Halkidiki: Tre fingre ud i havet med hver sin slags ferie

Halkidiki ligner en hånd med tre fingre, der stikker ned i Det Ægæiske Hav. De fleste charterbyer ligger på de to vestlige fingre, Kassandra og Sithonia, og på fastlandskysten ovenfor dem, mens Ouranoupoli ligger på den østligste finger, Athos-halvøen. Hver del har sin egen type strand, og forskellen er værd at kende, før du vælger by.

Kassandra: lange sandstrande og lavt vand

Kassandra er den vestligste halvø og den mest udbyggede. Østkysten mod Toroneos-bugten er én lang kæde af feriebyer, hvor stranden går i ét stykke foran byerne. Vestkysten mod Thermaiske Bugt er mere spredt og har solnedgangen over vandet.

• Polichrono har en lang sandstrand med lavt vand, og du kan gå væk fra centrum for at finde mere plads.
• Sani på vestkysten har lange, lyse sandstrande med fyrreskov bag sig og lavt vand et godt stykke ud.
• Pefkochori har en lang sandstrand foran promenaden, og stranden ved Glarokavos lidt mod øst har meget lavt vand.
• Hanioti har en lang strand af sand og fint grus med solsenge foran centrum og mere plads længere ude.
• Kallithea har en lang sandstrand under skrænten, men den er tæt pakket med solsenge og strandbarer i højsæsonen.
• Fourka har ved Skala Fourka en lang sandstrand med lavt vand mange meter ud og solnedgang over bugten med Olympen i horisonten.
• Possidi på vestkysten er bygget om et kap, hvor en smal sandtange med fyrtårn deler kysten i en bystrand og den læfyldte Egeopelagitika, så du kan vælge strand efter vinden.
• Nea Skioni på sydvestkysten har omkring halvanden kilometer sandstrand foran fiskerlandsbyen, og vandet bliver dybt meget langsomt.
• Chrousso-bugten neden for landsbyen Paliouri ved sydspidsen har melfint sand, fyrretræer helt ned mod stranden og lavt vand et stykke ud.

Afitos og Kriopigi ligger højere oppe, og stranden nås ad trapper eller en bakke. Paliouri ligger oppe i bakkerne omkring to kilometer fra kysten, så her kører de fleste til stranden.

Sithonia: bugter, klipper og turkis vand

Sithonia er mere kuperet og grøn, med fyrreskov ned til kysten og mange mindre bugter i stedet for én lang bystrand. Det er her, de fleste af Halkidikis kendte postkortstrande ligger. Vandet er ofte turkis over lys sandbund, og flere bugter har klippeøer lige ud for kysten.

• Kalogria og Lagomandra ligger på vestkysten mellem Nikiti og Neos Marmaras og har klart vand og skov bag sandet.
• Tripotamos nord for Neos Marmaras er en bred sandstrand med lavt vand og en stor del uden solsenge.
• Trani Ammouda, Lagonisi og Karidi ligger på østkysten mod Athos og har lyst sand og lavt vand.
• Kavourotrypes længere mod syd er en række små bugter med hvidt sand mellem afrundede klipper.
• Vourvourou ligger inderst i en lukket bugt på østkysten med ni små øer foran kysten, og vandet er lavt og roligt. Nogle af de bedste badesteder, som Blue Lagoon på øen Diaporos, når du kun fra vandet.

Ulempen er afstanden. Mange af de bedste bugter ligger uden for byerne, og du skal have bil, båd eller tålmodighed med busserne for at nå dem.

Athos-halvøen: sand ved tårnet og øer i bugten

Ouranoupoli har sin egen sandstrand på begge sider af det byzantinske tårn, og den fortsætter nordvest langs kysten mod Tripiti. Byen ligger i læ inde i bugten, så vandet er roligt det meste af sommeren. De bedste badesteder ligger ude på Drenia-øerne, som du kun kan nå med båd, og hvor den største ø har en organiseret strand.

