Peloponnes: Oldtidsbyer, Mani og lange kyster

Peloponnes har mange hundrede kilometer kyst, og strandene skifter karakter fra den ene side af halvøen til den anden. Mod vest ud mod Det Joniske Hav ligger lange sandstrande med klitter. I Argolis mod øst er bugterne lune og lavvandede. Nede i Mani er kysten mest klipper og småstensbugter.

Det vigtigste at vide er, at mange af de bedste strande ligger uden for byerne. Uden bil ser du kun den strand, der ligger ved dit hotel.

Vestkysten ved Navarino

Den mest kendte strand på halvøen er Voidokilia, en halvmåneformet bugt med fint sand og klitter nord for Pylos. Få kilometer nord for den løber en lang klitstrand forbi Romanos, og den vender mod solnedgangen. Her lægger havskildpadder æg om sommeren, og rederne bliver afmærket.

Kysten her er åben mod havet, så der kan være vind og bølger. Det gør den populær hos windsurfere, men mindre nem for de mindste børn på blæsende dage.

Længere mod nord ligger Kyparissia-bugten, hvor stranden ved Kalo Nero er en del af en kyststrækning på omkring 20 km, der løber nordpå mod Neda-floden. Også her lægger havskildpadder æg i sandet, og kysten er åben, så der ruller bølger ind, når vinden står ind fra vest. I Kyparissia er Agios Lagoudis bystranden i gåafstand fra centrum, men vandet bliver ret hurtigt dybt.

Helt mod nordvest ved Kyllini løber lange, brede sandstrande ned mod Loutra Kyllinis og Kastro, og ved Loutra Kyllinis går fyrreskoven næsten helt ned til sandet.

Langs Gialova-lagunen løber Chrysi Akti, også kaldet Divari, en lang sandstrand, og lidt nordligere ligger bugten ved Petrochori med gyldent sand og klipper. Parkeringspladserne ved de kendte strande er fyldte i juli og august, så kom tidligt.

Messinias sydspids og bugten

• Methoni har en bystrand med sand og lavt vand i læ af borgen. Den er ikke stor og bliver tæt pakket i juli og august.

• Finikounda har en bystrand af fint sand, der langsomt bliver dybere. Vest for byen ligger Anemomilos og Mavrovouni med klitter og windsurfere, og øst for byen ligger Loutsa.

• Koroni har Zaga, to til tre kilometer sand blandet med småsten, i gåafstand syd for byen.

• Petalidi har en strand af glatte småsten med træer til skygge, og vandet inde i bugten er som regel roligt. Længere mod syd ligger lange strande af sand og småsten ved Chrani.

Argolis og Korinth-bugten

• Psili Ammos i Tolo er en sandstrand langs promenaden med lavt vand langt ud. Den er travl i højsæsonen, men den er den letteste badestrand på halvøen for familier.

• Loutraki har en lang bystrand af små grå sten. Vouliagmeni-søen ude på Perachora-halvøen har lunere og roligere vand.

• Kastraki og Plaka øst for Tolo er roligere alternativer, Kastraki under klippen med oldtidsbyen Asine og Plaka som en lang strand af sand og grus ved Drepano.

• Kalamata har en bystrand af mørkt sand og småsten øst for havnen. Vest for havnen ligger Kordia, og ved Verga ligger Almyros.

Lakonia og den sydøstlige kyst

I sydøst er Tigania ved Elia en sandstrand, og Plytra længere mod syd har ruinerne af en antik by under vandet. Ved Monemvasia bader du blandt andet ved Pori. Mange tager også færgen fra Pounta til Elafonisos for at bade på sandstranden Simos.

I Mani er strandene få. Undtagelsen er Stoupa i Ydre Mani, der ligger omkring to sandbugter: hovedstranden foran byen med lavt vand langt ud og den mindre Kalogria, hvor koldt ferskvand vælder op fra bunden. Ved Kardamili lidt nord for Stoupa er kysten småsten, rullesten og klipper, og Ritsa lige nord for byen er den største strand. Ved Areopoli bader du fra klipperne i Limeni, og længere nordpå ved Neo Itilo er der en strand med småsten og sand. Vandet i Mani er klart og dybt tæt på land, og det er nogle af de bedste steder på halvøen at snorkle.

