Heraklion: Storbyen bag de venetianske mure

Heraklion er ingen badeby. Langs centrum ligger havnen, kystvejen og de venetianske mure, og der er ingen sandstrand, du kan gå ned til fra den gamle by. Nogle lokale bader fra klipperne og molerne langs kysten, men det er ikke steder, du planlægger en strandferie efter.

De rigtige strande ligger på hver side af byen:

• Amoudara mod vest er en lang sandstrand med hoteller, strandbarer og solsenge. Den er Heraklions egen badestrand og ligger godt 5 km fra centrum i luftlinje.
• Karteros og Amnissos mod øst er en åben sandbugt på den anden side af lufthavnen, hvor flyene kommer lavt ind over vandet.

Amoudara nås med bybus, og om sommeren er bussen fuld af grækere med håndklæder. Til Karteros og Amnissos er taxa det sikre valg, men tjek bybusserne, for der kører også busser mod øst. Ser du stranden som et udflugtsmål på linje med museet, fungerer det fint. Vil du have stranden uden for døren, bør du bo i Amoudara og tage ind til byen i stedet.

En storby i juli er hårdt arbejde for små ben. Fortovene er smalle, trafikken tæt, og asfalten kaster varmen tilbage om eftermiddagen. Der er ingen strand at løbe ned til, når de trænger til at køle af, og flyene til og fra lufthavnen lige øst for byen går lavt hen over husene.

Til gengæld er der ting at se, som også fanger børn:

• Koules, fæstningen for enden af molen, hvor du kan gå op på taget og se ud over havnen.
• Det Naturhistoriske Museum ved kystvejen, der hører under Kretas universitet og har udstillinger om øens dyr og natur.
• CRETAquarium i Gournes, en kort køretur mod øst, med fisk og hajer fra Middelhavet.

Knossos er spændende for skolebørn, der har hørt om Minotauros, men gå tidligt, for der er næsten ingen skygge. Til en egentlig familieferie med strand er Amoudara eller hotelkysten mod øst et bedre udgangspunkt, med Heraklion som dagstur.

Aftenlivet i Heraklion er grækernes eget. Det samler sig i gaderne omkring Løvepladsen, og især Korai og gaderne omkring den er tætpakket med café-barer, hvor unge og studerende sidder udenfor med en frappé eller en cocktail fra sen eftermiddag til langt over midnat. Grækerne går sent ud, og de fleste steder er først rigtig fulde sent på aftenen.

Byen har et stort universitet, og det mærkes. Nattelivet holder ikke lukket om vinteren, som i feriebyerne, men er tværtimod på sit højeste, når de studerende er tilbage. Om sommeren flytter en del af festen ud til strandbarerne ved Amoudara og langs kysten.

Musik og sene middage

En aften i Heraklion begynder ofte ved bordet. Flere rakadika og tavernaer har levende kretisk musik med lyra og laouto, og det er her, mange grækere bliver hængende, til det er blevet sent. Bor du i den gamle by, er alt inden for gåafstand, og taxaerne holder ved Løvepladsen hele natten.

Der er ingen festgade i charterstil med shots og promotorer. Musikken er græsk og international pop, publikum er mest lokalt, og stemningen er snakkende mere end vild. Vil du feste hele natten med andre turister, ligger Hersonissos og Malia en bustur mod øst.

Stilhed hører ikke til det, du rejser til Heraklion for. Det er Kretas største by, og det høres: scootere, busser, taxaer og trafikpropper på de store veje rundt om den gamle by. Lufthavnen ligger lige uden for byen, og fly på vej ind eller ud passerer jævnligt over de østlige kvarterer.

Der er dog rolige lommer. Tidligt om morgenen er gågaderne tomme, og en gåtur langs bymuren eller ud ad den lange mole forbi Koules er stille og svalende. Små pladser i den gamle by, som pladsen ved kirken Agia Ekaterini, er rolige om eftermiddagen, når byen holder siesta.