Fastlandskysten: bred sand mod to bugter

Kysten nord for halvøerne er mere jævn. Gerakini har en lang, bred sandstrand med meget lavt vand i læ mellem Kassandra og Sithonia. Psakoudia lidt længere inde i Toroneos-bugten har flere kilometer sandstrand med udsigt til begge halvøer og plads at sprede sig på, også i højsæsonen. Mod vest har Nea Kallikratia og Nea Moudania bystrande foran promenaderne, der fungerer fint, men ikke kan måle sig med halvøernes bedste.

Hvilken kyst passer til dig

Vil du gå direkte fra hotellet ned på en lang sandstrand med alt i nærheden, er Kassandras østkyst det sikre valg. Vil du hellere køre ud og finde en ny bugt hver dag, giver Sithonia mest. Kassandras vestkyst med Fourka og Possidi er roligere end østkysten og har solnedgangen over havet, og vil du kombinere stranden med bådture langs Athos, er Ouranoupoli stedet. Fastlandskysten er for dem, der vil have lavt vand og en græsk badeby frem for et udenlandsk feriested.

Små børn har det godt på Halkidiki, fordi så mange strande har sandbund og lavt vand langt ud. Bølgerne er som regel små i bugterne, og fyrreskoven giver skygge flere steder helt ned mod stranden. Det afgørende er at vælge den rigtige by, for forskellen mellem en familieby og en festby kan være få kilometer.

Byer, der passer til børnefamilier

• Gerakini på fastlandskysten har noget af regionens mest lavvandede sandstrand og meget rolige aftener.
• Polichrono har lavt vand i det meste af byens længde, og skildpaddesøen Mavrobara i skoven bag byen er en god halvdagstur.
• Hanioti har en park med legeplads midt i byen og en strand med jævnt faldende dybde tæt på centrum.
• Pefkochori er overskuelig, har en lavvandet sandstrand, og familier fylder billedet om aftenen.
• Sani har lavvandede sandstrande og næsten ingen trafik, men tilbuddene til børn hører til de store anlæg.
• Metamorfosi på Sithonia er en lille, grøn landsby med park og legeplads og skygge ved stranden.
• Fourka har lavt vand mange meter ud, og om aftenen samles familierne på torvet i Skala Fourka, hvor der er caféer og legepladser.
• Psakoudia har en bred sandstrand i en bugt i læ og en lille, overskuelig by, hvor der er kort fra lejligheden til vandet.

Hvor det er sværere

Afitos er bygget på en klint med brosten, trapper og stejle stier ned til vandet, og det er besværligt med klapvogn. Neos Marmaras ligger på bakker med mange trapper. Kallithea har en brugbar strand, men festlivet præger byen om aftenen, og i Kriopigi er bakken mellem landsbyen og stranden hård med små ben.

Nea Kallikratia har en bred, lavvandet strand og en lang promenade, men der kommer meget trafik fra Thessaloniki i højsæsonen. Nea Potidea er en rolig by med græske familier og lavvandede strande, men der er få egentlige aktiviteter for børn. Det samme gælder Nea Skioni og Possidi, hvor vandet er lavt ved stranden, men byerne er små.

Paliouri ligger oppe i bakkerne, og stranden er for langt væk til at gå frem og tilbage med klapvogn. Vourvourou har lavt, roligt vand ved Karidi, men bebyggelsen er spredt, og der er få aktiviteter for børn. I Ouranoupoli ligger stranden lige ved centrum, men havnen er travl med pilgrimsbåde, udflugtsbåde og turistbusser i løbet af dagen.

Udflugter for børn

Mavrobara-søen bag Polichrono har to arter af vandskildpadder og en sti hele vejen rundt, som børn kan klare. Petralona-grotten nær Nea Kallikratia har drypsten og et lille museum om fundet af et forhistorisk menneskekranie, og den er et godt mål på en dag med blæst eller skyer.

Mange hoteller i Gerakini og på Kassandra har pool og børneaktiviteter, og poolen er god at have på de dage, hvor vinden giver bølger på stranden. Bil eller bus giver flest valg, men mange familier bor på et hotel med pool på Kassandra og tager på enkelte ture, mens dem, der vil se Sithonias bugter, får brug for en lejebil.

Halkidikis natteliv er samlet få steder, og det gør det nemt at vælge til eller fra. Kassandras østkyst har regionens livligste aftener, mens Sithonia, Athos-halvøen og fastlandskysten mest har barer og caféer, hvor folk sidder længe efter maden.

