Monte Gordo: Algarves bredeste strand ved grænsen til Spanien

Sandet er fint og lyst og strækker sig flere hundrede meter fra promenaden ned til vandkanten, så selv i august er der plads til at lægge et håndklæde uden at ligge op ad naboen. Der er ingen klipper, ingen sten i vandet og ingen bugter, bare en lige kyst, der fortsætter i begge retninger, så langt du kan se.

Det varmeste vand i Algarve

Monte Gordo ligger i den østligste ende af Algarve, hvor Atlanterhavet er lunere end ved klippekysten mod vest. I august kommer havet op omkring 22 grader, og i juli og september ligger det omkring 21 til 22. Det er stadig Atlanterhavet, så det føles friskt den første dukkert, men forskellen til Lagos og Sagres er til at mærke. Bunden skråner langsomt, og bølgerne er mest beskedne, selv om der kommer dage med mere vind og hav.

Strandene i begge retninger

• Praia de Monte Gordo er bystranden foran hotellerne og promenaden. Her er solsenge, parasoller, strandrestauranter, bruser, toiletter og livredder om sommeren, og her ligger også fiskerbådene trukket op på sandet i den ene ende.
• Praia de Santo António fortsætter mod øst til Guadiana-flodens udmunding ved Vila Real de Santo António. Bag den ligger fyrreskoven, og jo længere du går, jo færre mennesker møder du.
• Praia do Cabeço ligger mod vest, hvor højhusene slipper, og klitterne og fyrretræerne går helt ned til sandet.
• Praia Verde følger lidt længere mod vest og er en af de mest roste strande i Østalgarve. Du kan gå dertil langs vandkanten.

Den lange, lige kyst gør Monte Gordo til et godt sted til strandture. Du kan gå mod vest forbi Praia Verde og videre mod Manta Rota og Cacela Velha, hvis benene holder til det, eller mod øst til molen ved flodmundingen. Om sommeren er der vandsport af den rolige slags: kajakker, pedalbåde og paddleboards til leje ved stranden.

For mindre børn er stranden svær at slå i Algarve. Vandet er lavt et godt stykke ud, bunden er sand hele vejen, og havet er lunere end længere mod vest. Der er livredder i sæsonen, og sandet er så bredt, at der er plads til at grave og lege langt fra vandkanten. Promenaden langs stranden er flad og bilfri, så en klapvogn kører let, og de fleste hoteller ligger få minutters gang fra sandet.

Byen er overskuelig og flad, og der er isbarer og grillsteder i hver gade. En cykeltur ad stien gennem fyrreskoven til Vila Real de Santo António er en god halvdagsudflugt med større børn, og en sejltur på Guadiana-floden kan holde dem i gang en formiddag.

Noget trækker dog ned. Algarves vandlande og dyreparker ligger i den midterste og vestlige del af kysten. Det nærmeste vandland ligger ved Cartaya på den spanske side, cirka en halv times kørsel over broen, så det kræver bil eller en udflugt. I august er stranden foran hotellerne fyldt, og hovedgaden bag promenaden har trafik, så små børn skal holdes i hånden ved overgangene.

Fest i stor stil skal du ikke regne med i Monte Gordo. Aftenen foregår på promenaden og i baggaderne, hvor barer og caféer sætter borde ud, og hvor mange portugisiske og spanske familier går en tur efter middagen. Spanierne kommer sent ud og bliver længe, så om sommeren er der liv på promenaden, også efter at nordeuropæerne er gået i seng.

Byens mest markante aftensted er kasinoet tæt på stranden, med spilleborde, automater og shows. Ellers er det strandbarer og et par steder med musik, men ingen store klubber. I juli og august, og særligt i weekenderne, er der flest mennesker ude. Uden for sommeren lukker en del barer, og byen bliver stille tidligt.

Vil du sove roligt, så bo et stykke fra promenaden og kasinoet, for eksempel ude mod fyrreskoven. Dansegulvene ligger i Albufeira, og det er en lang tur hver vej.

Monte Gordo har to ansigter. Langs stranden står højhusene på række, og i juli og august er promenaden, stranden og hovedgaden fulde af portugisiske og spanske ferierende. Musik fra strandbarerne, børn i vandkanten og trafik bag hotellerne er en del af lydbilledet i højsæsonen, og i weekenderne kommer der ekstra gæster fra Spanien.

Træder du et par gader væk, bliver det hurtigt roligere. Sidegaderne mod nord er beboelseskvarterer med lave huse, og vest og øst for byen ligger fyrreskoven, hvor det mest er fuglene og vinden, du hører. Går du langs stranden mod Praia Verde eller mod Praia de Santo António, tynder det ud efter et par hundrede meter.

