ned.

Vinden fra havet gør det sjældent trykkende varmt, men den kan give bølger på nordstranden. Vinteren er kold med omkring 7-8 grader om dagen.

Charterflyene lander i lufthavnen ved Burgas, der ligger nord for byen. Herfra er der cirka 39 km i luftlinje til Primorsko, og vejen går gennem Burgas og videre sydpå forbi Sozopol. Flyvetiden er ca. 2 timer og 55 minutter fra København og ca. 3 timer og 10 minutter fra Billund.

Om sommeren er der direkte charterfly fra både København og Billund, og flere bureauer sælger pakkerejser til den sydlige del af kysten. Transferen er blandt de længste på kysten og tager klart længere tid end til Burgas og Pomorie. Bussen kører ofte forbi hoteller i flere byer undervejs.

Uden transfer i rejsen tager du en taxa. Med bus går turen via busstationen i Burgas, hvor du skifter til en bus mod syd.

Det meste af Primorsko når du til fods. Fra centrum er der kort til begge strande, og en promenade går rundt om halvøen til nordstranden.

Busserne fra byens busstation kører til Burgas, Sozopol og Kiten og videre sydpå. Nabobyerne ligger tæt på:

• Kiten ligger cirka 4 km mod syd, så taxaturen er kort.
• Sozopol ligger cirka 17 km mod nord.
• Burgas ligger cirka 34 km væk, men vejen er længere end luftlinjen.
• Pomorie ligger cirka 35 km væk på den nordlige side af bugten.
• Ravda ligger cirka 42 km væk på den anden side af Burgas.

Taxaer er billige, men vælg dem med taksameter og priser på ruden. En lejebil er nyttig til Beglik Tash, Arkutino og Strandzha, som busserne ikke dækker. I juli og august er der meget trafik på vejen mod Burgas, og parkering ved strandene er svær.