Kallithea og østkysten

Kallithea er festbyen. Den har strandbarer om dagen, barer langs hovedgaden og klubber lidt uden for centrum, hvor der spilles bl.a. techno. Unge fra hele Balkan har brugt byen som festby i årtier, og det mærkes i juli og august.

Længere mod syd er tempoet lavere. Pefkochori har mange barer langs strandpromenaden og hovedgaden og et par steder at danse. Hanioti har barer og caféer omkring torvet og i gaderne ned mod stranden, livligt, men ikke vildt. Polichrono har et par barer og caféer ved promenaden, men ingen klubber.

Kassandras vestkyst og sydspids er stille om aftenen. I Skala Fourka samles folk i strandbarerne og på torvet, Nea Skioni har ouzobarer ved havnen og en sardinfest om sommeren, og i Possidi og Paliouri er der kun caféer, tavernaer og strandbarer.

Sithonia, Athos og fastlandskysten

Neos Marmaras er Sithonias mest besøgte feriested, og havnen er fyldt med folk om aftenen, med barer ved vandet. Nikiti har barer og caféer ved strandpromenaden. Resten af halvøen er stille. I Metamorfosi er der kun et par caféer og barer, og i Vourvourou foregår aftenen på tavernaerne langs bugten.

Ouranoupoli på Athos-halvøen har tavernaer, ouzobarer og et par cocktailbarer ved stranden, men ingen steder at danse. Mange af gæsterne er pilgrimme på vej til eller fra Athos, og byen er stille om natten.

På fastlandskysten er aftenerne græske. Strandbarerne og caféerne langs promenaden i Nea Kallikratia er populære blandt gæster fra Thessaloniki, og i Nea Moudania går de lokale ud langs havnepromenaden. Gerakini har næsten intet ud over et par strandbarer og hotellernes underholdning, og i Psakoudia er der strandbarer og caféer langs hovedgaden, men ingen klubber.

Hvor du sover roligt

Vil du helt væk fra musikken, så bo i Sani, Gerakini, Metamorfosi, Kriopigi, Paliouri eller Vourvourou. Afitos har barer på torvet med udsigt over bugten, men ingen klubber, og festlivet i Kallithea ligger lige syd for landsbyen, hvis du vil prøve det en enkelt aften.

Sæsonen betyder meget. I juni og september er der langt mere stille, også i Kallithea, og mange af strandbarerne skruer ned. Nattelivet på Halkidiki er en sommerting, og uden for sæsonen er der kun de lokale caféer tilbage i de større byer. Vil du have byliv året rundt, er det Thessaloniki, der gælder.

Roen på Halkidiki afhænger mest af, hvilken halvø du bor på. Kassandras østkyst er tæt bebygget, og i højsæsonen er der trafik på hovedvejen, musik fra strandbarerne og fyldte promenader om aftenen. Sithonia har færre byer, mere skov og længere mellem husene, og Kassandras vestkyst og sydspids er også langt roligere end østkysten.

De stille steder

• Sani ligger i fyrreskov ved et vådområde, uden landsby og med lidt trafik. Om aftenen er der stille uden for lystbådehavnen.
• Metamorfosi er en lille landsby omgivet af fyrreskov med stille aftener og frisk luft.
• Gerakini er et spredt ferieområde langs stranden med rolige aftener.
• Kriopigi ligger på en skråning med stille gader om aftenen og hoteller spredt i skoven.
• Paliouri ligger i bakkerne ved Kassandras sydspids med fyrreskov på alle sider, og om aftenen bliver der stille i gaderne.
• Possidi er et lille, lavt bygget feriested ude ved et kap på vestkysten, hvor det om aftenen mest er vinden og bølgerne, du hører.
• Vourvourou er en spredt sommerby i fyrreskoven ved en rolig bugt på Sithonias østside, uden høje hoteller og uden gågade.

Fourka på Kassandras vestkyst, fiskerlandsbyen Nea Skioni og Psakoudia inderst i Toroneos-bugten er også rolige strandbyer uden klubber.

