Agia Pelagia: Dykkerbugten i læ af nordenvinden

Hovedstranden ligger inderst i en dyb bugt, og det er beliggenheden, der gør den speciel. Mens de fleste strande på Kretas nordkyst ligger åbent ud mod nordenvinden, ligger Agia Pelagia i læ bag en lang halvø. Derfor er vandet her ofte stille, også på dage, hvor der står bølger ind på strandene ved Heraklion.

Selve stranden er en lille bue af lyst sand, som er fyldt med solsenge og parasoller i højsæsonen. Der er livredder, brusere og vandsport, og i det stille vand er der som regel god sigt ned til bunden. Midt på dagen i august er det svært at finde plads til et håndklæde, så kom tidligt.

Bugterne omkring byen

Det bedste ved Agia Pelagia er, at der ligger flere små strande inden for gåafstand:

• Lygaria ligger i sin egen lukkede bugt en kort køretur eller gåtur fra byen. Den har sand, et par tavernaer og et dykkercenter og er godt beskyttet mod vinden.
• Psaromoura ligger cirka 500 meter nord for hovedstranden og er en lille strand med roligt vand, som ofte vælges af par og familier.
• Mononaftis ligger godt en kilometer mod nord og er en lille bugt med sand og småsten og en stor klippe ude i vandet. Bunden er stenet, så her snorkler du mere, end du soler dig.

Mononaftis vender mod øst og ligger i læ for nordenvinden, så den er et godt valg på blæsende dage, ligesom selve bugten og Lygaria. Ude på halvøen ligger også et par meget små bugter, som du kun når med båd eller ved at svømme.

For små børn er vandet i bugten den store fordel. Bølgerne er sjældent store, bunden er sandet ved strandkanten, og der er livredder på hovedstranden. Det gør det nemmere at slappe af, mens børnene bader, end på de åbne strande længere mod øst.

Ulempen er terrænet. Byen er bygget op ad skrænterne som et amfiteater, og mange hoteller ligger højt oppe med stejle veje og trapper ned til stranden. Det er hårdt med klapvogn og tunge badetasker, og opturen midt på eftermiddagen i juli kan tage pusten fra både børn og voksne.

Vælg derfor et hotel tæt på stranden, gerne inden for et par hundrede meter, eller et sted med egen pool og elevator. Der er ingen vandland eller forlystelser i selve byen, så større børn, der keder sig efter et par dage, skal i bil mod Heraklion eller videre øst ud ad kysten. En sejltur i pedalbåd ud til de små bugter på halvøen er til gengæld en god halv dag for familier med skolebørn.

Aftenerne i Agia Pelagia handler om at spise ved vandet og blive siddende. Langs bugten ligger et par strandbarer og cocktailbarer, hvor du kan få en drink med udsigt over lysene på den anden side af bugten, og i højsæsonen spiller nogle af dem musik til et stykke ud på natten.

Der er ingen klubber og ingen gade, hvor festen samler sig. De fleste gæster er par og familier, og stemningen sent på aftenen er stille. Det er netop derfor, mange vælger byen. Uden for juli og august lukker flere af barerne tidligt, og i maj og oktober er det mest tavernaerne, der holder åbent om aftenen.

Vil du i byen, er Heraklion det nærmeste sted med barer og natteliv i de gamle gader omkring havnen. Der går ingen natbus tilbage, så regn med en taxa hjem. Til egentlig klubliv i charterstil skal du endnu længere, til Hersonissos eller Malia på den anden side af Heraklion, og det er ikke en tur, du tager mange gange på en uge.

Om dagen samler livet sig i bunden af bugten. Hovedstranden er fyldt i juli og august, og der kører både med vandsport ud fra den. Derfra og op ad skrænterne bliver det hurtigt roligere, og mange hoteller ligger så højt, at du kun hører havet og cikaderne.

Om aftenen er der stille de fleste steder. Musikken fra barerne ved vandet når ikke langt op, og der er ingen trafik gennem byen, fordi hovedvejen mellem Heraklion og Rethymnon går oven for den.

Hvor er der roligst

Lygaria-bugten er et godt valg, hvis du vil have ro tæt på vandet. Den har sin egen lille strand og nogle få tavernaer, men ingen barer. De store anlæg ude på halvøen har deres egne bugter og ligger langt fra det hele. Vil du helt væk fra dagsturisterne, er maj, juni og september de bedste måneder, hvor stranden er halvt så fyldt som midt i sommeren.