Resten af året er Monte Gordo en stille by. I maj, juni og oktober er der plads på sandet, og om vinteren er en stor del af hotellerne og restauranterne lukket. Har du brug for ro, er forsommeren og efteråret de bedste tider.

Monte Gordo var et fiskerleje, før det blev en badeby, og det kan stadig ses på tallerkenen. Fiskerbådene trækkes op på stranden, og restauranterne på sandet og langs promenaden griller sardiner, makrel, dorade og blæksprutte udendørs. Det er enkel mad, serveret med kogte kartofler, salat og brød, og den smager bedst ved et bord, hvor du kan se havet.

I selve byen er udvalget præget af feriegæsterne, og det ene menukort ligner det næste. De portugisiske spisesteder ligger side om side med pizzeriaer og et par udenlandske køkkener. Priserne på strandrestauranterne er turistpriser, mens de små familiedrevne steder i sidegaderne ofte er billigere.

De bedste portugisiske måltider finder du tit i Vila Real de Santo António få kilometer mod øst. Byen levede i lang tid af tunfiskeri og konservesfabrikker, og tun står stadig på mange menuer, grillet som en tyk skive eller i en kold salat med løg og peberfrugt. Her spiser de fastboende, og der er flere caféer og konditorier omkring det store torv.

Monte Gordo selv har næsten ingen seværdigheder. Byen er bygget til badeferie i anden halvdel af 1900-tallet og består mest af hoteller og lejlighedsblokke. Kulturen ligger til gengæld tæt på.

• Vila Real de Santo António blev grundlagt i 1774 på Marquês de Pombals foranledning og bygget med samme lige gadenet, som Lissabons nedre bydel fik efter jordskælvet. Kernen er Praça Marquês de Pombal, et stort, åbent torv med lave huse hele vejen rundt, og ved flodmundingen står byens fyr.
• Castro Marim ligger lidt længere op ad floden med en borg fra middelalderen på den ene bakke og Forte de São Sebastião fra 1600-tallet på den anden. Fra borgmuren ser du ud over saltlagunerne og over floden til Spanien.
• Cacela Velha vest for Monte Gordo er en lille landsby med hvide huse og en kirke højt over lagunen, kendt for udsigten.

Over floden ligger den spanske by Ayamonte, som du kan nå med færgen fra Vila Real de Santo António og bruge en eftermiddag på.

Aktiviteterne handler mest om grænsefloden Guadiana og naturen omkring den. Fra kajen i Vila Real de Santo António sejler bådene op ad floden til landsbyer som Foz de Odeleite og Alcoutim. Turene tager det meste af en dag, og undervejs ser du det grønne, bakkede grænseland med Portugal på den ene bred og Spanien på den anden. Den korte færge over til Ayamonte giver dig floden set fra vandet på en kvarters tid.

Fyrreskoven Mata Nacional das Dunas Litorais blev plantet for at holde klitterne på plads og ligger mellem Monte Gordo og Vila Real de Santo António. En sti og en cykelsti går gennem skoven, og cykelstien hænger sammen med Ecovia do Litoral, Algarves lange kystrute for cykler. Skyggen gør den til en god tur, også midt på dagen.

Lige nord for Vila Real de Santo António begynder naturreservatet Sapal de Castro Marim, Portugals første naturreservat, med saltmarsk, saltværker og flamingoer, som du kan se det meste af året. Der er afmærkede stier mellem saltbassinerne. Bølger til surf og en klippekyst at dykke ved skal du ikke regne med.

I Monte Gordo er der ikke meget at handle ud over strandudstyr, solcreme, magneter og et par tøjbutikker langs gaderne bag promenaden. Supermarkederne ligger i byen og dækker det, du har brug for til lejligheden.

Butikkerne finder du i Vila Real de Santo António. Gaderne omkring torvet er fulde af små forretninger med håndklæder, sengetøj, duge og andet linned, og mange spaniere tager færgen over for at handle her. Det er ikke designvarer, men bomuld til fornuftige priser, og det er den mest typiske ting at tage med hjem fra denne del af Algarve.

Ellers er keramik, kork og salt fra saltværkerne ved Castro Marim de oplagte souvenirs. Vil du have større butikker og indkøbscentre, skal du til Faro.

Monte Gordo er i dag en ferieby, og en stor del af husene står tomme om vinteren. Gæsterne er mest portugisere og spaniere, ikke nordeuropæere, så sproget omkring dig på stranden er oftere portugisisk og spansk end engelsk. Det giver byen en anden stemning end de britisk prægede feriesteder længere mod vest.