Hvor der er travlt

Kallithea er det modsatte af ro, med musik og trafik gennem byen hele sommeren. Hanioti og Pefkochori er livlige omkring torvet og promenaden om aftenen, men roligere på hotellerne i udkanten. Neos Marmaras har en travl havn og promenade, mens kvartererne oppe ad bakkerne er roligere.

Ouranoupoli har to tempi. Om dagen er havnen og pladsen ved tårnet travle med pilgrimme, udflugtsbåde og busser med dagsturister, men når bådene er kommet tilbage, og busserne er kørt, falder byen til ro, og nætterne er stille.

Nea Kallikratia bliver fyldt i højsæsonen, når folk fra Thessaloniki kører til kysten. Det samme gælder i mindre grad hele fastlandskysten.

Sæson og skov

Juli og august er de travleste måneder overalt. I juni og september er der mere plads på strandene og mindre trafik, og selv Kassandras østkyst føles roligere.

Noget af det, der gør Halkidiki behagelig, er skoven. Fyrreskoven på Sithonia og i Kassandras indre giver skygge og en duft af harpiks på varme dage, og selv fra de travle byer er der ofte ikke langt til en sti mellem træerne. På Sithonias vestkyst kan du finde en bugt med få mennesker, hvis du går lidt væk fra vejen.

Køkkenet på Halkidiki er nordgræsk og tæt på havet. Thermaiske Bugt, der ligger mellem fastlandet og Kassandras vestkyst, er kendt for sine muslingefarme, og muslinger går igen på menukortene langs kysten, dampet, stegt eller i pilaf.

Råvarer fra egnen

• Grønne oliven fra Halkidiki er store og kødfulde og kendt i hele Grækenland. De kommer på bordet som meze og sælges i glas.
• Honning er en af egnens store varer, og Halkidiki hører til Grækenlands vigtigste honningregioner, og fyrrehonning er den mest almindelige slags. Nikiti er et af de kendte honningcentre, og landsbyen Paliouri på Kassandras sydspids er også kendt for sin honning.
• Fisk og skaldyr kommer frisk ind til havnene, blandt andet i Nea Moudania, der har en stor fiskerihavn.
• Tsipouro, den klare druebrændevin, hører til i Nordgrækenland og serveres ofte sammen med små retter.

Hvor du spiser godt

De bedste måltider findes sjældent på strandpromenaderne i de store feriebyer, hvor turistmenuerne fylder. Søg i stedet mod steder, hvor grækerne selv spiser. I Nea Moudania og Nea Potidea ligger fisketavernaer og ouzerier ved havnen og kanalen, og publikum er mest græsk. I fiskerlandsbyen Nea Skioni på Kassandras sydvestkyst sælger fiskerne fangsten direkte fra kajen, og sardinerne fejres med en fest om sommeren.

Afitos er kendt for sin mad, med tavernaer på klippekanten over bugten og egnens retter. I Nikitis gamle landsby oppe på bakken og omkring torvet i Kriopigi finder du tavernaer med grillmad og fisk. Neos Marmaras har fisketavernaer ved havnen. I Ouranoupoli serverer tavernaerne ved havnen fisk og muslinger, og vin fra vinmarkerne på Athos står på mange vinkort.

På Thessaloniki-egnen spiser man bougatsa, en butterdejskage med creme eller ost, og den findes i bagerier langs kysten. Mange hoteller på Kassandra kører med all inclusive, så hvis du vil spise ude, er det værd at tjekke, hvad der følger med opholdet.

Hvad du bestiller

Grillmad fylder meget på menukortene, især souvlaki, bifteki og grillet lam, og på fastlandskysten er grillstederne lige så populære som fisketavernaerne. Til en aften med meze og tsipouro bestiller du mange små tallerkener til bordet frem for en ret til hver.

I de gamle landsbyer på halvøerne laver tavernaerne ofte retter med grøntsager fra haverne omkring, og honningen dukker op i desserter og på yoghurt. Det er værd at spise mindst én aften i en af landsbyerne oppe i bakkerne.

Halkidiki er ikke et sted, folk vælger for museerne, men regionen har en lang historie, og flere af stederne kan kombineres med en strandferie. De største ligger på fastlandet, og Athos ses bedst fra en båd.