Peloponnes er et roligt og trygt sted at holde ferie med børn, men det er ikke et sted med vandlande og forlystelser. Børnene skal kunne lide strand, sand og udflugter, og forældrene skal være klar til at køre.

Hvor det er lettest

• Tolo er det nemmeste valg. Vandet ved Psili Ammos er lavt et godt stykke ud, og strand, tavernaer og supermarked ligger inden for gåafstand. Bådture ud til øerne i bugten er overskuelige for små børn.

• Romanos har en bred sandstrand, og Voidokilia har lavt vand og jævn bund de første mange meter. Fugle ved Gialova-lagunen og skildpaddereder på stranden er noget, større børn husker.

• Stoupa har en bred sandstrand i en beskyttet bugt, hvor vandet er lavt langt ud. Ved Kalogria er vandet koldere, fordi ferskvand vælder op fra bunden.

• Finikounda har sandbund, der falder langsomt på byens strand, og om sommeren ligger en oppustelig badepark i vandet ved hovedstranden.

• Methoni har lavt, roligt vand ved bystranden, og borgen er stor, flad og åben at gå på opdagelse i. Mange steder er der dog intet rækværk.

• Elia har en lille havnestrand med lavt vand og sandbund midt i landsbyen og en større sandstrand lige uden for. Der er ingen trafik at tale om, men heller ikke noget andet program.

Hvor det er sværere

Areopoli, Monemvasia og Koroni er ikke bygget til klapvogne. Alle tre steder går du på brosten og trapper, og i Mani bader du fra klipper på dybt vand. Monemvasias borgby er til gengæld et eventyr for børn, der kan gå selv.

Ud mod det åbne hav ved Kalo Nero, Kyparissia og Kyllini kommer der bølger, når vinden står ind fra vest, og så skal små børn holdes tæt. Ved Kyllini bor de fleste familier på resorterne ved Loutra Kyllinis, hvor poolområderne giver afveksling fra havet.

Det, der trækker ned i hele regionen, er afstandene. Lange køreture med små børn i bilen og varme over 30 grader i juli og august er en kombination, der kræver planlægning. Det fungerer bedst med én base ved en strand og udflugter i små bidder, gerne tidligt på dagen.

I Kalamata er Jernbaneparken tæt på havnen et godt stop. Det er et frilandsmuseum med gamle lokomotiver og vogne, som børn kan gå helt tæt på. I Loutraki er promenaden flad og bred og nem med barnevogn.

Børn fra skolealderen kan få meget ud af oldtidsstederne. Stadion i Olympia, Løveporten i Mykene og teatret i Epidauros, hvor du kan stå på scenen og høre din stemme bære, er nemme at forstå uden forhåndsviden.

Festferie er ikke halvøens styrke. Der er ingen turistgader med happy hour og ingen klubber, der holder åbent til solopgang for charterturister. Nattelivet findes i de større græske byer, og det er græsk i stilen: sene middage, caféer og barer, hvor du sidder ude og snakker.

Hvor der er liv

• Kalamata har mest. Langs strandpromenaden på Navarinou ligger caféer og barer side om side, og i den gamle bydel omkring pladsen 23 Martiou er gaderne fyldt om aftenen. Publikum er mest byens egne beboere.

• Loutraki følger athenernes kalender. Om sommeren kommer gæster fra hovedstaden, og barerne langs vandet har gang i den til sent.

• Tolo har en håndfuld barer og en promenade, hvor folk bliver hængende efter middagen. Mere liv finder du i Nafplio, som ligger tæt på.

• Kyparissia har caféliv på torvet og i den øvre by, hvor byens unge fylder pladserne om sommeren, men ingen klubber.

I Stoupa spiller nogle af tavernaerne levende musik om sommeren, og i Finikounda samles folk efter maden i de smalle gader bag havnen og ved et par strandbarer. Ingen af stederne har klubber.

Stille aftener

I Areopoli, Elia, Romanos, Monemvasia, Methoni, Koroni, Petalidi, Kalo Nero og Kyllini består aftenen af middag, et glas vin og en gåtur. Ved Kyllini foregår aftenerne mest i resorternes egne barer. Efter det bliver der stille, også i juli og august. Tilbage er mørke aftener, stjerner og lyden af havet.