Fiskerlejet er der stadig, hvis du kigger efter det. I den ene ende af stranden ligger bådene trukket op på sandet, og tidligt om morgenen trækker fiskerne fangst og net i land. Byens skytshelgen, Nossa Senhora das Dores, er også fiskernes, og hendes fest i september er byens vigtigste. Billedet af hende bæres i procession langs stranden, og de pyntede fiskerbåde ligger ude på havet, mens der er kaproning med robåde og koncerter om aftenen.

Det mest hverdagsagtige liv finder du i Vila Real de Santo António, hvor de fastboende handler, drikker kaffe og sidder på bænkene ved torvet hele året.

Blandt Algarves badebyer er Monte Gordo en af de billigere. Hotellerne er store og mange, og konkurrencen holder priserne nede, især i lejlighederne bag første række. Pakkerejser hertil er typisk billigere end til Vilamoura eller Albufeira på samme tid af året.

Maden følger samme mønster. Strandrestauranterne og stederne med udsigt har turistpriser, men et par gader inde i byen og i Vila Real de Santo António spiser du billigere. Kaffe og kager i konditorierne koster lidt, og lejligheder med køkken gør det let at holde budgettet.

Juli og august er dyrest, fordi portugisere og spaniere også holder ferie her, og hotellerne er fulde. Maj, juni og september er billigere, og om vinteren er der store rabatter, men også mange lukkede steder.

Sommeren er lang og tør. Fra juni til september regner det næsten aldrig, og i juli og august når dagene op omkring 28 til 29 grader med mere end 11 timers sol om dagen. Det er varmt, men sjældent kvælende, for havet og vinden fra vest tager toppen af varmen. Nætterne holder sig omkring 20 grader.

Badevandet er det, der skiller Monte Gordo ud. I juni har havet omkring 20 grader, i august 22 grader, og holder sig over 20 grader et godt stykke ind i oktober, så sensommeren og det tidlige efterår er gode badeuger. September har stadig omkring 26 grader om dagen og langt færre mennesker på stranden.

Foråret er mildt med 19 til 23 grader i marts, april og maj, men havet er stadig køligt, omkring 16 til 18 grader. Fra oktober kommer regnen tilbage med en håndfuld regndage om måneden, og vinteren har dage omkring 16 til 17 grader. Det er behageligt vejr til gåture og cykelture, men ikke til at bade.

Lufthavnen i Faro, hvor charterflyet lander, ligger cirka 50 km vest for Monte Gordo i luftlinje. Du er ca. 3 timer og 45 minutter i luften fra Billund og ca. 3 timer og 55 minutter fra København.

Fra Billund og København går der charterfly til Faro, og fra København har flere bureauer pakkerejser til Monte Gordo. Monte Gordo ligger i den modsatte ende af Algarve fra de store feriebyer, så transferen er en af de længere i regionen. Med motorvejen mod den spanske grænse tager turen i bil omkring en time, og transferbussen er længere om det, fordi den skal forbi flere hoteller. Det kan betale sig at se efter, om transfer indgår i pakken.

Uden transfer tager du taxa, hvis det skal gå let. Den billige løsning er bus fra lufthavnen til Faro by og så regionaltoget mod Vila Real de Santo António, som standser i Monte Gordo. Stationen ligger et stykke nord for byen, så der er en kort gåtur eller en taxa til hotellet.

Monte Gordo er lille og flad, og du går overalt. Stranden, promenaden, kasinoet, supermarkederne og de fleste hoteller ligger inden for få minutters gang af hinanden. En cykel er det bedste supplement: stien gennem fyrreskoven til Vila Real de Santo António er flad og skyggefuld, og cykelruten fortsætter mod vest langs kysten.

Tog, bus og færge

Regionaltoget standser på stationen nord for byen og kører mod øst til Vila Real de Santo António og mod vest til Tavira og Faro. Busser forbinder byen med nabobyerne og med Castro Marim. Fra Vila Real de Santo António sejler færgen over Guadiana til Ayamonte i Spanien, og det er den nemmeste måde at krydse grænsen på uden bil.

Nabobyerne

Mod vest er der i luftlinje cirka 4 km til Altura, cirka 6 km til Manta Rota og cirka 14 km til Cabanas de Tavira. Tavira ligger cirka 19 km væk. På den spanske side af floden ligger Isla Canela cirka 7 km og Isla Cristina cirka 12 km væk, men vejen dertil går over broen inde i landet, så turen er længere, end afstanden lyder.

En lejebil giver mening, hvis du vil se landsbyerne langs floden eller køre mod vest i Algarve. I højsæsonen er parkering ved stranden svær, så lad bilen stå, når du bare skal til vandet.