Oldtid på fastlandet

• Olynthos er udgravningerne af en oldtidsby, der blev ødelagt af Filip 2. af Makedonien. Byen var anlagt med et regelmæssigt gadenet, som stadig kan ses. Den ligger omkring 8 km i luftlinje fra Gerakini og Nea Moudania, og en del af fundene står i Det Arkæologiske Museum i Polygyros, Halkidikis hovedby.
• Petralona-grotten nordøst for Nea Kallikratia er en drypstensgrotte, hvor man fandt et forhistorisk menneskekranie. Ved grotten ligger et lille antropologisk museum.
• Stagira var Aristoteles' fødeby. Ruinerne af oldtidsbyen ligger ved kysten nær Olympiada i den nordøstlige del af Halkidiki, og den nuværende landsby Stagira inde i landet har en park til hans ære.

Athos

Den østligste finger, Athos, er for størstedelen en selvstyrende klosterrepublik med 20 store klostre, og den står på UNESCO's verdensarvsliste. Ouranoupoli er den sidste by før grænsen. Kun mænd må komme i land på klosterhalvøen, og de skal have en særlig indrejsetilladelse. Alle andre kan se klostrene fra bådture, der sejler fra Ouranoupoli langs kysten og holder afstand til land. Mange tager dertil fra både Kassandra og Sithonia. Nogle af bådene fra Ouranoupoli lægger også vejen forbi øen Ammouliani.

I selve Ouranoupoli står Prosforio-tårnet, et byzantinsk forsvarstårn ved havnen, som tilhørte Vatopedi-klostret på Athos. Det rummer en udstilling om kristen kunst og historie på Halkidiki, men er ikke altid åbent for besøgende.

I byerne

Mange af charterbyerne er unge. Nea Moudania, Nea Kallikratia, Neos Marmaras og Kallithea blev grundlagt i 1920'erne af græske flygtninge fra Lilleasien, Østthrakien og Marmarahavet, og det samme gælder Ouranoupoli. Der er dog spredte seværdigheder:

• Afitos er en bevaret landsby med stenhuse, brostensgader, et lille folkemuseum og stenkirken Agios Dimitrios fra 1800-tallet.
• Kallithea har ruinerne af en helligdom for Zeus Ammon lige ved stranden.
• Nikiti har en gammel landsby med en kirke fra 1800-tallet og ved kysten en tidligkristen basilika med mosaikker.
• Nea Potidea har rester af den gamle bymur ved kanalen. Byen ligger, hvor oldtidens Potidaia lå, som Kassander genopbyggede under navnet Kassandreia.
• Parthenonas over Neos Marmaras er en bevaret traditionel landsby på bjerget Itamos med et folkemindemuseum.
• Fourka har i den gamle landsby oppe i bakkerne kapellet Panagia Mavroutsa med vægmalerier fra 1500-tallet.
• Possidi har resterne af en helligdom for Poseidon ved stranden og et fyrtårn fra 1860'erne ude ved kappet.
• Nea Skioni har kirken Panagia Faneromeni fra 1500-tallet lidt syd for landsbyen.
• Ormylia-klostret Evangelismos i baglandet bag Psakoudia er et stort nonnekloster, som tager imod besøgende i passende påklædning.
• Sani har et middelalderligt tårn på bakken ved lystbådehavnen, som kan ses udefra.

Thessaloniki, Grækenlands næststørste by, har Det Hvide Tårn, romerske ruiner og byzantinske kirker og er nem at kombinere med ankomst eller afrejse.

Det, der gør Halkidiki mere end en strandferie, er variationen inden for en dags rækkevidde. Med bil eller båd kan du nå en ny bugt hver dag, sejle til øer, gå i skov og se fugle i vådområder.

Strandhop på Sithonia

Sithonia er bygget til en køretur. Vejen følger kysten rundt om hele halvøen, og der er hele tiden afstikkere ned til bugter. En typisk tur går fra Nikiti ned langs vestkysten forbi Kalogria og Lagomandra, videre forbi Neos Marmaras til naturhavnen Porto Koufo, som regnes for Grækenlands største naturlige havn, og op ad østkysten forbi Kavourotrypes og Karidi med udsigt til Athos.