Kultur om aftenen

Om sommeren er nogle af de bedste aftener på halvøen ikke barer. Epidauros holder festival i det antikke teater, og en forestilling under åben himmel er en oplevelse, selv om du ikke forstår græsk. I Kalamata holdes en international dansefestival i juli.

Aftenen begynder sent i Grækenland. Mange græske familier spiser først, når det er blevet køligt, så selv i små byer er der liv på tavernaerne til ud på aftenen.

På Peloponnes har masseturismen aldrig taget over. Der er ingen lange rækker af store hoteller som på de travleste græske øer, og selv de kendte badebyer er små. Halvøen er stor, og der er plads mellem byerne, så det er sjældent svært at finde et stille sted.

De stilleste steder

Elia ved Lakoniske Bugt er det roligste af stederne på Charterguiden: en lille fiskerlandsby, hvor kun havet og spisestederne ved havnen giver lyd om aftenen. Areopoli er også meget stille efter mørkets frembrud, når dagsturisterne til Diros er kørt videre. I Monemvasia er borgbyen bilfri, og når de sidste besøgende går over dæmningen sidst på dagen, er der kun skridt på brostenene tilbage. I Kardamili i Ydre Mani ligger husene af grå natursten spredt mellem olivenlundene, hvor Taygetos går næsten helt ned til havet, og om aftenen er det mest cikaderne og tavernaerne ved havnen, du hører. Kystvejen går dog gennem byen.

Petalidi og Koroni er stille havnebyer ved Messinia-bugten, hvor livet om aftenen samler sig om torvet og havnefronten. Ved Kalo Nero bliver der mere plads, jo længere du går langs den lange strand, og kysten mod nord er næsten ubebygget, fordi den er beskyttet.

Romanos er stille inde i landsbyen, men et stort resortområde ved kysten giver liv og trafik i sæsonen. Stranden er dog lang nok til, at du kan gå fra solsengene.

Hvor der er travlt

Tolo er travl i højsæsonen, med tætte solsenge og liv på promenaden til ud på aftenen. Kalamata er en by med trafik på kystvejen, og i Loutraki fyldes promenaden, når athenerne kommer ud. Begge byer er dog store nok til, at du kan bo et par gader fra vandet og sove roligt.

I Stoupa fyldes begge strande op i juli og august, og i Kyparissias centrum kører biler, scootere og lastbiler. Ved Kyllini er havnen et arbejdssted med færger og biler i kø, mens resorterne ved Loutra Kyllinis ligger langt fra trafikken.

Hvornår

Inde i landet er der endnu mere stille. Bjerglandsbyerne i Arkadien og stenlandsbyerne i det sydlige Mani, som Vathia, er steder, hvor du kan gå en hel eftermiddag uden at møde en bus med turister.

Juli og august er de travleste måneder, også fordi grækerne selv holder ferie her. Strandene og oldtidsstederne er langt mindre besøgte i maj, juni, september og oktober, og det er her, halvøen er roligst.

Peloponnes er et landbrugsland, og det kan du smage. Olivenlundene dækker store dele af halvøen, og maden bygger på olivenolie, grøntsager, ost, svinekød og fisk. Køkkenet er rustikt, og de bedste måltider findes ofte på enkle tavernaer, der lever af græske gæster.

Egnsprodukterne

• Kalamata-oliven er store, mørkt lilla og mandelformede, og de dyrkes i lundene omkring Kalamata. De har beskyttet oprindelsesbetegnelse.

• Sfela er en salt og lidt skarp ost af fåre- og gedemælk, der modnes i lage. Den kommer fra Messinia og Lakonia og er også beskyttet.

• Siglino er røget og saltet svinekød fra Mani, som blandt andet bruges i æggeretten kagianas.

• Malvasia er den søde vin fra området omkring Monemvasia. Vinen blev engang handlet fra Monemvasia ud over Middelhavet, og i dag er den igen beskyttet.

• Koroneiki er den olivensort, der er mest udbredt til olivenolie i Grækenland, og den har navn efter Koroni. Koroni er udvalgt som græsk eksempel på middelhavskosten, som UNESCO har sat på listen over immateriel kulturarv.

• Nemea i Korinthia er Grækenlands største område med beskyttet oprindelse for rødvin, lavet på druen agiorgitiko.

