Plakias: Blæsende sandbugt på Kretas stille sydkyst

Byens egen strand begynder ved den lille havn i vest og fortsætter østpå langs hele bugten. Den er bred, og bunden er en blanding af groft sand og små sten, så tag badesko på, hvis du er øm under fødderne. Tæt på byen står solsenge og parasoller, mens der bliver mere plads og færre mennesker, jo længere mod øst du går.

Ulempen er vinden. Når nordenvinden står ned gennem bjergene bag byen, kan den piske sand op over stranden og give bølger, der gør badningen urolig. Så er det godt at kende alternativerne:

• Souda ligger lidt vest for byen og er mere i læ, med træer, der giver skygge.
• Damnoni ligger på den anden side af forbjerget Kako Mouri mod øst. Den har sand, solsenge og vandsport og er en af de mest besøgte strande i området.
• Ammoudi og den lille Mikro Ammoudi ligger lige efter Damnoni. Vandet er klart og godt til snorkling, og Mikro Ammoudi bruges af nøgenbadere.
• Schinaria længere mod øst er omkranset af klipper og populær hos dykkere.
• Preveli ved udmundingen af floden fra Kourtaliotiko-kløften har en palmelund bag stranden og er den mest kendte strand på denne del af kysten. Du når den med båd fra Plakias om sommeren eller ad en stejl sti med mange trin ned fra parkeringspladsen.

Strandene øst for byen kræver bil eller en god gåtur, og ikke alle har solsenge og taverna hele sæsonen.

Plakias er et trygt sted at have børn med. Byen er lille, der er ikke meget gennemkørende trafik, og om aftenen er der stille nok til, at de mindste kan sove. Tavernaerne langs promenaden er vant til familier, og fra de fleste lejligheder er der kort til stranden.

Men der er ikke meget, der er bygget til børn. Der er intet vandland, få legepladser og ingen underholdning ud over det, hotellerne selv står for. Det største minus er havet: på blæsende dage ruller bølgerne ind på byens strand, og så er den ikke et sted for børn, der lige har lært at svømme. Bunden af sand og småsten er heller ikke lige så blød som på de lange sandstrande på nordkysten.

Stedet fungerer bedst for familier med lidt større børn, der kan lide at snorkle, kravle på klipperne og sejle til Preveli. Mindre børn har det ofte bedre på sandet i Damnoni eller i læ ved Souda. Har du brug for lavt og roligt vand hver dag, er Georgioupolis på nordkysten et bedre valg.

Plakias har ikke noget natteliv i egentlig forstand. Der er ingen klubber og ingen diskoteker. Om aftenen samler livet sig på strandpromenaden og ved havnen, hvor et par barer og caféer har åbent efter middagen, og hvor du kan få en drink eller en raki med udsigt over bugten. De fleste lukker tidligt, og efter midnat er byen stille.

I juli og august er der lidt mere gang i den, fordi der kommer flere unge rejsende, men aftenen handler stadig om samtaler og ikke om dans. Uden for højsæsonen kan du risikere, at kun et par steder har åbent.

Vil du i byen, er Rethymnon nærmeste mulighed med barer i den gamle by. Det kræver en køretur over bjergene og en taxa eller en ædru chauffør hjem, for bussen kører ikke sent. Festbyerne på nordkysten, som Malia, ligger i den anden ende af øen og er ikke en realistisk aftentur.

Stilheden er Plakias' stærkeste side. Byen er lille og lav, uden de store hotelanlæg, der præger dele af nordkysten. Det meste af overnatningen er familiedrevne lejligheder, studios og mindre hoteller med få værelser. Om dagen er der lidt trafik og lyd fra stranden og promenaden, men om aftenen falder byen hurtigt til ro, og det, du hører, er bølgerne.

Her sover du roligst:

• Ved den østlige del af stranden, hvor der ligger færre spisesteder end ved havnen.
• Oppe i Mirthios, landsbyen på bjergsiden over Plakias. Her har du udsigt over hele bugten og næsten ingen trafik, men det kræver en gåtur op ad bakken eller en kort køretur.
• Ved Souda vest for byen, hvor der er et par mindre steder at bo, og hvor der er mere læ.

Vinden

Det, der forstyrrer, er sjældent musik. Det er vinden. Mellem juni og september kan nordenvinden blæse hårdt i flere dage i træk, og så suser det i træerne og smælder i markiserne. Nogle gæster synes, det slider mere end en bar på hjørnet ville gøre, så det er værd at vide, før du booker.

Ro om dagen

Om dagen er der også ro at finde. Bugterne mod øst er sjældent fyldte, og en gåtur op til landsbyerne eller langs kysten mod Damnoni tager dig hurtigt væk fra byen. I maj, juni, september og oktober er der færre gæster end i højsæsonen, og så har Plakias en stilhed, som de store badebyer mangler.