På vandet

• Bådture sejler fra Neos Marmaras og Nikiti langs Sithonias kyst, og fra Neos Marmaras kan du sejle til den ubeboede ø Kelyfos.
• Lejede både er en populær måde at nå bugterne på. I Neos Marmaras og flere steder på Sithonia kan du leje en båd, med eller uden skipper, afhængigt af hvilket bådbevis du har. I Vourvourou på østkysten kan du leje små motorbåde, som ikke kræver certifikat, og sejle ud til øen Diaporos og Blue Lagoon.
• Athos-sejladsen fra Ouranoupoli går langs klosterhalvøen og er regionens mest kendte bådtur. Fra byens havn går der også små både ud til Drenia-øerne, hvor vandet mellem øerne er godt til snorkling.
• Snorkling er god ved den klippefyldte kyst på Kassandras sydspids, hvor Porto Valitsa ved Paliouri er kendt som et sted at dykke og snorkle.
• Vandsport som jetski findes ved de store strande, især i Kallithea og de andre byer på Kassandras østkyst.

Vandring, cykling og natur

Den bedste vandring er på Sithonia. Fra Neos Marmaras går en rute op gennem landsbyen Parthenonas til toppen af Itamos, det skovklædte bjerg midt på halvøen. Omkring Nikiti er der stier gennem skov og olivenlunde.

På Kassandra er naturen mere stille. Mavrobara-søen i skoven bag Polichrono har en rundsti og vandskildpadder. Sani-vådområderne nord for hotellerne er et rastested for trækfugle med stier og steder at kigge fra, og der er flest fugle forår og efterår. Skovvejene i Kassandras indre egner sig til cykel, og det flade terræn ved Sani er nemt.

Kyster til en gåtur

Fra Possidi på Kassandras vestkyst kan du gå ud ad en smal sandtange forbi fyrtårnet med hav på begge sider. Der er ikke meget skygge derude, så tag solbeskyttelse med. Ved Glarokavos øst for Pefkochori er der lavt vand i en beskyttet lagune. Ud for Neos Marmaras ligger den ubeboede ø Kelyfos, som du kan sejle rundt om i en lejet båd.

Juli og august er for varme til lange ture midt på dagen. Maj, juni og september er bedre, og i april og oktober kan du gå uden at svede, selv om havet er for koldt for mange.

Halkidiki er ikke et shoppingmål. De store feriebyer har butiksgader med tøj, sandaler, smykker og souvenirs, nok til en aftentur, men ikke meget, du ikke kan finde andre steder. Hanioti har gader med butikker omkring torvet, og Neos Marmaras har en butiksgade ved havnen.

Hverdagsbutikker

Nea Moudania er fastlandskystens handelsby og har almindelige butikker, supermarkeder og fiskeforretninger for de fastboende. Nea Kallikratia har en hovedgade med tøj og supermarkeder. Du handler side om side med grækerne, og her finder du også apoteker og det, en familie skal bruge undervejs.

Gode ting at tage med hjem

Honning er den oplagte souvenir, og fyrrehonningen findes i alle byer. Grønne oliven fra Halkidiki, olivenolie og tsipouro er også gode at have i kufferten. Afitos har små butikker med kunsthåndværk og lokale produkter i de gamle gader, og Ormylia-klostret bag Psakoudia sælger hjemmelavede produkter.

Ouranoupoli skiller sig ud. Butikkerne langs hovedgaden sælger til pilgrimme lige så meget som til turister, med ikoner, bederebe, røgelse og vin, honning og loukoumi fra Athos.

Rigtig storbyshopping kræver en tur til Thessaloniki, som har store shoppinggader og indkøbscentre. Det kan passe ind på ankomst- eller afrejsedagen, hvis du har lejet bil.

Sommerens markedsfester i landsbyerne har boder med mad og varer fra egnen. Det er mere hverdag end souvenir, men et godt sted at se, hvad grækerne selv køber.

Halkidiki er Nordgrækenlands sommerland. Mange af gæsterne kommer fra Thessaloniki, fra resten af Grækenland og fra Balkan, blandt andet Serbien og Bulgarien, og det giver regionen et andet publikum end de græske øer. Du hører ofte græsk på stranden, og mange steder er indrettet efter græske familier.