Hvor du spiser godt

Kalamata er det bedste sted at spise på halvøen. Centralmarkedet har oliven, sfela, honning og petimezi, en sirup af druemost, og i den gamle bydel ligger ouzerier, hvor du spiser små retter som lalagia, sprøde stykker stegt dej. I Mani er køkkenet enkelt og kraftigt, med brød, tvebakker, olivenolie og diples, sprøde stegte kager til festdage.

I Tolo og de andre kystbyer er grillet blæksprutte og små stegte fisk klassikere ved vandet. Ved kysten er fisk og skaldyr i det hele taget det oplagte valg. Ved Vouliagmeni-søen nær Loutraki ligger fiskerestauranter helt ned til vandet, og grækerne kører derud for at spise. Argolis-sletten omkring Argos og Nafplio er kendt for appelsiner og mandariner, som er i sæson om vinteren og foråret.

I de små steder er udvalget begrænset. I Elia, Romanos, Kalo Nero og Petalidi er der få spisesteder, og du kører til nabobyerne for variation. Ved havnene i Finikounda, Koroni og Petalidi skal du gå efter dagens fisk fra de små både. Ved Kyllini spiser mange gæster på hotellet, fordi resorterne ligger et stykke fra byen. I Monemvasia er restauranterne på terrasserne over havet mere ambitiøse, men også mere rettet mod besøgende. Har du lejet en lejlighed, er markeder og supermarkeder en stor del af madoplevelsen.

Få steder i Grækenland har så meget oldtid samlet som Peloponnes. Her ligger fem af landets steder på UNESCOs verdensarvsliste, og mellem dem ligger byzantinske byer, venetianske fæstninger og landsbyer, der spillede en hovedrolle i frihedskrigen i 1821. Planlæg efter afstandene: stederne ligger i hver sin del af halvøen.

Verdensarven

• Olympia ligger i Alfeios-dalen i det vestlige Peloponnes. Her blev de antikke olympiske lege holdt, og du kan gå gennem den stenbuede indgang til stadion og se resterne af Zeus-templet.

• Mykene og Tiryns i Argolis er to borge fra bronzealderen. Mykene har Løveporten, kyklopiske mure og kongegravene, og begge er nemme at nå fra Tolo.

• Epidauros var en helligdom for lægeguden Asklepios. Teatret regnes for det bedst bevarede antikke græske teater, og om sommeren spilles der forestillinger på festivalen.

• Mystras er en byzantinsk by på en skråning af Taygetos nær Sparta. Den var sæde for despoterne i Morea frem til 1460, og kirkerne har vægmalerier fra 1300-tallet.

• Bassae er et Apollon-tempel højt oppe i bjergene på grænsen til Arkadien. Det blev som det første sted i Grækenland optaget på listen, og siden 1987 har det stået under et stort beskyttelsestelt.

Byer og borge

Monemvasia er en byzantinsk borgby på en klippe ud for Lakonias kyst, med kirken Agia Sofia øverst oppe. Digteren Giannis Ritsos blev født her, og hans hus ved porten er i dag kommunalt museum. Nafplio i Argolis var det moderne Grækenlands første hovedstad og har fæstningen Palamidi over den gamle by.

I vest ligger Nestors palads på bakken Epano Englianos nord for Pylos, et af de bedst bevarede mykenske paladser. I Pylos står fæstningen Niokastro, og ved Navarino-bugten blev der i 1827 udkæmpet et af frihedskrigens store søslag.

I det sydlige Messinia ligger borgene i Methoni og Koroni, som begge var vigtige havne for Venedig på ruten mod Levanten. Methoni er en stor ruinby på et næs med det ottekantede tårn Bourtzi ude på en holm, mens borgen i Koroni stadig er beboet og har nonneklosteret Timios Prodromos inden for murene.

Nordvest for Kalamata ligger Oldtidens Messene med teater, stadion og en bymur med Den Arkadiske Port, og du kan stadig se hjulspor i belægningen. Over Kalamatas gamle bydel ligger en borg, der mest er fra frankisk tid i 1200-tallet.

Længere mod nord på vestkysten har Kyparissia en fredet øvre by under en borg, som kaldes Kæmpernes borg, og inde i landet ved Myro ligger de mykenske kuppelgrave ved Peristeria. Helt mod nordvest ved Kyllini står Chlemoutsi, som frankerne byggede i 1200-tallet, og som er en af de bedst bevarede middelalderborge på Peloponnes. Over Stoupa i Mani ligger ruinen af Lefktro-borgen, som frankerne også byggede i 1200-tallet.