Tavernaerne står tæt langs stranden og strandpromenaden i bugten, og flere ligger også ved Lygaria. Mange har borde helt ned til vandet, og det er her, de fleste spiser om aftenen. Fisk og blæksprutte på grillen er det oplagte valg, sammen med de kretiske klassikere som dakos med tomat og fåreost, snegle i olivenolie og lam fra ovnen.

Kvaliteten svinger. Nogle steder i bunden af bugten lever af gæster, der kun kommer én gang, med lange menukort på mange sprog. Steder med et kortere kort, dagens fisk vist frem i en køledisk og grækere ved bordene er som regel et bedre bud.

Det er værd at køre op i bakkerne. I landsbyen Rogdia højt over bugten ligger tavernaer med udsigt over hele Heraklion-bugten, og her spiser du mere kretisk og ofte billigere end ved stranden. Til morgenmad og frokost er der bagerier og caféer i byen, og supermarkederne har kretisk honning, yoghurt og olivenolie, hvis du bor med køkken.

Seværdighederne i byen kan tælles på én hånd, og de er små. Byens navn kommer fra en ikon af den hellige Pelagia, som efter overleveringen blev fundet i en grotte på nordsiden af bugten. Det kloster, der senere blev bygget her, er for længst nedlagt.

Ved stranden ligger også rester af en antik by, som oftest kaldes Apollonia. Der har været udgravninger, men ruinerne er dårligt skiltet og ligger klemt inde mellem feriebebyggelsen, så de fleste går forbi uden at lægge mærke til dem.

Inden for en kort køretur

• Savvathiana-klostret ligger i en skovklædt dal ved landsbyen Rogdia og er et af de smukkeste klostre i området. Det er et nonnekloster, så tjek åbningstiderne, og vær tildækket.
• Fodele lidt mod vest regnes af mange for maleren El Grecos fødeby, og huset, der vises frem som hans fødehjem, er indrettet som et lille museum.
• Heraklion og Knossos ligger omkring en halv times kørsel væk. Det er her, de store oplevelser er: det minoiske palads og det arkæologiske museum med fundene fra hele øen.

Under vandet hører Agia Pelagia til de bedste steder på Kretas nordkyst. Kysten omkring halvøen er klippefyldt med huler, sprækker og stenbund, og fordi vandet ligger i læ, er sigtbarheden ofte god. Der ligger dykkercentre ved hovedstranden og ved Lygaria, og de tilbyder både begynderkurser og ture for erfarne dykkere.

Snorkling og bådture

Snorkling kræver ikke kursus. Fra Mononaftis og klipperne nord for hovedstranden kan du svømme direkte ud over stenbunden og se fisk tæt på land. Om sommeren sejler små både og speedbåde fra bugten rundt om halvøen til grotter og bugter, du ikke kan nå til fods, ofte med stop til snorkling undervejs.

På stranden lejes kajakker, pedalbåde og stand up-boards, og der er de sædvanlige vandsportsture med banan og faldskærm.

På land

Bakkerne bag byen er tørre og stejle, og der er ikke afmærkede vandrestier af betydning. En gåtur fra stranden op til Lygaria og tilbage ad kystvejen er nok for de fleste i sommervarmen. Med bil kan du køre op til Rogdia og videre ad de små veje mod bjerglandsbyen Achlada, hvorfra der er udsigt over kysten mod Fodele.

Butikkerne i Agia Pelagia ligger samlet ved stranden og på vejen ned til den. De sælger det, du har brug for på en strandferie: badetøj, solcreme, hatte, strandlegetøj, smykker og souvenirs. Hertil kommer et par minimarkeder og supermarkeder, hvor du kan købe kretisk olivenolie, honning og raki med hjem.

Det er ikke en by, du shopper i for fornøjelsens skyld. Der er ingen markedsdag og ingen gade med lokale håndværkere eller tøjbutikker af den slags, der giver lyst til at gå på opdagelse en hel eftermiddag.

Vil du handle for alvor, så tag til Heraklion. Byens gamle markedsgade med krydderier, ost, oliven og læder og de lange handelsgader i centrum ligger omkring en halv time væk. Det er nemt at kombinere med et besøg på det arkæologiske museum og frokost i byen.