Rigtige byer på fastlandet

Fastlandskysten har mest hverdagsliv. Nea Moudania er en handels- og fiskeriby med liv hele året, og Nea Kallikratia er en græsk by, hvor udenlandske turister er i mindretal. Begge blev grundlagt i 1920'erne af flygtninge og fik navn efter de byer ved Marmarahavet, folk kom fra. Gerakini var i sin tid havn for Polygyros, og området omkring har Nordgrækenlands største magnesitforekomster.

Kystbyerne lever af sommeren

På halvøerne er billedet et andet. De gamle landsbyer lå oppe i bakkerne af frygt for pirater, og først senere voksede byerne ved vandet frem. Kassandra blev hårdt ramt, da opstanden i 1821 blev slået ned, og mange landsbyer blev ødelagt. I dag er de fleste kystbyer bygget op om turismen, og mange hoteller og tavernaer holder lukket uden for sæsonen. Vourvourou blev anlagt som et sommersted for ansatte ved universitetet i Thessaloniki og har kun meget lidt fast hverdagsliv.

Der er undtagelser. Nea Skioni er en fiskerlandsby, hvor meget af livet stadig drejer sig om havnen, Paliouri ved sydspidsen er en gammel landsby, der er beboet året rundt, og i Ouranoupoli lever de fastboende mest af Athos: pilgrimmene, bådene og turisterne.

Det lokale præg finder du i de gamle landsbykerner: Nikitis gamle landsby, Kriopigis torv, Afitos' stenhuse, den gamle landsby i Fourka og Parthenonas på bjerget. Om sommeren holdes der kirkefester og markedsfester i landsbyerne, blandt andet i Agios Mamas øst for Nea Moudania, som trækker folk fra hele egnen.

Uden for sæsonen er Halkidiki to forskellige steder. Fastlandsbyerne og Polygyros fortsætter som almindelige græske byer, mens de fleste af halvøernes feriebyer bliver næsten tomme. Kommer du i maj eller oktober, møder du flere fastboende og færre turister, men også færre åbne steder.

Prisniveauet på Halkidiki er middel, men det dækker over store forskelle, så det betyder mere, hvor på halvøen du bor.

Fastlandskysten er indrettet til græske feriegæster, og Nea Kallikratia, Nea Moudania og Nea Potidea har et lavt prisniveau. Her bor du typisk i lejligheder og mindre hoteller og spiser på tavernaer, hvor grækerne selv kommer.

Kassandras østkyst og Sithonia har et middel prisniveau med mange hoteller, lejligheder og en del all inclusive. Sani er et resortområde med et dyrt prisniveau. Kassandras vestkyst og sydspids, Ouranoupoli og Psakoudia har også et middel prisniveau, og her bor de fleste i mindre hoteller, lejligheder og ferieboliger.

Den udgift, mange glemmer, er transporten. Bugterne på Sithonia og udflugterne til Olynthos, Petralona og Athos er svære at nå uden lejebil, så regn den med i budgettet, hvis du vil se mere end din egen strand.

Bådture, bådleje, solsenge på de organiserede strande og entré til Petralona-grotten og udgravningerne er de andre poster, der skal med. På mange strande kan du også ligge på dit eget håndklæde, og på Sithonia er der lange stykker uden solsenge.

Halkidiki ligger nordligere end de fleste græske charterrejsemål, og det kan mærkes i begge ender af sæsonen. Somrene er lige så varme som længere mod syd, men vintrene er kølige, og havet er længe om at blive varmt om foråret.

Badesæsonen

I maj er dagene omkring 25 grader, men havet er kun omkring 19 grader, og mange vil synes, det er koldt. I juni stiger luften til omkring 30 grader og havet til omkring 23, og så er badesæsonen for alvor i gang.

Juli og august er de varmeste måneder med omkring 32 grader om dagen og 21 om natten. Havet når omkring 26 grader i august, og der er kun få regndage. Midt på dagen kan varmen være hård, især for små børn.