Frihedskrigen

Peloponnes var hjertet i oprøret mod osmannerne. I Areopoli blev oprøret erklæret den 17. marts 1821, og Kalamata regnes som den første by, der blev befriet. I Gamle Kardamili, et befæstet anlæg med tårnhuse lidt inde i landet fra Kardamili, mødtes Kolokotronis og Manis høvdinge i 1821, lige før frihedskrigen brød ud. Byernes torve og kirker bærer stadig datoerne.

I Argolis ligger Asine på en klippe lige ved Tolo. Byen nævnes i Homers Iliade, og digteren Giorgos Seferis gjorde den kendt i moderne tid. Ude på Perachora-halvøen nær Loutraki ligger Heraion, en helligdom for Hera i en lille bugt under et fyr.

Ved Korinth ligger Oldtidens Korinth med Apollon-templet og borgen Akrokorinth, og lige ved Loutraki skærer Korinth-kanalen gennem landtangen. Kanalen stod færdig i 1893, og siden har Peloponnes strengt taget været en ø.

Peloponnes er en bjergrig halvø, og naturen er en af de store grunde til at komme. Taygetos rejser sig lige bag Kalamata, Arkadien i midten er bjerge og kløfter, og kysten har laguner, grotter og bugter, der er gode at snorkle i.

Vandring

• Menalon Trail i Arkadien er omkring 75 km lang og går fra Stemnitsa over Dimitsana og Vytina til Lagkadia. Den er delt i etaper, så du kan gå et stykke ad gangen. På første etape mellem Stemnitsa og Dimitsana går stien gennem Lousios-kløften forbi klostrene Prodromos, der hænger i klippevæggen, og Philosophos på den anden side af kløften.

• Viros-kløften skærer sig ned fra Taygetos og ender ved Kardamili i den messiniske del af Mani. Fra Kardamili kan du gå op langs kløften til kapellet Agia Sofia og videre til landsbyerne Petrovouni og Exochori. Fra Stoupa er der kort til kløften, og gamle muldyrstier løber mellem landsbyerne bag byen. Om sommeren kan kløften være næsten tør.

• Taygetos har stier gennem landsbyer og skov, og vejen over bjerget fra Kalamata mod Sparta er en tur i sig selv.

• Kap Tainaron yderst i Mani er det sydligste punkt på det græske fastland, med en sti ud til fyrtårnet.

Forår og efterår er bedst til vandring. I juli og august er det for varmt til lange ture midt på dagen.

Grotter, laguner og vandfald

Ved Diros syd for Areopoli sejler du i små både gennem en oversvømmet drypstensgrotte. Adgangen kan ændre sig, når der bygges ved anlægget, så tjek, om grotterne har åbent, før du kører derned.

Gialova-lagunen ved Navarino-bugten er et vigtigt vådområde, hvor der er registreret omkring 250 fuglearter. Om foråret og efteråret raster trækfugle her. I Kyparissia-bugten lægger havskildpadder af arten unægte karette æg på strandene ved Kalo Nero, og om sommeren afmærker frivillige rederne. Inde i landet nordøst for bugten løber Neda-floden gennem en kløft med vandfald og naturlige bassiner, du kan bade i. Ved Kyllini ligger Kotychi-lagunen, et af de vigtigste fugleområder på Grækenlands vestkyst, og i Loutra Kyllinis er der svovlkilder, som har været brugt siden romertiden.

Vest for Kalamata ligger Polylimnio, en række vandfald og naturlige bassiner i en kløft.

I Dimitsana over Lousios-kløften viser et frilandsmuseum, hvordan vandkraft drev møller, garverier og et krudtværk, som blev brugt under frihedskrigen.

På vandet

Fra Tolo sejler små både ud til øerne i bugten, og om sommeren går der dagsture til Hydra og Spetses. Fra Pounta i det sydøstlige Lakonia sejler en bilfærge over til Elafonisos, hvor sandstranden Simos er en populær dagstur. Ved Plytra kan du snorkle over ruinerne af den antikke by Asopos, og ved Pounta ligger Pavlopetri, en bebyggelse fra bronzealderen under vandet.