Det, der kan trække ned, er dagsturisterne ved Preveli. Klostret og palmestranden er blandt de mest besøgte steder på sydkysten, og midt på dagen i juli og august kommer der busser og både med gæster fra andre dele af øen. Tag tidligt af sted, eller vent til sidst på eftermiddagen.

Kretisk og enkel, sådan er det meste af maden her. Langs strandpromenaden og ved havnen ligger tavernaerne side om side, de fleste med borde helt ude ved vandet. Her får du grillet fisk, blæksprutte, salater med kretisk olivenolie og de klassiske gryderetter. Kvaliteten svinger, og nærmest havnen er menukortene ofte mest rettet mod turister.

Det betaler sig at køre eller gå op i landsbyerne. I Mirthios og de andre bjerglandsbyer over kysten ligger tavernaer med udsigt over bugten, og her er maden ofte mere hjemlig: lam og ged fra bjergene, vilde grøntsager, sneglene chochlioi stegt i olivenolie med rosmarin og små ostetærter som kalitsounia.

Prøv også dakos, et hårdt bygbrød med tomat og mizithra-ost, og staka, en fed creme lavet af fløden fra fåre- eller gedemælk, der ofte kommer på bordet med æg eller kartofler. Efter maden følger der næsten altid et lille glas tsikoudia, Kretas raki, gerne med lidt frugt eller dessert på husets regning.

Om morgenen er der caféer i byen, og minimarkederne har yoghurt, honning og frugt til morgenmaden på altanen. Uden for højsæsonen lukker mange spisesteder, så i april og sidst i oktober er udvalget mindre.

Byen selv har ikke meget at vise frem ud over et par små kirker. Kulturen ligger uden for byen, og det vigtigste mål er Preveli-klostret øst for byen.

Klosteret består af to dele: det nedre kloster, som i dag er en ruin, og det øvre højt over havet, hvor der stadig bor munke, og hvor der er et lille museum med kirkekunst. Under Anden Verdenskrig skjulte munkene allierede soldater, mange af dem australiere, efter at tyskerne havde erobret Kreta, og hjalp dem væk med ubåde fra stranden nedenfor. Som straf ødelagde tyskerne det nedre kloster. Et mindesmærke ved klosteret fortæller historien.

Andre mål kræver bil:

• Spili, en bjerglandsby nord for Plakias, med en venetiansk brønd, hvor vandet løber ud af en lang række løvehoveder.
• Frangokastello, en venetiansk fæstning ved kysten længere mod vest.
• Rethymnon, med den venetianske havn og den gamle by, hvis du vil have en hel dag med museer og gamle gader.

Stierne begynder lige uden for byen, og mange gæster kommer til Plakias netop for vandringen.

• Kyststien til Damnoni går rundt om forbjerget Kako Mouri og videre østpå. Den er nem, har udsigt over havet hele vejen, og du kan bade, når du er fremme.
• Stien op til Mirthios stiger fra byen op til landsbyen på bjergsiden. Udsigten over bugten er turen værd, og der er tavernaer, når du er oppe.
• Kourtaliotiko-kløften ligger ved vejen mod nord. Fra vejen fører trapper ned til flodens kilder og et lille kapel. Navnet kommer af den klaprende lyd, vinden laver mellem klippevæggene.
• Palmelunden ved Preveli følger floden et stykke ind i landet fra stranden. Du kan gå mellem palmerne og bade i det kølige flodvand.

Til vands er der dykkercentre i byen med kurser og ture til bugterne mod øst, hvor Schinaria er et af de foretrukne steder. Snorklingen er god ved klipperne omkring Ammoudi. Om sommeren sejler både fra Plakias til Preveli.

Vinden er stærk nok til windsurfing for de øvede, men det er ikke stedet at lære sporten. Til vandring er foråret og efteråret bedst, og i juli og august bør du gå tidligt, før varmen tager til.

Shopping er ikke en grund til at vælge Plakias. Langs hovedgaden og strandpromenaden ligger et par minimarkeder og en håndfuld butikker med souvenirs, strandtøj, badesko og solcreme. Det dækker det daglige, men heller ikke mere. Køber du ind til lejligheden, så handl i minimarkederne tidligt på dagen, før brødet og frugten er væk.

Det mest interessante at tage med hjem er lokale madvarer: olivenolie, honning, tørrede krydderurter fra bjergene og en flaske tsikoudia. Dem finder du i minimarkederne, og nogle gange sælger tavernaerne i landsbyerne deres egen olie.

Vil du shoppe for alvor, så tag til Rethymnon. Den gamle by har gader med læder, smykker og keramik, og byen har også de apoteker, tøjbutikker og større supermarkeder, som Plakias mangler.

Plakias er først og fremmest et feriested. Byen er vokset op omkring den lille havn og vejen langs stranden, og de fleste huse er bygget til gæster. Om vinteren lukker de fleste hoteller og tavernaer, og der bor kun få mennesker i byen.