Om natten afhænger søvnen af gaden. Hoteller ved Korai og Løvepladsen ligger midt i aftenlivet. Bor du i en sidegade lidt væk fra centrum, er det langt stillere, og et værelse mod gården er værd at bede om.

Byen skal brødføde sine egne, og derfor spiser du bedre her end i de fleste feriebyer på Kreta. De fleste restauranter lever af grækere, ikke af turister, og det holder både kvaliteten oppe og priserne nede.

Markedsgaden 1866

Den smalle 1866-gade, opkaldt efter et af de store oprør mod osmannerne, er byens gamle marked. Her ligger boder med oste, oliven, krydderurter, honning, tørret frugt og kød, og i sidegaderne er der enkle spisesteder, hvor folk fra markedet selv spiser frokost. Gå derhen om formiddagen, når der er mest liv.

Meze og raki

Byens særlige måde at spise på er mezedopoleio og rakadiko: små steder, hvor du bestiller en karaffel raki, og hvor der følger små retter med. Her får du kretiske klassikere:

• Dakos, tørret bygbrød med revet tomat og mizithra.
• Kochlii boubouristi, snegle stegt med salt og rosmarin.
• Staka, en fed smørsauce, der spises med brød eller æg.
• Kalitsounia, små ostetærter, ofte med honning.

Hvor du spiser

Grækerne spiser sent, og mange tavernaer bliver først fulde sent på aftenen. Langs havnen og på Løvepladsen er der flest turister og menukort med billeder. De bedre steder ligger i gaderne lidt længere inde, omkring markedet og i de små gader mellem Korai og havnen. Bagerierne er gode til morgenmad, og en bougatsa med creme eller ost er byens klassiske start på dagen.

Vin fra baglandet

Bakkerne syd for byen er et af Kretas store vindistrikter, omkring Archanes og Peza. Mange tavernaer serverer husets vin fra egnen i karaffel, og det er sjældent et dårligt valg. Til fisk er de enkle fisketavernaer ved den gamle havn og langs kysten mod øst de mest oplagte.

Ingen anden by på Kreta har så meget at se, og den største seværdighed ligger ikke engang i byen. Heraklion er stedet, hvor du forstår den minoiske kultur, og samtidig en venetiansk fæstningsby med kirker og pladser fra flere tidsaldre.

Knossos og museet

• Knossos ligger få kilometer syd for centrum og var det største af de minoiske paladser. Dele af det blev genopført af den britiske arkæolog Arthur Evans, så du ser malede søjler, trapper og fresker i kopi. Det er omdiskuteret blandt arkæologer, men gør stedet let at forstå.
• Det Arkæologiske Museum i centrum rummer fundene fra hele øen: de originale fresker fra Knossos, Phaistos-skiven med sin uopklarede skrift og bi-smykket fra Malia. Se museet før eller efter Knossos, så hænger det sammen.

Den venetianske by

Venetianerne omgav byen med en kraftig bymur, der stadig står hele vejen rundt om den gamle by. På Martinengo-bastionen ligger forfatteren Nikos Kazantzakis begravet under et enkelt trækors med udsigt over byen. Ved havnen står fæstningen Koules for enden af molen, og overfor ses de store hvælvede skibsværfter fra samme tid.

Inde i byen ligger det meste tæt:

• Løvepladsen er byens mødested, opkaldt efter de fire løver på det venetianske Morosini-springvand.
• Loggiaen, venetianernes klubhus, er i dag rådhus.
• Agios Titos har været byzantinsk kirke, venetiansk kirke og moské og rummer i dag helgenens kranium.
• Agios Minas er byens store katedral ved pladsen Agia Ekaterini.
• San Marco, venetianernes gamle domkirke ved Løvepladsen, bruges i dag til udstillinger og koncerter.