Fra Methoni arrangeres der om sommeren kajakture og bådture til Sapientza, en næsten ubeboet ø med et gammelt fyrtårn, og i Finikounda kan du leje båd og selv sejle ud til de små øer. Den vestlige strand ved Finikounda er kendt blandt windsurfere, og ved Stoupa er klipperne ved begge strande gode til snorkling.

Vinden ved Navarino-kysten trækker windsurfere og kitesurfere, og i Loutraki kan du bade i kurcenterets varme kildevand. Fra Milokopi på Perachora-halvøen dykker du langs en klippevæg.

Ingen rejser til Peloponnes for at shoppe, men der er stor forskel på byerne. I de større byer handler du, hvor grækerne selv handler. I de små kystbyer er udvalget begrænset til souvenirs og det nødvendige.

Hvor der er udvalg

• Kalamata er halvøens bedste by til at handle. Centralmarkedet har oliven, ost og honning, gaderne omkring Aristomenous har tøj, sko og smykker, og i den gamle bydel ligger mindre butikker med lokale produkter.

• Nafplio nær Tolo har en gammel bydel med smalle gader og butikker med smykker, keramik, tekstiler og madvarer fra Argolis.

• Kyparissia er handelsby for Trifylia, og butikkerne omkring torvet med tøj, sko og bagerier er lavet til dem, der bor her. Souvenirbutikker er der næsten ingen af.

• Loutraki er en almindelig græsk by med butikker til de fastboende og Korinth tæt på til større indkøb.

De små steder

I Tolo er butikkerne mest badetøj, solcreme og strandlegetøj langs hovedgaden, og om vinteren holder mange lukket. I Monemvasia ligger souvenirbutikker med keramik, ikoner og lokale madvarer langs hovedgaden i borgbyen. I Areopoli finder du olivenolie, honning og krydderurter i få små butikker omkring torvet. Elia, Romanos, Kalo Nero og Petalidi har næsten ingen butikker ud over minimarkeder, så her handler du ind i nabobyerne. Stoupa og Finikounda har souvenirbutikker og strandtøj langs strandvejen og i gaderne bag havnen.

Tag hellere mad end souvenirs med hjem: olivenolie fra Messinia eller Lakonia, Kalamata-oliven, honning, en flaske Malvasia eller rødvin fra Nemea. Har du lejet en lejlighed langt fra en by, så handl ind på vejen fra lufthavnen.

Det, der først slår mange besøgende, er, hvor græsk Peloponnes er. Halvøen lever af landbrug, oliven og handel, og turismen er en del af økonomien, ikke det hele. Mange af gæsterne om sommeren er selv grækere fra Athen og de større byer, så skilte, menukort og samtaler er ofte på græsk.

Byerne, der lever hele året

Kalamata er Messinias hovedstad med havn, administration og et handelsliv, der ikke afhænger af charterflyene. Om aftenen går hele byen tur på promenaden. Loutraki er en gammel kurby, som grækerne har brugt i generationer, og den lever også uden for sæsonen.

Kyparissia er hovedby for Trifylia og lever af landbrug, handel og administration, og de fleste gæster er grækere. Koroni er en fiskerihavn med omkring 1.700 fastboende, hvor husene i borgen er beboet hele året. Areopoli fungerer som et lille centrum for landsbyerne i Mani, og caféerne på torvet har gæster hele året.

Mani

Under osmannerne var Mani i praksis halvt selvstyrende, og familierne levede længe efter deres egne regler, med tårnhuse, alliancer og blodfejder. Stenlandsbyerne med tårne, som Vathia, ser stadig ud som forsvarsværker, og manioterne er stolte af historien.

Hvor turismen fylder

Tolo og Monemvasias borgby er de steder, hvor turismen fylder mest. Tolo begyndte som en lille fiskerlandsby og er vokset op omkring stranden, mens kun få bor fast inden for murene i Monemvasia. Hverdagslivet ved Monemvasia finder du i Gefyra på fastlandet. I Stoupa er mange af husene udlejningsvillaer og feriehuse, og ved Loutra Kyllinis er strandområdet bygget til turister og lukker stort set ned efter sæsonen. Ved Romanos er kysten præget af et resortområde, mens landsbyerne inde i landet lever deres eget liv.