Det kretiske hverdagsliv finder du bag kysten. Mirthios, Sellia, Lefkogia og Asomatos er landsbyer, der lever af oliven og dyrehold, og hvor kafeneionet ved kirken stadig er stedet, hvor folk mødes om formiddagen. Landsbykirkerne holder fest på deres helgens dag med messe og fælles spisning, og kommer du forbi en af dem, ser du mere af Kreta end på en uge på stranden.

Til gengæld har Plakias ikke meget eget liv uden turisterne. Når sæsonen begynder i april, og når den slutter sidst i oktober, er der en stille overgang, hvor byen mest består af folk, der maler, reparerer og gør klar.

Vil du opleve mere af det lokale, så kør op til landsbyerne om eftermiddagen, når varmen letter, og spis aftensmad dér i stedet for på promenaden. Om efteråret, når oliven høstes, er der travlhed i lundene langs vejene, og om foråret er bjergsiderne grønne og fulde af blomster.

Overnatning i Plakias koster mindre end de fleste andre steder på Kreta. Her er det mest små lejligheder og familiedrevne hoteller, og det holder priserne nede sammenlignet med resorterne på nordkysten og i Elounda.

Tavernaerne ligger på et almindeligt kretisk niveau: dyrest ved havnen, billigere oppe i landsbyerne og et stykke fra promenaden. Fisk sælges ofte efter vægt og er det, der hurtigst gør regningen stor. Husvinen i karaffel er derimod billig og som regel fin.

Det, der koster ekstra, er transporten. Transferen fra Chania er lang, og vil du se kysten og landsbyerne, er en lejebil næsten nødvendig i en del af ferien. Bådturen til Preveli og dykkerture trækker også op. Minimarkederne har turistpriser, så de store indkøb er billigere i Rethymnon.

Badesæsonen begynder for alvor i juni, hvor dagene når omkring 30 grader, og havet er oppe på godt 22 grader. I juli og august er det varmest med omkring 32 grader om dagen og over 24 grader i vandet, og det regner næsten aldrig. I september er det stadig omkring 29 grader, og havet er tæt på 25 grader.

Sydkysten har et langt efterår. I oktober er det omkring 24 grader om dagen, og havet holder over 23 grader, så du kan stadig bade. Selv i november er vandet omkring 21 grader, men så kommer regnen, og mange steder har lukket. Maj er god til vandring og sol, men havet er kun omkring 19 grader, og i april er det for koldt for de fleste at bade.

Vinden skal du regne med. Mellem juni og september kommer nordenvinden ofte ned over bjergene og blæser hårdt ud over bugten, nogle gange flere dage i træk. Den køler i varmen, men giver bølger og sandflugt på stranden. Vinteren er mild, men våd, med flest regndage fra december til februar.

Charterflyet lander i Chania International Airport (CHQ). I luftlinje er der omkring 44 km til Plakias, men vejen er meget længere, fordi øens bjergkæde ligger imellem. Flyvetiden er ca. 3 timer og 40 minutter fra København og ca. 3 timer og 50 minutter fra Billund.

Transferen kører først østpå ad hovedvejen langs nordkysten forbi Georgioupolis til Rethymnon. Derfra drejer vejen mod syd op i bjergene. Den ene vej går gennem Kourtaliotiko-kløften og forbi landsbyen Asomatos, før den snor sig ned til kysten. Den anden går gennem Kotsifou-kløften ned mod Sellia og Mirthios. Den er smal og svinget, og stenskred kan lukke den, så tjek vejen, før du kører.

Regn med omkring 1 time og 45 minutter i bil og mere, hvis transferbussen sætter gæster af flere steder undervejs. Det sidste stykke er snoet, så sæt dig forrest, hvis du let bliver køresyg.

Der går ingen direkte bus fra lufthavnen. Med offentlig transport skal du med KTEL ind til Chania, videre til Rethymnon og derfra med bussen til Plakias, og det tager flere timer. Med lejebil fra lufthavnen er du fri, men kør forsigtigt i kløfterne, hvor vindstødene kan tage fat i bilen.

I selve Plakias går du. Byen er lille, og fra havnen til den østlige del af stranden er der en rask gåtur. Mirthios ligger lige over byen og kan nås til fods ad stien.

KTEL-bussen kører mellem Plakias og Rethymnon flere gange om dagen i sæsonen. Rethymnon ligger omkring 21 km væk i luftlinje, men bussen kører den snoede vej over bjergene. Til de fleste andre mål er bussen besværlig, fordi ruterne går via Rethymnon.

Derfor lejer mange gæster bil, i hvert fald et par dage. Der er biludlejning i byen, og med bil når du strandene mod øst, Preveli, Spili og bjerglandsbyerne. Agia Galini ligger omkring 29 km mod øst i luftlinje, mens Georgioupolis, Almyrida og Plaka på nordkysten nås via Rethymnon.

Taxaer kan bestilles til lufthavnen og til udflugter, men de er dyre på lange ture. Om sommeren sejler bådene til Preveli fra havnen, og det sparer både parkering og den stejle sti ned til stranden.