September er for mange den bedste måned, med omkring 27 grader i luften og et hav, der stadig er omkring 24 grader. I oktober er både luft og hav omkring 21 grader, og sæsonen ebber ud.

Uden for sæsonen

Fra november til marts er det koldt til at bade, med dagtemperaturer omkring 10 grader midt på vinteren og nætter tæt på frysepunktet. Regnen er spredt over året uden en egentlig regntid, men der er flere grå dage om vinteren.

Charterflyene til Halkidiki lander i Thessaloniki Macedonia International Airport (SKG), som ligger ved kysten sydøst for byen. Flyvetiden er ca. 3 timer fra København og ca. 3 timer og 10 minutter fra Billund.

Fra lufthavnen går transferen ad hovedvejen sydøst mod halvøerne. Afstanden afhænger meget af, hvor du skal bo. I luftlinje er der omkring 25 km til Nea Kallikratia, 41 km til Nea Moudania og 53 km til Psakoudia på fastlandskysten. Kassandras byer ligger mellem 47 og 87 km væk med Paliouri på sydspidsen længst væk, og Sithonias byer mellem 63 og 83 km med Neos Marmaras længst væk. Ouranoupoli på Athos-halvøen ligger omkring 88 km væk og har en af regionens længste transfers.

Til Kassandra kører du over broen ved kanalen i Nea Potidea, og transferen til halvøens sydlige byer stopper ofte flere steder undervejs. Til Sithonia følger vejen kysten forbi Gerakini og Psakoudia, før den drejer ned over halvøen. Til Ouranoupoli fortsætter turen ad landevej gennem bakkerne ud på den østligste halvø.

Vil du selv køre, kan du leje bil i lufthavnen. Der går også regionale busser fra Thessaloniki til både Kassandra og Sithonia, men så skal du først ind til byen og skifte, og med bagage og børn er transfer eller bil nemmere.

Vælger du bolig ud fra afstanden til lufthavnen, er fastlandskysten og Kassandras nordlige del tættest på. Bor du på Sithonia, er transferen længere, men vejen går langs kysten med udsigt over bugten.

På kortet ser Halkidiki lille ud, men vejene følger kysterne og bugterne, og det tager tid at komme fra den ene halvø til den anden. Der er ingen vej direkte over vandet mellem Kassandra og Sithonia, så turen går op omkring fastlandet. Det samme gælder Athos-halvøen: Vourvourou og Ouranoupoli ligger omkring 22 km fra hinanden i luftlinje, men landevejen går helt rundt om bugten.

Lejebil

Vil du se Sithonias bugter, Olynthos, Petralona eller Athos-bådene, er en lejebil den nemmeste løsning. Hovedvejene er gode, mens vejene ned til de mindre bugter kan være smalle.

Bus og taxa

Regionale busser kører fra Thessaloniki ad hovedvejene ned over begge halvøer og stopper i byerne undervejs. Nea Moudania har en busstation med forbindelser til Thessaloniki og Kassandra. Busserne kører mest langs hovedvejen, så de mindre bugter kræver bil, taxa eller båd. Taxaer findes i alle større byer.

Afstande mellem byerne

På Kassandras østkyst ligger byerne tæt, og flere kan nås til fods eller på cykel. Afitos og Kallithea ligger knap 3 km fra hinanden i luftlinje, og Polichrono, Hanioti og Pefkochori ligger hver omkring 4 km fra den næste.

Paliouri ligger knap 7 km fra Pefkochori og Nea Skioni omkring 7 km fra Hanioti. På vestkysten ligger Fourka og Possidi godt 5 km fra hinanden, og fra Fourka er der omkring 8 km over halvøen til Kallithea. På Sithonia er der 5,6 km mellem Metamorfosi og Nikiti og 17 km fra Nikiti videre til Neos Marmaras, mens Vourvourou på østkysten ligger omkring 10 km fra Neos Marmaras og 12 km fra Nikiti.

På fastlandet er der omkring 20 km fra Nea Kallikratia til Nea Moudania og 6 km videre til Nea Potidea ved Kassandras indgang. Gerakini ligger 14 km øst for Nea Moudania på vejen mod Sithonia, og Psakoudia ligger omkring 5 km længere fremme.