De lokale fester er værd at følge. I Monemvasia fejres befrielsen fra osmannerne den 23. juli med gudstjeneste og taler, og i Kalamata og Areopoli er marts måned for frihedskrigens mindedage.

Uden for sæsonen er de små kystbyer stille, og mange tavernaer lukker om vinteren. Inde i landet går livet videre med olivenhøsten i det sene efterår og vinteren, kirkefester og landsbyfester, og det er der, du ser halvøen, som den ser ud det meste af året.

Peloponnes ligger samlet set på et middelniveau, men der er forskel på stederne. Kalamata er en by for fastboende, hvor caféer og tavernaer er indrettet efter byens egne beboere. Monemvasia ligger i den dyre ende, fordi overnatningen inden for murene er restaurerede stenhuse med få værelser.

Overnatning er mest mindre hoteller, gæstehuse og lejligheder, ofte med køkken. Store hotelkomplekser er sjældne, og ved Romanos ligger de fleste boliger ved kysten i et resortområde. Ved Kyllini er ferien en resortferie, hvor mange vælger all inclusive, fordi hotellerne ligger et stykke fra byen. Kyparissia, Petalidi og Finikounda lever mest af fastboende og græske gæster.

Lejebil og benzin er en fast post, for afstandene er lange, og busforbindelserne passer dårligt til udflugter. Hvis du skifter base undervejs, kommer der også flere overnatninger med kort ophold, og det er værd at bestille de første nætter i god tid, især i juli og august, hvor grækerne selv rejser ud.

Regn også entré til oldtidsstederne med, hvis du vil se Olympia, Mykene, Epidauros og Mystras. Lejer du en lejlighed med køkken, kan markederne og supermarkederne bære en del af madbudgettet.

Somrene på Peloponnes er lange, varme og tørre, mens vintrene er milde og regnfulde. Klimaet varierer dog med højden og kysten: inde i bjergene i Arkadien er det køligere, og Argolis og Korinth-bugten er ofte varmere om sommeren end vestkysten.

Badesæsonen

I juni er badesæsonen for alvor i gang med omkring 29 grader om dagen og et hav på omkring 22. I juli og august er der omkring 32 grader om dagen, næsten ingen regn og et hav på 25-26 grader. Det er godt for strandferie, men hårdt at gå rundt på oldtidssteder uden skygge midt på dagen.

Nætterne i juli og august ligger omkring 19 grader, og solen skinner godt 11 timer om dagen. Mange foretrækker september, med omkring 29 grader og et hav på omkring 25. Selv i oktober er der omkring 25 grader og et hav omkring 23, så badesæsonen holder længe.

Forår og vinter

April og maj er de bedste måneder til vandring og kultur, med 20-25 grader og et grønt landskab. Havet er dog stadig køligt, omkring 19 grader i maj. Fra november bliver det vådere med omkring 10 regndage om måneden, og januar er den vådeste med omkring 12. Om vinteren kan der ligge sne på Taygetos, mens kysten er mild med omkring 15 grader om dagen. Det er en god tid til byerne og bjerglandsbyerne, men ikke til strandferie.

Charterlufthavnen på Peloponnes er Kalamata Airport (KLX) i Messinia. Flyvetiden er ca. 3 timer og 25 minutter fra København og ca. 3 timer og 35 minutter fra Billund.

Lufthavnen ligger godt for den sydvestlige del af halvøen, men halvøen er stor, og afstandene er lange. Hvor du skal bo, afgør derfor, om Kalamata eller Athen er den rigtige lufthavn.

Fra Kalamata

• Kalamata ligger kun omkring 8 km fra lufthavnen.

• Petalidi ligger omkring 15 km væk og har sammen med Kalamata den korteste transfer.

• Kardamili i Ydre Mani ligger omkring 27 km væk i luftlinje. Vejen går gennem Kalamata og sydpå langs bjergsiden med mange sving.

• Koroni, Stoupa og Romanos ligger omkring 31-33 km væk i luftlinje. Til Stoupa går vejen samme vej og videre gennem Kardamili.

• Finikounda, Kyparissia, Kalo Nero og Methoni ligger omkring 35-39 km væk i luftlinje, på sydspidsen og ved Kyparissia-bugten.

• Areopoli ligger omkring 55 km væk, og vejen går gennem Mani ad snoede bjerg- og kystveje.