Kretas Historiske Museum ved kystvejen har to malerier af El Greco, der var født på Kreta, og en afdeling om Kazantzakis. Det er et godt supplement til Det Arkæologiske Museum, fordi det fortsætter historien, hvor minoerne slap: byzantinerne, venetianerne, osmannerne og øens kamp for at blive en del af Grækenland.

Naturen begynder uden for bygrænsen. Inden for byen er en gåtur langs bymuren den bedste motion, og fra Martinengo-bastionen ser du ud over hustagene mod bjergene.

Det mest oplagte udflugtsmål på vandet er Dia, den ubeboede ø, du ser ude i bugten. Om sommeren sejler både derud fra den gamle havn, med tid til at bade og snorkle i øens klare bugter.

Mod syd ligger bjerget Juktas, der i oldtiden var helligt for minoerne, og som fra byen ligner et liggende ansigt. Ved foden ligger vinlandsbyen Archanes med restaurerede huse og vinmarker i dalen, og derfra kan du gå eller køre op mod toppen. Det kræver bil eller taxa.

Vandsport, dykning og vandreture i kløfter finder du andre steder på øen. Heraklion er et udgangspunkt for dem, ikke et mål i sig selv.

Ingen by på Kreta har så mange butikker. Heraklion er øens handelscentrum, og her bor folk, der handler hele året, så udvalget er bredt og ikke kun skåret til turister.

Gaderne

• 25 Avgoustou går fra Løvepladsen ned mod havnen, en gågade med neoklassiske huse, banker, rejsebureauer og souvenirbutikker.
• Dedalou er en gågade parallelt med Korai, med tøj, sko og et par musikbutikker.
• De store handelsgader omkring centrum har de almindelige græske og internationale kæder, sko og elektronik.

Markedet og det kretiske

I 1866-gaden køber du det, der er værd at tage med hjem: olivenolie, honning med timian, krydderurter som diktamo og malotira, oste, raki og tørrede frugter. Mange boder pakker gerne til flyrejsen. Her ligger også butikker med køkkenting, knive og læder.

Som i andre græske byer holdes der ugentlige gademarkeder med frugt, grønt og billigt tøj i forskellige kvarterer. De ligger uden for den gamle by og er mest for de lokale, men giver et godt indtryk af hverdagen.

Souvenirbutikkerne ved havnen og på Løvepladsen sælger meget af det samme som i badebyerne. Vil du have noget kretisk med hjem, er markedet og de små specialbutikker i sidegaderne et bedre sted at lede.

Priserne er lavere end i feriebyerne langs kysten, fordi butikkerne konkurrerer om lokale kunder. Tøj, sko og apoteksvarer koster det samme som i resten af Grækenland, ikke turistpriser. Husk, at mange mindre butikker holder lukket et par timer midt på dagen og om søndagen, mens markedet og de store butikker i centrum holder længere åbent om sommeren.

Heraklion er Kretas hovedstad og største by, og den lever ikke af turismen. Byen har havn, universitet, hospitaler, kontorer og en stor landbrugshandel, og turisterne er en del af bybilledet, ikke hovedsagen. Det gør stedet til det modsatte af en charterby: her er grækernes hverdag det, du ser.

Byens rytme

Morgenen begynder med kaffe og bougatsa, butikkerne lukker midt på eftermiddagen, og først når varmen letter, fyldes gaderne igen. Om aftenen går familierne tur ved havnen og ud ad molen mod Koules, mens de unge sidder på caféerne til sent. Universitetet giver byen mange studerende, og de præger både caféerne og kulturlivet. Søndag formiddag er kirkerne fulde, og pladsen foran Agios Minas er samlingssted.

Kazantzakis og kretisk selvforståelse

Byen er stolt af sin søn Nikos Kazantzakis, forfatteren til Zorba, og af øens lange oprørshistorie mod venetianere og osmannere, som ses i gadenavne som 1866 og 25 Avgoustou. Byens skytshelgen Agios Minas fejres i november.