Bag hotellerne gemmer der sig ingen gammel landsby. Det er et feriested, der er vokset op omkring en bugt. Før turismen var her ikke meget andet end en lille fiskerlandsby. Jorden ved bugten blev dyrket af familier fra bjerglandsbyen Achlada oppe bag kysten.

I dag består byen næsten kun af hoteller, ferielejligheder, tavernaer og butikker. Om vinteren er de fleste lukket, og der bor kun få mennesker her året rundt. Kommer du i november eller marts, er bugten smuk, men næsten tom.

Vil du se kretisk hverdagsliv, skal du op i bakkerne. Rogdia er en levende landsby med smalle gader og gamle kretiske stenhuse, og her bor folk hele året. Achlada er derimod næsten affolket i dag, fordi de unge for længst er flyttet ned til kysten eller ind til Heraklion.

Prisniveauet svarer til gennemsnittet på Kreta. Der er mange små hoteller og ferielejligheder op ad skrænterne til almindelige charterpriser, og de er ofte billigere, jo længere væk fra stranden og jo højere oppe de ligger.

Den dyre ende findes ude på halvøen, hvor store luksusanlæg har deres egne bugter, pools og restauranter. Her er priserne langt over gennemsnittet.

Tavernaerne ved bugten tager typiske turistpriser, især dem med borde helt ned til vandet. Det er billigere at spise i Rogdia eller Heraklion, og supermarkederne har normale priser.

Regn også med udgifter til transport. Uden bil går mange aftener i Heraklion til taxa, fordi der ingen natbus er. Mange vælger derfor at leje bil i nogle af dagene, og det er en udgift, du skal tage med i regnestykket, når du sammenligner med byer, hvor bussen kører tæt og sent.

Med dage omkring 27-28 grader og et hav på godt 22 grader er juni den første rigtige badesommermåned. I juli og august ligger dagtemperaturen omkring 29 grader, havet nærmer sig 25 grader, og der falder stort set ingen regn. Solen skinner over 11 timer om dagen.

Den nordlige vind, der blæser hen over Det Ægæiske Hav om sommeren, gør det mere friskt end temperaturerne lyder. Her mærker du den mindre i vandet end mange andre steder på nordkysten, fordi bugten ligger i læ.

September er et godt valg med omkring 27 grader og et hav, der stadig er næsten lige så varmt som i august. I oktober er det omkring 24 grader, og vandet holder sig over 22 grader, men de første regndage kommer. Maj er behagelig til gåture, men badevandet er friskt med omkring 19 grader. Fra december til februar er det mildt, men vådt, med en del regndage.

Nærmeste charterlufthavn er Heraklion International Nikos Kazantzakis Airport (HER), omkring 17 km fra Agia Pelagia i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 45 minutter fra København og ca. 3 timer og 55 minutter fra Billund.

Lufthavnen ligger øst for Heraklion, så transferen skal hele vejen igennem eller uden om byen og videre vestpå ad den nye hovedvej mod Rethymnon. Fra hovedvejen går det ned ad de stejle sving til bugten. På en almindelig dag er det en kort tur, men trafikken omkring Heraklion kan gøre den længere.

Rejser du selv, er en taxa fra lufthavnen den nemmeste løsning. Det er også muligt at tage bussen ind til Heraklion og skifte, men det er besværligt med kufferter. Biludlejning findes i ankomsthallen.

Inde i byen går du, men det er op ad bakke. Afstanden fra stranden til hotellerne på skrænterne er ikke stor, men stigningerne er stejle, og om sommeren er det hårdt midt på dagen.

Der kører daglige busser mellem Agia Pelagia og Heraklion, men afgangene er ikke hyppige, og der er ingen natbus. Spørg på hotellet, hvor og hvornår bussen holder. Taxaer kan bestilles i byen og holder ved stranden om aftenen.

Nabobyerne

• Fodele ligger omkring 6 km mod vest.
• Amoudara med den lange sandstrand ligger omkring 9,5 km mod sydøst.
• Heraklion ligger omkring 13 km væk.
• Amnissos og Bali ligger omkring 19 og 21 km væk.

En lejebil gør det meget nemmere at komme rundt, både til de små bugter, landsbyerne i bakkerne og udflugter mod Rethymnon eller Knossos. Der er udlejere i byen, og nogle udlejer også scootere, men vejene ned til bugten er stejle og svingede.