• Elia ligger omkring 78 km væk på den anden side af Taygetos.

• Tolo ligger omkring 89 km væk i Argolis på den anden side af halvøen, og vejen går nordpå forbi Tripoli.

• Monemvasia ligger omkring 101 km væk i luftlinje, og vejen gennem Lakonia er væsentligt længere.

• Kyllini på halvøens vestligste spids ligger omkring 124 km væk i luftlinje, og her er transferen den længste.

Til Tolo, Monemvasia og Kyllini er det altså en lang tur efter flyet, og vejen er altid længere end luftlinjen. Lander du sent, kan det være klogt at overnatte undervejs. Kyllini er også færgehavn med forbindelse til Zakynthos og i sæsonen til Poros på Kefalonia, så du kan kombinere fastlandet med en af øerne.

Fra Athen

Loutraki ved Korinth-bugten ligger nærmere Athens lufthavn end Kalamata, omkring 85 km i luftlinje, og her flyver du til Athen og kører videre over land forbi Korinth. Der går ingen færge til Loutraki. Uden bil kan du tage forstadstoget mod Korinth eller regionalbussen fra Athen. Athen er også et oplagt alternativ til Tolo og resten af Argolis.

Næsten overalt er det mest praktisk at hente en lejebil i lufthavnen, fordi du alligevel får brug for den under opholdet.

Uden lejebil kommer du ikke langt på Peloponnes. Byerne ligger langt fra hinanden, mange af de bedste strande og oldtidssteder ligger uden for byerne, og busforbindelserne er bygget til de fastboende, ikke til dagsture.

Vejene

Motorvejene gennem midten af halvøen forbinder Korinth, Tripoli og Kalamata, og de gør de lange stræk overskuelige. Uden for dem er vejene smalle og snoede, især i Mani, Taygetos og Arkadien. De er som regel i god stand, men tag dem roligt, og undgå at køre i bjergene i mørke, hvor der ikke er gadelys.

Bus og taxa

Regionalbussen kører mellem de større byer, fx fra Kalamata til byer i Messinia og fra Athen til Nafplio og Loutraki. Mellem Tolo og Nafplio kører regionalbussen også. Til de små landsbyer er der få afgange, og taxa skal ofte bestilles. Kalamata har bybusser mellem kysten og centrum.

Afstande mellem byerne

Byerne på Charterguiden ligger i klynger, med korte afstande inden for hver klynge og lange afstande mellem dem:

• Kalamata og Romanos ligger omkring 40 km fra hinanden, og Areopoli omkring 48 km fra Kalamata. Petalidi ligger omkring 18 km fra Kalamata, og Koroni omkring 30 km.

• Methoni, Finikounda og Koroni ligger tæt på sydspidsen: Methoni og Finikounda knap 9 km fra hinanden og Finikounda og Koroni omkring 13 km. Romanos ligger omkring 19 km nord for Methoni.

• Kyparissia og Kalo Nero ligger knap 6 km fra hinanden ved Kyparissia-bugten, og Romanos omkring 29 km syd for Kyparissia.

• Stoupa og Areopoli ligger omkring 23 km fra hinanden i Mani, og Stoupa omkring 25 km fra Kalamata.

• Areopoli og Elia ligger omkring 39 km fra hinanden på hver sin side af Lakoniske Bugt, men vejen går rundt om bugten.

• Elia og Monemvasia ligger kun omkring 24 km fra hinanden.

• Tolo og Loutraki ligger omkring 52 km fra hinanden i den nordøstlige del af halvøen.

• Kalamata og Tolo ligger omkring 85 km fra hinanden, og Kalamata og Monemvasia omkring 93 km, alle i luftlinje. Kyllini ligger for sig selv på den vestligste spids, og Zakynthos ligger omkring 27 km væk i luftlinje med færge fra havnen.

Fra Messinias vestside til Stoupa i Mani skal du køre hele vejen rundt om bugten via Kalamata.

Vil du se både vest og øst, er det en god idé at dele ferien mellem to baser, fx Kalamata eller Romanos og derefter Tolo. Så kan du tage Olympia på vejen nordpå og Mykene og Epidauros fra Tolo.

Ved Monemvasia parkerer du i Gefyra og går over dæmningen, for der kører ingen biler inden for murene. I sæsonen kører en lille bus mellem Gefyra og porten.