Mange navne

Byen er grundlagt af araberne i 800-tallet under navnet Chandax, efter voldgraven omkring den. Venetianerne kaldte den Candia, et navn, der i Europa blev brugt om hele øen, og først i nyere tid fik den navnet Heraklion efter en antik havn i området. Lagene fra hver periode ligger side om side i gaderne.

Uden for sæsonen

Heraklion er en af de få destinationer på Kreta, der er lige så levende i januar som i juli. Hoteller, restauranter og museer holder åbent, og om vinteren er det mest grækere, du møder.

Prisen ligger midt på skalaen. Hotellerne er byhoteller uden pool og strand, og prisen følger beliggenheden: tæt på havnen og Løvepladsen er dyrest, og du får mere for pengene et par gader længere inde. Der er næsten ingen all inclusive, så maden skal regnes med.

Til gengæld er maden billigere end i feriebyerne. Mezedopoleia og tavernaer, der lever af lokale kunder, tager græske priser, og frokost i sidegaderne ved markedet er billig. Kaffe og drinks på de populære café-barer ved Korai er derimod ikke billigere end i en badeby.

Transporten er en fordel. Lufthavnen ligger lige ved byen, og bybussen til Knossos og strandene koster ikke meget. Mange rejsende kombinerer et par nætter i Heraklion med resten af ferien et andet sted på øen.

For en byferie er foråret og efteråret de bedste tider. I april er det omkring 20 grader om dagen og i maj omkring 24, så du kan gå rundt i Knossos og den gamle by uden at blive udmattet. Oktober er lige så god, med omkring 24 grader og et hav, der stadig er varmt.

Juni til september er badeperiode. Havet er oppe omkring 22-23 grader i juni og når omkring 25 grader i august. Juli og august er de varmeste måneder med omkring 29 grader om dagen og varme nætter, og der falder næsten ingen regn. I byen føles det varmere end på stranden, fordi gaderne holder på varmen, så planlæg museer og ruiner til formiddagen.

Om vinteren er det mildt med 15-17 grader om dagen, men det regner jævnligt fra november til februar. Det er en god tid for byen, hvis du ikke skal bade.

Byens egen lufthavn, Heraklion International Nikos Kazantzakis Airport (HER), ligger omkring 4 km øst for centrum i luftlinje. Flyvetiden er ca. 3 timer og 45 minutter fra København og ca. 3 timer og 55 minutter fra Billund.

Ingen anden destination på Kreta har kortere vej fra flyet. En taxa fra lufthavnen til et hotel i centrum tager kort tid, hvis trafikken glider, og bybusserne kører fra lufthavnen ind til byen. Er du på pakkerejse med transfer, kan bussen godt køre flere steder hen, før den når dit hotel.

Mange flyver til Heraklion og bliver kun et par nætter i byen i starten eller slutningen af ferien, før eller efter en uge ved stranden et andet sted på øen.

Den gamle by inden for murene er lille nok til at gå rundt i. Fra Løvepladsen er der få minutters gang til markedet, havnen, museet og de fleste kirker. Bil er mere besvær end hjælp i centrum, hvor gaderne er smalle, og parkering er svær.

Bybus og regionale busser

Bybusserne kører til Knossos, lufthavnen og Amoudara. Til stranden ved Karteros kan du tjekke bybusserne eller tage en taxa. KTEL's regionale busser kører fra busstationen ved havnen til Hersonissos, Malia og Agios Nikolaos mod øst og til Rethymnon og Chania mod vest. Heraklion er derfor det bedste sted på øen at bo, hvis du vil se meget uden bil.

Nabobyerne

• Amoudara ligger godt 5 km mod vest.
• Amnissos og Kokkini Hani ligger omkring 7 og 11 km mod øst.
• Agia Pelagia og Gournes ligger begge omkring 13 km væk, i hver sin retning.
• Fodele ligger knap 17 km mod vest.

En lejebil er nyttig til Archanes, Lasithi-plateauet og sydkysten, men lej den først, når du forlader byen.